Julens Hjerte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 24 dec. 2016
  • Status: Igang
Jamie er træt af julen og selv om det kun lige er blevet december. Hun er ikke bare træt af den hun hader den og det gør det bestemt ikke bedre at hun er født julenat og aldrig har haft en familie at fejre hverken jul eller fødselsdag med.
Jamie havde regnet med endnu et irriterede december, da tre underlige mænd dukker op og beder hende om at stjæle noget meget værdigfuldt. Snart vendes hele Jamies verden på hovedet og hun må tage en lang rejse sammen med de tre juleagenter, Glitter, Bjælde og Fnug, i et kampløb med tiden og antinisser. Kan de nå at rede julen?

En julekalender i 24 dele

mulighed 2 i julekalender konkurrancen

1Likes
0Kommentarer
827Visninger
AA

14. 14. December

Jamie var overraskede over Bjælde også havde en lejlighed at de kunne tage til i den her by. Hun sad i et hjørne af den lille lejlighed. Hun havde ikke lagt tasken fra sig siden af de var kommet der til. Hun havde haft en tom følelse inden i kroppen. De havde mistet hjertet og Jamie havde det som om at hendes eget hjerte var blevet revet væk fra hende. Hun så over på Bjælde og Fnug. Bjælde var endelig vågnet op efter hans lange lur og han var ikke glad. Jamie tænkte at et var der ikke nogen af dem som var. Men Bjælde lod det gå hårdt ud over Fnug. Jamie kunne ikke lade vær med at have ondt af snealfen. Det var lige så meget hendes skyld at de havde mistet hjertet. De var alle blevet ramt af antinissernes magi, alligevel opførte Bjælde sig som om at Fnug skulle have gjort noget. 
”Jeg kunne ikke koncentrer mig. ” sagde Fnug undskyldende. Bjælde prikkede ham på panden. 
”Det virker ikke hvis du tænker over det. Du er nød til komme ud af dit hoved, kadet. ” Bjælde råbte næsten. ”Julemagien er en del af dig. Du skal bare bruge den. Det er simpelt. ” Fnug så ned i jorden.
”Det er ikke så simpelt for mig. ” mumlede han. Bjælde slog opgivende ud med armene. Jamie fortrød alle de gange at hun havde været hård om Fnug. 
”Det ER simpelt. ” råbte Bjælde. Glitter gik over til dem, Jamie ville ønske at hun havde gjort det. 
”Stop så Bjælde. ” sagde hun lagde en hånd på hver af deres skulder. ”Det hjælper ikke at skændes. Det få vi ikke hjertet tilbage af. ” Fnug rystede hendes hånd af sig. 
”Jeg har brug for noget luft. ” sagde han og gik over mod døren. Jamie havde en klump i halsen. Fnug var ikke sur på de andre, hun kunne se det på ham. Han var sur på sig selv, en følelse at hun selv kendte. 
”Du kan ikke bare gå væk fra det her. ” sagde Bjælde efter ham. Jamie rejste sig fra hjørnet. Hun kunne ikke se på det mere. 
”Jo jeg kan. ” Fnug smækkede døren efter sig. Braget rungede i rummet. Glitter så surt på Bjælde. 
”Det var ikke hans skyld. ” sagde hun og lagde armene over kors. Jamie vidste ikke hvad hun skulle sige. Hun følte at hun skulle sige noget. Hvad som helst, i stedet gik hun over til døren. 
”Hvor skal du hen?” spurgte Bjælde. Jamie så sig over skulderen. 
”Jeg skal efter Fnug. ” sagde hun. ”I ser det måske ikke, men lige nu, hjælper det ikke noget at råbe af ham. ” Hun så på Bjælde. 
”Han giver sig selv skylden for alt hvad der er sket, ikke bare i går. Det hele. At Jeg stjæl hjertet. At Jeg blev ved med at stikke af fra jer. ” Jamie åbnede døren. 
”Det er ikke hans skyld, noget af det. ” mumlede hun og gik ud af lejligheden. Døren gled stille i bag hende, hun hørte den klikke og så op. Jamie blev overraskede over at Fnug stadig stod ude på gangen. Han stod lænede op af væggen over for døren. Jamie gik over til ham. 
”Jeg troede at du havde brug for luft. ” sagde hun. Fnug pustede ud. 
”Jeg var på vej, men hvor skulle jeg gå hen?” sagde han. Jamie rakte ud og tog hans hånd. 
”Hvor som helst er bedre end her, lige nu. ” sagde hun med et opmuntrende smil. ”Kom. ” Fnug strittedet kun lidt i mod, da hun trak ham med op af trappen. 
”Hvor skal vi hen?” spurgt han. Jamie stoppede op. 
”Vi skal se om man kan komme op på taget. ” sagde hun og trak ham videre op i bygningen.
”Hvorfor taget?” han pustede let. 
”Der er ikke et bedre sted, hvis man vil være alene. ” Trappen stoppede ved to andre lejligheder. Jamie så sig omkring mens hun bed sig i kinden. Der var et vindue på ved siden af den ene dør. Hun trak Fnug der over og åbnede det op. Der var en brandtrappe foran det. Jamie kravlede smidig igennem vinduet og vinkede Fnug med sig. Metal trappen rasledet og lavede et højt spektakel under dem. 
”Det her virker ikke sikkert. ” sagde Fnug og klamrede sig i gelænderet. Jamie lagde en hånd oven på hans. 
”Det skal du ikke tænke på. Hvis du gør det, så bliver du bange for hvad der kan ske. ” Jamie løsnedet hans hånd fra gelænderet. Fnug holdt stadig fast med den anden hånd. Hans knoer var helt hvide. Jamie satte sig ned på trappen uden at give slip på ham. Fnug måtte stå bukket. 
”Sid ned. ” Jamie rakte sin frie hånd frem mod ham. Fnug løsnedet tøvende sit greb og tog hendes hånd. Han satte sig ned ved siden af hende. Hun kunne mærke hvordan at han rystede. 
”Du er ikke bange for højder vel?” spurgte Jamie. Fnug rystede på hovedet. 
”Godt. ” De sad lidt i tavshed. 
”Glitter fortalte mig at du plejede at være god til magi. ” sagde Jamie prøvende. Fnug rystede på hovedet. 
”Jeg har aldrig været god til noget. ” Jamie nægtede at tro på ham. 
”Er det bare blevet en refleks at du siger det, eller mener du det rent faktisk?” Fnug tøvede. 
”Ærligt?” spurgte han. Jamie nikkede.
”Jeg kan ikke lide folk som lyver.” sagde hun med et glimt i øjet. 
”Jeg ved det ikke. ” Fnugs øjne flyttede sig hurtigt fra side til side. Jamie skubbede blidt til ham. 
”Du lyver. ” sagde hun. Fnug rystede på hovedet, men der var et smil om hans mund og Jamie så det, inden at han selv indså at det var der. 
”Hvornår holdt du op med tro på dig selv?” spurgte hun fast besluttede på at finde roden til hans problem. Fnug drejede hovedet så hun ikke kun se hans ansigt. Jamie gav slip på hans hænder og tog fast om hans hoved. Hun vil have ham til at se på hende. 
”Hvornår?” spurgte hun igen. Hans blik flakkede. 
”Agenterne fortalte mig altid hvor meget mere at de forventede sig af mig. Jeg kunne ikke tage presset længer. Så jeg begyndte at sige at jeg ikke kunne finde ud af ting.” sagde han stille. En mørk skygge lagde sig over hans øjne. 
”Lyver man længe nok for andre, så begynder man også selv at tro på den. ” sagde Jamie og lod sine hænder falde ned i sit skød. 
”Jeg løj ikke til sidste. ” sagde Fnug. Jamie hørte hans stemme knække. ”Jeg kunne virkelig ikke, ikke engang uden for timerne. ” Han gned sine hænder mod hinanden så fingrene blev helt hvide. Jamie lagde en hånd på hans kind og trak ham nærmer. 
”Det var ikke din skyld. ” sagde hun. ”hvad der skete i går, var ikke din skyld. Det var os alle sammen.” Hun kunne mærke hans åndedræt mod sin hud. 
”Vi skulle have vidst at de ville prøve på noget. De fulgt ikke efter os til London, men vi skulle have vidst at de ikke havde givet op.” Fnug prøvede at trække sig væk. Men Jamie holdt fast i ham. 
”Det var ikke din skyld at jeg stjal hjertet. Jeg gjorde det. ” sagde hun. 
”Jeg skulle have gjort noget. Jeg skulle have vidst det. ” mumlede han. 
”Hvordan? Plejer der at komme mennesker i værkstedet?” Hun ville have ham til at indse sandheden. 
”Nej, men… ” Jamie stoppede ham. 
”Men hvad? Du skulle have mærket det? Du skulle have stoppet mig?” sagde Jamie og lagde sin anden hånd oven på hans hænder. 
”Fnug, du er nød til at stoppe med at leve i fortiden. Du kan ikke ændre hvad der er sket. ” Hans øjne var klare. 
”Hvad så nu?” spurgte han. Jamie gav hans hænder et klem. 
”Vi lader vær med at tænke på hvad der kunne være sket, hvis tingene havde været anderledes og fokuser på hvad der sker nu.” sagde hun og så ned. Små gnister sprang fra hans finger spiser og han lod ikke engang mærke til det selv. Et let stød gik igennem hendes hånd. Jamie trak sig væk og stirrede på ham. 
”Mærkede du ikke det?” spurgte hun med rystende stemme. Fnug rynkedet panden. Jamie trak hans hånd op foran hans ansigt. 
”Dine hænder slog gnister. ” Fnugs øjne lynede. 
”Nu lyver du.” sagde han og trak sin hånd fri. Gyldne gnister sprang fra hans finger og hang i luften mellem dem. Fnug kom hurtigt på benene. 
”Hvordan?” spurgte han og stirrede på sine hænder. Jamie smilede op til ham. Han havde gjort som Bjælde havde sagt. Han havde bare gjort det, uden at tænke over det. 
”Du fik dit problem ud af hovedet. ” sagde hun og rejste sig. Fnug rystede voldsomt på hovedet. 
”Jeg prøvede ikke at gøre noget. ” potosterede han. 
”Præcis. Du holdt op med at tænke på alt det du ikke kan.” Hun grinede til ham. ”Vi må vise det til de andre. ” Jamie gik over til vinduer. Fnug greb fadt i hendes arm. 
”Jamie, være sød ikke at sige noget. ” sagde han. ”Ikke endnu. Jeg vil være sikker på at det ikke er en gangs ting først. ” Jamie nikkede forstående. 
”Jeg siger ingen ting. ” lovede hun. ”Stol på mig. ”  
”Hvis du stoler på mig. ” Jamie stivnede, en gammel refleks. Hun vendte sig rundt mod ham. Hun stoledet aldrig på nogen og alligevel kunne hun ikke lade vær med at smile. 
”Det gør jeg. ” sagde hun og mente det. En underlig rar følelse som hun ikke havde mærket i mange år, brede sig i hendes krop. Hun havde helt glemt hvor ret det var at stole på folk. Men hun stoledet på Fnug, på trods af alt, så stoledet hun fuldstændigt på ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...