Julens Hjerte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 24 dec. 2016
  • Status: Igang
Jamie er træt af julen og selv om det kun lige er blevet december. Hun er ikke bare træt af den hun hader den og det gør det bestemt ikke bedre at hun er født julenat og aldrig har haft en familie at fejre hverken jul eller fødselsdag med.
Jamie havde regnet med endnu et irriterede december, da tre underlige mænd dukker op og beder hende om at stjæle noget meget værdigfuldt. Snart vendes hele Jamies verden på hovedet og hun må tage en lang rejse sammen med de tre juleagenter, Glitter, Bjælde og Fnug, i et kampløb med tiden og antinisser. Kan de nå at rede julen?

En julekalender i 24 dele

mulighed 2 i julekalender konkurrancen

1Likes
0Kommentarer
827Visninger
AA

9. 9. December

Fnug vågnede med et spjæt da Bjælde råbte op. 

"Hun er væk." Nissen så sig arrigt rundt. Fnug rettede sig op. Han burde have vidst at en af dem skulle have holdt øje med hende. Hun havde selv fortalt ham at hun ikke stoledet på nogen andre end sig selv. Selvfølgelig var hun stukket af, så snart at hun så sit smut til det. 

"Tog hun hjertet med?" Spurgte Fnug. Agent Mus slog irriteret ud med armene. 

"Selvfølgelig gjorde hun det." Han gik over til Fnug og prikkede ham i brystet. "Hun er en tyv. Hun havde aldrig tænkt sig at give os hjertet tilbage. Hun er sikkert på vej til antinisserne med det." Fnug nægtede at tro på det. J stoledet ikke på nogen, det galt også antinisserne. 

"Det er hun ikke." Sagde han beslutsomt. Glitter rejste sig fra sin stol, hun havde lyttede med ude at sig noget. 

"Fnug, du kender hende ikke. Vi ved ikke hvad hun kan finde på." Sagde hun. Fnug pressede læberne sammen til en tynd streg. 

"Hvis hun ville give det til dem, tror I så ikke at hun havde gjort det før vi fandt hende?" Glitter fnøs, hun havde meget svært ved at omgås folk som ikke havde den samme kærlighed til julen som hun havde. Da de var børn havde hun gjort det til sin mission at få alle til at elske julen. 

"Du er bare sur fordi at hun fornærmede dig." Sagde Fnug. Glitter sendte ham et arrigt blik. 

"Hun fornærmede ikke mig. Hun ned gjorde alt hvad vi er. " sagde hun og lagde armene over kors.  "Du forsvar hende kun fordi at du synes hun er sød." 

"Nej, jeg gør ej. " Fnug mærkede blodet stige op i hans kinder og så væk. Han hjerte hamrede i hans bryst.

"Jeg tror bare på det bedste i folk." 

"Så kan du gå ud og finde hende igen." Sagde Glitter. 

"Det er han nød til. Han er den eneste af os som har kunne finde hende. De er forbundet." Sagde agent Mus eftertænksomt. Fnug så på ham. Han var ikke sikker på om han kunne finde hende igen. Han vidste ikke engang hvor han skulle starte. 

"Jeg er ikke god til sporings magi." Sagde han. Agent Mus så op. 

"Det har du heller ikke brug for kadet. I blev forbundet i værkstedet, da hun gik forbi dig. Du er det første julevæsen hun har set. Det skaber et særligt bånd. Dit hjerte ved hvor du kan finde hende." 

"Hvordan?" 

"Bare gå. Du vil mærke det." Agent Mus vendte sig få at gå lidt væk. 

"Jeg må kontakte værkstedet og lægge rapport." Sagde han og gik. Fnug trak vejret i små nervøse stød. Glitter så undskyldende på ham. 

"Skal jeg gå med?" Spurgte hun. Fnug rystede på hovedet. 

"Ikke for noget Glitter, men J og dig svinger ikke rigtigt sammen.” sagde han og begyndte at gå. Han havde ingen ide om hvor at han skulle lede. Han havde aldrig været uden for værkstedet før. Han ville ønske at agent Mus havde forklaret ham lidt nærmer, hvad han mente med, at han var forbundet til J.
”Mit hjerte kender vejen. ” mumlede han for sig selv. ”Den er god med dig. ” Han havde aldrig været god til at lytte og særligt ikke til sig selv. Fnug stoppede hænderne i lommerne og gik afsted uden at se sig omkring, på samme måde som menneskerne gjorde. Gaderne var næsten tomme. Det var stadigt mørkt. Gadelamperne tegnede cirkler på jorden. Han kastede lange skygger når han gik igennem dem. En svag vind kildede ham i nakken. Han trak skulderne op om ørene. En metal skraldespand blev væltede ved siden af ham. Han for sammen ved braget. En kat hvæsede et sted bag skraldespanden. Fnug kunne kun se dens grønne øjne i mørket. Han skyndte sig videre og ønskede at han var hjemme i værkstedet. Han savnede den varme og trykke følelse som han altid havde der. Hans mave savnede de mættenede dufte, som til lod ham at glemme at spise. Den knurredet højlydt. Fnug sukkede og ville ønske at han havde fået noget mad med, eller at han i det mindste bare havde styr på at trylle det frem. Men det var selvfølgelig endnu en ting at han ikke kunne. Han skulle lave en liste, så folk ville måske holde op med at sige at han havde potentiale. Han havde over de sidste mange år, ind set at han var en fortabt sag, så hvorfor kunne alle andre ikke også bare se det? Han følte sig tom inden i, og det var ikke bare sulten. Det var en gnavet følelse af at havde fejlet, af at hans drømme aldrig ville gå i opfyldelse. Fortabt i sine egne mørke tanker så han ikke hvor han gik hen. Hans fødder satte selv kursen og han fulgte bare efter. Han så ikke at han gik ind i en park eller at han stoppede ved en bænk i et kort øjeblik, inden at han gik videre. Det begyndt at blive lyst omkring ham. Jorden var stadig dækkede af frost, som glimtedet i det første solstråler. Fnug blev revet ud af sit hoved, da han stødte ind i en høj mand i frakke og hat.
”Se dig for knægt. ” sagde manden surt og rettede på frakken. Fnug så sig forvirret omkring. Han kunne ikke genkende noget. Folk masedet sig forbi hinanden for at komme frem. Fnug blev skubbet rundt mellem dem, som en dåse på jorden. Folk skældt af ham og nogle af dem greb ud efter hans krave. Hans hjerte hamrede i hans bryst. Sådan var der ikke nogen der var der hjemme. Skæmt trak han sig ud af flokken og pressede sig op af en husmur. Han hæv efter vejret. Det var som om at hele verden surredet rundt og var ved at falde sammen på ham. Han lukkede øjne stramt i og prøvede at lukke det hele ude. En hånd greb fadt i ham og hev ham op og stå.
”Du er virkelige ikke fra her. ” sagde en stemme tæt ved hans øre. Fnug slog øjne op. J havde stadig fadt i hans jakke. Hun rystede ham.
”Hvordan fandt du mig?” spurgte hun. Fnug løftede armene i forsvar.
”Det ved jeg ikke. ” sagde han med rystende stemme. J gav slip på ham. Hun trak hatten af hovedet og rakte den frem mod ham.
”Tag den på. ” sagde hun. Fnug tog i mod hatten. ”dæk din øre med den. ” Han gjorde som hun sagde og tog hatten på hovedet. Hatten pressede hans øre ind mod hovedbunden og fik hans hår til at falde ned i hans øjne. J satte hænderne i siden.
”Hvor er dine venner?” spurgte hun og så sig omkring.
”De blev tilbage. Bjælde mener at jeg er den eneste som kan finde dig. ” sagde han.
”Bjælde?” Fnug indså at hun ikke havde hørt nissens rigtige navn.
”Agent Mus. ” rettede han sig selv.
”Tillykke du fandt mig. Kan du så lade mig være?” hun begyndt at gå væk fra ham. Fnug skyndte sig efter hende.
”Ikke før at jeg få hjertet. ” han havde ikke set det før, men hun havde skiftet tøj, til en grå hættetrøje, en slidt brun jakke og et par cowboybukser. hun havde ikke rygsækken på længere. ”Hvor er det?” spurgte han.
”Gemt væk fra jer og antinisserne, eller hvad end de er. ” Fnug tog fadt i hendes skulder for at stoppe hende. J greb hans hånd og vred den rundt.
”Av. ” udbrød han og trak hånden til sig.
”Lad vær med at rør mig. ” sagde hun. Fnug gned sit håndled.
”Antinisserne kan spore hjerte, på samme måde som agent Mus kan. ” sagde han. J så skeptiske på ham.
”Så kan han selv komme og finde det. ” sagde hun.
”Der er ikke tid, vi er nød til at få hjertet tilbage til værkstedet inden at magien forsvinder. ” J fnøs.
”Kom nu, du er nød til at stole på mig. ” J drejede rundt og prikkede ham hårdt i bryste.
”Jeg er ikke nød til at stole på dig, jeg er ikke nød til at stole på nogen. ” sagde hun og gav ham et skub. Fnug trådte et skridt bagud. Hun måtte stadig være sur på ham for at have løjet.
”Undskyld. ” sagde han. ”Undskyld at jeg løj. Jeg er ked af at jeg ikke kunne fortælle dig sandheden. ” han syntes at han så et glimt af medfølelse i J’s øjne, men hun gemte det godt.
”Kom med, lad os komme væk fra gaden. ” sagde hun. Fnug måtte små løbe for at følge med hende.

 

Jamie kravlede ned af stigen. Hun lod sig fald det sidste stykke ned til hun landede i kælderens støve mørke. Hun skyndte sig at flytte sig til siden. Jamie måtte blinke et par gange for at vende sig til mørket. Fnug landede ved siden af hende i mørket. Han tumlede klodsede fremad og måtte kæmpe for genvind sin balance. Jamie undertrykte et smil.
”Den her vej. ” sagde hun hurtigt. Hun tog et fast greb i hans arm og trak ham med.
”Jeg kan godt gå selv. ” brokkede han sig. Jamie ignorerede ham og forsatte. Hun måtte koncentrer sig om vejen, hun havde kun gået den et par gange. Da Juels havde vist hende der ned og da hun var smuttet ud igen. Hun syntes at hun kunne høre Juels og Chris snakke sammen. Der hang et stykke plastik ned foran dem i gangen.  
”Hvem er her nede?” spurgte Fnug. Jamie tyssede på ham.
”Nogen jeg stoler mere på end dig. ” sagde hun og skubbede det stykke plastik, der hang foran Juels skjulested, til side. De to drenge så op da hun ind. Rummet var ikke så stort. Der var et slukkede fyr i den ene ende, som hun havde gemt hjertet i. Juels og Chris sad på måtter, der var lagt ud op gulvet. Jamies forklædning lå i det ene hjørne. Jamie trak Fnug det sidste stykke og gav ham så et skub fremad. Han tumlede hen over gulvet og faldt på hænder og knæ.
”Jamie! ” Juels lød sur. Han rejste sig og gik over til hende. Han pegede ned på Fnug som langsomt rejste sig op.
”Hvem er han?” Jamie gik forbi ham ind i skjulestedet.
”Det er en af de agenter jeg fortale jer om. ” sagde hun. Chris så fascinerede på Fnug.
”Virkelig, kan han så magi? Hvad er han? ” Fnug kom op og stå. Han så opgivende ned på sine hænder, der var blevet skrammet igen.
”Jeg er ikke agent endnu, og hvis J ikke snart giver mig hjertet tilbage, så bliver jeg det aldrig. ” sagde han. Jamie trak på skulderne. Det var ikke hendes problem. Fnug holdt sine hænder frem mod hende.
”Det tager altså meget kræfter fra mig at heale. ” sagde han surt. Jamie kneb øjne sammen.
”Så lad vær med at følge efter mig. ” sagde hun. Juels satte sig ned ved siden af hende.
”Hvorfor tog du ham med?” Juels prøvede altid at vær tålmodig med hende også selv om Jamie ofte testede hans ever til at gøre det. Jamie var ikke sikker på hvorfor at hun havde taget Fnug med. Hun kunne ikke bare lade ham stå der ude. Hun kunne se på ham at han ikke stolede på sig selv og hun havde faktisk lille smule ondt af ham. Det havde hun også haft i værkstedet. Hun fortalte sig selv at hun skulle holde op med at være så hård ved ham.
”Jeg har brug for et godt råd. Hvem skulle jeg ellers komme til?” sagde hun til Juels og håbet at skrifte emne. Jules kunne ikke lade vær med at smile. Han elskede når folk ville havde hans råd. Chris havde rejst sig fra sin plads. Han gik rundt om Fnug.
”Chris sæt dig ned. ” sagde Jamie.
”Hvad er du?” spurgte Chris og trak Jamies hat af Fnugs hoved. Hans hår gled væk og afslørede hans spise øre.
”Snealf. ” sagde Fnug og så ned på hans hænder. De røde skrammer forsvandt langsomt. Han åndedet lettede op. Chris stirrede med store øjne på Fnugs hænder og hans øre.
”Chris!” sagde Juels og rejste sig. Han trak Chris væk fra Fnug og fik ham til at sætte sig ned. Han tog hatten fra Chris og kastede den over til Fnug.
”Jeg ville dække de øre til. ” sagde han. Jamie rejste sig og gik over til fyret. Hun åbnede det og trak tasken ud. Fnug så på hende.
”Du havde gemt hjertet i et fyr?” sagde han chokkede. Han gik hen mod hende og rakte ud efter tasken. Jamie gik væk fra ham.
”Ikke så hurtigt. ” hun satte sig med tasken i skødet. ”Juels. ” hun rakte ham tasken. Juels satte sig ned ved siden af hende. Han åbnede tasken og kiggede ned i den.
”Ærligt talt, ved jeg ikke hvorfor at der er så meget ballade over et julehjerte. ” sagde han og lukkede tasken igen. ”Men jeg ville give det tilbage til snealfen, eller knægten, eller hvad han er. Du skulle aldrig have taget i mod det tilbud til at starte med. Men det gjorde du, så nu må du rette op på det.” Juels gav hende tasken tilbage. Hun knugede den ind til sig.
”Det er hvad jeg skulle have gjort, da jeg lavede min stor fejl. Tror mig J. Du vil ikke ende som mig. Hvorfor tror du at jeg har så mange skjulesteder. ” forklarede Juels. Jamie så på ham. Normalt tale han ikke om sin fortid, ikke med minder at han mente noget meget alvorligt. Jamie kunne ikke benægte at Juels havde ret og hun skulle følge hans råd. Hun så op på Fnug.
”Jeg tager med tilbage med hjertet. ” sagde hun. Fnug smilede og nikkede taknemmeligt til Juels.
”Pas godt på hende. ” sagde Juels. Fnug gned sig i nakken.
”Jeg tror at hun kan passe på sig selv. ” sagde han. Jamie rejste sig.
”Husk hvad jeg sagde til dig. ” sagde Juels til Jamie. ”Du er nød til at stole på nogen. ” Jamie nikkede bare. Hun kunne vel prøve.
”Vi skal tilbage til de andre. ” sagde Fnug og vente sig for at gå. Jamie rystede på hovedet.
”Fnug, vent. Vi kan gå ikke før det bliver mørkt. Der er for mange mennesker der ud nu. ” sagde hun. Juels nikkede ved siden af hende.
”Sid ned Fnug, gør dig det behageligt. Du kommer til at være her et stykke tid. ” sagde Juels. Fnug sukkede og satte sig ved siden af Chris.
”Har I idet mindste noget mad?” spurgte Fnug.
”Det tror jeg at vi kan klare.” grinede Chris.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...