thuri i stor frustration

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 27 nov. 2016
  • Status: Igang
blev bare rigtig sur og er træt

3Likes
1Kommentarer
244Visninger
AA

1. i am very sur

Jeg har lige købt en sort kop kaffe fra kantinen, jeg giver ham en femmer og tager to poser rørsukker uden at betale for den ekstra. Og mine veninder snakker om alt muligt, og det er den tredje skole, og jeg kan ikke koncentrere mig om det hele altid. Og jeg falder ud af samtaler. Men det går godt!

   ”Jeg har tænkt mig at starve to dage om ugen!” Og jeg er med i samtalen, og jeg siger ikke noget til hende. Og min anden veninde siger, at det er en dårlig idé, fordi du ender med at tage mere på af det. ”Jo, jeg har læst det!”

  Kender jeg dem godt nok? Har jeg lyst? Er det nødvendigt? Skal, skal ikke, og jeg har ikke lyst, men får sagt, at det er fucking idiotisk. Og det ved jeg. Snakker fra experience. ”Hvad mener du?” Og jeg smiler ikke rigtigt, men jeg fortæller i en sætning og så: ”Er det rigtigt? Det har min søster lige nu, hun skal måske indlægges.”

 

Hvordan fuck (Fuck-fuck-fuck-fuck-fuck-fuck-fuck-fuck (gange 1.000)) kan du nogensinde få dig selv til at lade en sætning som den rulle ud over dine læber, droppe ned i dine veninders skød, når du har det oppe i dit ansigt hver evig eneste dag? Når du selv sidder og ser på udviklingen, når du ser det hele fra sidelinjen, når du ikke er inde i kaosset, når du er pårørende (!!!!!!!!!)

 

Jeg er træt af at blive mindet om lægebesøg, kontrolvejning, psykolog, mad, lægebesøg, for mange tanker, for mange knogler, for mange hår, lægebesøg, for mange kilo, for meget personlighed, for mange, der blandede sig, lægebesøg. Og hvert et lægebesøg var altid en vandring ned af Christianshavns Torv tredive minutter før tid og håbe på, at jeg havde tabt mig siden sidst. Jeg er træt af det og min mor, der altid skal nævne det. ”Ih, hvor er det godt, at …”

Jeg er også træt af, at nærmest blive tvunget til at overveje blå flækkede negle, skaldede platter, sorte dun i hovedet, et gulv dækket af lyse hår. Er mega træt. Super træt.

Og jeg er træt af det, fordi jeg aldrig får lov til at komme væk fra det, og der altid nogen, der uden intentionen bringer det hele op igen, og som om jeg gider starte forfra, når det hele gik fint og går fint og kan og vil gå fint, hvis ikke det var for tankerne. Og det er dem, der får mig til at ryge i stedet for at spise frokost. Men nej, det er mig.

 

Og det er ikke magisk at være tynd. Det er endnu mindre magisk, når man er i det. Og vi er rigtig meget ovre det, og du skal ikke sulte dig i to dage om ugen, og du skal ikke snakke med folk om det. Og du skal ikke være fucking uintelligent. Og du skal ikke gøre mig i tvivl om knuden i min mave er sult, længsel og frastødning.

 

I det mindste fik jeg en hund. Jeg elsker min hund.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...