Julens Hjerte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 24 dec. 2016
  • Status: Igang
Jamie er træt af julen og selv om det kun lige er blevet december. Hun er ikke bare træt af den hun hader den og det gør det bestemt ikke bedre at hun er født julenat og aldrig har haft en familie at fejre hverken jul eller fødselsdag med.
Jamie havde regnet med endnu et irriterede december, da tre underlige mænd dukker op og beder hende om at stjæle noget meget værdigfuldt. Snart vendes hele Jamies verden på hovedet og hun må tage en lang rejse sammen med de tre juleagenter, Glitter, Bjælde og Fnug, i et kampløb med tiden og antinisser. Kan de nå at rede julen?

En julekalender i 24 dele

mulighed 2 i julekalender konkurrancen

1Likes
0Kommentarer
837Visninger
AA

15. 15. December

Da de andre havde lagt sig til at sove, udmattede efter de mange rejser og deres endeløs diskussion om hvad de skulle gøre, havde Fnug listede ud på brandtrappen. Han trak den kølige natteluft ned i lungerne og satte sig ned på den kolde metal trappe. Glad for at han var iført sin uniform, der lukkede kulden ud og holdt hans krop ved en perfekt temperatur. En sirene skar sig igennem natten. Fnug tog sin hat af og kørte en hånd igennem sit hår. Han rykkede med ørene, hans hårstrå børstede hen over hans tindigre. Fnug vente hatten i hænderne og smilede. Det var ikke hans, det var Jamies og hun havde aldrig bedt om at få den tilbage igen. Fnug lagde hatten ved siden af sig. Han trak vejret dybt og så ned på sine hænder. Jamie havde holdt sit løfte. Hun havde ikke sagt noget om hans spontane magi. Han var nød til at prøve igen. Hvis han skulle være til hjælp for nogen, var han nød til at lære at styre det. Han havde holdt sine hænder i lommen siden, han og Jamies samtale. Ind imellem begyndte der, uden af han ville det, at springe gyldne gnister fra hans finger. Det var som om at han var blevet jump startet og nu kunne han ikke stoppe det igen. Det skræmte ham. Magi kunne være farlig, nå man vidst hvordan at man skulle bruge den, men han havde altid fået af vide at vildløbende magi var den farligste. Han mærkede det sitre i sine finger. De begyndte at gløde.
”Stop. ” hviskede han. Gløden blev kraftigere. Fnug lukkede øjne stramt i. Han skulle stoppe med at tænke. Han måtte få sig selv til at slappe af. Han trak vejret ind og pustede langsomt ud et par gange. Han var så bange for at åbne sine øjne at hans mave snørede sig sammen. Han følte sig ikke det mindste afslappede. Fnug tvang sig selv til at åbne øjne og så ned på sine hænder. De glødede ikke længer, men han kunne stadig mærke dem summe. Han knugede sine buksers stof. Han bed sig hårdt i læben, for at stoppe et skrige der pressede sig på. Hvorfor kunne han ikke styre det, hvorfor var det så svært for ham. Han kunne dårligt huske hvordan at han havde følte, da han var barn. Han huskede alle de ting han havde kunne. Han huskede at han havde været lige ved at kunne forvandle sig. Han havde været så tæt på, da havde givet op og nu kunne han dårligt heale sig selv. Så usikker han var på sin magi lige nu, fik ham til at tvivle på om han over hovedet ville turde bruge den i til at heale sig selv. Fnug rystede på hovedet. Han følte sig dum, fordi at han sad der og havde ondt af sig selv. Han greb ud efter Jamies hat. Han havde brug for hendes hjælp. Han havde brug for hendes støtte. Hun fik ham til at føle sig sikker. Fnug tog hatten på. Han rettede den, så den dækkede han øre. Han pustede langsomt ud og rejste sig. Hans krop summede og han rakte ud efter gelænderet. Han måtte have rejst sig for hurtigt. Han blev stående et øjeblik og ventede på at verden holdt op med at snurre rundt, det gjorder den ikke. Han kravlede ind gennem vinduet, tænkende at han nok bare trængte til søvn.

 

Antinisserne havde prøvet alt for at få hjertet ud af sækken. Men de kunne ikke få knuden på den strikkede sæk op. Hr. Knude smed den surt fra sig i en af vognen ved siden af hr. Krat. De havde slået sig ned i en forlystelse der hed den flyvende kuffert. Den var perfekt for dem. Under jorden i mørket og der var masser af steder hvor de kunne gemme sig i løbet af dagen.
”Hvorfor kan vi ikke få den dumme sæk op?” sagde Kunde med sammenknebet øjne. Hr. Krat rejste sig fra vognen og tog sækken.
”Uden at vide det med sikkerhed, vil jeg sige at det er en sikkerhed formular at nogen har syet ind i den. ” sagde han og undersøgte stoffet.
”Det er der ikke nogen af de tre agenter som ville kunne. ” sagde hr. Knude. ”Det er en glemt kunst. ” hr. Krat rystede på hovedet.
”Ikke helt. ” sagde han. ”Der er stadig nogle få der ude som kender til den kunst. ” hr. Knude slog ud med armene.
”Siden at du ved så meget om det, kan du så bryde den? ” hr. Krat rystede på hovedet.
”Nej. Måske kan hr. Krage, han ved meget mere om det her end jeg gør. ” hr. Krat lagde sækken i lommen.
”Det er ikke vigtigt lige nu. Ikke før vi har Jamie. ” hr. Knude satte sig ned.
”Og hvordan vil du så forslå at vi gør det?”
”Vi venter.” sagde hr. Krat.
”Jeg er ikke god til at vente. ” hr. Knude lagde armene over kors.
”Det behøver du måske ikke. ” hr. Krat havde et overvejende blik i hans sorte øjne.
”Hvad tænker du på?” Knude kunne næsten høre en plan tage form i den anden mands hoved.
”Vi kunne lokke dem til os. De vil helt sikkert lede efter os. Vi kunne lade dem finde os. ” sagde hr. Krat.
”Så tager vi hende for næsen af agenterne. Jeg kan lide det. ” hr. Knude smilede tilfreds.

 

Jamie rejste sig for gulvet. De havde spist det sidste af den mad de havde fået af gårdnisserne og indpakningen lå stadig på gulvet mellem den. Jamie sparkede til et sammen rullede stykke papir. Det hoppede hen over gulvet og landede fra fødderne af Fnug. Han stod op af væggen med sine hænder dybt begravede i sine lommer. Glitter og agent Mus, var gået ud for at finde noget mere mad til deres rejse. Jamie kunne ikke se hvorfor at det var vigtigt lige nu. De sad fast i den her by indtil at de kunne få hjertet tilbage fra Antinisserne. Hvilket de havde diskuterede deres muligheder for, i hvad der føltes som timer og de var kommet ingen vejene. De vidste ikke engang hvor de skulle starte med at lede. For alt hvad Jamie vidste, kunne Antinisserne allerede være i et helt andet land. Fnug havde ikke sagt noget mens de andre var der. Hans ansigt, fortalte hende at han var et helt andet sted. Hun var ikke engang sikker på at han havde opdaget at de andre var gået.
”Fnug. ” sagde hun og gik over til ham. Han reagerede ikke. Jamie bukkede sig ind over ham. Han spjættede overraskede da hun lagde en hånd på hans skulder.
”Hvor var du henne?” spurgte hun og forsøgte at fange hans flakkende blik.
”Ingen steder” sagde han stille. Jamie lagde armene over kors. Hun kunne se på ham at der var noget galt. Hun så ned mod hans hænder i lommerne.
”Det virkede ikke?” spurgte hun. Hun kunne ikke tro at hans magi kun havde været en engang ting. Fnug rystede på hovedet og trak en hånd op af lommen.
”Det virker lidt for godt. ” sagde han. Luften omkring hans hånd glødede gyldent. Jamie rakte ud efter hans anden hånd. Fnug trådt et skridt bag ud.
”Jeg kan ikke styr det.” sagde han. Jamie kunne se panikken i hans øjne. Det var derfor at han ikke havde deltaget i deres diskussion. Han havde forsøgt at stoppe det. Hun greb hans hånd, inden at han kunne trække sig væk igen. Et let stød gik op gennem hendes arm.
”Ærligt talt, ved jeg ikke meget om magi. ” sagde hun og holdt godt fast i ham. ”For to uger siden troede jeg ikke engang på det. Men jeg tror at hvis Bjælde var her, så ville han fortælle dig at du tænker for meget over det. ” Fnug skar tænder.
”Du lovede ikke at sige noget. ” sagde han ud mellem tænderne. Han havde et glimt i øjne, som skræmte Jamie en smule. Hun gav slip på ham.
”Det er ikke min hemmelighed at fortælle. ” sagde hun. ”Jeg holder altid hvad jeg lover. ” Fnug stak sin hånd tilbage i lommen og efterlod en gylden sky af gnister i mellem dem. Jamie gik ind til midten af rummet. Det var op til ham selv om han ville søge hjælp, men hun kunne give ham et lille skub. Det havde han gjort for hende. Det var på tide at hun betalte ham tilbage.
”Ved du hvad jeg har lært hen over de sidste par dage?” sagde hun ud i luften. Hun hørte ham glide ned af væggen og sætte sig tungt på gulvet.
”Man kan ikke gøre alt selv. ” hun vendt sig rundt og så på ham. Fnug sad med bukkede nakke. Hun kunne ikke se hans ansigt for hatten.
”Nogle gang har man bare brug for at den rigtige person kommer og giver en et skub i den rigtige retning. ” hun gik over og tog hatten af hans hoved.
”Vi har alle sammen brug for lidt hjælp og vejledning ind imellem. ” sagde hun og satte sig på hook foran ham, med hatten i sit skød. Fnug så op på hende. Hans øjne flimrede og hun syntes at hun så en tåre i hans øjenkrog. Hun rakte ud efter ham og tog hans hoved i sine hænder.
”Jeg siger ikke noget. Det lovede jeg, men det betyder ikke at jeg er enig at du skal holde det fra dem. ”  Jamie bed sig i læben. ”og desuden, tror jeg at de har mærket det. Er det ikke noget i kan?” Fnug nikkede langsomt.
”Hvornår blev du så fornuftig?” spurgte han med et lille smil som varmede Jamie.
”Jeg mødte en møg irriterende snealf som tvang mig til at se længer end mig selv. ” sagde hun. Han lo stille. Jamie gav slip på hans ansigt og satte sig ned i skrædderstilling.
”Jeg er ikke så irriterende. ” sagde Fnug. Jamie smilede skævt.
”Nej, ellers havde jeg smidt med dig flere gange. ” Fnug rystede på hovedet med et smil.
”Betyder det at du er færdig med at smide rundt med mig?” Jamie lo. Han var faktisk meget sød, når han smilede på den måde.
”Det kan jeg ikke love. ” sagde hun og blinkede til ham. Fnug blev helt rød i hovet. Jamies mave slog en kølbøtte og hun trak hurtigt hatten ned over hans hoved igen. Hun satte den med vilje skævt, så han var tvunget til at tage sine hænder op af lommen. De glødede stadig let, men ikke nært så meget som før. Døren til lejligheden blev flået op med en voldsomt fart. Jamie var hurtigt på benene og snurrede rundt. Fnug stoppede endnu hurtigere hænderne i sine lommer igen. Glitter og Bjælde kom ind f døren og smed to fyldte poser på gulvet. Bjælde lukkede hurtigt døren bag dem.
”Hvad sker det?” spurgte Jamie og så fra den ene til den anden.
”Vi så dem. ” sagde Glitter. Hendes hænder fumlede med noget, som Jamie ikke kunne se hvad var. En kuld gysning gik igennem hendes krop. Et eller andet sted havde hun håbet at Antinisserne var rejst videre.  Men det var de selvfølgelig ikke. De ville jo ikke kunne åbne sækken med hjertet uden hende. Det havde gårdnissen Gry sørget for.
”Hvor? ” Jamie gik over mod Glitter. ”Hvor så I dem?” Hun havde en knude i maven på størrelse med en knytnæve. Fnug var kommet på benene bag ved hende. Han gik ind i mellem dem, stadig med hænderne i lommerne.
”De stod på en bus, nogle gader her fra. ” sagde Bjælde roligt. ”De så os ikke, Men vi så i hvilken retning at de tog. ” Nissen trak et kort ud af baglommen og knipset med fingrene. Et bord dukkede op foran ham. Han foldede kortet ud og bukkede sig ind over det. Jamie gik over til ham. Bjælde pegede ned i kortet.
”De stod på her og kørte de her vej. ” sagde han og fulgte en af vejene med fingeren. Jamie lagde armene over kors.
”Så det betyder at de kan være i hele den del af byen. ” sagde hun. ”Det kan vi aldrig nå at gennem søge. ” Bjælde rystede på hovedet.
”De vil være et sted hvor der er mange mennesker og mange ting, det gøre det svære at spore dem. ”
”Fantastisk. ” sagde Jamie sarkastisk. ”Så skal vi så bare gennem søge hver eneste store aktration i hele den del af byen. Det kommer os stadig til at tage for evigt. ” Hun pustede irriteret ud over mod døren.
”Nu er det mig som har brug for noget frisk luft. ” sagde hun og rev døren op. Hun smækkede døren bag sig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...