Julens Hjerte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 24 dec. 2016
  • Status: Igang
Jamie er træt af julen og selv om det kun lige er blevet december. Hun er ikke bare træt af den hun hader den og det gør det bestemt ikke bedre at hun er født julenat og aldrig har haft en familie at fejre hverken jul eller fødselsdag med.
Jamie havde regnet med endnu et irriterede december, da tre underlige mænd dukker op og beder hende om at stjæle noget meget værdigfuldt. Snart vendes hele Jamies verden på hovedet og hun må tage en lang rejse sammen med de tre juleagenter, Glitter, Bjælde og Fnug, i et kampløb med tiden og antinisser. Kan de nå at rede julen?

En julekalender i 24 dele

mulighed 2 i julekalender konkurrancen

1Likes
0Kommentarer
782Visninger
AA

16. 16. December

Hr. Krage havde taget turen fra Paris til København i et spring. Han trådte ud af skyggerne under Nimb. Han så op på den hvide bygning. Havde den været mindre pyntedet, ville han måske have valgt den som tilholdssted. En gartner stigerede chokkede på ham. Hr. Krage smilede koldt til manden, mens han langsomt vendte sig rundt. Mennesker i det her århundrede var så bedrevidende. De troede at alt kunne forklares med videnskab, derfor blev de altid så chokkede når de så noget som de ikke forstod, som skyggerejser. Han var over ved manden i tre skridt. 
”Kan de måske fortælle mig, hvor jeg kan finde den forlystelse I kalder den flyvende kuffert?” spurgte hr. Krage og knipsedet med fingerende. Manden rettede sig op og pegede ind i parken. Han stirrede overraskede på sin egen hånd. 
”Mange tak. ” hr. Krage vendt sig i den retning af manden havde peget. Den omtumlede gartner rakte ud efter sin walk-i-talk-i. Hr. Krage stoppede op og knipsede med fingerende. Manden lod sin arm falde ned, han stirrede tomt frem for sig. 
”Jeg beklager, men jeg kan ikke lade dig fortælle hvad du har set. ” sagde hr. Krage. Han knipsede igen. Mandens øjne blev udspilede og han snappede efter vejret. Han greb sig til halsen. 
”Tag det ikke personligt, men jeg har brug for at få parken her lukkede ned for nogle dage. ” sagde hr. Krage og gik sin vej. Gartneren faldt til jorden, blå i hovedet og gispende for luft. 
”Jeg ville sige tak for hjælpen. Men så igen, du betyder ikke noget. ”  Jorden blev til is under Antinissens fødder. Han rørte ikke rigtigt jorden, han mere svævede over den. Isen brede sig ud i parken. Den frøs planter til og dækkede maskinerne i parken i et tyndt lag is. Der gik ikke længe inden hele parken var dækkede i is. Søerne var bund frøsende. Der hang istapper fra alle bygningerne og alle planterne visnede og døde. Gartnerens krop var kapslet inde i en isklump. Alle lysende i parken sprang på en gang. Var der andre mennesker i parken, havde de ikke en chance. Låsende på de lukkede porte, blev fyldte med is og hængslerne var ikke til at rokke. Der var ikke nogen som ville kunne komme inde i parken sådan uden videre.

 

Fnug kunne ikke undgå at mærke Jamies blik. Han havde stadig ikke sagt noget til de andre og Fnug kunne fornemme at det var ved at gå Jamie på. Hun havde lagt mærke til de gnister som var begyndt at springe ud af hans lommer. Det var blevet meget værre og han var faktisk overraskede over at hverken Glitter eller Bjælde havde sagt noget. Som Jamie havde sagt, så måtte de havde mærket kræfterne sive ud af ham. Bjælde satte endnu et krys i kortet. 
”Magien er ikke stærk nok det sted. Det er bare ikke rigtigt. ” sagde han. Fnug tilføjede det til hans mentale liste over grunde til at forskellige steder ikke kunne være Antinissernes skjulested.  Andre grunde havde været, ’den bygning er ikke gammel nok’, eller ’det er ikke rigtigt deres smag’. For Fnug virkede det mere som en gætteleg, end ordentlig undersøgelse. Han havde forslået at de var taget ud til nogle af bygningerne, de kunne trods alt tage fire bygninger på en gang. Men han var blevet slået brat ned. Bjælde mente at Jamie ville være for udsat alene og Fnug havde ikke været til megen hjælp sidst at de havde måde Antinisserne. Glitter slog opgivende ud med armene. 
”Der er ingen ende til det her. ” sagde hun stadigt. ”Vi finder dem aldrig. ” Bjælde lagde blyanten på kortet og strakte sig. 
”Vi finder dem. ” sagde han og så på Glitter. ”Vi er nød til at finde dem. Julen afhænger af det. ” Fnug fik et lille chok, da Jamie lagde en hånd på hans skulder. Han havde slet ikke opdagede at hun var gået over til ham. Hun trak ham til side og pegede på hans lommer. 
”Er du ved at skabe et natlys i de lommer?” sagde hun. ”hvis du ikke snart siger noget, så tro jeg at de selv opdager det. ” Fnug forsøgte at finde på noget sige, men han havde tabt mælet. 
”Det er ikke det rigtige tidspunkt. ” sagde han endeligt. Jamie prikkede ham hårdt i brystet med en finger. 
”Der er ikke noget rigtigt tidspunkt. ” Hun kneb øjne sammen. ”Det her er mig, der giver dig et skub i den rigtige retning. ” sagde hun og tog fadt omkring hans håndled. Hans hud knitrede ved hendes berøring og små gnister sprang hen over hendes hænder. Han snappede efter vejret. Han ville have skubbet hende væk, hvis hans hænder ikke opførte sig som et par gløde lamper. Han så bedende på hende. Han var ikke god til at bede om hjælp. Fnug skulle have lært nu, at Jamie kunne være utrolig stædig. Han slog overgivende blikket ned. Han vidst at hun havde ret og hun behøvede ikke engang at sig noget for at vinde over ham. 
”Fnug har noget at fortælle. ” sagde hun højt og gav slip på hans håndled. Glitter vendte sig rundt og så på ham. Bjælde stod stadig over kortet. 
”Kan det ikke vente? ” sagde han. Fnug trak vejret tungt. 
”Det tror jeg ikke. ” sagde han og bed sig i læben. Nissen vendte sig rundt. Fnug så det irriterede blik i hans øjne. 
”Jeg har brug for hjælp. ” sagde Fnug og sank. Han trak sine hænder op af lommerne. Den gyldne glød var så kraftigt at han blindede sig selv i et kort sekund. Sorte prikker dansede foran hans øjne. Han blinkede et par gange. 
”Jeg kan ikke stoppe det. ” Hans stemme knækkede. Glitter stirrede på ham med åben mund. 
”Hvornår begyndte det?” sagde hun. Så rystede hun på hovedet. ”Hvordan har jeg ikke kunne mærke det? ” det sidste var mest til hende selv, tænkte Fnug. 
”Det startede efter vi mistede hjertet. ” sagde Jamie ved siden af ham. Bjælde så fra den ene til den anden. 
”Hvorfor har I ikke sagt noget? ” spurgte han. Fnug kunne ikke vurdere om han var vred eller ej. 
”Det er min skyld, jeg bed Jamie og at holde det hemmeligt. ” sagde han og sænkede sine hænder. ”Jeg troede først at det var en engang ting. Jeg var vred og frustrerede. Jeg troede at det ville stoppe af sig selv igen. ” Bjælde lagde armene over kors. 
”Det gjorder det ikke. Kadet Kronhjort, jeg håber at du er klar over hvor farlig at løbsk magi kan være. ” Fnug nikkede. Det vidste han god og han havde ikke brug for en lektion lige nu. Han havde brug for hjælp.
”Er du klar over hvad du kunne have gjort? Hvis du ikke få ikke få styr på det, kan du få os alle slået ihjel. Du kunne udrydde hele denne her by. Mere hvis rådet har ret om dine evner. ” Fnugs vrede begyndte at boble i hans mave. 
”Jeg ved alt det. Jeg er ikke en idiot. ” råbte Fnug. ”Jeg har brug for hjælp. Så kan du hjælpe mig, eller har du bare tænkt dig at råbe af mig. ” Han havde officielt fået nok af at blive behandlet som et barn, som om at han var uduelig. Bjælde tøvede. Han satte sig ned på bordet. Han så væk fra Fnug. 
”Jeg er ikke sikker på om jeg kan. ” sagde Bjælde. Fnug kneb øjne sammen. 
”Du kan styre din magi. Du ved hvordan. ” sagde Fnug. Bjælde så på ham. Hans øjne lå hen i skygge. 
”Jeg var kun i stand til at lave det sidste spring fordi at hjertet var i nærheden. Jeg har næsten ikke nogen kræfter tilbage. Det var sikkert derfor at hverken agent Due eller Jeg har mærket din udladning. ” Fnug rystede på hovedet. 
”Du er nød til at hjælpe mig. ” sagde han. ”Du er nød til det. ” Glitter gik over til ham. Hun tog hans hænder. Fnug trak dem til sig. Han havde ikke lyst til at skade nogen. Hvis hans magi virkelig var så farlig, havde han ikke lyst til at røre ved nogen. Hans hænder føltes varme og flere gnister sprang fra dem. 
”Fnug. Du er nød til at slappe af. ” sagde hun. Bjælde rejste sig fra bordet. 
”Jeg er ikke nød til at slappe af. Jeg kan ikke. ” Fnug stirrede bang på sine hænder. Han havde ondt i sit bryst og trak været i små stød. 
”Kadet, jeg kan ikke gøre mere end at vejled dig. ” sagde Bjælde. ”Men du er nød til at lytte til mig og gøre som jeg siger. ” Fnug nikkede. Han ville gøre hvad som helst for at stoppe det.

 

Jamie og Glitter var på vej ned af gaden, væk fra lejligheden. De havde ikke været til nogen hjælp for Bjælde og Fnug, som havde svært nok ved at komme over ens som tingende var. Hver gang at Fnug blev frustreret blusede hans hænder op og det fik hårene i Jamies nakke til at rejse sig. Glitter havde forslået at de gik. Hun mente at Fnug følte sig mere presset fordi at de sad tre mennesker og så på ham. Jamie havde ikke været meget for gå fra Fnug, selv om han var begyndt at skræmme hende en smule. Jamie lukkede øjne og nød den kolde luft der børstede hen over hendes hud. 
”Hvor skal vi hen?” spurgte hun og åbnede sine øjne. Glitter trak på skulderne. 
”Jeg kender ikke den her by. ” sagde hun. 
”Tror du at Fnug få styr på det?” sagde Jamie og så tilbage mod lejligheden. Hun følte sig fuld af spørgsmål og hun trængte til svar.
”Jeg håber på det. ” Glitter pillede ved sit ærme. 
”Passer det hvad Bjælde sagde? At I er ved at miste jeres magi. ” Glitter nikkede. 
”Jeg har ikke haft tænkt på det. Jeg har heler ikke brugt så meget magi som agent Mus, men det er blevet svære for mig at holde mine vinger skjult. ” Jamie så på hende. Hun så bleger ud, næsten grøn. 
”Hvordan kan det være at Fnug ikke bliver svagere?” spurgte hun. 
”Mit bedste gæt, er at fordi at han ubevidst har holdt sin magi lukket inde, har den bygget sig op i hans krop. Han vil blive svagere lige som os andre, men han er ved at brænde sig igennem alt den magi han ikke har brugt i flere år. ” Jamie slog ud med armene. 
”Fantastik, så du og Bjælde er to afladet batterier og Fnug er en tikkende bombe. Hvordan havde i tænkt jer at vi skulle få hjertet tilbage og så få det tilbage til værkstedet? ” Glitter rystede på hovedet. 
”Det ved jeg ikke Jamie. ” sagde hun. ”Vi må tage det som det kommer. ” Jamie sukkede. 
”Mand, jeg ville ønske at jeg ikke havde taget i mod det tilbud. ” Glitter lo stille. 
”Jeg tror at skæbne har en sjov måde at få ting til at ske som de skal. ” sagde hun. 
”Og jeg tror at skæbnen har en ondskabsfuld form for humor. ” Jamie så ind af et butiksvindue. Flere fjernsyn var stablet oven på hinanden og kørte på den samme kanal. Hun stoppede op. 
”Hvad nu?” spurgte Glitter og kom hen til hende. Jamie pegede mundlam på billederne som rullede hen over skærmen. 
”Jeg tror vi har fundet Antinisserne. ” sagde Jamie og stirrede på skærmene. Billeder af en tilfrossen forlystelse park. Det hele var dækkede i is.
”Jeg gætter på at det ikke er normale vejrforhold. ” sagde Glitter. Jamie rystede på hovedet. 
”Jeg tro vi heler må gå tilbage til lejligheden. ” Glitter nikkede. 
”Jeg har en dårlig fornemmelse omkring det her. ” sagde hun og vendte rundt. Jamie satte efter hende. De løb tilbage af den vej at de var kommet. Jamie kunne ikke få billederne af parken ud af hovedet. En knude var ved at tage for i hende mave. Hun blev ved med at tænke at det kunne være en fælde. Efter alle de år uden at stole på nogen, lå det i hende og det blev ved med at råbe af hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...