Julens Hjerte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 24 dec. 2016
  • Status: Igang
Jamie er træt af julen og selv om det kun lige er blevet december. Hun er ikke bare træt af den hun hader den og det gør det bestemt ikke bedre at hun er født julenat og aldrig har haft en familie at fejre hverken jul eller fødselsdag med.
Jamie havde regnet med endnu et irriterede december, da tre underlige mænd dukker op og beder hende om at stjæle noget meget værdigfuldt. Snart vendes hele Jamies verden på hovedet og hun må tage en lang rejse sammen med de tre juleagenter, Glitter, Bjælde og Fnug, i et kampløb med tiden og antinisser. Kan de nå at rede julen?

En julekalender i 24 dele

mulighed 2 i julekalender konkurrancen

1Likes
0Kommentarer
785Visninger
AA

17. 17. December

Jamie havde aldrig været nevøs for at bryde ind nogen steder, ikke før hun stod foran forlystelsesparken. Den var stadig lukkede ned. Den officielle undskyldning, som de havde fortalt på tv, var et nogle vandrør var sprunget og på grund af frostvejret, havde vandet frossen parken til. Jamie og agenterne vidst bedre. Hun kunne mærke den ekstra kulde der lå omkring parken som en aura. Selv agenterne stod og rystede i den kolde luft. Normalt ville deres jakker være nok til at holde dem varme.  Glitter gned sine hænder sammen og åndedet på dem. 
”Det tegner ikke godt. ” sagde Bjælde. Han stod foran hovedindgangen. Rød og hvid stribede tape var trukket hen over døren i et stort kryds. 
”Låsen er helt frossen. ” Bjælde gned sin hage. ”Magien som har været brugt her, er meget stærkere end hos normalt antinisser. ” Jamie rystede over hele kroppen og slog armene rundt op sig selv. 
”Hr. Krage?” spurgte hun. Bjælde nikkede. 
”Det er jeg bange for. ” Agent Mus trådte lidt væk fra porten.  ”Jeg ville være forberedt på at det her kan være en fælde.” Jamie fnøs. 
”Det siger du ikke. ” mumlede hun for sig selv. Fnug der indtil videre havde holdt sig bag de andre, med hænderne begravet i lommerne, gik over til låsen. 
”Jeg tror jeg kan få den op. ” sagde han og gjord antræk til at takke sine hænder op af lommerne. Bjælde stoppede ham. 
”Ikke før vi har prøvet, om der er en anden vej ind. ” sagde han og lagde en hånd på Fnugs skulder. Jamie syntes at hun så et par gnister springe ud af hans lomme. Han kæmpede åbenlyst stadig med sin kontrol. Jamie satte endnu en gang pris på det faktum at folk ikke så længere end deres egen næse, ellers ville der have været nogen som havde lagt mærke til dem. 
”Kom. ” sagde Bjælde og trak Fnug med sig væk fra indgangen. Jamie og Glitter fulgte efter dem rundt om parken. De kunne ikke se parken for den høje mur, men forlystelserne ragede langt op i vejret. Jamie måtte lægge nakken tilbage for at se op af dem. hun havde aldrig været i en forlystelse før og sådan som de lå hen i mørke og is, havde hun ikke særlig meget lyst til at tage en tur i nogen af dem. De fandt en mindre indgang på den anden side af parken. Den havde kausaldøre Jamie gik hen til dem. Hun vurderede afstanden mellem metalstængerne. 
”Jeg tror jeg kan komme ind her. ” sagde hun. ”Fnug kan nok også. ” Hun så på Bjælde og Glitter. Nissen havde alt for brede skulder og feens vinger ville være i vej. 
”Jeg kan flyve Bjælde over muren. ” forslog Glitter. Jamie så på hendes blege ansigt. 
”Er du sikker på at du har kræfter nok til det?” spurgte hun. 
”Det går nok. ” sagde feen stædigt. Inden at Jamie kunne nå at sige mere havde Glitter ladt sine vinger komme til syne. Hun lettede fra jorden. Fnug og Jamie så hende tage fadt under Bjældes arme og lette med den sprællende nisse. 
”Jeg hader at flyve. ” råbte agent Mus og så forsvandt han og Glitter over muren. Jamie vendte sig rundt mod døren. Glitter landede tungt på den anden side af muren. Bjælde var blevet grøn i hovedet af den korte tur. Han støttede sig til Glitters skulder og skulede af hende. 
”Kommer i?” spurgte Glitter og ignorerede nissen. Jamie tog tasken af sine skulder og lukkede den op. Hun tog handskerne fra antinisserne frem. Hun tog dem på og smed tasken i gennem kausaldøren. Hun tog fadt i metal stængerne. Kulden fra dem skar sig igennem handskerne. Hun skyndte sig at møve sig igennem. Fnug kom lige bag hende. Han var nød til at tage hænderne op at lommerne for at kravle igennem. Til Jamies overraskelse glødedet de ikke. Han kravlede hurtigt igennem døren. Han stak hurtigt hænderne i lommerne igen, da han var kommet igennem. Jamie tog taksen på ryggen og vendte sig rund mod parken. 
”Hvad så nu?” spurgte Glitter. Jamie så sig omkring. De var kommet ind ved siden af en forlystelse, med nogle radiobiler. Luften inde i parken var endnu koldere og Jamie kunne mærke den bide i hendes næse. 
”Vi begynder at led.” sagde hun og begyndte at gå ind i parken. Jamie måtte hurtigt indse at det ville være umuligt for dem at gennemsøge hele parken. De vidste ikke engang hvor stor den var. Det kribledet i hendes nakke. En knirkene lyd fik hende til at vende sig rundt. Fnug så overraskede på hende. 
”Hvad sker der?” spurgte han og så sig omkring. Jamie lod sine øjne løbe hen over den is dækkede park. 
”Jeg syntes jeg hørte noget. ” sagde hun lavt. 
”Jeg hørte ikke noget. ” sagde Glitter bag ved dem. Jamie bed sig i læben. Måske var det bare hendes never. Hun fulgte efter de andre, som allerede var kommet et godt stykke foran. En skygge gled forbi i hendes øjenkrog. Jamie stoppede brat. 
”De er her. ”  Glitter så sig omkring. Hendes ansigt sagde alt. Hun havde ikke set noget. 
”Måske var der bare en fugl. ” forslog hun. Jamie lagde armene over kors. 
”Hvorfor ville nogen fugl flyve her ind?” det var ikke lige frem fordi at det her sted var indbydende for nogen. ”Der var noget. ” Jamie var overbevist og hun havde ikke tænkt sig at ændre mening. De var helt sikkert gået i en fælde. 
”Jeg er med Jamie. Der er helt sikkert nogen i nærheden. ” sagde han og tog sin hænder op af lommerne. De glødedet igen. Hans ansigt var beslutsomt. Han havde ikke tænkt sig at gå i baglås igen. 
”Jeg ville have troet at I var løbet tør for magi nu. ” sagde en tør stemme i nærheden. Jamie surredet rundt. En høj mand trådte ud af skyggerne. Han havde det samme jakkesæt på som første gang at Jamie havde mødt ham. Hr. Krage lettede på hatten uden at tage øjne fra Fnugs hænder. 
”Jeg håber for jer, at snealfen forstår at bruge sin magi, ellers må han hellere pakke sammen igen. ” hr. Krage tog et skridt frem mod Jamie. Fnug tøvede og lod hænderne falde ned langs sin side. 
”Klogt valg. ” sagde hr. Krage. Han knipsedet med fingerende. Jamie mærkede sin hals snøre sig sammen. Hun gispede efter vejret. Der lod tre bump bag hende, da agenterne faldt til jorden, men hun kunne ikke vende sig rundt.  Hr. Krage bukkede sig ind over hende. 
”Jeg har været meget skuffede over dig. ” sagde han. ”Jeg troede at vi havde en aftale. ” Jamie hvæsede. 
”Du har hjertet, lad os gå. ” hendes hoved begyndte at snurre rundt. Hr. Krage rystede på hovedet. 
”Jeg er bange for at jeg stadig har brug for dig. ” sagde han. ”Jeg har en knude jeg ikke kan få til at gå op og jeg tror at du er løsningen. ” verden sortnede for hendes øjne.

 

Fnug var kun halvt ved bevidsthed og ude afstand til at rør sig. Han havde lyst til at skrige, men han kunne ikke åbne sin mund. Hr. Krage bar afsted med Jamies slappe krop og han kunne ikke gøre noget igen. Han havde mærket Bjældes skuffede blik, da han havde ladt sine hænder falde. Men havde skulle han have gjort? Han kunne ikke engang stoppe sine hænder fra at gløde. Han ville ikke have en chance mod antinissernes leder. De to antinisser som havde taget hjertet fra dem tidligere, trådte ud af skyggerne, ved siden af ham. Han kunne se deres blanke laksko gå over til Bjælde og Glitter. Fnug skar tænder. ’Gør noget’ bede han i sine tanker. ’Kom nu, Glitter, gør noget. ’ men hans bedste ven siden barndommen lå helt stille, så lang hun var, på den kolde jord. Han kunne ikke se hendes ansigt, men hendes vinger var ved at miste deres candyfloss farvede glød. Fnug sank, en tåre forlod hans øje og trillede ned over hans næse. Han var ved at miste alt. De var ved at tage alle han holdt af fra ham. Hans hjerte slog lidt hurtigere. Han kunne ikke lade det ske. Han var nød til at gøre noget. En bølge af vrede strømmede igennem hans krop. Han var nød til at bryde fri. Han kunne, fortalte han sig selv. Hans krop rystede at energi. Langsomt kom han på benene. De to antinisser sad stadig på hook ved siden af hans venner. Fnug trak vejret i små overfladiske stød. Hans hænder glødedet kraftigere end de nogen siden havde gjort før. Alle hans frustrationer og alt hans vrede strømmede igennem ham på en gang. Det samlede sig i hans bryst og pressede for at komme ude. Han ville ikke lade nogen skade hans venner og han skulle nok få Jamie tilbage. Fnug skreg ikke, han brølede. Kræften væltede ud af ham som en bølge af energi, der sendte Antinisserne flyvende igennem luften. Luften viberedet omkring ham. Fnug kunne mærke hver eneste celle i sin krop summe. Antinisserne landede hårdt på jorden og kuredet hen af den sten belagte vej. De kom hurtigt på og side. Fnug gik hurtig hen mod dem. De så sig forvirrede omkring ind til de fik øje på ham. De sprættedet deres sorte øjne op så det lignede at de havde to store huller i deres hoveder. De kravlede baglæns væk fra ham. Fnug sendte endnu en bølge af energi mod den ene og sendte ham op i toppen af et træ. Den anden antinisse kom på benene i en fart. Fnug greb fadt i ham inden at han kom nogen vejene. 
”Hvor er er de?” hvæsede han ud mellem tænderne. Han havde et fast greb i antinissens krave. manden rystede voldsomt og stammedet. 
”D… den… den vej. ” sagde han og pegede ind i parken. ”I Juleudstillingen. ” Fnug havde lyst til at lukke munden på Antinissen. Han havde lyst til at stoppe dem fra at skade nogen igen. Antinissen gispedet i hans greb. Han sprælledet og borede sine negle ind i Fnugs hånd. 
”FNUG!! ” lod Glitters stemme bag ham. Det rungede i Fnugs hovedet og i et kort sekund blev hans syn klart. Han gav slip på antinissen og trådte væk fra ham. Glitter kom på benene og gik langsomt hen mod ham. 
”Fnug? ” Hun lød bange. Han vendte rundt og gik den retning at antinissen havde peget. Han var ikke færdig endnu. Jamie var stadig i fare. Han kunne mærke at hun var tæt på. Hendes energi var som et fyrtårn for ham og han styrede mod det uden tøven. Han så ikke hvor han gik. Han så ikke de stakkels mennesker som var fanget i isen. Han gik bare, hurtigere og hurtigere. En strøm at energi fik hans krop til at ryste. Han bukkede forover til hans klove ramte jorden. Gerviet på hans hoved var tungt, men hans dyreforms nakke var stæk. Han galoperedet igennem forlystelsesparken. Hver gang hans klove ramte jorden, lød det som torden. Han løb lige ind juleudstillingen. Kunstig sne fløj op til alle sider. Hr. Krage så op på ham fra den anden side af pladsen. Jamie sad på jorden ved siden af ham. Hun knugede sækken med hjertet ind til sit bryst. Hendes øjne var store. Han kunne høre hendes hjerte banke hurtigt. Fnug stampedet i jorden og rettede sig op. Hans gevirer glødedet gyldent. Den regn af gnister fald omkring ham og fik isen under ham til at smelte. Hr. Krage rettede sig op. 
”Sikke en imponerende form. ” sagde han. ”Jeg har ikke set en kronhjort i flere århundreder. ” Antinissen slog sine arme ud. 
”Men så igen, du har ikke styr på din magi, unge snealf, og jeg har haft tusinder af år til at styrke min.” En rystelse gik igennem ham. Hans krop blev til en sort masse uden form. Den strakte sig og bredte sig. Den bølgede hen over jorden. Fnug hørte Glitter og Bjældes løbende skridt bag sig. De kunne få Jamie væk der fra. Fnug bukkede nakken og satte i galop. Han stormede frem mod den sorte masse. Ud af øjenkrogen, så han Glitter og Bjælde løbe over til Jamie. Fnug røg lige igennem skyggemassen, det stak i hans skind. Han havde det som om en kold hånd forsøgte at gribe fadt i ham. Han brølede højt, en bølge af energi væltede ud af ham. Fnug gled hen over stenene, men holdt balancen. Han sendt en sky af falsk sne ud over hans venner og vendte rundt. Skyggen samlede sig sammen og tog form, midt på pladsen. Hr. Krage så vredt på Fnug. Han tog et skridt hen mod dem, men snubledet. Han tog sig til brystet og bukkede sig for over. 
”Det er ikke over. ” sagde han og hæv efter vejret. ”Magien er næsten væk. Jeg ville skynde mig til værkstedet, hvis jeg var jer. Gamle grødvom er færdig. ” Han begyndt at forvandle sig, sorte fjer skød frem fra hans arme og ryg. Hans næse og mund blev til et skabt næb. En ualmindelig stor krage så ondt på dem med sine små sorte øjne. 
”Det her vil blive den sidste jul. ” skrabede kragen og lettede. Fnug stampede i jorden. Han ville efter fuglen. Han kunne stoppe ham. Han havde såret ham. Han vendte sig mod sine venner. Jamie var kommet på benene. 
”Fnug? ” hun tog et skridt hen mod ham. ”Er der virkelig dig?” Fnug vippede med sit hoved. Hun lagde en hånd på siden af hans hoved. Hendes berøring var let. Fnug bukkede nakken. Han ville være sig selv igen, han ville tilbage til sine venner. Jamie smilede til ham, på samme måde som hun havde smilet på brandtrappen, med stolthed og glæde. En varm følelse brede sig hans krop. Han lukkede øjne og lod hende trække ham hjem. Hans krop rystede og rettede sig ud. Han mærkede handsken på hendes hånd, mod sin hud. Fnug rakte op og tog hendes hånd. Han åbnede øjne og så inde i hendes varme haselbrune øjne. Jamie lod sin hånd falde ned. Glitter kom over til dem. Hun tog fadt i Fnug og trak ham ind i et hårdt knus. 
”Ved julemandens kane, du skræmte mig. ” sagde hun. Fnug prøvede at komme fri, hun krammede ham så hårdt at han ikke kunne få vejret. 
”Luft. ” gispede han. Glitter gav slip på ham. Fnug rettede på hatten. 
”Det var imponere… agent. ” Bjælde kom op på siden af Jamie. Fnug gjorder store øjne. 
”Agent?” han var ikke agent endnu, og det havde Bjælde ikke ladt ham glemme. 
”Jeg tør godt sig, at efter det show, ville det være forkert hvis du ikke fik din stjerne. ” Fnug var ikke sikker på at han nogen siden havde set Bjælde smile. Han klappede Fnug på skulderen. Jamie holdt sækken med hjertet frem mellem dem. 
”I hørte hr. Krage. ” sagde hun med et alvorligt udtryk i ansigtet. ”Vi må hellere skynde os tilbage med Hjertet. ” Bjælde nikkede. 
”Desværre kan vi ikke tage af sted, før at Fnug har fået noget hvile. Jeg få brug for hans hjælp til at de sidste rejser. ” sagde nissen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...