Julens Hjerte - Julekalender 2016

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 24 dec. 2016
  • Status: Igang
Jamie er træt af julen og selv om det kun lige er blevet december. Hun er ikke bare træt af den hun hader den og det gør det bestemt ikke bedre at hun er født julenat og aldrig har haft en familie at fejre hverken jul eller fødselsdag med.
Jamie havde regnet med endnu et irriterede december, da tre underlige mænd dukker op og beder hende om at stjæle noget meget værdigfuldt. Snart vendes hele Jamies verden på hovedet og hun må tage en lang rejse sammen med de tre juleagenter, Glitter, Bjælde og Fnug, i et kampløb med tiden og antinisser. Kan de nå at rede julen?

En julekalender i 24 dele

mulighed 2 i julekalender konkurrancen

1Likes
0Kommentarer
1015Visninger
AA

22. 22. December

Fnug lænet sig frem i stolen og støttet sine albuer mod sine knæ. Hans hoved var tungt og hans øjnelåge begyndte at glide i. Han rettede sig op og rystede hovedet. Han ville ikke side og sove når Jamie vågnede. Han kastede et blik over på hende. Jamies ansigt var roligt og fredsfyld. Fnug havde ikke set hende så ubekymret før. Hendes hår var bredt ud på puden, det glimtedet en smule. Lægerne havde sagt at det var resterne af den magi hun havde brugt. Hendes bryst rejste sig og faldt roligt. Hun havde fået farve i kinderne. Fnug syntes næsten at han kunne se magien løbe som gyldne åre under hendes hud. De samme mønster som han havde set på hjertet. Fnug havde stadig ikke helt forstået hvad der var sket og han håbedet Jamie kunne forklare ham det, når hun vågnede. Han kunne mærke den kraftige magisk aura omkring hende, som fik rummet til at summe. Hvis han havde været i tvivl om hvordan at han skulle finde hende tidligere, så var han det ikke længer. Han ville kunne mærke hendes nye kræft fra de anden side af jorden. Fnug rejste sig fra stolen, for at forhindre sig selv i at falde i søvn. Han havde kunne mærke magien vende tilbage til værkstedet, stærkere end før, mens han var gået hen til den stue hvor hun lå. Alt luften var blevet slået ud af hans lunger, da han gik ind i rummet. Han havde aldrig i hele hans liv, følt en så kraftig magi. Han var ikke sikker på hvordan, men Jamie var kilden til magien og grunden til at værkstedet var tilbage til normalt igen. Fnug gik over til væggen og stillede sig op af den, uden at tage øjne fra Jamie. Ved… ja, vel hende selv, hvor håbedet han at hun snart vågnede. Døren til stuen gik op på klem og Glitter stak sit hoved ind. Fnug så kort over på hende og rev sig løs fra væggen. Glitter kom ind og lukkede døren efter sig. Hun gik op på siden af Jamie seng.
”Sover hun stadig?” sagde Glitter, mere som en konstatering end et spørgsmål. Fnug nikkede og gik tilbage til sin stol. Han lænede sig frem på ryglænet og foledet sine hænder. Han mærkede Glitters blik og løftede et øjenbryn.
”Hvad?” spurgte han og vendte sit hoved mod hende. Glitter så hurtigt væk.
”Ikke noget?” sagde hun og tog Jamies hånd. En ting Fnug ikke havde turde gøre i alt den tid at han havde siddet ved hendes side. Han snappedet efter vejret.
”Du har ikke været ude af det her rum hele dagen, har du?” spurgte Glitter. Fnug kørte frustreret hænderne igennem håret.
”Hvorfor skulle jeg gå?” sagde han hårdt og slog sig slev mentalt for at snappe af Glitter.
”Rådet har været i møde det meste dagen, de har anmodet om at snakke med dig… ” Glitter så ikke op. ”… Og Jamie, når hun er vågnet. ” Fnugs mave trak sig sammen. Han havde helt glemt hvor meget at han var på spanden. Han havde aldrig fået afsonet sin første straf.
”Kan de ikke vente? ” sagde han ud i luften, klar til at tage i mod det møgfald at Glitter ville give ham, for at sig sådan.
”Det var hvad Bjælde og jeg sagde. ” Fnug så overraskede på hende. Havde Bjælde stået op for ham? Gitter så stadig ikke på ham. Han gættede på at de ikke havde kunne ændre rådets mening.
”Hvornår?” spurgte han opgivende. Han kunne vel lige så godt få det overstået. Han kunne se at Glitter bed sig i kæben. Fnug rettede sig op og lagde armene over kors.
”Glitter, hvornår?”
”Nu, ” sagde hun langsomt og så undskyldende på ham. ”Det er derfor at jeg kom. ” Fnug rystede på hovedet, han kunne ikke gå, ikke før at Jamie var vågnet.
”Jeg forlader hende ikke. ” sagde han satte sig stædigt i stolen.
”Det sagde jeg også. ” sagde Glitter. Fnug svarede hende ikke, hvad skulle han sige? Det var jo ikke fordi at han kunne ændre noget.
”Hvis du ikke kommer, så sender de nogle andre efter dig. ” Fnug var ikke sikker på om Glitter helt var på hans side.
”Så må de gøre det. ” sagde Fnug og lænede sig frem. Han tog Jamies hånd. En gnist sprang fra hendes hud og han mærkede et lille stød af energi, løbe op igennem hans arm. Glitter gik over mod døren.
”Jeg troede at du var blevet bedre. ” sagde hun og stoppede foran døren. ”Jeg troede at du havde lært ikke at trodse rådet. ” Fnug fnøs.
”Så er jeg vel ikke så klog som du tror.” sagde han og så ned på Jamies hånd i hans. Han hørte Glitter åbne munden og så lukke den igen. Hun åbnede døren.
”Kunne du ikke for engang i dit liv, gøre som folk siger, i stedet for at opføre dig som en idiot. ” sagde hun. Hendes ord sved som en lussing, hen over hans hjerte. Døren smækkede med et højt brag bag hende. Fnug bed sig i læben. Han var virkelig en idiot. Glitter var hans bedste ven, han burde lytte til hende. Fnug bed sig i læben. Han kunne bare ikke få sig selv til at gå. Han var ligeglad med hvad de ville gøre. De kunne smide ham ud af programmet og han ville være ligeglad. Han havde fået spænding og eventyr nok for en livstid. Jamies finger lukkede sig om hans hånd og gav den et klem. Fnug så op, med si hjerte bankende helt oppe i halsen. Jamie blinkede med øjne og drejede langsomt hovedet. Fnug rejste sig fra stolen og smilede.
”Hey. ” sagde han og bukkede sig ind over hende. Jamie så omtåget på ham. Hendes øjne var uklar og søvnige. Hun løftede sine anden hånd og lagde den mod hans kind, et prikkede let i hans hud.
”Du er okay” sagde hun, et lille lys blev tændt i hendes øjne. Fnug lo.
”Det er din fortjeneste. ” sagde han. Jamie lod sin hånd falde og skubbede sig op på sine albuer. Fnug holdt vejret.
”Tag det roligt. ” sagde han og satte sig på sengens kant. Jamie få sig om i rummet. Måske havde hun håbet at se flere der. Fnug fik dårlig samvittighed over at have startet en diskussion med Glitter. Hun skulle havde været her.
”Hvornår vågnede du?” spurgte Jamie og satte sig helt op i sengen. ”Jeg ville gerne havde været der. ” Fnug foldede sin hænder i skødet.
”Du vækkedet mig. ” sagde han klar til forklar hende, hvad lægerne havde forklaret ham. ”De siger at du bruge hjertet og udsendte en bølge af magi, som genoprettede grænsen… og vækkedet mig. ” Jamie så på ham som at han talte et andet sprog.
”Det giver heler ingen mening for mig. ” skyndte han sig at sige. Et lille smil brede sig på Jamies læber.
”Hvor er de andre?” spurgte hun. Fnug fik endnu en gang dårlig samvittighed over hele situationen med Glitter fra før og han slog blikket ned.
”De er med råddet. ” sagde han og pillede ved kanten af hans jakke. Jamie lænede sig frem og greb fadt om hans håndled for at stoppe ham. Hans hud blev varm under hendes berøring.
”Glitter var her for lidt siden. ” sagde han og så op. ”Råddet vil gerne se os. ” Jamie svang benene ud af sengen inden at han kunne nå at sige noget. Fnug rejste sig hurtigt, klar til at gribe hende. Det blev ikke nødvendigt. Jamie gik hurtigt over gulvet mod døren, ind til at hun kom til at se ned af sig selv. Hun rødmede. Lægerne havde klædt hende i en rød og grøn ternede pyjamas.
”Hvor er mit tøj?” spurgte hun. Fnug så væk og pegede på sengebordet. Tøjet at Glitter havde givet Jamie lå foldet pænt sammen på en hylde. Jamies støvler var stillede sirligt op af væggen. Jamie åbnede døren og gik tilbage til Fnug. Hun trak ham op og stå og skubbede ham over mod den åbne dør.
”Giv mig fem minutter og så går vi. ” sagde hun. Døren blev lukkede foran hans næse. Fnug stillede sig op af væggen, med et smil om munden som han ikke kunne skjule. Han kunne høre hende bande over nederdelen, igennem væggen. Fnug rystede på hovedet, så hans hår gled ned i hans øjne. Han kørte en hånd igennem det. Jamie var virkelig en helt anden slags pige end Glitter, tænkte han og overvejede hvordan at han kunne undskylde over Glitter. Han var nød til at undskylde for alt han havde slæbt hende igennem.

 

Jamie havde følt sig helt klar på at møde rådet, da hun var kravlet ud af sengen, nu var hun ikke så sikke længer. Hun vil stadig have nogle svar på hvad det var hun havde gjort, men måden at Fnug gik med bukkede nakke uden at sige en lyd, fik hendes mave til at trække sig sammen. Hun kunne ikke lade vær med at under sig over hvad han tænkte på. Det gjorde hende anspændt. Noget sagde hen at han virkelig ikke kunne lide råddet. Han ledte hende ud af hospitals bygningen og hen over den åbne plads hun havde set igennem vinduet i Fnugs stue. Hun huskede den første gang hun havde været der, hvorfor var det at hun aldrig havde tid til at tage det hele ind. Fnug lod ikke engang til at lægge mærke til noget der. Jamie kunne ikke tro at det var muligt. Duftene, lysene og farverne, det hele tog pusten fra hende og fik hende til at dreje sit hoved halvt af led. Fnug holdt døren til værkstedet åben for hende.
”Hvor skal vi hen?” spurgte Jamie, håbedet at Fnug ville begynde at sige noget.
”Ind i værkstedet. ” sagde Fnug bare og lod døren glide i bag dem. Han gik hurtigt ned af gangen og Jamie skyndte sig efter ham. Hun kunne godt huske hvor forvirrende at gangene havde været første gang at hun havde gået rundt i dem for at finde julemandens kontor. Fnug havde ikke nogle problemer med at finde rundt. Han gik hurtigt og stødt. Han drejede ud at stoppe op for at tænke. Jamie gjorde sit bedste for at følge med ham. Hun stoppede brat op da Fnug drejede ind gennem en åbning. Jamie så sig omkring med åben mund. Det var det største rum, hun nogen side havde set. Der var højt til loftet og der var balkoner hele vejen rundt i flere etager. Det vrimlede med både nisser, feer og alfer. De løb ind og ud imellem hinanden. Jamie havde nær mistet Fnug, hvis det ikke havde været for hans mørke hår der faktisk skældte sig ud i mængden. Jamie skyndte sig efter ham op af en trappe til den første balkon. Hun kunne ikke se ham på toppe og drejede forvirret rundt. En hånd grab fadt i hende og trak hende ind til siden.
”Hey. ” udbrød hun og vendte sig rundt. Fnug tyssede på hende og gav slip op hendes jakke. Han pillede ved noget som Jamie ikke kunne se havde var. Væggen åbnede op foran hende. Jamie stirrede ind i gangen bag ved. Fnug vinkede hende med sig.
”Hurtigt, inden den lukker. ” Sagde han, Jamie sank og trådte ind gennem åbningen.
”Hvad er det her?” spurgte Jamie og så sig omkring, overraskede over hvor lidt juledet der var i gangen. Der var ingen lys, intet gren, ingen guirlander og ingen røde bånd.
”Hovedkvarteret. ” sagde Fnug og gik ned af gangen. Han gik endnu mere forover bøjet end før og havde skulderne trukket godt op om skulderne. Hans hænder var godt begravet i hans lommer. Han havde sandelig ikke skjule på hvor utilpas at han var. Gangen åbnede op i et stort rum, hvor endnu flere nisser, feer og alfer løbende rundt. Jamie genkendte agenternes jakker og tænkte på den sorte jakke hun selv havde haft på, første gang hun havde været i værkstedet. Hun mærkede nogle skævende og mistrioske blikke i sin nakke, da hun og Fnug gik igennem rummet. Jamie sank, hun følte hun sig lige så nervøs som Fnug så ud. En ny gang åbnede på den anden side af rummet. Fnug stoppede lige i starten af den og bankede på væggen. Jamie stoppede op ved siden af ham.
”Luk øjne. ” sagde Fnug. Jamie tænkt at det nok var bedst at gøre om han sagde og lukkede øjne. indersiden af hende øjnelåge blev lyst op af et kraftigt lys, der hurtigt døde hen. Jamie slog øjne op. Væggen foran dem var væk. De kunne virkelig godt lide deres hemmelige døren. Jamie rakte ud og tog Fnugs hånd. En strøm at energi fik hendes finger til at summe. Fnug gav hendes hånd et klem og førte hende ind gennem døren. Foran dem stod fire stole. Glitter og Bjælde sad allerede i de to af dem. De så op på Jamie og Fnug. Gitter fnøs og sendte Fnug et hårdt blik som fik ham til at krympe sig ved siden af Jamie. I en halv cirkel sad to agenter som Jamie genkendte, agent Bjørn og agent Slædehund. I mellem dem sad en fe. Hende blik var alvorligt og hun mindede Jamie om en business kvinde, med håret trukket stramt tilbage i en knold. Den sidste stol i mellem dem stod tom. Jamie kunne godt gætte hvem den til hørte og det overraskede hende at han ikke var der.  
”Kadet Kronhjort. ” sagde kvinden og rejste sig. ”Jeg havde troede at du hade lært ikke at lade os vente. ” Fnug bukkede nakken. Jamie kunne ikke lade være med at have ondt af ham. Kvinden lignede en der kunne finde på at se sig sur på en person for ingen ting.     
”Side ned ” sagde hun og pegede mod de tomme stole. Fnug trak sin hånd ud af Jamies og gik over til stolene. Han satte sig ved side af Bjælde. Jamie så fra Glitter til Fnug, hvad forgik der mellem dem? Hvorfor var Glitter sur på ham?”
”Også dig frøken Jamie. ” sagde kvinden. Jamie hoppede let ved hendes eget navn. Hun satte sig ned i mellem Glitter og Fnug. Kvinden vente sig mod dem.
”Der er sket mange ting sidste måned. ” startede hun. ”Jeg ville med glæde sige at der var mere godt en skidt. Desværre ser jeg det ikke sådan. ” Jamie fornemmede at der var noget dårligt på vej og alt i hendes krop skreg at hun skulle væk der fra, i stedet klamrede hun sig til sin stol med sine hænder.  Agent Slædehund rejste sig op.
”Hvad agent Ugle siger, er at I har alle fire gjort et godt stykke arbejde, hvis det ikke havde været for jer er det ikke til at sige hvad der kunne være sket. ” sagde han og så advarende på kvinden. Hun rystede på hovedet.
”Ikke helt hvad jeg ville sige. ” Kvinden lagde armene over kors. ”Hvis pigen ikke havde taget hjertet til at starte med ville intet af det her være sket. ” Jamie havde en bitter smag i munden, hun brød sig virkelig ikke særlig meget om agent Ugle. Agent Bjørn rømmedet sig.
”Jeg vil sige at alt hvad hun har gjort for at beskytte hjertet siden, vejer op for det hele. ”
”Måske for hende, men kadet Kronhjort har stadig meget at stå til ansvar for. ” Jamie havde en brænde lyst til at sætte den kvinde på plads. Hun virkede koldere end hr. Krage. Jamie var lige ved at rejse sig, da et lys fyldte rummet. En varm følelse brede sig i Jamies krop og fik hende til at slappe af. Jamie snurredet rund i stolen og gjorde store øjne. Julemanden sendte hende et varmt smil, som fik selv det upyntet rum, til at føles julet. Agent Bjørn rejste sig hurtigt, det samme gjorde Fnug, Bjælde og Glitter. Jamie skyndte sig at gøre dem efter. Julemanden lo og kom ind i rummet.
”Sid ned alle sammen. I ved hvordan jeg har det med formaliteter. ” Hans stemme fyldt rummet, selv om han ikke talte særligt højt. De satte sig alle ned. Jamie kunne ikke tage øjne fra den store mand. Hans ansigt var varmt og åbent. Hans kinder var røde og han havde hele tiden et smil om munde. Hans øjne glimtedet som en stjerne nat og fik smilerykkerne ved hans øjne til at stråle som sølvåre. Han satte sig ned mellem agenterne. Det var som om at rummet holdt vejret, mens det ventede på hvad han havde at sige.
”Jeg beklager at I er blevet kaldt her hen. ” sagde han. ”Men nu når vi er her, syns jeg at I fortjener at blive belønnet for jeres mod. ” Jamie mærkede hans rolige blik på sig.
”Unge Jamie, du sagde noget tidligere som jeg synes passer godt her. ” Jamie tænkte tilbage, hun kunne ikke huske meget af hvad hun havde gjort, endnu mindre af hvad hun havde sagt.
”Hvert år få børn verden over en ny chance for at bevise at de kan opføre sig godt og gøre sig fortjent til en belønning for det. ” Han så rundt på rådsmedlemmerne og endte på agent Ugle.
”Vejen her til har måske ikke været den ønskede, men skylden for hvad der har startet det hele, ligger ikke hos Fnug og Jamie, den ligger hos mig. Jeg vidste at noget kunne ske og jeg tog nogle valg og nogle forholdsregler. Konsekvenserne af dem er hvad har brat os her. ” Julemanden rejste sig.
”Når skæbnen vælger at test vores hjerte og sjæl, så bliver vores sande karakter brat frem i lyset. Der er ikke en person her i rummet som ikke fortjener at blive kaldt en helt. ” Jamie fulgte ham med øjne, mens han gik over til Bjælde. Han lagde en hånd på Bjælde skulder. Nissen rejste sig ret op og skubbede brystet frem.
”Der er ikke mange agenter som kunne have ledet den her mission og havde bragt alle med tilbage. ” sagde Julemanden og nikkede til Bjælde. Hans øjne lyste af stolthed og han rakte hånden frem. Bjælde trykkede hans hånd og smilede. En sjældenhed som fik ham til se flere hundrede år unger ud. Julemanden gik over til Glitter.
”Der er ikke nok som har en ven som dig. Fnug er meget heldig at du troede på ham, også selv om han ikke altid selv gjorde. ” Glitter skævede til Fnug hen over Jamies hoved. Hun formede ordet ’Undskyld’ til ham. Julemanden gik over til Fnug.
”Jeg har ikke set et talent som dit i flere århundreder. Det komme med et stort ansvar. Men jeg tro på at du er klar til at tage det. Hvad du gjorde for at beskytte dine venner, det er i sandhed en agent værdig. ” Fnug så på ham med store øjne.
”Jeg ville lægge mit liv i dine hænder til en hver tid… Agent Kronhjort. ” Jamie mærkede sit hjerte slå lidt hurtigere. Fnugs øjne lyste med glæde.
”Jamie. ” Sagde julemanden og gik hen foran hende. ”Du har hjerte for to og sjæl for mange. For en som aldrig har kunne se hvad der så specielt ved julen, har du gået til store længder for at beskytte selv kernen af den særlige magi. ” Jamie så flovt ned på sine fødder. Hun kunne mærke blodet sige op i sine kinder. Julemanden lo varmt. Han vendte sig mod råddet.
”Jeg tror at disse helte har gjort har gjort sig fortjent til hvile. Der vil blive masser af tid til at tale videre i morgen. ” Han så om på Jamie. ”Jeg vil særligt gerne tale med dig. Du har et interessant liv foran dig. ” Julemanden smilede og gik ud af rummet. Råddet rejste sig. Agent Ugle så ikke særligt tilfreds ud, men hun sagde ikke noget. Agnet Bjørn vendte sig mod Jamie og hende venner.
”I kan gå. ” sagde han og nikkede til dem. De rejste sig og gik ud af rummet. Jamie kunne næsten ikke vente til at finde ud af hvad Julemanden have ment med at hun havde et interessant liv foran sig. Fnug greb fadt i Glitter så snart at de var kommet ud af rådssalen.
”Jeg er ked af tidligere. ” sagde han. Jamie smilede da Glitter trak Fnug ind til sig. Hun var glad for at hun havde fået venner som dem. Hun følte sig tung om hjertet. Hun hvad haft venner som dem. Juels og Chris, de måtte være så bekymret for hende. Hun måtte finde en måde at komme hen til dem. Hun kunne ikke bare lade dem forsvinde ud af sit liv. Hun skyldte dem en forklaring. Jamie så over på Fnug og Glitter. Hun ville spørger Julemanden om hvad hendes muligheder var, når hun fik mulighed for at snakke med ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...