Julens Hjerte - Julekalender 2016

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 24 dec. 2016
  • Status: Igang
Jamie er træt af julen og selv om det kun lige er blevet december. Hun er ikke bare træt af den hun hader den og det gør det bestemt ikke bedre at hun er født julenat og aldrig har haft en familie at fejre hverken jul eller fødselsdag med.
Jamie havde regnet med endnu et irriterede december, da tre underlige mænd dukker op og beder hende om at stjæle noget meget værdigfuldt. Snart vendes hele Jamies verden på hovedet og hun må tage en lang rejse sammen med de tre juleagenter, Glitter, Bjælde og Fnug, i et kampløb med tiden og antinisser. Kan de nå at rede julen?

En julekalender i 24 dele

mulighed 2 i julekalender konkurrancen

1Likes
0Kommentarer
1017Visninger
AA

6. 6. December

Jamie åndende lettede op, da hun fik øje på flyet. Hun satte farten op, selv om hendes ben var trætte og tunge. Hendes mave havde trukket sig sammen af sult og knurredet voldsomt. Den mætte følelse at hun havde fået af duftende i værkstedet, havde langsomt taget af igen, og nu kunne hun godt mærke at hun ikke havde fået noget mad, siden at hun var steget af flyet. Lettede gik hun hen mod flyet. Piloten måtte have set hende komme, for han åbnede døren lige som hun kom hen til den.
”Frøken Jamie, godt at se dig igen. ” sagde han med et smil. Jamie kunne ikke lade vær med at under sig over hvordan at den flinke pilot var kommet til at arbejde for hr. Krage. Han virkede som en type person at alle ville kunne lide.
”Fik du hvad vi kom efter?” spurgte han og så ned af det underlige tøj hun stadig havde på. Hun havde ikke taget sig tid til at skifte, hun havde bare skyndet sig tilbage.
”Ja. ” sagde Jamie og gik op at trappen til flyet. Det var godt at komme væk fra kulden. Piloten gjorde antræk til at ville tage tasken for hende. Jamie trådte et skidt væk fra ham. Hun var ikke sikker på om hun ville lade nogen andre tage den for hende.  Hun gik over til sit sæde og satte den af. Piloten trak på skulderne og lukkede døren i.
”Du må være sulten, efter den lange tur. ” konstaterede han og gik over mod det lille køkken der var i flyet. Det havde overraskede Jamie, da hun først var kommet om bord på flyet. Piloten så afventende på hende. Hun nikkede hurtigt.
”Jo. ” Hun havde ikke forventede en samtale, hun ville bare væk. ”Jeg er sulten. ” Piloten åbnede det lille køleskab og trak en kasse frem.
”Jeg sætter det i mikrobølge oven, så kan du selv tage det ud. ” han satte kassen ind i, hvad Jamie måtte antage var mikrobølgeovne. Hun gik over og så ham over skulderen. Hun havde ikke set en mikrobølgeovn i langtid.
”Jeg går ud og gør os klar til at lette. ” sagde piloten og gik ude af flyet. Jamie så efter ham. Mikrobølgeovne summede og lyste. En rar duft af kød og kartoffelmos brede sig fra den. Den var behagelig, men flad i forhold til duftende i værkstedet. Jamies mave knurredet, mens hun holdt øje med kassen der kørte rundt og rundt, igennem glas lågen.

 

Fnug banedet af sig selv. Denne her gang havde han for alvor lavet ged i den. De ville helt sikkert smide ham ud af programmet, måske endda helt ud af værkstedet. Efter det her ville han aldrig kunne få et arbejde nogen andre steder. Han ville være den mest hadet og udstøde snealf nogen side. Han stod foran Julemandens kontor, men hænderne dybt begravet i lommerne. Agentråddet og Julemanden havde været der inde i flere timer. Han havde kunne høre højlydte råb fra agent Ugle igennem døren. Fnugs mave havde snøret sig sammen og hans hjerte hamrede i hans bryst. Han trippedet nervøst. Lige nu ville han ønske at han var blevet smidt ud af agent programmet, så ville han idet mindste kunne finde en anden fremtid.
”Fnug!” han løftede hovedet og så ned af gangen. Glitter kom gående, sammen med en nisseagent. Fnug genkendte ham. Agent Mus. Han var nok den bedst agent, med undtagelse af rådsmedlemmerne. Glitter løb hen til Fnug og slog armene om ham. Fnug stod som bundet til stedet. Han havde det som om at hans hjerte var ved at gå i stykker. Han fortjente ikke hendes medlidenhed.
”Er de stadig der inde, Kadet?” spurgte agent Mus og så alvorligt på ham. Fnug fik kuldegysninger. Nissens grå øjne fik ham til at slå blikket ned.
”Ja. ” fremstammedet han.
”Har de sagt noget til dig?” spurgte Glitter. Fnug kunne høre at hun prøvede at skjule sin bekymring. Han rystede på hovedet.
”Nej. Men jeg er uden tvivl dødsdømt. ” Han havde ikke noget håb tilbage. En ting var at komme forsten og lave ballade. Det var noget helt andet af være den snealf som havde skulle hold øje med julens hjerte, da det blev stjålet.
”Det kan ikke komme bag på nogen. ” sagde agent Mus uden det mindst spor af medlidenhed. Han gik hen til døren og bankede på med dørhammeren. Agent bjørn lukkede ham ind. Han kastede et kort sørgmodigt blik på Fnug, inden han lukkede døren. Fnug krummede sig.
”Jeg er så færdig. ” sagde han og slog ud med armene. Han lod sig selv glide ned på jorden. Glitter satte sig ved siden af ham. Fnug bukkede sine ben foran sig og lagde hagen mod knæene. Glitter lagde den beroligende hånd på han ryg.
”Hvad skete der?” spurgte hun. Fnug snøftet. Han kunne mærke tårerne presse sig på. Han blinkede et par gange for at hold dem væk. Glitter trak ham ind mod sig, så han kunne lægge sit hoved på hendes skulder.
”Jeg var uopmærksom, jeg tog det ikke seriøst. Jeg holdt ikke ordentligt øjne med de agenter som kom forbi. ” Glitter gav hans skulder et klem.
”En af dem var ikke en agent?”
”En af dem var ikke engang en af os. ” sagde Fnug og bed sig selv i læben.
”Jeg lod et menneske komme ind på kontoret og stjæle hjertet.”
”Et menneske? Er du sikker?” Glitter lød lige så overraskede som agent Ugle havde været, da råddet var kommet stormende. De havde mærket en forstyrrelse i julemagien, da hjertet havde forladt værkstedet. Fnug havde ikke tænkt over det lige med det samme. Indtil agent Bjørn havde spurgt ham om hvem der havde været inde på kontoret. Fnug var kommet i tanke om en pige, på hans egen aldre. Hun havde været klædt som en agent, så han havde ikke tænkt over at han ikke havde mærket nogen magisk aura. Fnug nikkede.
”Mennesker kan komme her ind, ikke?” spurte han. Glitter nikkede langsomt.
”Det mener jeg, ikke at det er normalt. ” svarede hun eftertænksomt. ”Der er en gammel historie om at mennesker som er født på juleaften, kan komme ind i værkstedet, fordi at de er født med en lille smule julemagi i sig. ”
”Kul!” sagde Fnug ud i luften.
”Tal pænt. ” sagde Glitter at ren refleks. Hun kunne ikke lide når han banedet. Fnug skulle til at undskylde, da døren blev åbnet. Fnug så op.
”Agent Due, vi vil genre snakke med dig inden at vi tager en beslutning. ” Glitter nikkede. Hun gav Fnug et hurtigt knus og rejste sig. Hun sendte ham et prøvende, opmuntrende smil, inden hun gik ind af døren. Agent Bjørn så ned på ham. Han lignede en som ville sige noget. Fnug så ned i jorden. Han hørte døren blive lukkede ved siden af ham. Han lagde hovedet tilbage mod væggen. Den føltes hård og kold. Overraskede rykkede han væk fra væggen. Der var ikke noget i værkstedet som var hårdt og koldt. Julemagien var ved at sive ud af bygningen, ude af værkstedet. Fnug rejste sig op og lagde en hånd på væggen. Hvis bygningen allerede var ved at miste sin magi, hvor længe ville der så ikke gå før at han selv og alle andre ville miste deres.
”Du kan også mærke det.” Fnug for sammen, han havde ikke hørt døren gå op. Stemmen lød som bjælder, snevejr, en knitrende kamin, julesange, alt hvad Fnug ville forbinde med julen. Han drejede rundt på stedet.
”Julemand. ” sagde han og så op på den store mand. Hans ansigt var varmt og kærligt, hans øjne glimtet. Fnug kunne mærke julens magi strømme ind over ham. Julemandens kinder var røde og han havde smilerynker ved øjne. Hans skæg gik til hans bryst. Fnug lod mærke til den bekymrede rynke i hans pande, som normalt ikke var der.
”Lad os tale” sagde Julemanden og begyndte at gå ned af gangen. Fnug så lamstålet efter ham. Julemanden så tilbage på ham.
”Kommer du Fnug?” spurgte han. Fnug rev sig løs og skyndte sig efter Julemanden.
”Du mærkede også hvordan at julens magi er ved at forsvinde. ” sagde han. Fnug nikkede.
”Det er hvad der sker når julens hjerte bliver fjernet fra dets plads, på andre tidspunkter end juleaften. Hvis vi ikke få det tilbage, vil værkstedet forsvinde. Vi vil alle miste vores magi. Julen som vi kender den, vil ikke være mere. ” Fnug havde det som om at nogen havde givet ham en mavepuster, for så at køre ham over med en kane.
”Det hele er min skyld. ” sagde han lavt.
”Nej, min unge snealf. Du bære kun noget af skylden. Jeg skulle have forbedre sikkerheden forlænge siden. Jeg vidste at der for eller siden var nogen som ville prøve at tage det. ” Fnug så op på Julemanden. Hans ansigt var fyldt med sorg.
”Hvad er sket er sket. Hvad vi gør nu der er det vigtige. ”
”Hvad kan jeg gøre? ” Spurgte Fnug. ”Jeg dur ikke til noget. ” Julemanden lo stille.
”Så vidt at jeg kan forstå på din ven Glitter og rådet, der det kun dig selv som tror på det. ” Julemanden stoppede på og så ned på ham.
”Var det ikke på tide at du begyndt at tro på det selv?” Fnug vidste ikke hvad han skulle svare.
”Nogen bliver nød til at tage efter menneskepigen og bringe Julens hjerte tilbage.” Julemandens smil var opmuntrende.  ”Din ven Glitter og agent Mus venter på dig. ”
”På mig?” Julemanden nikkede.
”Du er den eneste som har set pigen. Jeres skæbner er forbundet. ” sagde han. Fnug følte sig kold i hele kroppen.
”Men jeg fejlede, jeg er på prøve. Det var min sidste chance. ” Julemanden lo igen. Det lød som klokker. Han lagde en stor hånd på Fnugs skulder
”Jeg tror ikke på sidste chancer. Ellers ville der være mange børn som ikke fik nogen gave. ” sagde han og gav Fnugs skulder et klem.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...