Surviving Christmas - {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 31 dec. 2016
  • Status: Færdig
Julen er tiden for kærlige klem og flygtige kys under misteltenen. Tiden man tilbringer, med dem man holder allermest af.
Ella bor i en lejlighed midt i London, og hun har alting tæt omkring sig.
Tilværelsen er ensartet og sommetider kedelig, men det skræmmer ikke Ella, som er fuld af gå-på-mod.
Livet ruller af sted i sin vante rytme, indtil kalenderen rammer 1. december.
Hvad sker der, når Ellas moster skaffer backstagepas til en One Direction-koncert?
Herfra tager det fart, og Ella hvirvles ind i en ny og hektisk verden, der er noget så forskellig fra hendes egen. Følelser opstår, venskaber vil blomstre, men ingen har magten over fordærvelsen. Kan Ella holde balancen, eller må hun sande et nederlag?
Julen er miraklernes tid, og måske er det Ellas tur til at opleve julemagien.
Læs med i Surviving Christmas, og tag del i magien.

19Likes
61Kommentarer
27144Visninger
AA

8. 6. december

 


***

Ellas synsvinkel:

Jeg havde ligget og bare nydt lørdagen i en times tid, før min alarm trak mig ud af min lille afslapningssession. Kl. 11 altså var max for, hvor længe man kunne tillade sig at sove. Så sent var det jo egentlig heller ikke blevet aftenen før. Jeg var hjemme omkring kl. 22, men det havde været en lang og krævende dag. Det havde været klogt at gå direkte i seng. Jeg rullede ud af dynen og slog den til side for at komme hen til kommoden, hvor min telefon lå. Alarmen blev slukket og jeg traskede tilbage til sengen, hvor jeg satte mig på kanten. Jeg sukkede og strakte mig godt og grundigt, før jeg rejste mig og traskede ud på badeværelset med min morgenkåbe over armen. Et dejligt varmt bad og så god tid på at pleje kroppen med bodylotion og cremer. Det tog en pokkers krig, men det var det hele værd, da jeg nyvasket, ren og iført min morgenkåbe, kunne vikle et håndklæde om håret og gå ud for at spise morgenmad. For en gangs skyld ristede jeg noget brød, som fik et lag smør i stedet for den evige yoghurt. Forandring fryder. Der var sket så meget de sidste par dage, så hvorfor ikke peppe morgenmaden lidt op også? En appelsin blev tilføjet til måltidet sammen med et æble og den blev toppet af med et stort glas mælk. Et helt lille festmåltid for en. Hele molevitten blev taget med ind i stuen til en rigtig lille hyggestund foran fjernsynet. Jeg zappede lidt rundt og endte til sidst på et ’Cake Boss’-maraton på TLC. Så mens jeg sad og savlede over diverse lækre kager, spiste jeg min morgenmad. Jeg lå mageligt i sofaen og så fjernsyn, indtil klokken nærmede sig 13.30. Jeg skulle have pakket de ting, jeg skulle have med over til Harry og Louis, og jeg havde stadig ikke taget tøj på. Jeg måtte derfor forlade stuen for at gå ind på mit værelse, hvor jeg fandt en Daytaske frem, som jeg ville pakke mine ting i. Der blev pakket et par løse shorts og en løs t-shirt til at sove i, og to forskellige sæt tøj jeg kunne tage på den følgende dag. Et afslappet sæt med en sort/hvid langærmet adidastrøje og et par adidasbukser og et mere chic sæt der bestod af et par sorte højtaljede bukser, en hvid skjorte og en mørk sweatshirt til at tage over, hvis det var koldt. Så var der lidt at vælge imellem, alt efter hvad jeg var i humør til den følgende morgen. Jeg pakkede en toilettaske og en makeuptaske med det nødvendige og lagde også det i tasken. Jeg regnede ikke med, at jeg fik brug for mere, så tasken blev lynet og stillet klar på en stol ude i gangen. Min pakning havde taget lidt ekstra tid, fordi jeg ikke kunne beslutte mig for hvad for noget tøj, jeg ville have med, så klokken nærmede sig med hastige skridt 14.28, hvor jeg skulle med bussen. Jeg trak i et par sorte højtaljede denimbukser med lidt huller på knæene og en lidt løs rød/hvid lys skjorte med snører foran for at give det lidt kant. Det var jo trods alt vigtigt at se præsentabel ud.
Ude i gangen blev der trukket en vinterjakke og et tørklæde på sammen med et par sorte ankelboots. De havde en lille hæl og var med ekstra for, så det var vel egentlig en vinterudgave. Jeg sikrede mig, at jeg havde alt med, så jeg dobbelttjekkede min taske. Alt lod til at være der, så jeg tog en runde gennem lejligheden, for at tjekke at jeg ikke havde efterladt vinduer åbne eller havde glemt at slukke lys et sted. Alt var i orden, så jeg kunne med god samvittighed tage af sted. Tasken blev svunget over skulderen, og jeg gik ud i gangen. Mine nøgler måtte op af lommen, for at døren kunne blive låst. Jeg tog i håndtaget for en sikkerheds skyld, jeg skulle jo trods alt være væk lidt over en dag. Klokken var lige ved at rende fra mig, så jeg skyndte mig ned ad trappen og ud i den kolde decembereftermiddag. Jeg nåede heldigvis bussen og fandt mig en god plads i den rimelig tomme bus. Folk var vidst lidt sløve denne lørdag. Hørertelefonerne blev sat i ørene, og en god sang begyndte at spille. Musikken havde en dejligt opfriskende virkning på mig, og turen virkede heller ikke så lang, når den ene gode sang efter den anden tog minut efter minut. Harry og Louis’ lejlighed lå et godt stykke fra min, så busturen ville tage omkring en halv time.

***

Da jeg stod af bussen, mærkede jeg med det samme temperaturforskellen. Bussen havde været dejlig varm, men varmen lod ikke til at være fulgt med ud. Heldigvis havde jeg kun et kort stykke vej at gå, så jeg behøvede ikke at bekymre mig særlig meget. Jeg havde netop krydset vejen, da jeg fik øje på Liam, der i samme øjeblik kom rundt om hjørnet. Han så mig, da vi gik mod hinanden og vinkede til mig. Da vi kom tættere på, hilste vi rigtigt på hinanden.
”Godt at se dig igen Ella.” Vi hilste hinanden med et kram, så godt det nu kunne lade sig gøre med hans rygsæk og min taske.
”I lige måde, Liam.” Vi trak os fra hinanden. Jeg vrikkede min taske bedre på plads over min skulder, og skuttede mig i kulden. Vi blev enige om at komme ind i varmen, så vi gik hen til døren ind til opgangen. Liam holdt et hvidt kort hen over en scanner på døren, og døren låste op med et næsten lydløst klik. Smart. Vi gik op ad trapperne til vi nåede 2. Sal, hvor Liam gik hen mod den eneste dør der var. De andre etager havde to eller flere døre, men her var kun en. Det måtte være en pænt stor lejlighed, hvis den fyldte en hel etage. Liam bankede på døren og åbnede døren uden at vente på svar.
”Hej!” blev der råbt fra to forskellige steder næsten på samme tid.
”Hey!” Liam hængte sin jakke på en af de to store knagerækker, der var i gangen og stillede sine sko under. Jeg fulgte hans eksempel og hængte også mit tørklæde ved siden af min jakke. Liam havde sin rygsæk over den ene skulder, så jeg havde også min taske over armen. Man var vel altid lidt nervøs for at gøre noget forkert eller akavet, når man var et nyt sted? Jeg fulgte efter Liam ind i stuen, hvor Harry havde rejst sig fra sofaen og kom os i møde. Stuen var enorm. Mildest talt kolossal. Man kunne jo gå rundt derinde i en uge og stadig opdage nye ting. Jeg var vidst gået i stå et sekund, for jeg bemærkede pludselig at Liam havde skiftet retning. Vi satte vores tasker fra os ved en ledig væg og hilste på Harry. De sædvanlige kram og hilsner. Harry fulgte os, mest mig for Liam havde jo været der før, ud i køkkenet, hvor Louis var i fuld gang med at forberede et helt festmåltid.
”Har du stået i køkkenet siden kl. 6 i morges, Louis?” Han vendte sig overrasket om, men lyste så op i et stort smil. Flere kram. Jahh! Jeg elskede kram! Så havde vi ligesom det på det rene.
”Egentlig er det Harry, der har gjort det meste. Jeg tog over her til sidst for at skabe bare en nogenlunde fair arbejdsfordeling.” Louis sendte et buk i retningen af Harry, der fjoget nikkede med en konges værdighed som for at godkende Louis’ udsagn.
”Det ser vildt lækkert ud! Jeg glæder mig allerede.” Jeg sendte lange blikke efter alle lækkerierne. Min lille stund blev ødelagt, da det bankede på døren, og man kunne høre Zayn ude i gangen. Et øjeblik efter kom han ind i køkkenet med en rygsæk over skuldrene. Endnu et kram. Det var jo min lykkedag.
”Nu bliver der snart for tæt her i vores ydmyge lille køkken, så jeg må bede selskabet rykke ind i stuen og fortsætte festlighederne der.” Louis gennede alle ind i stuen, hvor drengene fordelte sig i de to sofaer. Jeg derimod gik lidt på opdagelse i den store stue. Kommoder og ledige hjørner var fyldt med ting og sager, som jeg syntes var vildt spændende. I et hjørne stod et surfboard fra Teen Choice Awards, en hylde bugnede af nogle af de priser drengene havde vundet i årenes løb, og en hængekøje gjorde sig det behageligt i et andet hjørne. I hængekøjens hjørne var der indrettet en lille hyggekrog med et par lænestole, en kurv med tæpper og et lille bord til forfriskninger. Der var stort og lyst i hele lokalet, og jeg sugede så mange detaljer til mig, som jeg kunne. Der var så fint, så jeg nærmest ikke turde røre ved noget, da jeg langsomt gik rundt i rummet og studerede det hele. Jeg stod længe og beundrede den lange række af billeder og plader, der hang på væggene. Så længe at da jeg vendte mig om, sad der tre fyre og kiggede på mig. Jeg kunne næsten gætte mig til, hvad de tænkte. Jeg satte hænderne i siden og kiggede tilbage på dem.
”Tag et billede, det holder længere.” Jeg kunne se, at Harry åbnede munden for at svare mig, men blev i samme øjeblik afbrudt af Louis, der råbte ud fra køkkenet, at der var serveret. Liam og Zayn rejste sig begge med fjogede smil og ventede et par sekunder på, at Harry skulle fortsatte fra, hvor han blev afbrudt. Den omtalte hr. Styles rejste sig og gik hen til mig og lagde armen om mig.
”Nu har du ikke grebet mere end en souvenir eller to, vel?” Kæk som han var, skulle han da lige prøve at få et lille comeback. Jeg greb han om hagen og ruskede blidt i ham.
”Bare rolig krølle, jeg har ikke rørt dine elskede priser.” Jeg snurrede mig ud af hans arme og fulgte efter Zayn og Liam, der grinende gik ud i køkkenet. I køkkenet var Louis, med to fade i hænderne, også på vej ind i spisestuen, som lå lige ved siden køkkenet. Vi fulgte efter ham og stod og beundrede bordet, der stod dækket, med alt hvad hjertet kunne begære.
”Sid ned, sid ned,” opfordrede Louis, da han kom ind med en tekande, der spredte en liflig duft af pebermynte.
”Niall er nok lidt forsinket, men det hele er klar, så vi begynder bare.” Harry tjekkede sin telefon og trak på skulderen, da der ikke så ud til at være nogen besked fra Niall.
Vi satte os alle omkring bordet, og jeg studere det brede udvalg. En stor skål, der bugnede af frisk frugt, stod midt på bordet. Rundt om var der linet op med forskellige former for kager. Chokoladescones, cookies og især fadet med chokoladecupcakes sendte jeg lange blikke efter. Skåle med nødder, diverse snacks og små stykker chokolade var der også. En kande med vand, så det ud til og så selvfølgelig teen. Der blev sendt kager og lækkerier rundt, og alle roste kokkene for resultatet. Et stykke tid senere bippede Liams telefon. Nialls navn lyste op på skærmen, og Liam låste den op for at læse beskeden.
”Han har glemt sit kort, så han spørger om der er nogen, der gider lukke ham ind,” grinte Liam, da han havde læst beskeden igennem.
”Hvad om vi bare lader ham stå dernede lidt? Så husker han nok sit kort næste gang.” Latteren spredte sig, da Harry fremlagde sit forslag til en løsning. Jeg grinte selv med, men rystede på hovedet ad dem. De havde indledt en mindre diskussion om, hvem der var nødt til at gå ned og hente Niall. Det virkede ikke just som om, nogen af dem orkede at flytte sig. Niall, den stakkels dreng, havde bare glemt sit kort. Jeg måtte hellere redde ham.
”Jeg tager en for holdet drenge. Jeg skal nok hente ham.” Jeg drak den sidste slurk te fra min kop og rejste mig fra bordet. De virkede ikke just utilfredse med at slippe for tjansen, og deres opmuntrende udråb og kreative taknemmelighedsfraser fulgte mig ud. Jeg trak hurtigt mine sko på og småløb ned af trapperne. Jeg kunne med det samme se ham, da jeg nåede toppen af den sidste trappesektion. Jeg kom hen til døren og åbnede den for Niall, der stod og gned armene for at holde lidt på varmen i kulden. Ligesom Liam og Zayn havde han også en rygsæk på.
”Hej,” hilste han hæst og gav mig et koldt kram. Havde han stået derude i en time eller sådan noget?
”Hvor længe har du lige stået ude i kulden? Du er iskold.” Jeg samlede hans hænder og foldede mine varme hænder om hans iskolde fingre for at varme dem lidt. Jeg kunne mærke at han rystede let.
”Eh, ikke så forfærdelig længe faktisk. Højst 10 minutter tror jeg. Men jeg har ikke rigtig kunnet få varmen i dag, så jeg har frosset siden i morges.” Jeg rystede på hovedet ad ham og slap hans ene hånd for at trække ham med op ad trappen i den anden. Jeg vidste ikke helt, hvad der gik af mig i det øjeblik. Normalt tog jeg ikke bare sådan folk i hånden, men den dag syntes jeg at være fuldkommen ligeglad med, hvad jeg plejede at gøre. Jeg kunne mærke at Niall fulgte med mig. Da vi nåede 1. sal, var han nået op på siden af mig, men han havde ikke sluppet min hånd. Så vi gik faktisk bare med hinanden i hånden. Lidt sødt. Men også lidt underligt. Men det kunne da ikke være helt galt, når jeg havde kriller i maven. Det virkede slet ikke som mig at gøre det. Vi nåede op til 2. sal og jeg åbnede døren.
”Et styks stivfrossen popsanger som bestilt,” råbte jeg muntert. Jeg hørte latter fra spisestuen og hørte også et grin bag mig. Niall der havde lukket døren efter os, stod ganske rigtigt og grinte hæst ad mig. Jeg rakte tunge af ham og blev så opmærksom på vores hænder som stadig ikke havde sluppet hinanden. Jeg slap hans hånd og begyndte rødmende at tage mine sko af. Jeg skimtede ud af øjenkrogen, at Niall også var travlt optaget af at tage sin rygsæk og jakke af, men jeg vidste ikke om hans røde kinder skyldtes kulden eller rødmen. Da vi begge havde smidt skoene, og han havde hængt sin jakke op, stod vi igen over for hinanden. Jeg bed mig lidt akavet i læben, men jeg mandede mig så lidt op.
”Har du fået varmen igen?” Det var vildt uopfindsomt, men det var det bedste, jeg lige kunne finde på i situationen. Bare den akavede stemning ikke ville følge os resten af aftenen eller fortsætte i det hele taget.
”Jeg fryser stadig, men du hjalp en del. Jeg kunne godt bruge et permanent varmeapparat.” Han havde da vidst fået lidt energi tilbage, som han stod der og charmerede.
”Så må du jo have købt sådan et,” drillede jeg. Han lod som om, han tænkte sig meget grundigt om et øjeblik.
”Jeg tror bare at jeg klarer mig med dig i stedet for. Og hvad med et kram til? Jeg fryser stadig.” Han spredte armene ud til siden og så bedende på mig, men han kunne ikke helt skjule sit brede smil. Jeg sukkede og rystede smilende på hovedet ad ham, men tog de to skridt der var hen til ham og lod ham lægge armene om mig. Jeg var kun et par centimeter mindre end ham, så mit hoved lå i perfekt højde til at ligge på hans skulder. Efter et par sekunder trak vi os fra hinanden, og igen smilede vi begge lidt akavet til hinanden. Vi havde vidst begge nydt det, men det var stadig lidt mærkeligt.
”Vi må nok hellere gå ind.” Jeg nikkede i retningen af køkkenet, og vi gik sammen derind. Her blev vi mødt af gensynshilsner, og mens jeg satte mig ned igen, måtte Niall lige hele bordet rundt til endnu en krammerunde. Så mange kram.
Niall endte på den tomme plads for bordenden, og der blev skænket varm te i hans krus, og fade og skåle med kager og lækkerier gik bordet rundt igen. Vi var endda nødt til at lave en kande te mere. Den varme drik var meget populær, når det var så koldt. Harry forsvandt da også på et tidspunkt i nogle minutter og kom så tilbage og erklærede, at nu havde han tændt op i deres brændeovn, så stuen kunne være dejlig varm, når vi flyttede derind. Og så fortsatte snakken ellers, mens der blev spist lækkerier og drukket te.

***

”Nu kan jeg altså ikke klare at sidde her længere. Jeg får kuller af at sidde ned så længe.” Harry rejste sig op og strakte sig. Der var ingen der protesterede mod afbrydelsen. Jeg havde heller ikke noget i mod at få strakt benene lidt. Vi havde sat der i to timer, efter at Niall var ankommet, så det var vel nok på tide at rykke ind i stuen. Der blev ved fælles hjælp ryddet af bordet, og i løbet af få minutter var det meste pakket væk, og køkkenet var pænt. Vi kunne med god samvittighed søge ind i stuen, hvor ilden knitrede i brændeovnen og havde givet rummet en dejlig varm temperatur, uden at det blev for voldsomt. Harry og Louis forsvandt et øjeblik for at hente en madras, som de lagde ved foden af sofaen, som stod over for fjernsynet. Så var der plads til, at man både kunne sidde i en af de tre sofaer eller på madrassen, hvis man nu var utilfreds med sin plads. Madrassen var dobbelt så tyk som en almindelig madras, så det passede meget godt i højden, i forhold til at kunne se. Jeg var gået hen til brændeovnen for at varme mine hænder, men gik nu tilbage til fjernsynet, hvor drengene stod omkring en hylde med film og kiggede på Netflix samtidig.
”Og nu kommer sandhedens time så,” jeg holdte en lang kunstpause, ”kan vi blive enige om de film vi skal se?” Det viste sig faktisk ikke at være et særlig stort problem. Alle var enige om, at en sjov film var en god start. Let’s Be Cops blev det til. Både Liam og jeg var i den situation, at vi aldrig havde set den før, og da det ligesom var et must, som resten af selskabet mente, så var vi nødt til at se den. Der blev kæmpet om de gode pladser lige foran fjernsynet, men det blev Liam, Zayn og jeg der rendte af med sejren. Harry, Louis og Niall satte sig på madrassen. Niall endte foran mig ude i venstre side, så jeg drillede ham rigtig ved at forskrække ham flere gange under filmen. Harry, som sad i midten, blev også offer for mine drillerier et par gange. Vi havde det hammerhyggeligt. Stemningen var generelt bare rar. Halvvejs gennem filmen gik Harry ud i køkkenet og begyndte at lave aftensmad. Louis var flere gange ude for at hjælpe til, mens resten af os sad og så filmen. Da filmen sluttede, havde en liflig duft nået stuen, og fik tænderne til at løbe i vand. Da maden endnu ikke var helt klar, besluttede vi os for at finde en ny film, vi kunne begynde på, når vi havde spist. Der blev diskuteret og argumenteret for og imod de forskellige genrer. Jeg var selv meget imod gysere. Jeg hadede gysere. Virkelig meget. Så var det ligesom sagt. Liam smed til sidst trumfen og foreslog en Disneyfilm. Hvorfor ikke? Alle elskede da Disneyfilm? Og det virkede da også sådan på folk.
”Så stemmer jeg for Løvernes Konge,” bekendtgjorde jeg, ”den har jeg ikke set i en evighed.” Liam lyste op i et stort smil.
”God ide. Den er jeg med på!” Så havde jeg altså Liam på mit parti. Zayn gav også sit besyv. Han ville også gerne se Løvernes Konge. Louis og Niall kun godt fornemme hvor det hele førte hen. De snakkede lavmælt sammen et øjeblik.
”Vi tør ikke sige jer imod. Vi vil også gerne se Løvernes Konge, men kun på én betingelse.” Louis stak en finger i vejret. Sådan en lille handelsmand han pludselig var blevet.
”Vi skal se en gyserfilm senere,” fortsatte Niall, ”for det vil vi nemlig se.” Pokker tage de knægte. Så begyndte forhandlingerne. Først nægtede vi, så nægtede de, og så blev der handlet frem og tilbage med antallet af film, der måtte vælges, og genrene, filmene måtte høre inde under. Jeg kunne godt fornemme, at jeg ikke kom uden om en gyserfilm, så jeg gav den gas med at få så meget kredit for mine kommende lidelser som muligt. Jeg ville nok ikke få sovet ret meget de næste par dage.
”Hvis vi ser Løvernes Konge OG en kærlighedsfilm, så kan vi vel godt tage jeres dumme gyserfilm bagefter.” Jeg var blevet en rigtig lille businesswoman, og jeg satte hænderne i siden for at demonstrere, at jeg forventede et ja. Louis og Niall stak hovederne sammen og vendte sig så om mod os igen.
”Vi accepterer forhandlingsbetingelserne.” Louis så enormt alvorlig, som han stod der og pustede sig op. Ret nuttet faktisk. Som den lille fårekylling fra Mulan. Emneskift much.
”Godt i er blevet enige. Har i tid til at spise nu?” Harry stod i døren ud til køkkenet og grinte ad vores forhandlinger. Der var ingen uenighed. Den lækre duft talte for sig selv. Vi gik med ud i køkkenet og videre ind i spisestuen, hvor vi blev mødt af et yderst indbydende syn. Burgere! Der duftede lækkert, og snart havde alle sat sig om bordet. Harry præsenterede udvalget af drikkevarer som en sand kok og hentede øl og andre alkoholiske drikke. Jeg holdte mig til det lette, jeg brød mig ikke rigtig om at være fuld. Jeg elskede dog lemonade med lidt alkohol i. Det var nemt at få fat i, og man skulle drikke enormt meget, før man blev fuld af det. Endnu en gang gik der skåle og tallerkener rundt med tilbehør til den helt perfekte burger. Snakken gik muntert ved bordet, mens de lækre burgere blev spist. Også her blev kokkene rost til skyerne. Da der ikke var mere plads i maverne, blev der ryddet af bordet og pakket væk i køkkenet, og vi flyttede ind i stuen. Imens Liam fandt Løvernes Konge på Netflix, blev der lavet popcorn og stillet chips, slik og chokolade frem. En balje med is holdt alle vores drikkevarer kolde og stod for enden af sofaen, så den var nem at komme til. Jeg gik med Zayn ind på et af gæsteværelserne og hentede tre dyner. En til mig, en til Zayn og den sidste til Niall. De andre drenge var nogle vikinger og var mere til tæpper. Det var blevet helt mørkt udenfor, så vi måtte have lyset tændt, mens vi gjorde klar med snacks og fandt tæpper og dyner frem. Niall havde gjort krav på den bedste sofa til sig selv, og på trods af flere protester lagde han sig bare bedre til rette. Jeg havde været ude og hente den sidste pose popcorn i mikroovnen, så jeg var selvfølgelig den sidste, til at skulle have en plads. Zayn, Louis og Liam havde indtaget madrassen og lå hulter til bulter som et par kludedukker. Harry stod med hænderne i siden og diskuteres med Niall, der grinende nægtede at flytte sig. Hans hæse grin lød ret sjovt. Sådan gik det jo, når man var syg. Det gik tit ud over stemme. I hvert fald morede han sig kosteligt, mens Harry var svært utilfreds. Rent kaos, men meget hyggeligt kaos hvis jeg selv skulle sige det. Jeg gik hen til bordet og stillede skålen med popcorn fra mig. Så gik jeg hen og tog den dyne, jeg havde forladt i en af lænestolene i hyggekrogen og gik hen til sofaen, hvor Niall lå.
”Vi kan gøre det på den nemme måde eller på den svære måde. Enten gør du plads, eller også så sætter jeg mig på mig. Det er helt op til dig.” Han lignede en, der skulle til at protestere i et par sekunder, men han gav så sukkende op og trak benene til sig. Jeg satte mig smilende ned i skrædderstilling og lagde dynen i skødet. Harry måtte tage til takke med en af de andre sofaer, og Liam blev træt af Louis og Zayn, der vidst ikke kunne opføre sig ordentligt, og han flyttede også op i en sofa. Vi satte filmen i gang, og det var et meget godt valg, jeg havde taget med hensyn til valg af film. Der var en del musik og sang i Løvernes Konge, og de fem fyre i selskabet gav den gas med sange, parodier og imitationer under hele filmen. Det var vildt sjovt. Især når Niall gav sit besyv med i puljen med sin hæse stemme, der knækkede på de høje toner. Det grinte vi alle sammen ad længe, efter at han var stoppet. Der blev konsumeret popcorn og snacks til den helt store guldmedalje. Popcornene var især populære hos Niall og jeg, og for at den ikke skulle sendes frem og tilbage mellem os hvert andet sekund, rykkede jeg i stedet over til ham. Vi havde ellers siddet med benene ind mod midten, men det fandt vi hurtigt ud af var meget upraktisk. Da vi blev trætte af at spise popcorn, havde jeg ikke rigtig lyst til at flyttet mig. Så jeg blev bare siddende. Niall havde lagt sin arm op på sofaens ryglæn, og jeg var stærkt fristet til at læne mig op af ham. Jeg følte mig pludselig rimelig træt. Lidt alkohol ville måske kvikke mig lidt op. Jeg lænede mig indsmigrende op ad Niall og smilede strålende til ham.
”Vil du være en skat og tage en limonade til mig?” Jeg vidste, at han ikke kunne modstå, og han rakte ganske rigtig ud efter en flaske til mig. Men han holdt den uden for min rækkevidde. Forbandet. Hvad var han nu ude på?
”Ej please Niall, kom nu bare med den,” bad jeg. Jeg orkede ikke at slås med ham lige nu. Stadig med armen strakt så jeg ikke kunne nå den, lænede han sig lidt tættere på mig.
”Næh det synes jeg ikke lige, at jeg gider.” Han var da egentlig bare lidt for træls nu. Og ret tæt på. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke var hans nærvær bevidst. Jeg lænede mig lidt væk fra ham og lagde armene over kors, for at lade som om jeg surmulede. Der gik nok 20 sekunder, så rykkede han lidt tættere på og lagde armen om min skulder med min lemonade i hånden. Jeg tog den og lagde hovedet på hans skulder.
”Taak,” hviskede jeg og trak lidt på a’et. Så fik jeg endelig min lemonade.
”Er det den eneste tak man får?” Han kiggede mig i øjnene med et fjoget smil, da jeg satte mig op for at se på ham. Jeg kiggede tilbage på ham og løftede øjenbrynene. Hvad var han lige ude på? Var der noget jeg ikke fangede her? Jeg rynkede brynene og så spørgende på ham. Han trak det lidt ud og lod til ikke at kunne beslutte for, så jeg prikkede til ham for at få tungen lidt på gled. Han tog hånden op til sin hage op bankede let sin pegefinger på sin kind. Først forstod jeg ikke noget, men så fattede jeg det pludselig. Så jeg skulle give ham et lille kindkys? Det var da ikke så svært. Jeg kunne have nævnt en del ting, der kunne have været værre. Jeg tog fat om hans hage og gav ham et let kys på kindbenet.
”Sådan. Det skulle vidst være passende så.” Jeg lagde mit hoved tilbage på hans skulder og pakkede dynen tættere om mig. Da filmen sluttede, var jeg nødt til at træde af på naturens vegne, så jeg fik Zayn til at vise mig toilettet. Så vidste jeg også, hvor det var. Eller det ene af dem. Jeg fik at vide, at der var tre. Stor lejlighed, mange toiletter. Gav vel god mening. Jeg gik tilbage til stuen og sluttede mig til selskabet, der diskuterede hvilken gyserfilm, vi skulle se. Jeg så også at Zayn have sneget sig op i sofaen, så jeg måtte sidde mellem ham og Niall. Dummernik. Hvorfor tog han al min plads? Liam og Harry sluttede sig til Louis på madrassen og arrangerede puder op mod sofaen og pakkede sig ind i deres tæpper igen. Jeg gemte mig næsten under min dyne og lod kun mit hoved stikke ud. Jeg kunne bare godt mærke, at jeg slet ikke var klar til den gyserfilm. Men var der nogen, der tænkte på lille skrækslagne Ella? Næh. Så mens jeg sad og overvejede, hvad jeg ville skrive i mit testamente, gik en Paranormal Activity-film i gang. Spørg ikke hvilket nummer. Jeg var ligeglad. Det skulle bare overstås. Allerede et kvarter inde i filmen var jeg skrækslagen. Og netop som jeg troede, at det hele ikke kunne blive værre, kom der det vildeste jumpscare. Jeg skreg og dykkede i sikkerhed under min dyne. Jeg mærkede en arm rundt om min ryg og gættede på, at det var Niall.
”Du kan godt komme frem nu.” Harry stemme lød fjern inde fra dyneslottet, og jeg stak hovedet ud. Det fortrød jeg hurtigt. Det var slet ikke forbi endnu, og jeg måtte trække dynen op foran ansigtet. Jeg tror måske jeg skreg. Eller måske var det bare en meget lidende lyd. Nialls hånd strøg mig forsigtigt på ryggen og beroligede mig lidt. Jeg gav op på filmen og blev nødt til at koncentrere mig om noget andet. Derfor lænede jeg mig over mod Niall, og jeg mærkede hans arme omkring mig under dynen. Det var faktisk super praktisk med to store dyner, der skjulte det hele lidt. Ikke fordi jeg på den måde havde noget at skjule, men jeg ville gerne lige finde ud af, hvor der foregik mellem Niall og jeg, før noget slap ud. Nialls arme lå sådan rundt om min mave, og jeg besluttede mig for at tage et skridt og se hvilken reaktion, det ville fremkalde. Jeg lagde mine hænder oven på hans og flettede min fingre ind mellem hans. Det havde han vidst ikke noget imod. Han gjorde i hvert fald ikke modstand. Tværtimod. Jeg smilede for mig selv og glemte i det øjeblik, hvad der kørte på fjernsynet og så op på filmen, som igen var midt i en møgskræmmende scene. Jeg klemte øjnene i og holdte stramt fast i Nialls hænder. Møgfilm. Kunne vi ikke bare stoppe den der? At dømme ud fra drengenes højlydte grin, var det vidst ikke en af mine muligheder. Jeg trak vejret dybt og prøvede at få lidt styr på mig selv. Sådan fortsatte jeg hele filmen igennem. Jeg kiggede frem i håb om at det snart var slut, konstaterede at filmen stadig var i fuld gang, og så kunne jeg hurtigt kigge væk igen. De sidste 20 minutter eller deromkring, lå jeg bare i Nialls arme og studerede ham, mens han så filmen. Han var nu egentlig meget sød. Og han gav mig kriller i maven. Nogle gange kiggede han ned, og vores øjne mødtes. Endnu mere kriller i maven. Det var lige før, jeg ikke kunne løsrive mig fra hans havblå øjne igen. De var bare så klare. Og flotte. Kriller overload i maven. Hvad gik der lige af mig? Jeg havde stillet mig selv det spørgsmål mindst 12 gange den dag. Ligesom de andre gange havde jeg heller ikke noget svar der. Og det var sikkert dumt at gøre mig særlig store forhåbninger om, at det ville udvikle sig til mere. Han havde jo trods alt muligheden for langt højere standarder, end det lave niveau jeg kunne præstere. Da filmen endelig lakkede mod sin ende, og rulleteksterne dukkede op på skærmen, lå jeg og døsede i Nialls arme. Mine øjne var lukkede, og jeg følte mig søvnig, men jeg sov ikke. Jeg hvilede mig bare. I det fjerne hørte jeg nogle rejse sig, og lyden fra fjernsynet stoppede.
”Hvor er Ella henne?” Louis’ stemme lød lidt fjern. Jeg var vidst pakket rimelig godt i dynen. Jeg kunne mærke, at Niall rørte lidt på sig og trak den ene hånd ud.
”Hun er lige her.” Hans stemme lød lidt højere, men jeg lå også op af hans brystkasse, så det var nok derfor. Han pegede nok på mig i det øjeblik. Et par sekunder senere blev dynen fjernet, og jeg kunne, med min øjne der stadig var lukkede, fornemme, at der stod en mindre forsamling og kiggede på mig. Jeg åbnede øjnene og blinkede et par gange for at vænne mig til lyset, der var blevet tændt. Jeg rødmede uden tvivl. Jeg var sikkert tomatrød i bærret. Pinligt.
”Nå så der er lidt amoriner i luften, hva’?” Zayn grinte ad Liam, og jeg forberedte mig mentalt på alle de jokes, det ville skabe.
”Altså jeg kunne ligesom ikke rigtig se den film, i havde valgt, så et eller andet skulle jeg jo ligesom give mig til.” Jeg satte mig op og fjernede en tot hår fra mit ansigt. Jeg bed mig i læben men kunne ikke lade være med at smile.
”Nu er det i hvert fald overstået. Så nu må du vælge, den næste film vi skal se.” Louis gestikulerede hen mod fjernsynet og så en smule opgivende ud. Han skulle virkelig glæde sig til den næste film. Det skulle være en ultra sukkersød kærlighedsfilm, der rigtig kunne gå dem på nerverne.
”Harryyy! Sætter du lige Love Actually på for mig, darling?” Jeg vinkede til Harry og tog Zayn, der sad og grinede opgivende, om hagen.
”Så kan i lære det alle sammen, ja i kan så,” sagde jeg og klappede ham blidt på kinden. Jeg gengældte alle deres lidende blikke med strålende smil og grinede lystigt, mens Harry langsomt fandt filmen frem på Netflix. Det var da en god midnatsfilm. Zayn og Louis indtog til denne film madrassen, og Liam og Harry gjorde igen krav på en sofa hver. Det efterlod Niall og jeg i vores egen sofa. Så var der da godt med plads. Filmen startede, og denne gang var det Nialls tur, til at lægge hans hoved på min skulder. Han blev mere og mere sløv, og til sidst fik jeg ham til at lægge hovedet på en pude på mit skød. Han døsede hen og vågnede op igen gennem første halvdel af filmen, som jeg optaget fulgte med i. Fraværende som jeg var, var jeg ubevidst begyndt at lege med Nialls hår. Jeg kørte fingrene gennem det lyse hår, hvis naturligt mørke lokker var begyndt at gro ud. Der var i hvert fald et par centimeter mørkt hår. Det klædte ham. Men ærligt talt så kunne jeg forestille mig, at alt ville klæde Niall. Efter næsten en halv time hvor jeg legede med hans hår, lagde jeg blot hånden på hans kind og bevægede min tommelfinger i små cirkler. Det havde vidst en meget sløvende effekt på ham, for hans øjne var tungt lukkede, og han trak vejret dybt og regelmæssigt. Ved filmens slutning sad jeg med følelser, der var ved at kamme over, selvom jeg havde set filmen et utal af gange før. Den ramte bare lige i øjet hver gang. Der kom langsomt liv i Niall, og jeg så et øjeblik ind i hans sløve øjne.
”Nu skal du altså også i seng,” hviskede jeg og pegede mod gæsteværelset. Han skulle lige til at protestere, men han nikkede så opgivende. Klokken nærmede sig 02, så det var vel et fint sted at stoppe. Han var trods alt syg. Vi rejste os op, og jeg fulgte ham ind på gæsteværelset. Jeg hentede hans taske for ham og gav ham 10 minutter, hvor han kunne gøre sig klar til at sove. Nu kom min indre mor frem, og jeg skulle sørge for at han rent faktisk sov, når jeg forlod ham. Jeg bankede let på døren og åbnede den, da jeg hørte et hæst ’kom ind’ fra den anden side af døren. Han lå puttet i sin dyne og så dødtræt ud. Han klappede opfordrende på sengekanten ved siden af sig. Jeg gik hen og satte mig ved siden af ham. Han så ret lille ud i den store dobbeltseng. Jeg strøg ham over kinden og tog hans hånd.
”Nu skal du altså sove. Du er stadig syg, så du skal have en masse hvile.” Jeg pakkede dynen tættere omkring ham.
”Får jeg et godnatkys?” spurgte han søvnigt men med et humoristisk strejf. Jeg prikkede ham på næsen.
”Jeg vil ikke være sengeliggende den næste uge, fordi du har smittet mig. Du må nøjes med et kram, okay?” Den sidste stavelse druknede i Nialls arme, og han gav mig et varmt kram.
”Har du så i det mindste lyst til at sove her hos mig? Jeg har ikke lyst til at være alene.” Niall så bedende på mig. Jeg kunne bare ikke få mig selv til at sove med en person, jeg næsten ikke kendte. Selv om jeg nok inderste havde lyst til bare at gøre det. Jeg kunne bare ikke.
”Du er stadig halvsyg, så du har brug for hvile. Du må heller ikke smitte mig.” Jeg klappede ham blidt på kinden og følte mig virkelig ond, da jeg så det skuffede udtryk i hans øjne. Jeg rejste mig og gik ud i stuen, hvor drengene havde startet et spil Fifa op og højlydt diskuterede, om hvorvidt der havde været hjørnespark eller ej.
Jeg listede hen og satte mig på armlænet ved siden af Zayn, der sad og kiggede på Louis og Liam, der var i gang med en kamp mod hinanden. Liam sad ved siden af Zayn, og ved siden af Liam sad Louis. Harry havde indtaget madrassen ene mand og sad op ad Louis’ ben. Jeg prøvede at følge med i spillet, men jeg blev trukket ud af min koncentration, da Zayn trak mig ned på hans skød.
”Nu er det altså min tur til lidt opmærksomhed. Jeg fandt dig altså først. Men du har bare kærestet rundt med Niall hele dagen.” Var alle bare skøre i den her lejlighed? Jeg kærestede altså ikke rundt med Niall. Vel? Nej jeg gjorde altså ikke. Jeg lagde armene over kors og surmulede.
”Jeg kærester aldeles ikke rundt med Niall. Hvad skulle han lige se i mig? Han har vel bare haft brug for lidt ekstra omsorg, fordi han er syg?” Jeg rystede på hovedet ad Zayns latterlige antagelse og satte mig til rette oven på ham, så jeg sad med ansigtet vendt mod fjernsynet og ryggen mod Zayn. Nu gad jeg ikke snakke mere om det. Nu ville jeg prøve at finde hoved og hale i det der Fifa-halløj. Det var altså lidt for entusiastisk at håbe på at være noget for en kendt stjerne som Niall.
”Løgner.” Zayn lagde sin hoved ind over min skulder og lagde armene rundt om mig. Hvad var det han prøvede på? Jeg rullede øjne ad ham og trak ham i næsen.
”Hvad ville en som Niall i det hele taget se i en kedelig tøs som mig?” Jeg havde ikke lagt mærke til at resten af flokken, der havde været meget travlt optagede af Fifa for et øjeblik siden, pludselig fulgte vågent med i, hvad der blev sagt. Jeg kiggede rødmende ned på mine hænder. Det kunne jeg vidst ikke have sagt ret meget højere..
”Du er da ikke kedelig, Ell. Vi synes du er meget spændende,” sagde Louis og pegede på mig med sin kontroller. Liam nikkede bekræftende og rodede i mit hår.
”Vi kan såmænd meget godt lide dig. Nogle bedre end andre selvfølgelig.” Harry klappede mig på hånden og blinkede skælmsk til mig. Jeg smilede stadig lidt rød i kinderne til ham og trak forsigtigt i hans hår.
”Jeg kan også næsten godt lide dig, Krølle.” Jeg havde genvundet lidt selvtillid og prøvede at redde mig selv ud af situationen ved at skifte emnet over på ham i stedet. Harry spillede en scene og lod som om, han blev meget forarget, over det jeg havde sagt. Jeg morede mig kosteligt.
”Er der så nogen, der gider at vise mig, hvordan det der forbandede Fifa fungerer, for jeg fatter det virkelig ikke?” Jeg skiftede brat emne, og der blev stille et par sekunder. Louis var den første der reagerede ved at række mig sin kontroller.
”Du kan spille mod Harry, så har du i det mindste en nogenlunde chance.” Liam smed sin controller ned i skødet på Harry, der tog den med en forarget mine. Han var da en rigtig lille primadonna-skuespiller her til aften. Han gik ud af det halvfærdige spil, som Louis og Liam havde været i gang med, og startede et nyt. Jeg koncentrerede mig, så godt jeg kunne, om at huske alle de ting jeg fik at vide, men da vi gik i gang, havde jeg glemt, hvad halvdelen af hvad knapperne gjorde. Det blev en let sejr for Harry, der rigtig skulle vigte sig og hoverede, indtil jeg stak en fod i nakken på ham. Så kunne han pludselig holde munden lukket.
”Jeg tror lige, jeg sidder over en omgang eller to. Så kan jeg lige se lidt på, hvordan man gør.” Jeg gav controlleren til Zayn, der var den næste til at spille mod Liam. Zayn havde stadig ikke flyttet sig, og da spillet skulle til at begynde, lagde han armene om mig igen og havde hovedet ved siden af mit. Det var egentlig ret hyggeligt at sidde i armene på nogen, men egentlig også lidt forkert. Var det okay at sidde sådan her sammen med Zayn, når jeg for få timer siden havde sat sådan med Niall? Og lå der overhovedet noget i det? Zayn virkede ikke til at ville mere end at lege hængetræ, så jeg besluttede mig til sidst for, at jeg lige så godt kunne gøre mig det behageligt. Han var måske bare typen, der var mere til kontakt. Whatever. Det var egentlig også meget hyggeligt at have et så tæt forhold sin en af sine bedste venner. Jeg holdte godt øje med Zayns hænder på controlleren og skærmen for at prøve at fange sammenhængen i spillet, og efter omkring 3 spil forsøgte jeg at få revanche mod Harry. Det gik lidt bedre denne gang, men jeg tabte stadig. Lidt surt. Controllerne gik på omgang, og jeg blev lidt bedre, for hver gang jeg spillede, indtil jeg kun tabte med et mål mod Harry. Der var klokken også blevet mange, så jeg stoppede, mens legen endnu var god, og besluttede mig for bare at kigge på. Jeg lænede mig tilbage mod Zayn og diskuterede grinende med, når der var uenighed, om hvorvidt der havde været straffespark, eller om der skulle have været gult kort. Spillet havde åbenbart aldrig ret. Der var altid en eller andet grund til, at det var forkert. Vores lille Fifa-mesterskab fortsatte, til klokken nærmede sig 04. Mine øjne blev tungere og tungere, og de gled til sidst i. Drengenes stemmer og lyden fra fjernsynet lød mere og mere fjern, til den til sidst blev til en summen i baggrunden. Efter et par minutter sov jeg som en sten i Zayns arme.

****

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...