Julens Hjerte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 24 dec. 2016
  • Status: Igang
Jamie er træt af julen og selv om det kun lige er blevet december. Hun er ikke bare træt af den hun hader den og det gør det bestemt ikke bedre at hun er født julenat og aldrig har haft en familie at fejre hverken jul eller fødselsdag med.
Jamie havde regnet med endnu et irriterede december, da tre underlige mænd dukker op og beder hende om at stjæle noget meget værdigfuldt. Snart vendes hele Jamies verden på hovedet og hun må tage en lang rejse sammen med de tre juleagenter, Glitter, Bjælde og Fnug, i et kampløb med tiden og antinisser. Kan de nå at rede julen?

En julekalender i 24 dele

mulighed 2 i julekalender konkurrancen

1Likes
0Kommentarer
833Visninger
AA

18. 18. December

Bjælde holdt vejret, mens Jamie tog hjertet frem. Han havde bedt om at få det. Han havde brug for dets kraft til rejsen. Han kunne mærke magien fra det omslutte dem. Jamie rakte ham hjertet. Bjælde tog forsigtigt i mod det. Hjertet pulserede og glødedet i hans hænder. Han mærkede kræften strømme op gennem hans arme. Farven kom tilbage i hans kinder. Han følte sig frisker end han havde gjort længde, stærkere. Bjælde sugede den kolde natteluft ind i lungerne og vendte sig mod Fnug. Den unge snealf havde en ny fundet selvtillid over sig. Han stod mere rakt og virkede bedre tilpas. Bjælde kunne stadig se hans forvandling for sig. Han havde aldrig set eller mærket noget lignende. Bjælde havde været bange for at knægten var eksploderet, men på en eller anden måde havde han præsteret at rette de voldsomme udbrød mod antinisserne, uden at få Bjælde og de to piger slået ihjel. Bjælde var nervøs ved at skulle lære Fnug at rejse på leylinjer, men han havde ikke noget valg. Ikke en gang med hjertet ville han være i stand til at lave de sidste spring alene.
”Er du klar?” spurgte han. Fnug nikkede og lukkede øjne.
”Du er nød til at finde Jordens naturlige energi. Se linjerne for dig. ” sagde Bjælde og lukkede selv øjne. Han mærkede knudepunktet trække i hans krop. Blålige lysende linjer dannede sig på hans øjnelåge. Her på stedet var der fire linjer som krydsede hinanden. Bjælde fandt let den rigtige, han vejlede Fnug.
”Kan du se dem?” spurgte han.
”Hvilken skal vi på?” spurgte Fnug. Bjælde åbnede øjne. Fnug så en lille smule svimmel ud. Det kunne være overvældende at se leylinjerne for første gang. Bjælde kunne godt huske hvordan han havde haft det første gang. Den sugende fornemmelse, som havde efterladt ham mundlam og med et snurrende hoved.
”Den anden, mod nord. ” sagde Bjælde. ”Den krydser polarlinjen på Island. ” Fnug nikkede langsomt.
”Der fra er du nød til at lave det næste spring til værkstedet selv. Jeg vil ikke være i stand til det. ” forsatte han. Fnug sprættede øjne op.
”Det kan jeg da ikke. ” udbrød han. Bjælde rakte hjertet frem mod ham.
”Med det her kan du. ” sagde han. Fnug stirrede på hjertet med store øjne. ”Knægt, du er stærkere end de fleste og du har stadig masser af kræft tilbage selv. ” Fnug tog mod hjertet. Han holdt det som om at det var en fugleunge, som kunne finde på at hoppe ud af hans hænder. Bjælde tog fadt i hans skulder. Et stød gik op gennem hans arm. Hjertet forstærkede Fnugs kræfter. Drengens hænder var begyndt at gløde igen.
”Vi skal af sted nu. ” udbrød Glitter og pegede. De to antinisser at Fnug havde givet en flyvetur var trådt ud af skyggerne og gik med hurtige skridt over mod dem. Bjælde greb Jamies hånd.
”Tag fadt i Fnugs skulder. ” sagde han til Glitter. Feen greb hurtigt fadt i Fnug. Bjælde lukkede øjne igen. Han så linjerne for sig igen.
”Klar Fnug? ” spurgte han og klemte snealfens skulder.
”Jeg har den. ”sagde Fnug. Bjælde mærkede suset, da han blev trukket af sted efter Fnug. Han klemt lidt hårdere om Fnugs skulder. Verden drejede rundt om dem. Bjælde mærkede den energi at han lige havde fået fra hjertet, blive trukket ud af ham. Han følte sig svimmel og hans ben var som budding, men han holdt sig oppe. Denne gang ville Fnug ikke havde hænderne fri til at gribe ham. Sammenstødet med jorden fik hans ben til at ryste. Jamie trak hurtigt hans arm rundt om hendes skulder. Hun tog et ekstra greb i Fnugs jakke. Bjælde kæmpede mod trætheden, han kunne dårligt hold sine øjne åbne.
”Vi skal videre ” mumlede han. Fnug havde en arm om Glitte og holdt hende oppe. Hun var grøn i hovedet. Hun gned sine tindinger. I snealfens fri hånd, holdt han Julens hjertet. Det glødede lige så kraftigt som han gjorder. Bjælde syntes kun lige at han havde fået jorden til at stå stille og så forsvandt den igen. Fnug trak dem videre. Bjælde satte pris på Jamies støttende arm om sin ryg. Han lukkede øjne i, bare et øjeblik. Han kunne våge om lidt, det var han sikker på. Han ramte jorden med et brag og trak Jamie med sig.

 

Jamie satte sig op i sneen. Bløde fnug faldt i hendes hår. Hun så sig omkring, på de andre. Var de alle kommet frem. Bjælde lå så lang han var ved siden af hende. Bleg og udmattede med lukkede øjne. Glitter stønnede. Hun vendte sig rundt og kom op og side op knæ i sneen.
”Jeg vil aldrig rejse på leylinjer igen. ” sagde hun og bøjede sig for over. Jamie så sig om efter Fnug. Hun kunne ikke se ham. Jamie mærkede panikken vokse i hendes mave. Hun kom hurtigt på benene.
”Shit! ” sagde hun. Glitter skævede overraskede til hende. 
”Hvad sker der?” spurgte hun. Jamie snurrede rundt om sig selv.
”Hvor er Fnug?” Hun bed sig i læben. Alt hun kunne se var hvidt sne, der dalede roligt ud af himmelen. Jamie følte sig ikke spor rolig. Hun satte hænderne for munden.
”Fnug?” råbte hun. Der gik ikke længde før Glitter var på benene og stod ved siden af hende. Feens øjne var blanke og hun var stadig grøn i hovedet.
”Fnug?” stemte hun i. En skikkelse brød igennem sne faldet og kom over mod dem. Jamie åndede lettede ud og løb over til ham. Fnug var bleg, men hans hænder glødede stadig. Han rakte hjertet frem mod Jamie.
”Her. ” sagde han. Jamie var ikke interesseret i det åndssvage hjerte. Hun var bare glad for at Fnug var okay. Glitter hvinede og løb over til Fnug. Hun slog armene om hans hals og plantede et kys på hans kind.
”Du gjorder det. ” jublede hun. ” Du fik os hjem. ” Hun virkede ikke se mindste syg længere. Fnug sagde ikke noget. Hans øjne var mørke og trætte. Jamie tog tasken af ryggen. Hun tog i mod hjertet fra Fnugs frem strakte hånd. Hans hånd holdt op med at gløde og han lod sin arm falde. Jamie lykkede tasken op og lagde forsigtigt hjertet ned i den. Jamie rettede sig op og tog tasken på ryggen. Glitter trak Fnugs arm hen over hendes skulder. Han stod helt stille med bukkede nakke og lænede sig tungt op af hende.
”Hvor langt er vi fra værkstedet? ” spurgte Jamie og skævede til Fnug. Han lignede en som kunne falde om hvornår det skulle være.
”En halv dagsrejse. ” sagde Glitter. Hun var allerede rød i hovedet af at holde Fnugs vægt oppe.
”Vi kan ikke stå stille for længe. Vi må videre. ” sagde hun. Jamie nikkede. Hun gik over til Bjælde og satte sig på knæ i sneen. Han ville sikker skælde hende ud for det her, men hun havde ikke noget valg. Jamie løftede armen og sendte en syngende lussing over Bjældes ansigt. Han åbnede øjne og gispede. Han satte sig op og tog sig til kinden.
”Hvad skulle det til for?” spurgte han og så klat øjet på hende. Jamie rejste sig og rakte ham en hånd.
”Der er ikke tid til at sove nu. ” sagde hun og trak nissen på benene. Han vaklede til par skridt. Jamie greb ham og lagde hans arm om sin skulder.
”Du kunne bare have ruskede i mig. ” brokkede nissen sig.
”Som om at det ville virke. ” sagde Jamie. Agent Mus vejede et ondt år. Hun så opgivende på Glitter der havde sine egne problemer med at holde Fnug oppe. Det ville komme til at tage dem en evighed at slappe de to hele vejen til værkstedet. Men som det så ud nu, havde de ikke noget valg. De begyndte at gå. Jamies bukser var allerede våde og hendes jakke var ingen hjælp mod den bidende luft. Hun fortrød at hun havde skriftet ud af det tøj at antinisserne havde givet hende. Snevejret blev tættere mens de gik og Jamie var sikker på at hun ville komme til at fryse sine øre af. Hun holdt sig tæt bag Glitter. Feens vinger skærmede hende for det værste snefald, men kulden skar sig stadig helt ind i hendes knogler. Hun vidste ikke hvor længe at de havde gået, men hendes føder og ben skreg af hende. Hun kunne ikke mærke sin næse og sine øre længere. Hun stoppede pustende op.
”Jeg kan ikke mere. ” sagde hun og havde nær givet slip på Bjælde. Glitter vendte sig rundt. Jamies krop rystede. Glitter tog Jamies hat af Fnugs hoved og rakte den hen mod hende. Fnug blinkede søvnigt uden at rigtigt lægge mærke til hvad der skete. Jamie tog hatten på så hendes hår blev presset ind mod siden af hendes hovedet.
”Har du stadig tøjet du fik af Antinisserne?” spurgte Glitter og pegede på Jamie taske. Jamie kunne have slået sig selv over panden. Hvorfor havde hun ikke tænkt på det? Hun havde stadig ski tøjet. Hun hjælp Bjælde ned og side i sneen. Hun tog fadt om hans hage og fik ham til at se på hende. Hans øjne var langt væk. Jamie knipsede foran hans næse.
”Jeg slår dig igen, hvis du falder i søvn. ” sagde hun alvorligt. Nissen nikkede langsomt. Jamie var dog ikke sikker på om han havde hørt hende. Hun tog tasken af og åbent den. Hun løftede forsigtigt hjertet ud af den og hæv den hvide jakke og buskerene ud af tasken. Hun lagde hjertet tilbage i tasken. Hurtigt trak hun i skibukserne. De varmede godt, selv om hun havde trukket dem uden på sine egne gennemblødte busker. Hun tog sin egen jakke af. Vinden trængte lige igennem hendes hættetrøje. Hun tog skijakken på med rystende hænder. Hun lagde sin egen jakke ned i tasken over hjertet. Hun følte sig allerede varmer og bedre tilpas. Jamie tog taksen på igen og trak den halv sovende agent Mus på benene. Han brummede utilfreds og mumlede noget om at sove.

 

Hr. Krages private fly landede i den nedlagte lufthavn. Han blev siddende i det behagelige flysæde. Normalt ville han have skyggerejst der til, men han følte sig stadig underligt hul og afkræftede efter hans sammen stød med den unde snealf. Han var så sandelig en interessant agent. Ifølge de rapporter han havde fået af hr. Knude og hr. Krat havde snealfen ikke kunne bruge sin magi, så hr. Krage var blevet noget overraskede over kræfterne der havde væltede fra snealfen. Helt ukontrolleret og rå. Hr. Krage gned sin hage. Han havde ikke mødt en snealf i mange år, men deres natur havde altid haft nogle ligheder med antinissernes. Der kunne være en vildskab i dem, som var noget så spændende. Piloten kom over til ham. Hr. Krage så op på mennesket. Når man betalte dem nok, kunne man få de til hvad som helts.
”Er der ellers noget jeg kan gøre for dem hr. Krage?” spurgte han.
”Nej tak. Jeg tror jeg klare den fra her. ” Hr. Krage vinkede manden væk og rejste sig fra stolen. Han kastede et blik ud på landingsbanen igennem en af de aflange vinduer. Skyggerne sydede der ude. Den ene efter den anden antinisse trådte ud af skyggerne og rettede sig op. De var alle klædt i de samme sorte jakkesæt og havde høje hatte på. En kold flamme tændte sig i hr. Krages øjne. Han havde nok ikke hjertet, men det havde været væk fra værkstedet så længde at magien måtte være svag nok for ham og hans hær til at bryde igennem. Det her ville ikke være slut, før at han havde tage julen fra hele verden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...