Surviving Christmas - {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 31 dec. 2016
  • Status: Færdig
Julen er tiden for kærlige klem og flygtige kys under misteltenen. Tiden man tilbringer, med dem man holder allermest af.
Ella bor i en lejlighed midt i London, og hun har alting tæt omkring sig.
Tilværelsen er ensartet og sommetider kedelig, men det skræmmer ikke Ella, som er fuld af gå-på-mod.
Livet ruller af sted i sin vante rytme, indtil kalenderen rammer 1. december.
Hvad sker der, når Ellas moster skaffer backstagepas til en One Direction-koncert?
Herfra tager det fart, og Ella hvirvles ind i en ny og hektisk verden, der er noget så forskellig fra hendes egen. Følelser opstår, venskaber vil blomstre, men ingen har magten over fordærvelsen. Kan Ella holde balancen, eller må hun sande et nederlag?
Julen er miraklernes tid, og måske er det Ellas tur til at opleve julemagien.
Læs med i Surviving Christmas, og tag del i magien.

19Likes
61Kommentarer
27146Visninger
AA

9. 7. december

 


***

Ellas synsvinkel:

Jeg vågnede på sofaen pakket ind i min dyne. Altså ikke min egen dyne. Harrys. Eller Louis’. Whatever. Det føltes slet ikke som om, at det var på tide at stå op, så jeg ville blot lægge mig lidt bedre til rette, før jeg havde planer om at sove videre igen. Jeg havde nærmest kun flyttet mig en millimeter, da et skarpt jag af smerte i nakken syntes, at det skulle plage mig noget så grusomt. Jeg stoppede min bevægelse og lå stille igen. Min hånd blev forsigtigt løftet op til nakken og følte lidt rundt omkring, for at finde stedet hvor det gjorde ondt. Jeg prøvede at massere min nakke lidt, og det hjalp da også en lille smule, men ikke nok til at smerten forsvandt. Det gjorde stadig ondt. Jeg tog fat i dynen og trak den op under hagen og prøvede at sove videre til trods for smerterne. Det gik ikke særlig godt til at starte med, men efter noget der føltes som meget længere tid end det egentlig var, faldt jeg endelig i søvn igen.

***

For anden gang den morgen vågnede jeg. Stadig med lidt smerter i nakken. Men denne gang kunne jeg også høre en del mere aktivitet, end første gang jeg vågnede. Jeg kunne uden tvivl høre Liam og Zayn i køkkenet. Jeg var ikke helt sikker på, om jeg også kunne høre Harrys stemme, men jeg var pænt sikker på, at der var en tredje person vågen, som højst sandsynlig også var i køkkenet sammen med Liam og Zayn. Jeg hørte lyden af køkkenskabe og køleskabet, der blev åbnet og lukket. Der var i det hele taget lidt for meget larm, til at jeg kunne sove videre. Lydene forsvandt lidt efter, og jeg hørte stemmer og fodtrin i gangen, efterfulgt af døren der smækkede. Jeg havde netop besluttet mig for endnu en gang at lægge mig til at sove, da jeg kunne høre en anden i lokalet. Et par sekunder senere kunne jeg mærke, at en person satte sig på kanten af sofaen. Jeg havde endnu ikke flyttet mig. Jeg magtede det simpelthen ikke.
”Jeg kan fornemme, at du allerede er vågen. Der er snart morgenmad. Liam og Harry er gået til bageren efter brød.” Zayn aede mig på ryggen, og jeg åbnede øjnene til små sprækker. Jeg missede med øjnene i det pludselige lys.
”Hvad er klokken?” Jeg gned mig i øjnene for at klare synet en smule.
”Den er næsten 11. Har du sovet godt?” Han smilede af min misfornøjede grimasse. Jeg havde svært ved at holde mine øjne åbne, så jeg så vel nok lidt sjov ud. Jeg mumlede noget uforståeligt og rykkede forsigtigt rundt i sofaen. Også det kunne mærkes i nakken. Jeg sukkede tungt og skar ansigt.
”Både og. Jeg har vel sovet en del, men min nakke dræber mig.” Jeg gned min nakke og kom med Zayns hjælp op og sidde.
”Så kom her, så skal jeg prøve at lette smerterne lidt. ” Han gestikulerede til mig, og jeg satte mig med ryggen til ham. Han begyndte forsigtigt at massere min nakke og omkring mine skulderblade. Det hjalp faktisk en del af få løsnet nogle af spændingerne, så efter et par minutter kunne jeg næsten smertefrit rejse mig fra sofaen og gå med ud i køkkenet. Jeg drak et glas vand og hjalp Zayn med at dække bord, til når Liam og Harry kom hjem med brødet. Zayn og Liam havde som hørt tidligere været ude og handle, så der var en masse lækre ting at stille op med. Det sidste vi gav os til var at skære frugt. Eller rettere sagt; Jeg skar frugten. Zayn masserede mig igen, og det var meget rart at kunne mærke smerterne gradvist forsvinde. Vi var i gang med en heftig diskussion, om hvorvidt jeg havde været god til Fifa eller ej, da hoveddøren endnu en gang smækkede, og to velkendte stemmer lød i gangen. Liam og Harry kom ind i køkkenet med røde kinder og et friskt ’godmorgen’. Jeg rystede grinende på hovedet ad dem. Det var jo egentlig ikke morgen længere. Fjollehoveder. Brødet blev stillet frem, og der blev stegt bacon og æg til den helt store guldmedalje. Jeg var lige blevet færdig med at skære frugten og sad bare med hovedet i hænderne og nød Zayns massage, da Niall kom ind i køkkenet. Søvndrukken og stadig ikke helt vågen kiggede han lidt underligt på Zayn og jeg. Hvad var hans problem lige? Havde han aldrig selv prøvet at have ondt i nakken eller hvad? Det var luksus med lidt massage. Det var vel hans problem. Alt var klar, så pladserne om bordet blev fyldt op. Næsten i hvert fald. Jeg rejste mig fra den stol, jeg ellers lige havde sat mig på.
”Jeg ser lige, om der er liv i Louis.” Jeg gik efter hukommelsen og kom heldigvis til det rigtige værelse. Døren stod åben, og der var helt stille, så han var nok ikke vågen. Jeg listede mig ind og vækkede forsigtigt Louis, der lå halvt under sin dyne, på samme måde som Zayn netop havde vækket mig. Der kom ikke rigtig liv i ham, så jeg besluttede at tage mere drastiske midler i brug.
”Altså hvis der ikke kommer livstegn inden for 20 sekunder, lægger jeg mig altså på dig. Du bestemmer selv.” Jeg prikkede ham i siden. Der kom da også lidt bevægelse i ham. Han brummede et eller andet uforståeligt, trak dynen tættere om sig og vendte sig om på den anden side.
”Du bad selv om det så.” Jeg gjorde alvor af min trussel og lagde mig på ham. Heller ikke det hjalp. Jeg fik en god ide. En ond en. Men stadig god. Jeg kravlede af ham og stillede mig ved fodenden af sengen. Et fast greb i dynen, og med et snuptag var dynen væk. Så var der pludselig liv i Louis. Han brokkede sig højlydt men satte sig da endelig op, mens jeg grinte af ham.
”Godt du er vågen. Der er morgenmad så rub lige neglene.” Jeg smed hans dyne hen på en stol og gik tilbage til morgenmaden, som ventede. Jeg satte mig ved resten af flokken, der var godt i gang med at tømme bordet for mad, og fyldte selv min tallerken. Louis kom sjokkende et par minutter senere med håret strittende i alle retninger. Han dumpede ned på stolen ved siden af mig og sukkede tungt og lidende. Han tog sig sammen efter et par sekunder og begyndte med lagsomme bevægelser at fylde sin tallerken op.

***

Da alle havde spist sig mætte og havde fået lidt mere energi, blev bordet ryddet. Harry og jeg tog opvasken, mens resten stillede tingene på plads og ryddede op i stuen. Da det hele var ordnet, mødtes hele flokken i stuen. Der var nemlig ikke lagt flere planer for, hvad vi så skulle lave. Vi snakkede frem og tilbage i næsten en halv time, før Louis fik nok.
”Hvorfor tager vi ikke bare i Hyde Park? Winter Wonderland har været åbent i to uger nu. Det er vel lige så godt som så meget andet.” Alle kiggede på ham uden at sige noget. Alle lod til at sidde i deres egne tanker med ideen. Det var faktisk ikke nogen skidt ide. Jeg havde ikke været i Hyde Park i evigheder. Der var efter et minuts stilhed, udbredt enighed om at det var en super god ide. Så kom der pludselig aktivitet i lejligheden. 6 mand der skulle gøre sig klar, det var nærmest dømt til at gå galt. Heldigvis var der 3 badeværelser i lejligheden, ellers var vi nok aldrig blevet færdige i nogenlunde fornuftig tid. Jeg besluttede mig for at tage det lidt pæne sæt tøj, jeg havde taget med, på. Sorte højtaljede bukser, hvid skjorte og den mørke sweatshirt over. Jeg havde fået det privilegium at have et badeværelse for mig selv. Det var luksus. Men nok også en rimelig god ide. Jeg skulle trods alt nå lidt mere end drengene skulle. Makeup tog altså sin tid. Jeg redte mit hår godt igennem, og lod det ellers bare hænge løst. Jeg var færdig kun et par minutter efter alle andre, så det kunne have været meget værre. Da alle stod klar i gangen med overtøj og hele molevitten på, var vi også nødt til at vente på to sikkerhedsvagter, som drengene var nødt til at have med, når de gik ud. Det var vel også rimelig praktisk at have to stærke fyre, hvis tusind skrigende piger pludselig omringede dem. De ankom et par minutter efter i hver sin bil. Der var plads til alle i de to biler, og de var lidt mere diskrete end drengenes lidt mere luksuriøse biler. Det var ikke fordi, de gerne ville være undercover og ikke ville opdages, men nogle gange var det vel bare fint med lidt fred og ro. Chancerne for at der ville være propfyldt på et udendørs marked på den tid af året, og med de temperaturer der var, var ret små. Men det var alligevel fint at være på den sikre side. Harry, Liam og jeg kørte i den ene bil med Hank, som var super rar og sjov. Han havde tydeligvis været sammen med drengene mange gange før. Han jokede med dem og deltog automatisk i snakken. Der var intet koldt skel mellem superstjerne og sikkerhedsvagt, alle var lige, og atmosfæren var rigtig god. Louis, Zayn og Niall kørte i den anden bil med den anden sikkerhedsvagt, Paul. Altså ikke den originale Paul. Det blev gjort mig meget klart, da de fortalte om den anden sikkerhedsvagt. Ham her var en anden, der dog delte navn med legenden, der havde været en del af det originale crew. Han var altså Paul nummer 2. Godt så.

Da vi ankom til Hyde Park, var det ikke svært at finde en parkeringsplads. Der var en håndfuld biler, men ikke nær nok til at parken ville være fyldt op. Det var simpelthen for koldt til, at nogen rigtig gad at vove sig ud i kulden. Kun ejere af boderne lod til at havde trodset kulden og stod i varmt tøj og varmede sig på dampende krus kaffe og te - gik jeg ud fra. Vi startede fra en ende af og kiggede betagede på de mange dekorationer og julelækkerier, mens vi gik gennem den lange allé af boder. Det første stop vi gjorde var ved en pandekagebod, hvor vi alle fik en varm pandekage.  Som vi arbejdede os ned mellem boderne og købte pynt, dekorationer, julegaver og andre små søde ting, blev vi et par gange stoppet af enkelte fans. De fik alle et kram af drengene, og der blev taget billeder, og så var der ikke mere i det. Heldigvis blev der ikke lagt særlig meget mærke til mig. Jeg holdt mig i nærheden af enten Hank eller Paul, alt efter hvem der lige var tættest på. Jeg havde hørt og læste mange historier om de mange piger, som drengene havde hængt ud med, der var endt med at blive nedbrudt fuldkommen af de mange fans. Derfor undgik jeg i første omgang de unge pigers opmærksomhed og blev i baggrunden, når de få fans vi mødte ville have taget billeder. I det hele taget var det dog meget roligt de første tre timers tid, vi var der. Men da vi næsten var nået gennem hele markedet, begyndte der at komme flere fans med kortere og kortere mellemrum. Rygtet havde tydeligvis spredt sig, og de mange fans havde trodset kulden for at finde deres idoler. Efter at have været fanget midt i en flok fans i næsten en halv time, blev Hank og Paul enige om, at det var nok. Vi blev gennet hen mod en udgang og måtte gå ad lidt alternative veje for at komme tilbage til bilerne. Alle tog hele situationen i stiv arm, og stemning blev ikke på nogen måde forværret af den lidt bratte slutning på besøget. Klokken nærmede sig 16, så det var vel også et fint tidspunkt at stoppe. Vi satte os tilfældigt ind i bilerne, og jeg endte i Pauls bil sammen med Louis og Liam. Jeg var glad for varmen, der var i bilen. De kolde fingre fik langsomt varmen og følingen tilbage igen. Gennem vinduet kunne jeg se, hvordan flokken af fans blev større og større, og Paul måtte langsomt bakke ud gennem menneskemængden. Da vi efter næsten 10 minutter kom ud til vejen, hvor folk ikke længere kunne følge efter bilen, kunne Paul endelig sætte farten lidt op på vejen mod Louis og Harrys lejlighed.

Et kvarters tid senere holdt vi bag ved lejlighedskomplekset. Vi sagde farvel til Paul, som kørte, netop som den anden bil med Harry, Zayn og Niall ankom. Også de stod ud af bilen og sagde tak for turen til Hank, som ligesom sin kollega kørte ud på vejen og rundt om hjørnet, hvor han ikke længere var synlig. Vi gik i samlet flok op og beholdte jakkerne på, indtil vi fik tændt op i brændeovnen for at få noget varme i den kolde lejlighed. Brændeovnen havde ellers været i gang samme morgen, da Liam havde været tidligst oppe og havde tændt den for at sprede lidt varme. Men de sidste gløder var altså brændt ud og havde tilladt vinterens isnende kulde at overtage temperaturen i lejligheden. Vi hoppede lidt rundt i stuen for at holde varmen, til brændeovnens varme havde spredt sig lidt.
Imens diskuterede vi lidt frem og tilbage, hvad vi så skulle give os til. Der var ikke rigtig stemning for at se film eller spille Fifa, så ingen vidste rigtig, hvad vi skulle finde på. Da varmen vendte tilbage til lejligheden, kunne vi smide jakkerne og indtage sofaerne i stuen.
”Vi kunne bestille pizza?” Niall levede op til sit ry som gruppens madentusiast, og han var selvfølgelig personen bag forslaget. Det var egentlig en fin ide, men der var ikke så meget aktivitet i det.
”Vi kan godt bestille pizza, men hvad skal vi ellers give os til?” Liam skulle til at fortsætte sit svar, men Harry afbrød ham.
”Jeg har simpelthen lyst til alkohol! Kan vi ikke tage i byen? Det er så lang tid siden sidst.” Han havde sat sig op efter at have ligget på ryggen på sofaen. Han så indtrængende på os alle og prøvede uden tvivl at overtale os alle udelukkende ved hjælp af hans blik. Det var da egentlig et ret dumt tidspunkt, han kom i tanke om det. Jeg skulle på arbejde næste morgen, og jeg havde intet tøj med, som jeg kunne tage på. Pokkers.
”Implusiv much, huh?” Jeg løftede øjenbrynene. Der var vidst ikke så meget planlægning bag projektet, når han skulle noget.
”Vi er jo nogle, der bare kan tage af sted, når det passer os,” svarede han og smilede sigende. Jeg gav ham fingeren. Det var ligesom mit bedste bud på en form for respons.
”Byen lyder meget godt.” Zayn gav sit input til samtalen. Der var pludselig udbredt enighed blandt de unge herrer, så jeg kunne godt fornemme, hvor det bar hen ad. Snakken blev hurtigt til en planlægning af tøj, transport og alkohol. De havde vidst oplevet den her impulsive festlyst et par gange før. Louis og Harry havde sikkert masser af tøj, og der skulle nok gemme sig en flaske dit og dat et eller andet sted. Transporten var selvfølgelig taxaer. Det var nemt, og ingen skulle bekymre sig om at finde biler eller at skulle køre hjem. Det gav jo meget fin mening. Så der var egentlig styr på alt på nær en enkelt ting; mig. Jeg lænede mig tilbage i sofaen og overvejede mine muligheder. Jeg kunne ikke rigtig tage i byen i det tøj, jeg havde på nu. Det krævede noget lidt mere festagtigt, hvis man skulle på klub med kendte stjerner som One Direction. Der skulle jo ligesom være en eller anden form for standard. Jeg kunne ikke møde op underdressed. Det var bare ikke en mulighed. Jeg var på en eller anden måde nødt til at nå hjem og finde noget tøj, inden vi skulle i byen, medmindre Louis eller Harry skulle ligge inde med en pæn festkjole lige præcis i min størrelse. Hvad var chancen for det? Nej okay, den mulighed droppede vi bare. Jeg kunne måske få det til at fungere, med det jeg havde.. Hvem prøvede jeg at narre? Gu kunne jeg ej. Jeg ville ligne en idiot ved siden af drengene. Det var simpelthen ikke en mulighed. Jeg vendte og drejede de få muligheder, jeg kunne komme på, men kom hurtigt frem til, at jeg umuligt kunne undgå at skulle forbi min lejlighed efter et eller andet livsvigtigt. Jeg havde egentlig også allerede den perfekte kjole i tankerne. Dertil et par matchende chelseaboots og en skuldertaske. Jeg havde egentlig hele mit outfit planlagt, lige med undtagelse af hvordan hulen jeg skulle få fat på det. Jeg havde vidst været rimelig langt væk i mine egne tanker, for jeg blev pludselig trukket tilbage til virkeligheden af Niall, der prikkede mig i siden.
”Hvad siger du? Er det okay med dig?” Han så afventende på mig. Jeg kiggede forvirret tilbage.
”Jeg var vidst helt væk, for jeg er overhovedet ikke med.” Jeg lignede nok et rådyr, der lige var blevet fanget i lyset fra en bil på en mørk skovvej. Fuldkommen lost og forvirret hele vejen igennem. De grinte selvfølgelig alle sammen ad mig. Tak venner. Beklager meget at jeg var fanget i mine egne tanker, mens i snakkede løs om tequila, vodkashots og indholdet af jeres garderober.
”Jeg spurgte om du ville have et lift hjem? Vi splitter op og mødes igen om halvanden times tid.” Niall var rigtig sød ved hurtigt at forklare mig, hvad jeg var gået glip af.
”Ah meget gerne. Jeg sad netop og funderede over, hvordan jeg skulle få fat i noget passende tøj, så det ville være perfekt.” Jeg smilede taknemmeligt til ham. Han var min redningsmand. Dagens helt i skysovs. Eller hvad man nu lige skulle sige.
Vi hævede mødet et par minutter senere. Alles ting var pakket, så vi var hurtigt ude ad døren. Jeg fulgte efter Niall ud i den lille parkeringsgård, eller hvad vi nu lige skal kalde den, der lå i en lille fin lomme bag lejlighedskomplekset. Der blev sagt et hurtigt ’på gensyn’, og så var Niall og jeg ellers på vej i vores egen retning, mens Liam og Zayn kørte hver deres vej. Louis og Harry behøvede jo slet ikke at flytte sig. De havde det søreme nemt de to. Niall og jeg snakkede lidt om løst og fast på turen, og et kvarters tid senere kunne han svinge ind i gården bag min lejlighed.
”Skal jeg ikke bare skrive til dig, når jeg kommer og henter dig?” Niall multitarskede på højt plan, da han snakkede, samtidig med at han parkede bilen.
”Jo det ville være perfekt.” Og det ville det virkelig. Han var min helt i dag. Jeg burde virkelig få sparet sammen til en bil, så jeg ikke skulle være så afhængig af offentlig transport og alle andre mennesker, men der lod altid til at komme et eller andet i vejen.
” Og nu kan jeg så udnytte situation og meget diplomatisk anmode om dit nummer.” Niall rakte mig hans telefon, som han netop havde låst op. Jeg tog grinende imod den og gav ham ligeledes også min. Et halvt minut senere byttede vi tilbage igen. Så meget mere var der egentlig ikke i det.
”Tusind tak for turen Niall! Du er en skat!” Jeg gav ham et kram, så godt som det nu lod sig gøre i bilen.
”Det var da så lidt. Jeg skulle alligevel den her vej, og du bor ikke særlig langt fra mig.” Han havde fået lidt røde kinder og så super cute ud, som han sad der og rødmede. Havde jeg gjort ham meget forlegen? Det var nu ret sødt.
”Nu må vi se om jeg kan nå det hele. Vi ses jo lige straks igen.” Jeg åbnede døren og steg ud med min taske over armen.
”Det gør vi nemlig. Jeg skriver til dig.” Han startede bilen igen, og jeg lukkede døren. Jeg stod et øjeblik og vinkede, da han kørte ud ad indkørslen. Derefter snurrede jeg rundt på stedet og skyndte mig op i min lejlighed. Jeg havde en noget hektisk plan for den næste time.

***

Min telefon summede, da jeg næsten var færdig med at krølle mit hår. Jeg bandede og tjekkede hurtigt beskeden, som selvfølgelig var fra Niall.

Niall: Jeg kører nu (;

Jeg svarede hurtigt tilbage, så jeg ikke mistede for meget tid. Jeg havde indtil videre kun nået et hurtigt bad, og jeg var næsten færdig med mit hår.

Ella: Super! Jeg er lidt langsomt så bare kom op. 2. sal (:

Jeg fik pludselig ret meget stress. Jeg krøllede hurtigt og så omhyggeligt som muligt det sidste af mit hår, og ordnede det så det faldt pænt. Lidt hårlak og så var håret ordnet. Jeg så ned ad mig selv og bed mig selv i læben. Jeg havde ikke fået mit tøj på endnu. Jeg skulle have min kjole på, og det kunne vidst kun gå for langsomt. Jeg hastede ind på mit værelse, hvor jeg heldigvis havde god orden i alting, så jeg hurtigt kunne gribe min kjole, og den taske jeg gerne ville have på. Et par nylonstrømper skulle være mit værn mod kulden. Hvad gjorde man ikke for at se godt ud? Jeg tog morgenkåben af og trak forsigtigt i kjolen for ikke at ødelægge mine krøller. Jeg lagde hurtigt lidt småting i min skuldertaske. Penge, diverse id-kort, nøgler og en læbepomade var selvfølgelig det vigtigste. Jeg var netop på vej ud i gangen med min taske over skulderen, da det bankede på døren. Perfekt timing. Jeg åndede lettet op. Jeg havde lige præcis nået det. Jeg åbnede døren og blev mødt af et syn for guderne. Klædt til perfektion stod Niall, med pæn skjorte under en læderjakke og håret sat, så hvert enkelt hårstrå syntes at falde helt perfekt. Og de der blå øjne. Haps!
”Hej igen. Hvor ser du bare godt ud!” Han gav mig en kram, da jeg havde lukket døren bag ham.
”Du ser nu slet heller ikke så dårlig ud selv.” Jeg vendte mig om for at lægge min taske fra mig, så jeg kunne få min læderjakke og et par sko på. For at være lidt praktisk tog jeg også et sort tørklæde på, så jeg måske kunne holde varmen bare nogenlunde. Da jeg vendte opmærksomheden tilbage til Niall, blev jeg med det samme klar over, at han var travlt optaget af at give mig elevatorblikket. Jeg satte hænderne lidt kækt i siden og stirrede på ham, indtil han fornemmede at jeg iagttog ham. Han undgik rødmende mit blik. Han rødmede pænt meget for tiden. Måske var det fordi han stadig var lidt halvsyg efter dagen før. Han lod dog til at være i bedring. Han havde ikke tegn på feber længere. Måske havde han bare haft brug for en god nats søvn?
Jeg fniste for mig selv og tog mine nøgler fra min taske, inden jeg svingede den over skulderen. Jeg gennede den stadig let rødlige Niall ud ad døren og ud i opgangen, så jeg kunne låse døren. Jeg vendte mig mod Niall, da jeg havde lagt nøglen i tasken.
”Må jeg gøre herren selskab til aftenens bal?” Jeg nejede fjoget og syntes selv, jeg var noget så opfindsom.
”Med allerstørste fornøjelse skønjomfru,” svarede Niall og gjorde en fejende bevægelse mod trappen et par skridt fra os. Jeg elskede, at han hoppede med på spøgen. Dejlige knægt.
Vi gik ned ad trapperne og ud til bilen under latter og lystig snak, som også fortsatte uforstyrret på køreturen hen til Harry og Louis. Niall satte prikken over i’et ved at åbne døren ind til lejligheden som en ægte gentleman. Vi smed overtøj og sko som de andre gange og gik ind i stuen, hvor vi ankom som de sidste. Jeg var uopmærksom et øjeblik, da vi trådte ind i stuen. Jeg var ret optaget af at rette på en uregerlig tot hår og opdagede først et sekund senere, at snakken var forstummet. Jeg drejede hovedet og blev mødt af endnu fire gange elevatorblikke. Endnu en gang satte jeg hænderne i siden, og ventede til forsamlingen havde gloet færdig. Harry grinte bredt og klappede opfordrende på sofaen ved siden af ham med et flirtende glimt i øjet. Han flirtede da vidst til højre og venstre, den dreng.
”Kom da her hen og sid, frøken supermodel.” Jeg så ham kækt i øjnene og stod stille et sekund ekstra i en dramatisk kunstpause, før jeg gik hen og satte mig mellem Louis og Zayn i den anden sofa.
”Jeg følte mere for at sidde herovre.” Jeg rettede et strålende smil mod ham og morede mig kosteligt over hans reaktion. Han havde tydeligvis ikke regnet med, at jeg ville afvise ham så blankt. Der fik han så den. Han skulle ikke tro at han var noget.

***

Pizzaerne, som Harry havde bestilt, kom en lille time efter, at Niall og jeg var kommet. Jeg havde ikke fået pizza længe, så jeg nød virkelig den sjældne lækkerbisken. Køkkenet genlød gang på gang af udbredt latter og kommentarer om både ditten og datten. Der blev drukket til pizzaerne, så stemning var let og fjollet. Harry gik i hvert fald ikke ligefrem let til makronerne, og han lod øl efter øl sive ned. Jeg fattede ikke, hvordan den knægt kunne blive ved med at hælde i sig. Fred være med det. Han var gammel nok til selv at tage ansvar for hans indtag af alkohol.
Harry var den, der gik mest til den. Louis og Niall var også med på løjerne, mens Zayn og Liam indtog deres alkohol i et lidt langsommere tempo. Jeg selv drak ikke rigtig noget. Jeg smagte lidt her og der, men jeg havde ikke planer om at drikke noget særligt. Jeg havde trods alt arbejde næste morgen. Der skulle jeg meget gerne være i live. Jeg havde i hvert fald ikke lyst til at miste mit job på grund af en lidt for vild bytur. Hvilken historie der dog kunne komme ud af det.

Vi ringede efter to taxaer, som kunne hente os i løbet af en halv time. Ventetiden gik hurtigt, og snart kunne vi køre den korte tur, der var hen til det nøje udvalgte diskotek, der lå lige i nærheden. Taxachaufføren blev betalt, og vi blev vist hen til et bord, der lå super godt i forhold til både dansegulvet og baren. Vi takkede ejeren, og så gik festen ellers i gang. Harry var på pletten med alkohol ved enhver given lejlighed. Han startede med at hente et fad shots i baren, som han smækkede i bordet.
”Seks person, seks shots. Så er der kun tilbage at sige skål.” Han måtte tale højt for at overdøve musikken. Havde knægten virkelig lige hentet 36 shots? Og det var lige, hvad han havde gjort. Jeg så kritisk på de små glas med farverigt indhold. Jeg kunne umuligt drikke shots, hvis jeg skulle være i live næste morgen. Ét var at være træt, noget andet var at være bagstiv eller at have tømmermænd. Jeg måtte afslå mange tilbud fra Harry, der tilbød drinks og shots til den helt store guldmedalje. Han havde virkelig ment det, da han tidligere havde sagt, at han havde lyst til alkohol. Jeg skulle lige love for, at han fik fyldt depoterne.
Louis og Niall var med på de seks shots, så de to og Harry gik all in. Zayn og Liam holdt sig fra fadet med shots men drak i stedet kulørte drinks. Jeg var absolut den der drak mindst. Jeg holdt mig til et par af de letteste drinks og sørgede for at drikke lige så meget vand som alkohol. Jeg havde af tidligere erfaringer fundet ud af, at det var en meget god ide at drikke halv alkohol og halv vand, hvis man ikke skulle være særlig fuld. Jeg kunne sagtens more mig uden at skulle være så stangstiv, at jeg ikke kunne stå på benene. Apropos ikke at kunne stå på benene, så sejlede Harry allerede rundt efter en god times tid. Han gav den max gas på dansegulvet med en flok bekendte, som tilfældigvis også havde besluttet at tage i byen den aften. Der var mange gæster selv om det var søndag, så dansegulvet var pænt fyldt op det meste af aftenen. Stemningen var festlig og humøret absolut højt. Jeg sad ved vores bord med Zayn, Liam og et par af deres venner, da Niall kom valsende og sluttede sig til os. Han havde tydeligvis fået en god sjat at drikke. Snakken fortsatte et par minutter, indtil Niall åbenbart begyndte at kede sig.
”Kom Ell, nu skal der lidt gang i den.” Han rakte hånden hen imod mig og trak mig med, da jeg tog hans fremstrakte hånd. Han førte mig ud på dansegulvet, hvor vi fjollede dansende rundt og nød musikken. Det var tydeligt, at Niall i hvert fald var lidt mere end tipsy, sådan som han svansede rundt og skabte sig.
På et tidspunkt syntes alle at været gået lidt i stå, der hvor de havde været, så alle sad et par minutter ved bordet og snakkede. Harry sluttede sig til os, og Louis kom også til sidst. Han havde været meget optaget af at snakke med nogle venner, som han var stødt på, men til sidst var alle samlet ved bordet. Men ifølge Louis var det ikke festligt nok, så han krævede, at vi skulle ud og bevæge os lidt i stedet. Vi endte derfor alle på dansegulvet igen, hvor vi fortsatte festlighederne under de blinkende lys og den høje musik. Der blev spillet det ene nummer efter det andet, og timerne fløj afsted.
Vi splittede flere gange op i mindre grupper og mødtes efter en tid alle sammen igen. Det ene øjeblik dansede jeg med Zayn, og det næste var jeg i fuld snak med en gruppe mennesker, jeg aldrig havde mødt før, der lige var dukket op og ville hilse på.
Da klokken begyndte at nærme sig 02, kunne jeg godt mærke, at jeg begyndte at blive lidt træt. Både Liam og Zayn havde en lille halv time tidligere også trukket sig tilbage til bordet, hvor de sad lidt mere fredeligt. De var med stor sandsynlighed også blevet lidt trætte af den høje musik og den lange dag. Den tidligere nats korte søvn havde nok meldt sig hos dem, ligesom den havde gjort det hos mig. Jeg sluttede mig til det lille selskab, og vi blev enige om at vente på at Louis, Harry og Niall kom forbi, så vi kunne spørge, om de skulle med hjem. Der gik et par minutter, så dukkede Louis op. Han var rimelig nem at overtale til at tage med hjem. Han havde fået hovedpine og kunne vidst også så småt begynde at mærke alle de mange shots og drinks, han havde fortæret i løbet af aftenen. Et kvarters tid efter Louis, kom Niall forbi bordet. Han var lidt sværere at overtale, men da han fandt ud af, at alle tog hjem, overgav han sig. Han fandt det vidst ikke så sjovt at skulle være alene. Det hjalp også en del på lysten til at komme hjem i seng, da Zayn nok så venligt mindede dem om, at de havde to interviews den kommende dag. Et kl. 11 og et igen kl. 15. Så der var ikke plads til, at kunne sove hele dagen væk med tømmermænd op over begge ører.
Drengene var vilde og eventyrlystne, men dumme var de jo ikke. Ikke altid i hvert fald. De kunne godt se det smarte i at stoppe, mens legen var god, og mens de også have noget energi at tage af til de forestående tv-optrædener. Der var dog en lille forhindring. Rosinen i pølseenden, Harry, dukkede nemlig ikke op den næste halve time. Til sidst mistede den forpinte Louis tålmodigheden og indledte en mindre eftersøgning for at finde Harry. Vi fandt ham i et hjørne ved et bord med en flok fremmede, hvor han højst sandsynligt havde charmeret sig ind med et par drinks og et fad shots. Han måtte slæbes væk derfra. Han var endnu ikke klar til at tage hjem, men resten havde besluttet, at festen var slut, så han måtte pænt indfinde sig. Vi kunne jo ikke bare efterlade ham stangstiv på en klub midt i London. Og stangstiv det var lige, hvad han var. Han kunne knap nok stå på benene, så Zayn og jeg måtte nærmest bære ham ud. Han havde da vidst haft det sjovt.

Vi fangede hurtigt to taxaer, som kunne køre os, men de stejlede en smule, da de så hvor fuld Harry var. Taxachaufføren ville selvfølgelig gerne undgå, at Harry brækkede sig ud over hele bagsædet i hans bil, så han indvilligede kun lige med nød og næppe til at køre ham. Det hele gik lidt nemmere, da Niall tilbød Harry at sove hos ham. Så ville turen kun vare ganske få minutter, og chancen for et uheld i chaufførens bil blev derfor mindsket en del. Jeg tog med Harry og Niall i den ene taxa. Det gav mest mening for mig at tage med dem. Jeg ville sikre mig at Harry ikke fandt på løjer med Niall, som jo selv stadig var en smule påvirket. Jeg kunne altid gå fra Nialls lejlighed, hvis det var. Taxachaufføren blødte hurtigt op, da han opdagede, at jeg var så godt som ædru. Så fik han hurtigt tastet adressen ind, og få minutter senere holdt vi neden for Nialls lejlighedskompleks. Jeg betalte og hjalp så Niall med at få bakset Harry ud ad taxaen. Det tog sin tid, men til sidst kom vi da op ad trapperne og ind i lejligheden. Harry blev ført ind i et gæsteværelse, så det ud til, og blev lagt i seng. Niall forlod værelset for at finde en spand eller en balje, som kunne stå ved siden af sengen, i tilfælde af at Harry skulle få lyst til at knække sig. Imens jeg hjalp ham af med hans jakke og sko, plaprede han løs med sløret stemme.
”Du er altså rigtig sjød, Ella.” Han pegede vagt på mig, som for at understrege hvad han lige havde sagt.
”Jamen tak skal du have Harry. Jeg synes også at du er sød.” Jeg grinte ad hans slørede stemme og fik ham ned at ligge. Jeg lagde dynen over ham og tog mig den frihed at sætte hans hår op i en lille praktisk knold, så det ikke ville blive sølet ind i diverse herligheder, hvis han nu skulle få brug for den spand, som Niall var ude efter. Harry var meget tæt på at falde i søvn og blinkede sløvt.
”Jaj forsjår godt, at han er forælsget i Ella. Hun er en majet sjød pige. Syns du ikk’ ogs’ det?” Han havde taget fat i min arm og holdt mig fast, mens han talte. Han tågede jo rundt. Jeg rystede smilende på hovedet ad ham og pressede blidt hans hoved, som han havde løftet, da han begyndte at tale, tilbage på puden igen.
”Den er god med dig, Krølle. Nu skal du altså sove. Jeg lover dig, at dit hoved kommer til at dunke som bare pokker i morgen.” Jeg klappede ham på armen og sikrede mig at han forholdt sig i ro, før jeg listede mig ud. Da jeg var nået halvvejs ud ad værelset, kom Niall med en spand, som han satte på det lille sengebord ved siden af Harrys hoved. Vi listede begge ud, og jeg lukkede døren på klem bag mig.
”Jeg må nok hellere komme hjemad. Jeg skal være på arbejde om omkring fem timer.” Jeg havde netop tjekket klokken på min telefon, og jeg var ikke just begejstret for, hvad jeg så. Så lidt søvn til at starte en normal arbejdsuge på. Dumt, dumt, dumt. Nåja, sådan var det jo nu engang. Jeg havde jo selv valgt at tage med i byen.
”Ja så er det nok en god ide at komme hjemad. Jeg vil gerne have tilbudt dig et lift, men jeg tror ikke helt, at jeg er i stand til at køre bil.” Han fniste af sin egen joke, og jeg kunne heller ikke lade være med at grine ad ham. Han var ret cute, når han var fuld.
”Nej det ville nok ikke være så godt. Vi ses forhåbentlig snart igen.” Jeg kunne godt mærke, at jeg nok hellere måtte komme hjemad, inden jeg faldt i søvn her i Nialls stue.
”Det er vi simpelthen nødt til,” sagde han alvorligt, ”jeg kan jo slet ikke leve uden dig længere. Du er min prinsesse.” Han så virkelig fjollet ud, som han stod der og forsøgte at være alvorlig. Jeg klappede ham grinende på armen.
”Jamen i lige måde til dig, lille prins.” Det var utroligt, som sådan nogle drenge kunne opføre sig fjollet, når de var fulde. Den ene snakkede mere volapyk end den anden. Heldigvis syntes jeg bare at det var sjovt at spille med på løjerne, så det var ikke helt galt.

Niall fulgte mig ud i gangen, hvor vi sagde farvel. Han trak mig ind i et kram, og jeg slog også armene om ham.
”Tak for i aften Niall. Det har været super hyggeligt!” Jeg snakkede hen over hans skulder, men jeg gik ud fra, at han godt kunne høre mig alligevel. Vi trak os fra hinanden, og jeg fik bekræftet, at han havde hørt, hvad jeg havde sagt.
”Det var ekstra hyggeligt at have dig med. Det er vi nødt til at gøre igen en anden gang.” Jeg nikkede bekræftende. Det havde jeg intet imod. Det skulle bare ikke være en dag, hvor jeg havde arbejde næste morgen. Jeg åbnede døren og trådte ud i den stille opgang. Jeg havde kun taget få skridt, da jeg hørte Niall bag mig.
”Ella…” Han havde taget et skridt ud i gangen. Han bed sig nærmest nervøst i læben men tog så resolut et par skridt hen til mig. Han tog fat i mig som for at trække mig ind i endnu et kram, men i stedet for at lægge hovedet over min skulder som han gjorde før, lod han let sine læber strejfe min kind. Han trak sig lidt genert tilbage. Jeg så ret forbløffet på ham. Den havde jeg ikke lige set komme. Han bed sig igen i læben.
”Undskyld.. Jeg ved ikke hvad der gik af mig. Det beklager jeg.” Han så undskyldende på mig og vred let sine hænder. I det øjeblik tog jeg en drastisk beslutning. Den kom helt impulsivt til mig. Måske ville han alligevel ikke kunne huske i morgen. Jeg tog et skridt frem og fjernede dermed mellemrummet mellem os. Jeg kyssede ham blidt på kinden og trak mig tilbage med et lille smil.
”Det går nok. Godnat Niall.” Ligesom man ser i film, vendte jeg rundt og gik ned ad trappen, mens Niall nok stadig stod samme sted som et par sekunder tidligere. Total cliché. Jeg var næsten nede ved hoveddøren, før jeg hørte døren ovenpå blive lukket. Jeg åbnede hoveddøren og gik ud i den kolde nat. Jeg gik med raske skridt hjem for at holde varmen og sukkede lettet, da jeg kunne lukke døren bag mig og smide overtøj og sko i gangen. Jeg gik ud på badeværelset og fjernede min makeup efterfugt af en hurtig tandbørstning. Da det var ordnet, gik jeg ind på mit værelse og hoppede sløvt ud af mit tøj. Jeg trak i mit bløde nattøj og nåede lige at sætte en håndfuld alarmer til næste morgen og slukke lyset, før jeg væltede om i sengen og sov dybt, inden der var gået fem minutter.

****

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...