Julens Hjerte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 24 dec. 2016
  • Status: Igang
Jamie er træt af julen og selv om det kun lige er blevet december. Hun er ikke bare træt af den hun hader den og det gør det bestemt ikke bedre at hun er født julenat og aldrig har haft en familie at fejre hverken jul eller fødselsdag med.
Jamie havde regnet med endnu et irriterede december, da tre underlige mænd dukker op og beder hende om at stjæle noget meget værdigfuldt. Snart vendes hele Jamies verden på hovedet og hun må tage en lang rejse sammen med de tre juleagenter, Glitter, Bjælde og Fnug, i et kampløb med tiden og antinisser. Kan de nå at rede julen?

En julekalender i 24 dele

mulighed 2 i julekalender konkurrancen

1Likes
0Kommentarer
828Visninger
AA

19. 19. December

Glitter havde aldrig troede at hun ville blive så glad for at se en hær, som da hun fik øje på grænsen til værkstedet. Hele vejen langs grænse, stod der juleagenter af alle afstamninger. Glitter havde aldrig før set så mange af dem samlede på engang. Selv om de stadig var langt væk, kunne Glitter se at agenter fra andre afdelinger måtte være strømmedet der til. Glitters hjerte begyndte at slå lidt hurtigere. Hun rettede sig op og samlede sine sidste kræfter. Fnug hang stadig op af hende. Han var ikke faldet i søvn, men han var heler ikke rigtig vågen. Han gik bare i en trance og lod sig slæbe med. Glitter drejede hovedet mod Jamie og Bjælde.
”Vi er der næsten. ” sagde hun og sendte Jamie et opmuntrende smil. Jamie havde ikke sagt noget siden at hun havde tage sit ski tøj på. Hun faldt næsten i et med den hvide sne, hvis det ikke havde været for hendes brune hår og kasketten.
”Skønt. ” sagde Jamie og trak lidt i Bjældes arm. Glitter så et nervøst glimt i hendes øjne. Sidste gang at Jamie havde været i værkstedet, havde hun stjålet den mest værdifulde genstand der inde. Glitter gættede på at hun nok var anspændt over at være tilbage, det ville Glitter også selv have været, hvis det var hende. De havde taget Jamie med tilbage til værkstedet, uden at tænke over hvilke konsekvenser at hendes handlinger kunne havde for hende. Glitters mave trak sig sammen, hun ville gøre hvad hun kunne for at tale på Jamies vejene. Mod alt forventning, syntes Glitter at Jamie var blevet hende ven. Jamie havde haft det hårdt nok, hun fortjente at blive belønnet for sit mod.
”Der er de!” blev der råbt fra bag grænsen. Glitter så i retningen af udbruddet. Den genkendelige skikkelse af agent Bjørn, brød ud af rakkerne og trak to andre agenter med sig, Glitter ikke kunne genkende dem. De tre agenter kom løbende i mod dem. Glitter kunne mærke tårerne presse sig på. Hun var snart hjemme.
”Det er ikke slut endnu. ” mumlede Fnug ved hendes side. Glitter så ned på ham.
”Der kommer hjælp nu Fnug, bare hold ud lidt endnu. ” sagde hun og klemte hans hånd. Fnug trak sin arm ned af hendes skulder og vaklede. Glitter stoppede op, klar til at gribbe ham.
”Løb. ” sagde han og så på hende med blanke øjne. Glitter rystede på hoved.
”Kom nu Fnug. ” sagde hun.
”Hjælp Jamie med Bjælde. ” sagde han. ”Løb. ” Glitter kunne ikke forstå hvorfor han opførte sig sådan.
”Fnug?” hvad havde han gang i? Hvorfor ville han havde hende til at gå forlade ham? Hun stirrede på ham. Han rettede sig op og så i den retning af de var kommet af. Hans hænder begyndte at gløde.
”Du har ikke nok kræfter tilbage. ” sagde hun rakte ud efter ham. Fnug trak sin arm væk.
”Få hjertet ind bag grænsen. ” sagde han. Jamie stoppede op ved siden af hende. Glitter tog fadt under Bjældes anden arm og overtog noget af vægten fra Jamie.
”Hvorfor stoppede i?” spurgte Jamie. Glitter så sig omkring.
”Jeg ved det ikke. ” sagde hun. Så sprættede hun øjne op. En høj brummende lyd af snescooter nåde dem. En sky af sne rejse sig. Glitter sank.
”Kom nu Fnug. ” sagde hun. Han rystede på hovedet. Hans hænder glødede kraftigere end før.
”Løb. ” sagde han igen. Glitter ville ikke efterlade ham, men Jamie trak hende med. De to piger satte i løb med Bjælde hængende imellem sig.  Sneen forhindrede dem i at løbe særligt hurtigt og de pustede voldsomt. Glitter blev ved med at se sig tilbage efter Fnug. Han stod rakt, hvor de havde efterladt ham. Hans hænder glødede ikke, de lyste som to fyrtårn. Han skulle ikke havde kræfter tilbage til det hun troede at han var i gang med. Han skulle være alt for svag. Agent Bjørn og de to andre agenter nåde hen til dem. De to andre agenter tog hurtigt Bjælde fra Glitter og Jamie. Glitter gik lige hen til agent Bjørn.
”Du er nød til at stoppe ham. ” sagde hun bedede og pegede tilbage mod Fnug. ”Han få sig selv slået ihjel. ” Agent Bjørn lagde en hånd på hendes skulder.
”Jeg henter ham, skynd jer ind bag grænsen. ” sagde han roligt og så på Jamie hen over Glitters skulder.
”Tak fordi at du bragte os hjertet tilbage. ” sagde han med et nik mod Jamie. Den store snealf gik afsted med hurtige skridt. Glitter så efter ham og mærkede ikke Jamie tage hendes hånd.
”Kom nu, ” sagde Jamie og trak i hende.
”Vi kan ikke bare efterlade ham. ” sagde Glitter stille og så på Jamie. Den anden pige bed sig læben.
”Der er hjælp på vej til ham, du kan ikke gøre mere. ” Jamies øjne flakkede som om at hun tvivlede på sine egne ord. ”Fnug bad os gå. ” Hun trak i Glitter. Feen fulgte modvilligt med. De satte i løb og ind hentede hurtigt de to agenter som havde overtaget Bjælde. De krydsede grænsen, lige som et kæmpebrag rystede hele jorden. Glitter gav slip på Jamie og snurrede rundt. Hun blev blændet af et lysglimt. En bølge af energi slog luften ud af hendes bryst. En mummlen brede sig mellem de mange agenter omkring dem. De havde alle mærkede det.
”Fnug!” råbte Jamie ved siden af hende. Glitter blinkede, sorte prikker dansede rundt for hendes øjne. Snescooter og Antinisser lå spredt ud i små bunker af sne. Agent Bjørn sad på hug i sneen. Glitter holdt vejret. Hvad havde Fnug gjort? Jamie gispede og slog en hånd for munden. Glitters øjne blev våde. Varme saltede tårer gled ned af hendes kolde kinder. Agent Bjørn rejste sig op. Glitters bedste ven, hang slap i hans arme. Agent Bjørn løb i lange hurtigt skridt, tilbage mod grænsen med Fnug i armene. Glitter skulle til at løbe ud mod dem, men nogle agent bag dem, greb fadt i Glitter og Jamie og fulgte dem væk fra grænsen. Glitter hulkede og strittede imod. Hun ville hen til Fnug, hun ville se om han var okay.

 

Jamie havde ikke været i et hospital i mange år og det her var helt anderledes end dem hun havde været i. Det var ret og hvidt som et almindeligt hospital, men der lugtede ikke at rensesprit, men af gren. Lyset var mere behageligt. En varm ild knitredet i en brandovn, mellem to vinduer i venteværelset. Jamie sad med tasken i skødet og pillede ved den ene ram. Glitter sad helt stille i stolen ved siden af hende. Hun var helt bleg og hendes øjne var råde. De var blevet taget der hen af agenterne som det første. En flik kvindelige nisselæge havde set til dem og erklæret at de begge havde det fint. Jamie havde det ikke fint. Hun kunne kun tænke på Fnug. Der var ikke nogen som kunne fortælle dem hvad der skete. De havde set den store agent, som Glitter kaldet agent Bjørn, bære ham ind i hospitalet. Fnug var lige så hvid som sne i ansigtet og hans hænder var langsomt blevet mere og mere gennemsigtige. Glitter snøftedet. Jamie rakte ud og tog hendes hånd.
”Jeg kan ikke miste ham. ” feens stemme knækkede over. ”Jeg kan ikke forstille mig et liv, hvor Fnug ikke er her. ” Jamie mærkede tårne presse sig på. Hun havde godt nok ikke kendt Fnug så længe, men hun kunne hellere ikke forstille sig hvordan at de skulle kunne leve uden ham. Hun skyldte ham så meget. Han var den første person hun havde stolt fuldstændigt på i alt for lang tid. Han havde offer sig, så de kunne nå til grænsen. Det trykkede i Jamies bryst. Han havde ændret hendes liv og hende selv. Døren til venteværelset gik op. Jamie så op. En gammel mand kom ind i. Han havde smilerynker ved hans klare blå øjne. Hans næse var lang og smal. Hans hvide hår var halvt skjult under en rød hue, lige som Bjældes. Glitter gjorde antræk til at rejse sig op.
”Bliv siddende agent Due. ” sagde manden og kom over mod dem. Måden han gik på, mindede Jamie om en hund.
”Agent Slædehund. ” sagde Glitter og så op på manden med tårefyldte øjne. Agent slædehund, smilede kærligt til dem. Jamie gad ikke vente på formaliter hun rejste sig fra sin stol.
”Hvad sker der med Fnug?” Hun ville havde svar nu.
”Tag det roligt unge Jamie. ” sagde agent Slædehund. ”Han skal nok klare sig. ” Jamie fik det ikke bedre af den besked, hun havde ikke tænkt sig at tage det roligt til hun havde set Fnug.
”Hvorfor må vi så ikke se ham?” spurgte hun. Den gamle mand vinkede en af stolen i rummet hen til sig. Den dansede hen over gulvet på sine fire ben. Manden satte sig ned i den.
”Det var bedre. Min ben er ikke havde de har været. ” sagde han. ”Kadet Kronhjort er meget svag og vores bedste læger arbejder stadig på at få hans krop stabiliseret. ” Jamie lagde armene over kros.
”Hvordan kan du så sige at han nok skal klare sig? ” sagde hun surt. Den gamle rystede på hovedet.
”Jeres ven gjorde noget som jeg ikke har set nogen gøre i århundreder. Han trak på sin livs kræft. Det er utroligt farligt og selv nogle af de stærkeste agenter er ikke stand til at gør det. Vores livs kræft er grundlaget for vores eksistens, den er grunden til at vi ikke falmer hen, selvom magien er svækket. ” forklarede agenten. Jamie var ikke sikker på om hun forstod noget af det. Hun satte sig tungt ned i stolen.
”Det faktum at han kunne gøre det, er nok til jeg ved at han er stærk nok til at klare det. ” Agent Slædehund lænede sig frem og klappede Jamies hånd.
”Du tog en chance og stoledet på ham i starten af jeres rejse. Nu må du også stole på ham igen. Han har noget at vende tilbage til og det ved han. ” sagde han og rejste sig. Jamie var mundlam.
”Hvordan…?” mumlede hun. Agenten blinkede til hende.
”Nu må I havde mig undskyldt, men der er brug for mig et andet sted.” sagde han og vente sig for at gå.
”Tak. ” sagde Glitter stille, hun virkede mere rolig nu. Agenten nikkede og forlod rummet. Jamie og Glitter sad lidt i tavshed. Jamies hjerte føltes tungt. ’Jeg stoler på dig, Fnug.’ tænkte hun. Uden en lyd rejste hun sig og gik over til vinduet, ved siden af brændeovnen. Hun lænede sig op af vinduskammen og så ned på den sne dækkede plads. Ni rensdyr stod spændt foran fire kaner. To foran de tre og tre foran den sidste. Det tredje rensdyrs næse lyste rødt. Der stod fire nisser og holdt tøjlerne. Deres huer var røde lige som Bjælde og agent Slædehunds. Rensdyrene stampedet utålmodigt i jorden. Agent Slædehund og agent Bjørn kom ud af hospitals bygningen sammen med en høj kvinde med vinger. De gik over til hver deres kane med to rensdyr og overtog tøjlerne. Til sidst kom en stor mand ud på pladsen. Hans store frakke var rød og havde pels kanter. En varm hue var trukket ned over hans øre. En behagelig og hjemlig fornemmelse brede sig i Jamies krop og hun kunne ikke lade vær med at smile, på tråds af situationen. Julemanden gik over til den sidste kane. Han nikkede til nissen ved den og tog tøjlerne. Så susedet de frie kaner ud af pladsen, med Julemanden i spisen. Jamie fulgte dem tryllebundet med øjne. Et stik af håb slog rod i hendes hjerte og fik hende til at slappe af. Hun gik tilbage til sin stol og satte sig ned. Alt skulle nok gå sagde hendes hjerte til hende, beruset af juleglæde. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...