Julens Hjerte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 24 dec. 2016
  • Status: Igang
Jamie er træt af julen og selv om det kun lige er blevet december. Hun er ikke bare træt af den hun hader den og det gør det bestemt ikke bedre at hun er født julenat og aldrig har haft en familie at fejre hverken jul eller fødselsdag med.
Jamie havde regnet med endnu et irriterede december, da tre underlige mænd dukker op og beder hende om at stjæle noget meget værdigfuldt. Snart vendes hele Jamies verden på hovedet og hun må tage en lang rejse sammen med de tre juleagenter, Glitter, Bjælde og Fnug, i et kampløb med tiden og antinisser. Kan de nå at rede julen?

En julekalender i 24 dele

mulighed 2 i julekalender konkurrancen

1Likes
0Kommentarer
863Visninger
AA

11. 11. December

Glitter kunne ikke sige nok gange hvor meget at hun hadet leylinje. Da jorden forsvandt under dem, var det som at hele hendes krop blev revet fra hinanden. Hun følte at hendes hoved var ved at eksploder. Glitter lukkede øjne i og trykkede agent mus’ hånd. Hun ville ønske at hun havde holdt Fnugs hånd i stedet. Rejsen var kort, hun nåde ikke engang at skrige. Der var ikke noget at hun heler kunne have tænkt sig at var at lande på sine fødder. Men det var som om at jorden ikke var der, hun gav slip på agent Mus’ hånd og landede faldt på ryggen.
”Jeg hader dem. ” mumlede hun og tog sig til hovedet. Hun åbnede langsomt øjnene. Himmelen var blå over hende. Hun kunne hører vinden rasle i træer tæt ved. Hun satte sig langsomt op. Fnug holdt Bjælde oppe. Nissens øjne var lukkede. Jamie sad på jorden bag ved dem. Hun så lige så dårlig ud som Glitter følte sig. Fnug så heler ikke særligt godt ud, men han var da i det mindst på sine fødder.
”Er i Okay?” spurgte han, helt rød i hovedet. Han fik med besvær lagt agent Mus ned på jorden.
”Spørg igen når verden holder op med at surre rundt. ” sagde Jamie. Glitter var for første gang enig med hende.
”Glitter, dine vinger er ikke skjulte længer ” sagde Fnug. Glitter rullede med øjne og fortrød med det samme, en skrap smerte løb op igennem hendes nakke. 
”Jeg har ikke lige overskud til dem lige nu. ” sagde hun. Glitter kunne ikke koncentrer sig om noget når hun havde rejst med leylinjer, ikke før at hendes hoved holdt op med at gøre ondt.
”Jeg tror ikke det er et problem. ” sagde Jamie, hun så allerede meget bredere ud. ”Vi er i en skov. ” Glitter så sig omkring. Jamie havde ret, der var træer så langt at hun kunne se. Luften var varm og rar. Der var en sødlighed til den. Glitter tænkt på duer.
”Hvor er vi? ” spurgte hun. Ikke at nogle af de andre ville vide det. Agent Mus ville nok, men han var bevidstløs. Glitters hoved var langsomt ved at blive bedre. Hun kom forsigtig op og stå. Hun slog et par gange med vingerne så et sky at glitter regnede ned omkring hende. Fnug sad på knæ ved siden af Bjælde. Han havde en bekymrede rynke i panden. Jamie stod bag ham og masserede sin nakke. Det havde været en hård landing for dem begge. Glitter kunne ikke lad være med at være en lille smule tilfreds med at hun ikke var den eneste der havde lignet et fjols
”Er han okay?” spurgte Fnug ved siden af agent Mus. Glitter nikkede.
”Han har bare brug for hvile. ” sagde hun. ”Vi må heller se om vi kan finde noget mad. ”
”Jeg er ikke sulten. ” sagde Fnug og rejste sig op.
”Det er til Bjælde, han får brug for ny energi når han vågner, ellers vil han ikke være i stand til at lave et nyt spring. ” forklarede Glitter.
”Jeg bliver her, med Bjælde. ” skyndte hun sig at tilføje. Fnug rystede på hovedet.
”Jamie har hjertet og jeg kan skjule dets udstråling. ” sagde han. Glitter lagde armene over kors. Troede han virkelig at hun ville gå med Jamie.
”Så lad hjertet blive her. ” sagde hun surt. Jamie kom over til dem.
”Det er mere sikkert, hvis det ikke er det samme sted i lang tid. ” sagde hun. Glitter rullede med øjne. Hvad vidste hun om det, for blot nogle få dage siden, havde hun ikke en gang troede på magi.
”Glitter, Antinisserne er ligeglade med Bjælde og jeg. Hvis de er fulgt efter os, så bliver vi nød til at så hjertet væk her fra. ” sagde Fnug. ”Gå med Jamie. Find noget mad og søger for at hjertet er beskyttet. ” Glitter slog ud med armene.
”Fint. ” Fnug talte på en måde, som fik Glitter til at under sig over hvordan at han ikke selv kunne se at han var en fantastisk agent og en endnu bedre ledere. Hun havde prøvet at få ham til at tro på sig selv i årevis uden held. Glitter mærkede Jamies øjne i sin nakke, hun slog med vingerne og lettede lidt over jorden.
”Kom så. ” sagde hun fløj afsted. Hun kunne høre Jamies fødder mod jorden. Pigen løb for at følge med Glitter, der var langt hurtigere når hun fløj. Hun kiggede tilbage. Jamie fulgt overraskende godt med hende. Hun sendte Glitter et udfordrende smil. Glitter satte farten op. Hun vidste godt at hun normalt ikke opførte sig sådan, men der var bare noget over Jamie som fik hende til at føle sig så ubrugelig. Hun var bare dukkede op, en simpel tyv og Fnug var helt væk i hende. Glitter havde altid set Fnug som en lillebror og hun ville gøre hvad som helst for at beskytte ham. Hun havde sandelig ikke tænkt sig at lade en menneskepige, en simpel tyv, stjæle hans hjerte. Glitter så bag ud igen. Jamie smilede ikke længer, men hun kunne stadig følge med. Glitter skar tænder. Hun kunne ikke flyve hurtigere inde i skoven, så ville hun ikke kunne orienter sig.
”Glitter. ” udbrød Jamie bag ved hende. ”Stop! ” Glitter så frem for sig. Træerne delte sig. Et buskrat tegnede en grænse for skoven. Glitter bremsede hårdt op i luften, hun blev hængene lidt inden at hun landede ved siden af Jamie. Pigen stod pustende op af et træ. Der lå en gård foran dem. Den var lille og bestod at en stald og et hovedhus. Gården havde stråtag. Vinduerne var lagt hen i mørke. Ukrudt voksede vildt mellem stenen op til døren. Jamie rettede sig op. Glitter ignorerede hende. Jamie så bestemt på hende.
”Vi kan blive enige om en ting, Glitter. ” stønnede hun. ”Vi to er ikke meget for hinanden. Men kan vi lade det falde, bare for nu? ” spurgte hun. Glitter bed sig i læben. Hun var virkelig ikke meget for folk som ikke kunne lide julen.
”Okay. ” sagde hun tøvende. ”Men kun til vi kommer tilbage til Fnug og Bjælde. ” Jamie nikkede.
”Hvad så nu?” spurgte hun. Glitter slog med vingerne, hun ville ønske at hun ikke skulle gemme dem væk igen. De var bare så pæne og glitterene.
”Vi kan spørger om de har noget mad på den gård. ” sagde hun og pegede på bygningen foran dem.
”For at hver helt ærligt Glitter, så er mennesker ikke så villige til at del. Ikke uden at få noget for det. ” sagde Jamie. Glitter smilede.
”Hvem siger at vi skal spørge menneskerne. ” sagde hun og gik ud mellem buskene. Hun satte retningen mod staldbygningen.
”Være sød og sig at vi ikke skal snakke med en hønisse” sagde Jamie opgivende.
”De fortrækker gårdnisser, og jo det er lige sådan en vi skal snakke med. ” sagde hun og vinkede Jamie med sig. Pigen gik tøvende efter hende, med et fast greb i rygsækken.

 

Hr. Krat og hr. Knude trådte ud af en skygge. De så sig omkring, det var sidst på dagen og solen var på vej ned. Træernes skygger var lang og mørkere. Skyggerejser var ikke så hurtige som leylinjer, men det var meget bedre. De var fri for svimmelheden og skyggerne styrkede deres mørke natur.  
”En skov. Jeg hader skove. ” mumlede hr. Knude. De to Antinisser blev stående lidt. Hr. Krat søgte ud efter hjertet.
”Jeg kan ikke finde det. ” sagde han. Hr. Knude kneb øjne sammen.
”Der er flere kilder af magi her. Men de er alle sammen for svage til at være det. ” hr. Knude vejede luften som en sporhund.
”Hvilken en er stærkest? ” spurgte hr. Krat. Hr. Knude koncentreret sig. Den en af kilderne var stækker end de andre, men han var ikke sikker på om det var fordi at der var flere personer eller om det var hjertet. Det var deres bedste gæt.
”Den her vej. ” sagde han og begyndte at gå ind mellem træerne. Hr. Krat fulgt efter ham ind mellem træerne. De var ikke så dybt inde i skoven og de kom hurtigt til udkanten. Der lå en gråd foran dem. Hr. Knude stoppede op.
”De er der inde.” sagde han og pegede på bygningen.
”Er du sikker?” hr. Krat så over mod gården. ”Der ser tomt ud. ”
”Jeg er sikker. ” sagde hr. Knude og tog et skridt frem mod gården.
”Kan du mærke hjertet?” spurgte hr. Krat hurtigt. Knude stoppede op.
”Måske skal vi bare vente her og se om de kommer ud. ” sagde han og trådte tilbage ind mellem træerne. De to Antinisserne stillede sig i skyggerne og så over mod gårdens mørke vinduer.

 

Til Jamies store overraskelse boede der rent faktisk et par nisser i stalden. En gammel gårdnisse og hans krone. De var blevet vældigt overraskede da de to piger bankede på hos dem og de var blevet endnu mere overraskede da de havde indset at Jamie var et menneske og Glitter en juleagent. Da de to gamle nisser havde sundet sig lidt, havde de glædeligt taget i mod dem. Nissekonen, som hed Gryn havde lavet så meget mad til dem, at Jamie ikke var sikker på hvordan at nissen havde fået det hele ned i en kurv. Den gamle gårdnisse, Agern, lyttede længde til Glitter, mens hun fortalte om deres mission. En dyb rynke havde tegnede sig hen over hans pande.
”Jeg syntes nok at jeg mærkede en forstyrrelse i julemagien. ” mumlede han. ”Gryn sagde at jeg måtte have spildt mine ris. Men jeg vidst det. ” Jamie knugede tasken med hjertet ind til sig. Hun vidste at det var hendes skyld.
”Jeg har holdt hjertets magi skjult. ” sagde Glitter. ”Men jeg er ikke sikker på hvor længde at jeg kan blive ved. ” Jamie bed sig i læben og ønskede at de var tilbage ved Fnug og Bjælde. Det var ikke fordi at nisserne ikke var søde og deres lille hyggelige stue var rar og varm, Men Jamie kunne ikke ryste følelsen af at de var blevet overvåget, og Jamie kunne ikke fordrage at blive overvåget. Gryn satte sig på en stol ved siden af Jamie. Nissens kinder var røde. Hun havde smilerynker i øjenkrogene. Hun var lille og tynd, modsat hendes mand som var høj og muskuløs. Hun havde et par tynde runde billeder på næsetippen. Jamie kunne ikke lade vær med at tænke på en kærlig bedstemor i en film.
”Du ser så bleg ud. ” sagde hun og rakte et krus frem mod Jamie. Hun tog i mod kruset, med den ene hånd, uden at give slip på tasken. Det var fyldt med te som dampede. Jamie snusede ind. Det duftede af kanel og lakrids, med et hint af appelsin. Jamie smagte på det. En behagelig følelse brede sig i hende. Hun sendte Gryn et taknemmeligt smil. Hun havde ikke fået te i meget lang tid og hun havde helt glemt hvor dejligt at det var.
”Jeg har måske en måde for jer at skjule hjertet spor bedre. ” sagde Gryn. Agern nikkede til hende.
”Du kan have fadt noget. ” sagde han. Glitter så fra den ene til den anden. Hun så lige så forvirret ud som Jamie følte sig. Agern rejste sig fra sin læne stol og gik over til en stor kurv som stod ved siden af en gammeldags seng. Der hang stribede gardiner ned foran sovekammeret, som man ikke kunne se ind. Gårdnissen tog et par vanter op af kurven.
”Gryn strikkede dem her ud af gavebånd fra værkstedet. De er strikket med julemagi og skulle være i stand til at isoler hjertets magi. ” sagde han og rakte dem hen mod Gryn. Jamie prøvede at følge med i hvad hun lavede med handskerne, men nissen arbejde så hurtigt at det var umuligt at se det. Inden længe havde hun forvandlede handskerne til en lille sæk. Hun rakte den til Jamie.
”Her. ” sagde hun. Jamie tog i mod sækken. Den føltes ikke som om at den var lavet af gavebånd. Den var let næsten som luft. Hun åbnede tasken og vente sækken med vrangen ud af. Hun tog hjertet op med hånden i sækken og foldede det bløde stof rundt om hjertet. Sækken lukkede på magiskvis sig selv til.
”Du er den eneste som vil kunne åbne den igen. Så hjertet skulle være i sikkerhed. ” sagde Gryn. Hun fulgte Jamie med øjne, mens at hun forsigtigt lagde sækken ned i tasken. Glitter åndede lettede op.
”Tak. ” sagde hun. Jamie gættede på at hun havde stoppet med at skjule hjertet. Jamie rejste sig fra sin stol.
”Tak for alt. ” sagde hun. ”Men vi må hellere komme frem til de andre. ” Glitter nikkede og rejste sig også.
”Pas godt på jer selv. ” sagde hun og trykkede Agerns hånd.
”Det er jer som skal passe på. ” sagde han. ”Jeg kan mærke at der er noget der ud. ” Gryn rejste sig og trykkede deres hænder.
”Jeg ville gøre mig usynlig når i forlader stalden. ” sagde hun til Glitter. Jamie så på feen. Hendes ansigt var en blanding af irritation, modvilje, nervøsitet og til sidst overgivelse. Pigerne forlod nissernes stue. Jamie tog tasken på ryggen og Glitter havde en kurv med mad i den ene hånd. Med den anden hånd tog hun Jamies hånd.
”Det her bliver nok lidt ubehageligt. ” sagde hun. Jamie var ikke sikker på hvad Glitter gjorder, men hendes krop føles let og tom.
”Kom så. ” sagde Glitter og begyndte at gå. Jamie var ikke meget for at holde feen i hånden, men Glitter gav ikke slip.

 

Jamie havde lagt mærke til Antinisserne lige så snart at de forlod stalden. Hun havde fået en køgelige fornemmelse i hele kroppen, på samme måde som da hun først havde mødt dem. Glitter havde også lagt mærke til dem og var nær lettede fra jorden, hvis ikke Jamie havde trukket hende ned. De to piger så på hurtigt på hinanden og skyndte sig ind i mellem træerne. Glitter gik hurtigt og trak Jamie afsted efter sig.
”De vil kunne mærke ændringen i magien ved gården. ” sagde hun. Jamie så sig tilbage over skulderen. Hun håbede at de ikke fulgte efter dem.
”Tror du agent Mus er klar til at rejse videre?” spurgte hun.
”Når han har fået noget spise, skulle han være klar. ” sagde Glitter og gav slip på Jamies hånd. En rystelse gik igennem hendes krop. Hun følte sig ikke længer let. Selv hendes skridt blev tunger.
”Det er for underligt. ” sagde Jamie. Glitter lettede fra jorden. Hendes vinger sendte så stød af inde ned over Jamie.
”Stop det.” sagde hun. Glitter fløj lidt højre op. Jamie kunne stadig mærke vinden. ”Det er ikke bedre. ” Hun hørte Glitter mumle noget, inden at hun landede et lille stykke foran Jamie.
”Jeg kan bedst lide at flyve. ” sagde Glitter surt. Jamie gik forbi feen.
”Tillykke. Jeg kan bedst lide at gå og være synlig. ” sagde hun. ”Hvordan finder vi tilbage? ” Jamie så sig omkring, hun kunne ikke se forskel på træerne. Skov var ikke lige hendes miljø.
”Jeg har styr på det. Jeg har kendte Fnug i 159 år. ” sagde Glitter og gik op på siden af hende.
”Og hvad skal det så betyde? ” spurgte Jamie ”Og hvor gammel er du lige?” 
”Det betyder, at jeg altid kan finde hans magiske spor. ” Jamie var stadig ikke sikker på hvordan at magi virkede eller om det hele var virkeligt.
”Hvor gammel er du? ” spurgte Jamie igen.
”17 i elverår ” sagde Glitter.
”Hvad er elver år? ” spurgte Jamie. Glitter slog opgivende ud med armene.
”Et elver år svare til 10 menneske år. Vi ældres langsommere. ” Jamie kunne ikke lade være med at stirre på hende.
”Så du er 170 år gammel? ” Glitter nikkede.
”Hvor gammel er Fnug?”
”15 næsten 16 år i elverår, 159 i menneske år. ” Jamie følte sig helt tabt.
”Gælder det for jer alle sammen? ” spurgte hun. Glitter sendte hende et mystisk smil.
”Alle magiske væsner. ” sagde hun. Jamie var ikke sikker på hvor meget mere af det her at hun ville kunne rumme i sin hjerne.
”Så du har kendt Fnug hele hans liv?” spurgte hun. Hun havde brug for at skifte emne.
”Han har altid været som en lillebror for mig. ” sagde hun. ”Vores familie er gode venner. Fnug er min bedste ven. Det har han altid været. ” Glitter smilede helt op i øjne når hun talte om Fnug.
”Han stoler ikke meget på sig selv, gør han?” spurgte Jamie. Glitter fik et trist glimt i øjne.
”Desværre ikke. ” Hun bed sig i læben. ”Han havde så mange store drømme da vi var yngre. Jeg har altid vidst at han var kvik, selv da vi var børn, var han i stand til at gør ting, som han ikke ville skulle kunne. Jeg tror at han begyndte at kende sig i timerne så han hold op med at deltage og helt bruge magi. Jeg tror at han har glemt hvor meget at han kan, når han bare tror. ” Glitter havde næsten en tåre i øjenkrogen. Jamie havde faktisk ondt af hende. Hun holdt virkeligt at Fnug. Jamie kunne se på hende hvor meget at hun ville så gerne se Fnug succeser. Der måtte være en måde at få Fnug til at tro på sig selv, det var måske den ene ting at hun og Gitter ville kunne blive enige om at prøve.
”Jeg vil gerne hjælpe. ” sagde hun. Glitter stoppede op og så overraskede på hende.
”Hvordan vil du gøre det?” sagde Glitter. ”Du kan ikke engang lide julen. ” Jamie stoppede op.
”Hvad har det at gøre med at hjælpe Fnug?” Hun lagde armene over kors.
”Magi virker ikke uden af man tror. Du kan ikke lide julen, så du tror heler ikke på magien i den, gør du?”
”Jeg er ikke sikker på hvad jeg skal tro på længer. ” sagde Jamie og vente sig for at gå.
”Så hvorfor kan du ikke lide julen?” spurgte Glitter og gik op på side af hende. Jamie skar tænder, hun kunne virkelige ikke lide at snakke om sin fortid, en ting hun havde til fælles med Juels.
”Af mange grunde. ” hun prøvede at slå det hel væk. Glitter gav ikke så let op.
”Jeg har fortalt dig om Fnug, nu må du fortælle mig noget igen. ” sagde hun og sendte en sky af glitter ud over dem. Jamie tøvede. Hun havde virkelig ikke lyst.
”Jeg har aldrig haft en rigtig jule. ” sagde hun og børstede glitter af skulderen. ”Jeg var et foster barn så længe at jeg kan huske. Jeg blev altid sendt tilbage til børnehjemmet lige inden julen. ” Glitter gispede.
”Hvordan kan nogen gør det?” udbrød hun. Jamie skar en grimasse.
”Når man ikke har et rigtigt hjem og en familie at fejer sin fødselsdag med, så bliver det at alle andre også har noget at fejre på den dag, bare som en dårlig joke. Som om at hele verden griner dig op i ansigtet. ” Jamie kunne mærke en klump i halsen og tav. Glitter lignede en som skulle til at græde.
”Det er en af de mest triste historier, jeg nogen siden har hørt. ” sagde hun. De forsatte lidt i tavshed. Jamie vidste ikke havde hun skulle sige. Ja, hendes historie var trist, men hun kunne ikke gøre noget ved den, eller ændre den.
 ”Undskyld at jeg var så hård ved dig. ” mumlede Glitter.  Jamie blinkede et par gange. Hun havde til sin egen overraskelse tåre i øjnene.
”Du kan ikke fortælle det til de andre. ” sagde Jamie og blinkede vandet væk. Glitter nikkede.
”Det lover jeg. ”   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...