Julens Hjerte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 24 dec. 2016
  • Status: Igang
Jamie er træt af julen og selv om det kun lige er blevet december. Hun er ikke bare træt af den hun hader den og det gør det bestemt ikke bedre at hun er født julenat og aldrig har haft en familie at fejre hverken jul eller fødselsdag med.
Jamie havde regnet med endnu et irriterede december, da tre underlige mænd dukker op og beder hende om at stjæle noget meget værdigfuldt. Snart vendes hele Jamies verden på hovedet og hun må tage en lang rejse sammen med de tre juleagenter, Glitter, Bjælde og Fnug, i et kampløb med tiden og antinisser. Kan de nå at rede julen?

En julekalender i 24 dele

mulighed 2 i julekalender konkurrancen

1Likes
0Kommentarer
834Visninger
AA

13. 13. December

Fnug mærket jorden forsvinde under hans fødder. Det var den tredje gang at han havde rejst på leylinjer og han mærket suset i gennem hver knogle i hans krop. Han blev ikke dårlig på samme måde som Glitter og han blev ikke svimmel som Jamie. Rejsen var næsten som en ultra kort rutsjebane tur. Inden at han kunne nå at tænke over det var jorden tilbage. Hans hjerne var blank i blot et halvt sekund og så huskede han Bjælde. Han gav slip på Jamies hånd og snurredet rundt og greb nissen. Vægten kom bag på ham og han pustet. Bjælde vejede en del og han gjorde ingen ting for at holde sig selv oppe. Fnug fik hans arm lagt omkring sin skulder. Nissens vægt trak ham ned mod jorden og fik hans knæ til at føles som budding.
”Kom nu Bjælde. ” sagde han og fik nissen til at stå på sine egne fødder. Bjælde lænede sig stadig tungt op af ham. Jamie rettede sig op bag ham.
”Lidt hjælp her.” sagde Fnug ud mellem sine tænder.
”Vi kan godt hjælpe dig. ” sagde en tør stemme bag ved dem. Fnug sprættedet øjne op. Stemmen gav ham kuldegysninger ned af ryggen og hårene i hans nakke rejste sig. Fnug så sig omkring. De var landet foran et rundt tårn i sten som var blevet brune med årene. Der var vinduer hele vejen op. For foden af tårnet stod to høje mænd i sorte jakkesæt og med høje hatte. Deres hud var askegrå og deres øjne var helt sorte. Den ene af dem tog et skridt frem.
”Shit. ” udbrød Jamie ved siden af ham. Hun bakkede væk med et fast greb i taksen. Fnugs mave slog knuder. Glitter lå stadig på jorden og arbejdede på at samle sig selv sammen igen. Bjælde var dårligt ved bevidsthed og mumlede noget ved Fnugs skulder.
”Bjælde kom nu. ” Fnug mærkede panikken. ”hvad gør jeg?”
”Skjold. ” mumlede Bjælde. Fnug slæbte nissen med sig. Alt i hans krop sagde at han skulle væk fra Antinisserne.
”Jeg kan ikke. ” sagde Fnug. Glitter var kommet op og side.
”Jo du kan. Du kunne det allerede da vi var børn. ” sagde hun og tog sig til hovedet.
”Jeg har ikke styr på det. ” Fnug forsøgte at synke klumpen i hans hals. ”Jeg kan ikke. ” Antinisserne gik over til dem.
”Løb Jamie. ” mumlede Fnug, men ordene kunne ikke komme klar over hans læber. Den ene antinisse knipset med fingrene.
”Ikke så hurtigt. ” sagde han. Fnug mærkede sin krop fryse til. Hans muskler gik i baglås. Han kunne ikke flytte sig. Antinisserne gik forbi ham. Han kunne ikke se hvad der sket, men han kunne høre Jamie.
”Giv slip. ” skreg hun. Fnugs hjerte sprang et slag over.
”Jeg har det.” sagde den ene antinisse.
”Kom nu. Kom nu. ” fortalte Fnug sig selv. Han var nød til at gør noget. Han koncentrerede sig om at flytte sig.
”hr. Krage bliver glad for det her. ” sagde den anden antinisse. ”sikke en fin lille pung i har fundet til det. ”  Fnugs finger flyttede sig. Varmen begyndte at komme tilbage i hans hænder. Det gik ikke hurtigt nok. Antinisserne gik forbi ham igen. Den ene af dem holdt sækken med hjertet frem foran ham og sendte ham et koldt smil.
”Jeg har aldrig set en så uduelig juleagent før. ” sagde han og trak Fnugs kasket ned over hans hoved. Det bobledet af vrede i Fnugs bryst. Han prøvede at rakke ud efter sækken, men han kunne ikke bevæge sine arme endnu og han holdt stadig agent Mus. Antinisserne gik over til tårnet.
”Tak for samarbejdet. ” sagde den af dem som ikke holdt sækken. Han lettede på hatten og trådte ind i skyggen, sammen med den anden antinisse. Skyggen af tårnet slugte dem. Så snart at de var væk, mærkede Fnug hans muskler løsendet op. Glitter kom op og stå, hun så skuffede på ham. Fnug slog blikket ned. Han kunne have gjort noget, han skulle have gjort noget. Glitter gik om til Jamie. Fnug så om på de to piger. De var blevet underligt gode venner efter deres lille tur i skoven. Jamie så knust og skæmt ud. Hun var helt bleg og hun knugede den tomme taske ind til sig.
”Jeg kunne ikke flytte mig. ” sagde hun og lod Glitter lægge armene om sig.
”Ingen af os kunne, de er brugte magi på os. ” sagde Glitter. Pigerne kom over til Fnug. Glitter tog Bjældes anden arm og lagde den over sin skulder.
”Vi er nød til at komme væk her fra og kontakte værkstedet. ” sagde hun. Fnug kunne ikke gøre andet end at nikke. Han følte sig helt tom inden i. Han var sur op sig selv, fordi at han ikke havde gjort noget. Han skulle have været i stand til at oprette en skjold. Han skulle have kunne hold dem på afstand til Glitter var klar. Men han havde ikke kunne gøre noget. Han havde fejlet igen.

 

Antinisserne trådte ud af skyggen under den lukkede tivoli indgang. Parken var tom for mennesker. Der lugtede stadig af popcorn og sukker, selv om boderne var lukket for længe siden. Nu da de havde fået fat i hjertet, havde de flere ting de skulle gøre. Det første var at finde et sted hvor agenterne ikke ville kunne finde dem. Derfor havde de valgt forlystelsesparken. Der ville ske så mange ting og være så mange mennesker, at det ville være svært for agenterne at følge deres spor. Hr. Krat og hr. Knude gik ned af de sten belagte stiger. Hr. Knude holdt sækken med hjertet. Han pillede ved knuden.
”Lad vær med at åbne den. ” sagde Krat. ”De vil kunne mærke hjertets kræfter, hvis du tager det ud af posen. Knude stoppede med at pille ved sækken.
”Jeg kan hellere ikke for den her forbandet knude op. ” sagde han. De gik forbi luftballonerne.
”Hvor skal vi gemme det?” spurgte Knude.
”Det ved jeg ikke. ” sagde hr. Krat. ”Måske skulle vi informer hr. Krage at vi har det og så finde et gemmested. ” Knude nikkede. Krat trak en mobil frem af sin jakke. Han tænde displayet og fandt telefonbogen frem. Der var kun et nummer den. Han ringede det op og satte telefonen til sit øre.
”Jeg håber at det er gode nyheder. ” lød hr. Krages stemme i den anden ende.
”Det er det. ” svarede Krat. ”Vi har hjertet. ” Der lod støj i den anden ende.
”Virkelig? Godt, godt. Hvor er I?” hr. Krage lod overraskede.
”Danmark, København i tivoli. ”
”Og pigen?” spurgte hr, Krage.
”Vi har hjertet, hvad skal vi med hende? ” spurgte hr. Krat og så underne på Knude, som trak på skulderne.
”Vi har brug for hende. Vi kan ikke selv bruge hjertet. Men hun kan. ” sagde han. ”Ring til mig når i har hende. ” røret blev lagt på. Krat banedet.
”Han vil have pigen. Han siger at vi ikke kan bruge hjertet uden hende. ” forklarede han. Knude holdt sækken frem.
”Tag det roligt. Vi har hjertet og det betyder at de kommer efter det. Pigen med. ” Han smilede koldt.
”Sandt, og så fanger vi hende og hendes agent venner. ” Krat lagde telefonen ned i lommen. ”Vi kan bruge dem til at få hende til at gør som vi siger. ” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...