Julens Hjerte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 24 dec. 2016
  • Status: Igang
Jamie er træt af julen og selv om det kun lige er blevet december. Hun er ikke bare træt af den hun hader den og det gør det bestemt ikke bedre at hun er født julenat og aldrig har haft en familie at fejre hverken jul eller fødselsdag med.
Jamie havde regnet med endnu et irriterede december, da tre underlige mænd dukker op og beder hende om at stjæle noget meget værdigfuldt. Snart vendes hele Jamies verden på hovedet og hun må tage en lang rejse sammen med de tre juleagenter, Glitter, Bjælde og Fnug, i et kampløb med tiden og antinisser. Kan de nå at rede julen?

En julekalender i 24 dele

mulighed 2 i julekalender konkurrancen

1Likes
0Kommentarer
833Visninger
AA

23. 23. December

Jamie ville havde troet at det ville være ubehageligt at vende tilbage til julemandens kontor, hun havde regnet med at side og stirre på den tomme plads på træet. Underligt nok, viste julemanden hende hurtigt at hun havde taget fejl. Træet ved væggen, så ikke ud som om at der manglede noget og rummet havde samme beroligende virkning på hende som det havde haft første gang. Hun havde lyst til at kravle hen foran kaminen med et tæppe og en varm kop kakao. Hun havde aldrig gættede at et fremmede sted kunne føle så hjemligt. Hun gav det ekstra hjerte i hendes krop skylden. Hun kunne mærke det slå lidt hurtigere end hendes eget. Julemanden havde haft ret da han havde sagt at hun havde hjerte for to. Hun have bogstavelig talt to hjerter. Det ville helt sikkert aldrig blive normalt. På engang håbedet hun at der var en måde at ændre det på, og ønskede ikke at ændre det. Hun kunne ikke blive i værkstedet resten af sit liv. Julemanden så hendes bekymrede ansigt og rettede sig op i sin store stol. Han havde siddet bukket over en stor bog på bordet. Jamie havde set at den var slået op på Ø. Han lagde sin forgyldte fjerpen fra sig. 
”Der er noget der plager dit sind. ” sagde han. Jamie rystede på hovedet. Hun ville ikke stoppe ham fra at gøre sit arbejde. Han havde stadig mange navne at tjekke igennem. Julemanden rejste sig og gik væk fra bordet. 
”Lad os gå en tur, jeg bliver så let fortabt mit arbejde. ” sagde han og skubbede døren op. Jamie skævede til listen og lod mærke til at der allerede var sat to krydser efter hvert navn. 
”Jeg fordriver bare tiden nu. ” sagde julemanden. ”Jeg har tjekkede den og tjekkede den igen. ” Jamie kunne se det legende glimt i hans øjne. 
”Sandt og sig plejede jeg ikke at gøre det, men det er en god ide I mennesker fik. ” Jamie trak skævt på smilebåndet. For mindre en måned siden ville hun havde sagt at han var en af de gode ideer. Han fulgt hende ud af kontoret og trak døren til. 
”Jeg har nogle venner, som er meget spændt på at møde dig. ” sagde han og gik ned af gangen. Jamie havde troede at hun havde mødt alle af betydning, kunne der virkelig være flere som var interesseret i hende. 
”Du kan fortælle mig hvad plager dig, mens vi går der hen. ” Sagde Julemanden og vinkede hende med. Jamie skyndte sig efter ham. Hun tøvede lidt med at spørger. 
”… Er der en måde at jeg kan få hjertet ud af min krop igen?” spurgte hun brat, der var ingen grund til at pakke sagen ind. Julemanden så ned på hende. Hans øjne var på en gang underne og varme. 
”Hvorfor ville du dog det?” spurgte han. ”I gør hinanden så meget stærkere af at være sammen. ” Jamie stoppede op. 
”Jeg kan ikke blive her. Jeg er et menneske. ” sagde hun. Julemanden lo, lyden rungede ned af gangen. Jamie løftede et øjenbryn. 
”Det har ingen betydning. ”Sagde han. ”Stedet her blev bygget for at skabe glæde til mennesker. Det er noget rod at I ikke har adgang. ” 
”Uden af være født Julenat. ” Sluttede Jamie. Julemanden nikkede. 
”Ved du hvorfor at julebørn kan komme ind i værkstedet?” Spurgte han. Jamie nikkede, det var fordi at de havde en lille smule julemagi i sig. 
”Børn er den største gave at nogen kan få. Et barn født på den gladeste nat på jorden, det er en gave at selv jeg ikke kan give, det er hvad gør dig så speciel. ” Jamie fnøs, er var ikke lige frem nogen som havde regnet hende for en gave. 
”Kan jeg blive skilt fra hjertet eller hvad?” spurgte hun. Der var ingen grund til at snakke om hende fødselsdag. 
”Det kan du. ” sagde Julemanden og forsatte ned af gangen. Jamie løb efter ham. 
”Hvordan?” så kunne hun vende tilbage til sit gamle liv. Hun kunne ligge hele den her mærkelige verden bag sig. 
”På samme måde som det blev en del af dig. ” sagde Julemanden. Jamie rynkedet panden. Skulle der virkelig ikke mere til? 
”Jeg tror dog at der et nogle af dine nye venner her som ville savne dig og hjertet ville ikke være så stærke som før. ” sagde julemanden. Jamie skar tænder, han kunne ikke bare give hende dårlig samvittighed på den måde. Hun ville også savne Fnug og Glitter, ja selv Bjælde, men hun havde venner og et liv, hun havde forladt. 
”Jeg vil jo ikke kunne tage væk her fra med hjertet i mig. ” sagde hun surt. Hun havde ikke tænkt sig at være en fange i sit liv. Julemanden rystede på hovedet. 
”Det er ikke sandt. Du vil kunne tage på besøg hos dine venner uden problemer. ” Hans øjne var alvorlige. Jamie var ellers klar til at beskylde ham for at lyve. Hun tav. 
”Med lidt træning, vil du kunne tage hvor hen du havde lyst til og dukke op her igen uden problemer. ” Jamie måbedet. 
”Så vi kunne havde være fri for den lange rejse?” sagde hun tænkt på alle rejserne på leylinjerne, Glitters grønne ansigt, Fnugs magi der var løbet af med ham og Bjælde der brugte alle sin kræfter på at flytte dem. Julemanden nikkede. 
”Havde du forbundet dig selv med hjertet fra starten, kunne I have taget den korte vej. ” sagde han med et smil. Jamie snappedet efter vejret. 
”Hvorfor var der ikke nogen der sagde det til os?” Hun kunne mærke blodet koge i sine åre. 
”Jeg sagde ikke noget, fordi at jeg ikke var sikker på at det kunne gøres. Jeg vidste ikke om det kunne have slået dig ihjel. ” Jamie kølede lidt af og lodmærke til at de stod foran hoveddøren. Julemanden åbnede den og ledte hende udenfor. 
”Jeg tror at skæbnen har sin egen måde at sikker at alt går som det skal Jamie. ” sagde han med blikket rettede mod grænsen. 
”Hvad du gør nu er op til dig. Men skulle du vælge at blive, så vil jeg glæde mig til at arbejde sammen med dig. ” Jamie fulgt hans blik. Et rødt lys glimtedet på himlen. Jamie gjorde store øjne. 
”Der har vi ham. ” sagde Julemanden og vinkede. Jamie måtte gnide sine øjne, da et stort rensdyr landede foran hende. Dets pels skinnede. Glitter og gnister sprang imellem dets gevirer. Jamie genkendte dets røde næse. Hun havde set rensdyret ud gennem vinduet, med han var endnu mere prægtig tæt på. 
”Rudolf. ” Gispedet hun. Rensdyret prustedet og stampedet i jorden.  Yderligere otte andre rensdyr landede to og to på pladsen. De var lidt minder en Rudolf, men lige så flotte. Rensdyrenes røde seletøj kimede fra de mange sølvfarvede bjælder på det. De havde en gyldent skilt foran på brystet. Deres navne var skrevet med snørklet skrift. Rudolf, Springer, Danser, Smukke, Konge, Komet, Amor, Torden og Lyn. Jamie havde det som om at hun var trådt ind i et julefilm og kneb sig selv i benet for at tjekke at hun var vågen. Rudolf bukkede nakken og gik over mod hende. Jamie rakte hånd ud og lagde den mellem rensdyrets gevirer. En kildende fornemmelse løb ned af hende ryg. Hun kunne ikke lade være med at smile. Hun vendte sig mod Julemanden. 
”Kan jeg virkelig komme til at se Juels og Chris igen?” spurgte hun. ”Jeg skylder dem en forklaring. ” Julemanden nikkede. 
”Så ofte du har brug for det. ” sagde han. Jamie så sig rundt på pladsen, fra rensdyrene til hospitalet, videre til hvad hun gættede på var stalden og så værkstedet bag sig. Hun kunne ikke tro at hun sagde det, men hun ville gerne blive og det var ikke bare Julens hjertet, det var i hendes eget at hun vidste det. Julemanden lo varmt. 
”Det er jeg glad for. ” Sagde han. ”Men der er nogle andre som også jeg tror det er vigtigere får det at vide. ” Jamie nikkede ivrigt. Hun havde lyst til at give ham et knus og det gjorde hun. Hans frakke var blød og varm. Han klukkede og gav hende et klem. 
”Tak. ” sagde Jamie og løb tilbage ind i værkstedet. Hun skulle finde Fnug og Glitter. Hun kunne ikke vente med at fortælle dem hendes gode nyhed. Hele hendes krop summede af glæde og spænding. Hun kunne næsten se deres ansigter for sig og det fik hende til at smile endnu større.

 

Fnug havde kun lige fået vredet sig fri fra flokken af piger, der havde overfaldet ham. Han var gået ind igennem buen til køkkenet og havde helt glemt misteltenen. Til køkkenpigernes store fornøjelse havde han selvfølgelig også stoppede lige under den for at se sig om efter Jamie. Han havde håbet hun havde været færdig med at snakke med Julemanden nu. Fnug gik over til en af borderene og tørrede læbestift af kinden. Nogle af pigerne så over på ham. Han kunne mærke deres blik i nakken og drejede hovedet. Pigerne så hurtigt væk og lod som ingen ting. Fnug rystede på hovedet og smilede for sig selv. Nogle ting ændrede sig aldrig, sådan havde de altid været. 
”Jeg vidste ikke at du havde så mange fans. ” sagde Jamie bag ham. Fnug snurredet rundt. Hvordan kunne hun blive ved med at gør det? Hun pegede på hans næse. 
”Du misset et sted. ” sagde hun og satte sig ned. Fnug gjorde sig skeløjet for at se ned af sin næse. Han tørrede hurtigt den røde plet væk med sit ærme. Jamie lo af ham. Hendes latter lod letter, som snefnug. Hun virkede gladere, han var sikker på at han ikke havde set hende smile så meget før. Det var pænt på hende. Hun støttede hovedet i sin ene hånd. Hun måtte havde haft en god samtale med Julemanden. 
”Hvad sagde han? Er det godt?” spurgte Fnug ivrigt. Jamie nikkede, en hemmelighedsfuldt glimt spillede i hendes øjne. Fnug så forventende på hende. 
”Fortæl. ” sagde han og lænede sig frem mod hende. Jamie rystede op hovedet. 
”Ikke før at Glitter og Bjælde er her. ” sagde hun. Fnug skubbede underlæben frem og gjorde sit bedste for at sende hende hvalpeøjne. Jamie skubbede til ham. 
”Det virker ikke. ” sagde hun og tog fadt i hans jakkes krave. ”Og hvis du ikke stoppe smider jeg med dig igen. ” hun smilede mens hun sagde det. Fnug løftede for sjovt sine hænder i overgivelse. Han ønskede sig brændende at hun ville blive, han ville savne hendes så utroligt meget hvis hun tog afsted. Hans liv ville ikke være det samme uden Jamie. Hun gav slip på ham, han ville helt sikkert savne det smil, tænkte han. 
”Hvad er alt skal alt det hastværk til for?” brummede Bjælde, hans stemme trængte igennem køkkenets støj. Fnug så over mod døren. Han måtte undertrykke et grin. Glitter kom flyvende i gennem rummet med Bjælde på slæb. 
”Jeg kan godt gå selv. ” brokkede nissen sig halvhjertet. 
”Ja, men så ville vi aldrig komme frem. ” svarede Glitter igen. Bjælde satte sig modvilligt ned på den anden side af bordet og så fra Fnug til Jamie. Glitter satte sig ned ved siden af ham og sendte en sky af glitter ud over bordet. Jamie børstede det ud af sit hår og af sin jakke. 
”Glitter. ” sagde hun, ”Jeg sagde ingen glitter, gjorde jeg ikke?” Feen lo og slog med vingerne. En ny sky af glitter rejste sig omkring dem. 
”Det sæt tøj har brug for glitter. ” sagde hun. Jamie lagde armene over kors. 
”Det er dit tøj. ” sagde hun. Glitter trak på skulderne. 
”Det ser bedre ud med glitter. ” Fnug brød ind. Han ville høre Jamies nyhed og ikke lytte til en samtale om glitter eller ingen glitter. 
”Jamie, hvad sagde Julemanden? ”spurgte han. Glitter lænede sig ind over bordet i spænding. Bjælde lyttede også interesseret med, selv om han lod som om at han ikke gjorde. 
”Jeg kan tage tilbage… ” sagde Jamie. Fnugs smil blegnede, han kunne ikke tro at hun ville forlade dem. Selv Bjælde så skuffede ud. Glitter åbnede munden for at sige noget. Jamie smilede drillende ”… så ofte jeg har lyst til at besøge Juels og Chris. ” hendes øjne strålede. Fnug blinkede et par gange og rettede sig op. 
”Jeg bliver her. ” Fnug trak hende ind i et knus og plantedet et kys på hendes kind. Jamies kinder blusede op, lige som hans egne. Det havde han ikke selv regnet med at gøre. Glitter hvinede og klappede i hænderne. 
”Mit hjem er med jer. ” sagde Jamie. Hun så over på Bjælde. ”Jer alle sammen. ” Bjælde nikkede anerkendende. 
”Jeg vil se frem til at være på nakken af både dig og agent Kronhjort her. ” sagde han. Fnug kørte en hånd igennem sit hår. Han var stadig ikke vendt til at blive kaldt agent. Desuden var det ikke officielt endnu. Han havde ikke fået sine stjerne endnu. Jamie sendte nissen et udfordrende blik. 
”Vi få at se. ” sagde hun. Fnug så rundt på sine venner. På trods af alt, ville han ikke ændre på noget der var sket, ikke for noget i verden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...