Julens Hjerte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 24 dec. 2016
  • Status: Igang
Jamie er træt af julen og selv om det kun lige er blevet december. Hun er ikke bare træt af den hun hader den og det gør det bestemt ikke bedre at hun er født julenat og aldrig har haft en familie at fejre hverken jul eller fødselsdag med.
Jamie havde regnet med endnu et irriterede december, da tre underlige mænd dukker op og beder hende om at stjæle noget meget værdigfuldt. Snart vendes hele Jamies verden på hovedet og hun må tage en lang rejse sammen med de tre juleagenter, Glitter, Bjælde og Fnug, i et kampløb med tiden og antinisser. Kan de nå at rede julen?

En julekalender i 24 dele

mulighed 2 i julekalender konkurrancen

1Likes
0Kommentarer
836Visninger
AA

21. 21. December

Jamie var faldet i søvn, med hovedet på sine arme. Hun havde trukket en stol ind til Fnugs seng. Hans rolige vejrtrækning, havde gjort hendes øjne tunge og hun var langsomt gledet hen. Hun holdt stadig Fnugs hånd. Han havde været mindre bleg, da hun var kommet ind på hans stue, stadig med tasken på ryggen. Glitter havde fundet et helt nyt sæt tøj og sendt hende i bad. Jamie havde helt glemt hvor dejligt det var at være ren. Hendes hår var blevet helt blødt og medgørligt. Glitter havde sågar kaldt det pænt. Jamie havde stadig insisterede på at trække sin hat ned over det. Den kunne hun ikke undvære, den mindede hende om Fnug, som havde lånt den det meste af deres tid sammen. Glitter havde tvunget hende i en sort nederdel og rød T-shirt. Det var ikke helt Jamies stil, men den store læderjakke at Glitter lånte hende fik det til at se okay ud. Glitter havde også tilbudt hende par støvle med høje hæle. Jamie havde rystede voldsomt på hovedet og set på støvlerne, som om at de var et mordvåben. Det kunne ikke komme på vilkår at Jamie ville tage dem på. Hun trak i stedet støvlerne hun havde fået at antinisserne. Det nye tøj var dejligt varmt og med en fuld mave følte Jamie sig helt hjemme. Det var nok derfor at hun havde kunne falde i søvn. I hendes drøm var hun tilbage i sneen foran grænsen. Hun så Fnug, sende Glitter væk. Jamies mave trak sig sammen. Tasken var tung mod hendes ryg. Glitter kom hen til hende og tog Bjælde fra hende. Jamies taske summede og rystede. Hun kunne mærke hjertet trække i hende. Jamie gik ikke med Glitter og Bjælde, i stedet tog hun tasken af og smed handskerne. Hun vidste hvad hun skulle gøre. Hun kunne stoppe det. Hun kunne hjælpe Fnug, han behøvede ikke ende i hospitalet. Hun kunne rede dem alle sammen. Hun tog fadt i hjertet og mærkede dets kraft, strømme igennem sig. Ikke som et stød, men som en del af hendes selv. Hun vendte sig mod Fnug.
”Jamie. ” sagde en stemme ved siden af hende. Hun satte sig op med et spjæt. Bjælde så på hende fra den anden side af Fnugs seng.
”Du talte i søvne. ” sagde han. Jamie gned sine øjne. Drømmen hang stadig i hendes bevidsthed og fik tasken til at føles tung. Kunne hun virkelig have gjort noget?
”Hvad sagde jeg?” mumlede Jamie og så på nissen.
”Du sagde noget om hjertet. ” Bjælde så ikke op fra Fnugs ansigt. Jamie sank.
”Jeg drømte om det. ” sagde hun og pillede med taksens ram. Bjælde vendte sin opmærksomhed om hende.
”Drømme i værkstedet er sjældent bare drømme. Hvad så du?” spurgte han. Jamie bed sig i læben. Det var fjollet, det var jo bare en drøm. Hun kunne jo ikke ændre fortiden.
”Jeg skulle til at bruge hjertet, til det samme som Fnug gjorder. ” sagde hun. ”Men det er jo fjollet, jeg har ingen magi. ” Bjældes pande fik en dyb rynke hen over midten. Han gned sin hage, er løbet af deres rejse var blevet dækket i et lille skæg.
”Det er måske ikke så fjollet endda. ” sagde Bjælde og lod hånden falde. ”Du har skabt en særlig forbindelse til hjertet, lige som du har med Fnug. Du er det først menneske der har været i nærheden af det evigheder. Du er her fordi at skæbnen ville det, måske er det på tide at accepter det og stoppe med at løbe væk fra den. ” Bjælde havde et glimt i øjne, der fortale Jamie at han vidste mere end han fortalte.
”Jeg ville skynde mig hvis jeg var dig. ” sagde Bjælde. Jamie så skeptisk på ham.
”At gør hvad?” Spurgte hun. Bjælde pegede på hendes taske.
”Det er ikke for sent at få din drøm til at blive til virkelighed. ” Jamie rejste sig fra sin stol. Den gled et lille stykke bag ud, med en skurende lyd, der skar hende i ørene.
”Du vrøvler. Drømme er ikke virkelige og de går ikke opfyldelse. Jeg kan ikke ændre fortiden.” sagde Jamie surt. Hun slog ud med hånden mod Fnug.
”Fnug er her på grund af mig. ” sagde hun med en klump i halsen. Bjælde rystede roligt på hovedet.
”Du kan ikke ændre fortiden, det er helt rigtigt, men du kan ændre nutiden.” Bjælde så op på hende. ”Kampen er ikke slut endnu, men du kan afgøre den. ” Han rejste sig langsomt.
”Hvis der noget at den her rejse skulle have lært sig, så er det at tingene ikke altid er som de ser ud. Alt er muligt så længe at du tror. ” Bjælde gik ud over til døren. ”Fnug troede på dig, han vidste at der var noget særligt ved dig, vis ham at han ikke tog fejl. ” Jamie så Bjælde lukke døren efter sig. Hun så ned på Fnug. Hun tog hans hånd og gav den et klem.
”Jeg ved ikke om du havde ret Fnug, men jeg vil prøve. Jeg lover at jeg snart kommer tilbage. ” Sagde Jamie. Hun bukkede sig ned over ham og strøg hans hår væk fra hans pande. Hun satte et let kys af på hans feber hedet hud.
”Vent på mig. ” hviskede hun selv om der ikke var nogen andre end Fnug til at høre hende.

 

Jamie kunne mærke magien i luften, inden at hun kunne se kampene. Luften summede omkring hende og tog hendes pust væk. Varmen fra Fnugs feber hang stadig på hendes læber. Hun satte sig farten op. ’Hold ud, Fnug.’ tænkte hun. ’Jeg skal nok rette op på alting.’ Sneen knagede under hendes støvler. Den kolde luft skar i hendes lunger og fik hendes næse til løbe. En snefnug landede på Jamies kind. Hun stoppede op. Det sneede ikke inde for grænsen. Det stoppede altid ved grænsen. Det havde det gjort alle tre gang hun havde krydset den. Flere snefnug faldt ned omkring hende. Det kunne ikke være et godt tegn. Jamie satte i løb, hun skulle nå frem, det var hun nød til. Snefaldet blev tættere. Jamie hæv efter vejret. Hun havde lyst til at skrige, lukke alle sine frustrationer ud. Endelig så hun de første juleagenter. De sad udmattede op af hinanden i sneen. Blege og udmattede. Deres øjne var langt væk i fortvivlelse. Jamie sank. Luften blev koldere nu tætter hun kom på grænsen. Flere agenter slæbte sig hen over sneen mod hende. Ingen af dem så op på hende, da hun løb forbi dem. Jamies hjerte bankede hurtigt. Det var bare ikke rigtigt. Det her var trænede agenter, de skulle være stærke og kæmpe for deres hjem og deres familier. Men de så bare fortabte ud. Jamie kunne ikke hold ud at se på dem og lukkede øjne i.
”Hold ud venner. ” råbte en fyldig stemme et sted foran hende. Jamie styrede i retningen af stemmen.
”Vi skal have skjoldet op igen. Skynd jer. ” råbte en stemme Jamie genkendte som agent Slædehund. Jamie åbnede øjne, foran hende udspillede sig en kamp som hun aldrig ville have kunne forstille sig. Antinisserne og agenter sloges mod hinanden, med magi der glødede omkring dem. feer fløj i formation hen over hendes hoved og smed farverige glitter bomber efter antinisserne. Midt i det hele stod de fire kaner, Jamie havde se køre af sted. De var alle tomme og rensdyrene stampede i jorden foran dem. Jamie så et glimt af den rødfrakke og et hvidt skæg i mellem agenterne. Jamie maste sig frem mellem de kæmpende. Hun fik øje på hr. Krage hen over kampen. Han sad henslængte i en sort kane og så ud over kampen. Jamie skar tænder. Han var skyld i alt det her. Lige som han havde han brugt hende, brugte han antinisserne til at kæmpe sin kamp, ud at rør en finger. Hans mørke blik landede på hende. En kuldegysning løb ned af hendes nakke. Jamie tog tasken af og satte sig på knæ i sneen. Hun åbnede den op. Hjertet glødede kraftigt i bunden af den. Hun kunne mærke luften blive varm omkring hende. Hun rakte ned i tasken, med hr. Krages isende blik i nakken. Hun kunne næsten fornemme ham rejse sig op. Jamies finger rørte ved hjertets overflade. Det var blødt og glat på en gang. Det hvide og røde mønster virkede klare end før. De gyldnende mønster, der snoede sig hen over overfladen, glimtede. Varmen brede sig fra Jamies finger op gennem hendes arm og hendes krop. Resten af verden virkede som om at den var millioner af år væk og fuldstændig ligegyldig. Jamie tog fadt om hjertet. Det pulserede i hendes hånd og sendte små prikkende fornemmelser ind i hendes hud. Jamies eget hjertet begyndte at slå i takt med julehjertets puls. Hun tog det op, med et smil. Det var en del af hende. Det havde det været hele tiden. Det var der for at hun ikke kunne give det fra sig. Hjertet havde ventede på hende. Jamie rejste sig med hjertet i hånden. Kampen omkring hende gik i stå, hele verden gik i stå. Hun trykkede hjertet ind mod sit bryst, som hun havde gjort så mange gange. Hun pressede det ind mod sig, igennem sin jakke og sin trøje, helt ind i sit bryst. Varmen skyllede ind over hende og hun følte sig let. Hun smilede for sig selv og mærkede de to hjerte banke ved siden af hinanden i hendes bryst.
”Nej!” brølede hr. Krage. Tiden gik i gang igen. Hr. Krage steg ned af sin kane og stormede frem mod hende. Jamie knep øjne sammen. Hun knyttede hænderne. Lysten til at skrige fra før, blusede op i hende og væltede frem i hendes krop. Antinissen var så tæt på, kun ganske få skridt væk.
”Nu Jamie. ” sagde den fyldige stemme, bag hende. Jamie slog ud med hænderne og skreg. Hun skreg alt hvad hun kunne. Kræften stormede ud af hende. Den væltede antinisserne omkuld og skubbede dem langt væk. Agenterne så sig overraskede omkring. Farven vendte tilbage i deres kinder, de glødede næsten. Luften summede, fyldt med gnister og glitter. Hr. Krage havde formået at blive stående, hans jakke var blevet blæst åben og hans hat var fortid. Hans øje var vidt åbne og lynede. Han var omtåget et øjeblik, så løb han frem mod grænsen. Han blev skubbet væk af en usynlig væg. Han hamrede på den og brølede. Jamie tog et skridt og opdagede at hun svævede over sneen. Hun blinkede et par gange og forsatte over til grænsen. Hr. Krage lænede sig op af muren og hvæsede.
”Giv mig mit hjerte. GIV DET TIL MIG!” Jamie rystede på hovedet.
”Det vil aldrig blive dit. ” sagde hun. Hendes hænder glødede. Hun stak en hånd ud gennem muren. Hun greb fadt om hans åbnende jakke, hun kunne mærke sig selv skubbe hans magi ud af ham. 
”Din tid er forbi. ” Hun så ind i hans kolde mørke øjne. Han rev sig løs og trak sig væk fra hende. hans krop flimrede. Han sank på knæ i sneen. Hr. Krage lignede ikke længer en antinissen men et menneske. Han så på sine hænder og brølede.
”Hvad har du gjort ved mig?” Jamie trådte væk fra grænsen og sænkede sin arm.
”Jeg gav dig en chance for at prøve igen. En chance for at opføre dig ordentligt, lige som børnene til jul, de har altid en ny chance i et det nye år. ” Hun begyndte at vende sig rundt. Hendes krop føltes tung og hendes hoved snurrede rundet, eller også var det verden. Jamie stoppede op tog sig til hovedet. Hun følte sig helt drænet. Jamie blinkede et par gange. Sorte prikker dansede for hendes øjne og jorden som styrende mod hende. Et par store arme greb hende, inden at hun ramte jorden.
”Godt arbejde. ” sagde den fyldige stemme. Jamie så et glimt at et varmt smil og et par kærlige vise øjne, et hvidt skæg og en rød dragt, En kærlig latter der lød om en blanding af alt hun holdt af, omgav hende og så blev verden stort.

 

En bølge af energi strømmede igennem rummet og ind i Fnugs krop. Hans hud summede og hans hænder glødede, farven vendte tilbage i hans kinder. Fnug slog øjne op og satte sig op. Han trak vejret ind i en hurtig mund fuld. Han så sig hurtigt omkring. Hvor var han? Hvordan var han kommet der? Hvad var der sket? Han svingede tæppet over hans ben til side og kravlede ud af sengen. Det føltes som at hans fødder ikke ramte noget. Han greb ud efter bordet ved siden af sengen. Han var svimmel.
”Jeg ville sætte mig ned igen, knægt. ” sagde Bjælde bag ham. Fnug så sig over skulderen. Hvordan havde han ikke lagt mærke til nissen før? Bjælde så op fra den bog han sad med og løftede et øjenbryn.
”Det må du selvfølgelig selv om. ” sagde han og lukkede bogen sammen, med sin ene finger klemt ind mellem siderne som bogmærke. Fnug satte sig ned på sengen. Han sank let ned i madrassen. Bjælde rejste sig fra sin stol og gik rundt om sengen. Fnug gned sit hoved, der stadig dunkede.
”Hvordan har du det?” spurgte Bjælde og stillede sig foran ham. Fnug folede sine hænder i skødet.
”Som om jeg er blevet kørt over af kanen. ” stønnede han. Bjælde smilede.
”Det kan jeg ikke udtale mig om, men du fik næsten slået dig selv ihjel. ” et glimt af antinisser på snescooter gled igennem Fnugs hjerne, sammen med mindet om følelsen af at blive revet i stykker. Fnug sank, det ville han aldrig gør igen. Han slog armene om sig selv.
”Det du gjorde, er det dummeste og det modigste at jeg nogen siden har set nogen gøre. ” sagde Bjælde og klappede hans skulder.  
”Hvor er Jamie og Glitter?” spurgte Fnug, fast besluttede på at skifte emne. Bjælde skubbede ham blidt ned i sengen og trak tæppet over ham. Fnug lagde sig tilbage på puden.
”Glitter gik ud efter kakao. ” sagde Bjælde og gik tilbage til sin stol.
”Og Jamie?” Bjældes øjne flakkede. Fnug rettede sig op.
”Hvor er Jamie? Er hun okay?” spurgte han. Bjælde sukkede.
”Hun havde noget at gøre. ” sagde Bjælde og tog sin bog. Fnug kneb øjne sammen.
”Hvad?” han ville ikke lade nissen slippe så let, han kunne ikke lide at Bjælde holdt noget tilbage. Bjælde lagde bogen i sit skød med et suk.
”Hun har haft drømme om hvordan hun kunne bruge hjertet til at stoppe antinisserne.” sagde han. ”Mit gæt er at det er lykkes for hende. ” Fnugs hjerte sprang et slag over. Han trak vejret i små stod.
”Hvordan kunne du lade hende gøre det. ” råbte han.
”Det var ikke op til mig. ” Bjældes øjne var urokkelige. ”Hun gjorder det for dig. ” Fnug snappede.
”Hvorfor?” Fnug havde en klump i halsen. Bjælde rejste sig.
”Du skulle slappe af. ” sagde han. Fnug rystede på hovedet.
”Ikke før jeg ved hvad der er sket med Jamie. ” sagde han. Døren til rummet fløj op. Fnug fik et lille chok. Glitter kom farende ind. Hun stoppede i døren, da hun så at Fnug sad op. Hendes ansigt lyste op i et smil. Hun var henne ved sengen på ingen tid og slog armene om ham. Fnug kunne ikke lade være med at smile over hendes lettede ansigt.
”Tak Rudolf. Du er vågnet. ” sagde hun og satte sig på sengekanten.
”Hvad handlede alt det hastværk om?” spurgte Bjælde fra sin stol. Fnug så surt på ham. Han havde ikke tænkt sig at giv op på deres samtale fra før.
”De er på vej tilbage. Dem alle sammen. ” sagde Glitter. Fnug så på hende. ”Det er slut. ”
”Og Jamie?” Spurgte Fnug, bange for svaret.
”Hun er okay, så vidt jeg ved. ” Glitters øjne var kærlige. Hun rejste sig fra sengen.
”Hvad laver jeg? ” udbrød hun. ”Jeg skulle finde din familie. ” hun løb over til døren og åbnede den. Hun så sig over skulderen på ham.
”Jeg er så glad for at du er okay. ” sagde hun og så var hun ude af døren. Fnug lage sig tilbage i puden og så op i loftet. Han følte sig lettede over Glitters nyheder. Han var okay, Jamie var okay, de var alle okay. Måske ville alting blive okay alligevel. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...