Julens Hjerte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 24 dec. 2016
  • Status: Igang
Jamie er træt af julen og selv om det kun lige er blevet december. Hun er ikke bare træt af den hun hader den og det gør det bestemt ikke bedre at hun er født julenat og aldrig har haft en familie at fejre hverken jul eller fødselsdag med.
Jamie havde regnet med endnu et irriterede december, da tre underlige mænd dukker op og beder hende om at stjæle noget meget værdigfuldt. Snart vendes hele Jamies verden på hovedet og hun må tage en lang rejse sammen med de tre juleagenter, Glitter, Bjælde og Fnug, i et kampløb med tiden og antinisser. Kan de nå at rede julen?

En julekalender i 24 dele

mulighed 2 i julekalender konkurrancen

1Likes
0Kommentarer
931Visninger
AA

8. 8. December

Jamie så skeptisk på Fnugs venner. Hun var ikke sikker på hvad hun skulle mene om dem. De to andre havde samme slags tøj på som det sæt hun havde fået af de sære mænd. Pigen af dem var løbet hen til Fnug, da han og Jamie var kommet gående hen til dem. Hendes hud havde samme farve som brunkager. Hendes hår var så lyset, næsten hvidt, at Jamie ikke kunne lade vær med af overveje om det var farvet. To sukkerstokke af guld svingede frem og tilbage i hendes øreflipper. Hun havde spidse øre lige som Fnug.
”Tak Rudolfs røde tud. ” udbrød hun og trak Fnug ind til sig. ”Jeg troede at du var faret vild. Er du okay? Er du kommet noget til? ” Fnug trak sig fri fra hende. Han så ikke særligt glad ud for den voldsomme over pylrenede.
”Jeg har det fint, Glitter. ” Jamie så på pigen, der tilsyneladende hed Glitter. Det var et lige så underligt navn som Fnug, men det passede til hende.
”Jeg sagde to timer, kadet. Der er gået det dobbelt. ” sagde den sidste af de tre. Jamie vente sin opmærksomhed mod ham. Det var den lave fyr, som havde sagt at hun skulle komme med dem og havde trukket hende frem fra hendes skjul. Han så meget ældre ud end Fnug og Glitter. Hans hår var rødt, med grå skær. Han havde tydelige skægstubbe og grå øjne. Hans tøj var i grå farver og lavet af pels. Han havde en rød pelshue på som skjulte hans øre, men Jamie gættede på at han også havde spidse øje.
”Undskyld, agent Mus. ” sagde Fnug. Jamie løftede et øjenbryn. De var nok de underligste agenter at hun nogen side havde set.
”Jeg fandt hende. ” sagde Fnug og vinkede til hende. Jamie overvejede om hun skulle løbe væk igen. De to andre så hen på hende, med overraskede øjne. Jamie gik langsomt hen til Fnug. Hun havde et fast greb i taskens stropper. De skulle ikke regne med at hun bare gav dem hjertet, sådan uden videre.
”J, det her er Glitter og agent Mus. ” sagde han, som om at hun ikke allerede havde regnet det ud, fra deres lille samtale. Glitter så på hende med sammen knebet øjne. De to piger så hinanden an. Jamie havde en følelse af at Glitter var en af den slags piger som hun normalt undgik for alt i verden.
”Hun stjæl hjertet? ” sagde Glitter. ”Hun ser ikke ud af noget særligt. ” Jamie lagde armene over kors.
”Jeg står lige her, prinsesse. ” sagde Jamie surt. Glitter åbnede munden for at sige noget. Men agent Mus brød ind.
”Det er nok. ” Han gik over til Jamie. ”Frøken J. Vi vil gerne have vores hjerte tilbage nu.” Jamie lagde armene over kors.
”Ikke så hurtigt. Fnug lovede mig at i kunne fortælle mig hvad det er der forgår. ” sagde hun. Agent Mus sendt Fnug et hårdt blik, som fik ham til at tage et skridt tilbage.
”Hun ville ikke med. ” sagde Fnug til sit eget forsvar. ”Jeg havde ikke noget valg. ” Jamie drejede hovedet. Hun skulle have stukket af.
”Du løj. Jeg kan ikke tag løgner. ” sagde hun og greb fadt i hans krave. Jamie løftede en hånd. Fnug forsøgt at vride sig fri.
”Giv slip på ham. ” råbte Glitter. Jamie lod armen falde ned, stadig med et fast greb i Fnugs krave, hun kneb øjne sammen. Med en hurtigt vending, svang ham rundt og sendte ham tumlende over til Glitter. Han faldt over sine egne fødder og landede foran Glitter.
”Her er din tudeprins, prinsesse.” Fnug hostede og så skæmt op på hende med store øjne. Han kiggede ned på sine hænder, som var røde af blod fra overfladiske sår, fra asfalten. Glitter var over ham med det samme og trak ham op og stå. Agent Mus stirrede overraskede på hende.
”Sid ned, så skal jeg nok forklare det hele. ” sagde han overgivende. Jamie blev stående.
”Jeg vil hellere stå op. ” sagde hun. Agent Mus trak på skulderne.
”Det må du selv om. ” sagde han og gjorde noget der fik Jamie til at sprætte øjne op. Han trak en stol ud af de tomme luft. Han slog den op og satte sig ned. Jamie blinkede et par gange.
”Hvordan...? ” Hun kunne ikke finde ord. Agent Mus smilede hemmelighedsfuldt og knipsedet med fingrene. Tre stole mere dukkede op foran ham. Glitter hjælp den rystede Fnug hen i de ene og satte ham ned. Hun forsøgte at se på skrammerne på hans hænder, men han rystede hende af sig. Glitter sendte Jamie et vredt blik og satte sig i stolen ved siden af Fnug.
”Sid ned. ” sagde agenten igen. Jamie gik tøvende over til den sidste stol. Hun satte sig ned i den, frygtende at den ville forsvinde under hende. Det gjorde den ikke. Tasken blev mast ind mod hendes ryg, men hun ville ikke tage den af.
”Først må du beskriv den mand som fik dig til at bryde ind i værkstedet. ” sagde agent Mus og så på hende. Jamie kunne mærke uroen i hans blik. Hun bed sig i tøvende i læben, usikker på hvor hun skulle begynde.

 

”Så i er nisser?” spurgte J mistroisk. Agent mus rystede på hovedet.
”Jeg er en nisse. Kadet Kronhjort er en snealf og Agent Due er en Julefe.” sagde han. J så rundt på mistroisk rundt på dem. Fnug havde lyst til at forsvinde ned i sædet, da hun så på ham. Hans finger summede og han håndflader gjorde ondt efter det voldsomme skub hun havde givet ham. Han havde en saltet smag i munden. J så væk fra ham igen. Fnug følte sig lidt letter og han begyndte at gennemsøge sin hjerne, efter hvad han havde lært om healings magi.
”Og I arbejder for Julemanden?” spurgte J. Fnug så ned på sin hænder og prøvede at koncentrere sig om at få huden til at heale.
”Ja. ” sagde Glitter utålmodigt ved siden af ham. ”Er det virkeligt så svært at forstå? ” J rejste sig fra sin stol.
”Julemanden findes ikke. ” sagde hun. Glitter gispet.
”Hvordan kan du sige det? ” udbrød hun. Fnug så op, det her kunne ikke ende godt.
”Simpelt, rensdyr kan ikke flyve. En fed fyr i en rød dragt kan ikke kravle op og ned igennem skorsten. Mest af alt er det umuligt at rejse jorden rundt på en nat i en kane, som skulle være stor nok til at indeholde gaver til alle børn i verden. Det er bare ikke muligt. ” sagde J og lagde armene over kors. Glitter rejste sig op.
”Ikke muligt! Ikke Muligt! ” råbte hun. Agent Mus tyssede på dem.
”Tag det roligt agent Due. ” sagde han. ”Det er meget at tage ind. ” J satte sig ned igen.
”Det siger du ikke. ” Glitter blev stående. Fnug lænede sig frem og rakte ud efter hendes hånd. Han ville have hende til at sætte sig ned. Det ville ikke hjælpe ikke nogen noget at de to piger skændes. Glitter skubbede hans hånd væk. Fnug kunne se at hendes vinger begyndte at blive synlige. Det candyflossfarvet skær begyndte midt på hendes ryg.
”Glitter ” sagde Fnug, han kunne dårligt høre sin egen stemme. ”Din vinger. ” Hun så sig over skulderen. J så på hende med store øjne. Hun satte sig hurtigt ned. Fnug kunne se at hun koncentrerede sig om at skjule dem igen.
”Og hvem er de mænd så? ” spurgte J. Hun havde beskrevet de tre mænd for dem og fortalt hvordan at de var dukket og overtalt hende til at stjæle hjertet.
”Antinisser. ” sagde Agent Mus. Fnug loftet et øjenbryn, han fik kuldegysninger. Han havde hørt ordet før, men der var aldrig nogen som havde forklaret ham, hvem de var.
”En gammel race, som blev udstødt fra værkstedet for længde siden. ” Fnug kunne høre på Bjældes korte og hurtige svar, at der var noget han ikke fortalte dem.
”Så hvad sker der så nu?” spurgte Fnug og prøvede at skifte emnet.
”Jeg må kontakte værkstedet, men de kan nok ikke åbne en portal for os før i morgen. ” sagde han. Agent Mus rejste sig.
”Få noget søvn. Portal rejser tager på kroppen. ” Han gik lidt væk fra dem. Fnug havde ikke mærket det før men han var faktisk enormt træt.

 

Jamie blev siddende i stolen til hun var sikker på at de tre andre var faldet i søvn. Så rejste hun sig lydløst og så sig omkring. Hun tog taksen af ryggen og løftede op i jakken. Hjertet skinnede med et svagt gyldent skær, hun ikke havde lagt mærke til før. Hun puttedet hurtigt jakken tilbage i taksen og lynede den til. Det kunne godt være at Glitter havde vinger, det kunne godt være at agent Mus kunne trække stole ud af luften. Og havde Fnug heale sine hænder, mens hun så på det. Men hun var ikke helt klar på at stole på dem endnu. Ærligt talt var hun langt fra sikker på hvem hun kunne stole på. Agenterne havde ikke ligefrem været venlige over for hende, da de mødtes og hvad de havde fortalt hende havde været for underligt til at være sandt. Hun tog tasken på ryggen. Der var kun to mennesker som hun kunne gå til, hun stoledet ikke på dem, men hun vidste at de kunne hjælpe hende. Hun var nød til at finde Juels og Chris. Jamie gik væk så stille at hun kunne. Hun så sig over skulderen og kunne ikke lade være med at føle et stik af skyldfølelse over at forsvinde på den måde. Hun satte i løb mod parken, hvor de plagede af mødes. Tasken dunkede imod hendes ryg. Hun prøvede at ryste billede at Fnugs skæmte ansigt ud af hovedet. Hun kende ham dårligt nok, han havde løjet til hende. Hun skulle ikke føle sig skyldig over at forlade ham. Hun drejede ned af en sidegade, forbi en pølsevogn, hun måtte slå en cirkel uden om køen. Duften der kom fra vognen, fik hendes mave til at knurre. Hun havde ikke fået mad i al for lang tid. Hun løb det sidste stykke hen til parken. Jamie åndedet lettede op da hun så de velkendte omrids af drengene på deres sædvanlige bænk.
”Juels, Chris. ” råbte hun, overraskede over hvor glad hun var for at se dem igen. Drengene så op på hende med åbne munde.
”Jamie.” udbrød Juels og rejste sig. Jamie løb hen til dem og overraskede sig selv, ved at omfavne ham. Chris rejste sig fra bænken. Jamie gav slip på Juels og vendte sig mod Chris. Han smilede fjoget til hende. Jamie slog ham over armen.
”Hey, jeg ville også havde et kram. ” sagde han og gned sin arm.
”Hvor har du været? Vi troede at du var død. ” sagde Juels. Jamie rullede med øjne.
”Så let kommer I ikke af med mig. ” sagde hun. Juels så ned af hende.
”Hvor var du? Og hvad er det du har på?” spurgte han og pegede på hendes underlige tøj.
”Det er en lang historie. Men lige nu har jeg brug for jeres hjælp. ” sagde hun og så bedende på dem. Juels lagde armene over kors.
”Du tog imod deres tilbud, gjorde du ikke?” Jamie nikkede.
”Vi sagde jo at det var en dårlig ide. ” sagde Chris og slog ud med armene.
”Det ved jeg og I havde ret. ” hun tog tasken af skulderne og lynede den op. Drengene så interesseret på hende. Hun tog jakken op og rakte tasken frem, så de kunne se hjertet. Chris rakte ud efter det. Jamie trak hurtigt tasken ind til sig.
”Det er jo bare et søle julehjerte, hvorfor er du i problemer over det? Du kan ikke engang lide julen. ” sagde han. Jamie lagde jakken tilbage i tasken og lynede den til.
”Der er mere, men vi skal hen til et sikkert sted først. ” sagde hun og tog tasken på.
”Kan I hjælpe?” spurgte hun og så alvorligt på Juels. Han tøvede og skar ansigter.
”Jeg har et sted, men i kan ikke fortælle nogen andre om det. ” sagde han. Jamie nikkede.
”Så længde der er sikkert. ” sagde hun.
”Det er der. ” sagde han. Chris så fra Juels til Jamie.
”I to få mig slået ihjel en dag. ” sagde han.
”Måske. ” sagde Juels og begyndte at gå, han havde et hemmelighedsfuldt glimt i øjne. ”Kom, det et den her vej. ” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...