Surviving Christmas - {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 31 dec. 2016
  • Status: Færdig
Julen er tiden for kærlige klem og flygtige kys under misteltenen. Tiden man tilbringer, med dem man holder allermest af.
Ella bor i en lejlighed midt i London, og hun har alting tæt omkring sig.
Tilværelsen er ensartet og sommetider kedelig, men det skræmmer ikke Ella, som er fuld af gå-på-mod.
Livet ruller af sted i sin vante rytme, indtil kalenderen rammer 1. december.
Hvad sker der, når Ellas moster skaffer backstagepas til en One Direction-koncert?
Herfra tager det fart, og Ella hvirvles ind i en ny og hektisk verden, der er noget så forskellig fra hendes egen. Følelser opstår, venskaber vil blomstre, men ingen har magten over fordærvelsen. Kan Ella holde balancen, eller må hun sande et nederlag?
Julen er miraklernes tid, og måske er det Ellas tur til at opleve julemagien.
Læs med i Surviving Christmas, og tag del i magien.

19Likes
61Kommentarer
27150Visninger
AA

7. 5. december

 


***

Ellas synsvinkel:

Jeg vågnede frisk og veludhvilet op, inden mit vækkeur skulle ringe. Et helt kvarter fandt jeg ud af, da jeg tjekkede klokken på min telefon. 7.43. Mine tæer var iskolde, fordi de havde stukket ud under dynen. Jeg trak dem til mig, så de kom ind i den varme hule, der var opstået, efter at jeg havde ligget og opvarmet sengen hele natten. Jeg sparkede lidt med benene for at få blodcirkulationen i gang, så jeg kunne få varmen, men selv efter min lidt alternative morgengymnastik var det hundekoldt, da jeg slog dynen til siden. Jeg måtte hoppe fra fod til fod, mens jeg trak i tøjet. Som altid når jeg skulle på arbejde i Zara, var tøjet fra selve butikken for at brande tøjet. Jeg lagde en let makeup og satte håret op i en hestehale. Så var der ikke andet for end at sætte kursen mod køkkenet. Den sædvanlige morgen-rutine var egentlig hurtigt overstået, så jeg havde fin tid til at pusle lidt rundt i lejligheden og rydde lidt småting op her og der. Stuen var egentlig altid pæn og ryddelig, men jeg havde efterladt et glas og et tæppe, der lå og flød, så det fik jeg også lige fjernet. Da der igen så fint ud, svansede jeg ud på toilettet og børstede mine tænder grundigt, inden jeg skulle ud ad døren. Jeg trak i en varm vinterjakke og et blødt tørklæde ude i gangen. Mine gode sneakers tog jeg også på, og så var jeg klar til afgang. Jeg tog min skuldertaske på og låste døren efter mig, da jeg var kommet ud. Ned ad trapperne gik det og så ud i den friske morgenkulde.

***

Jeg skubbede døren ind til Zara op og trådte indenfor. Min kollega og chef, Jessica, stod bag disken og var ved at gøre kassen klar til dagens salg. Hun mødte mig med et smil og et ’godmorgen’, som jeg gengældte, inden jeg gik ud bagved for at hænge min jakke og mit tørklæde. Jeg gik ud i selve butikken igen og placerede mig ved disken for at afvente ordrer fra Jessica. Hun gjorde hurtigt sin opgave færdig og vendte sig så mod mig.
”Det ville være super, hvis du kunne begynde med, at tjekke om alle omklædningsrum er blevet tømt i går, og om alt tøj er foldet pænt sammen.” Hun pegede først mod omklædningsrummene og derefter ud mod den forreste del af butikken. Fordi jeg vidste jo slet ikke, hvor omklædningsrummene var efter at have arbejdet der i næsten 2 år. Det var en spøg, der kørte mellem flere af os, der arbejdede i Zara, at lade som om andre ikke vidste, hvor alting var. Det gav ligesom lidt krydderi til den nogle gange lidt kedelig arbejdsdag eller blot et godt grin mellem kollegaerne.
”Hav især fokus på udstillingsbordene og tjek mannequinerne efter i sømmene,” formanede hun, netop som jeg havde vendt mig om for at gå hen til omklædningsrummene. Jeg løftede min hånd lidt over min skulder for at vise, at jeg havde forstået.
”Skal jeg nok.” Svaret blev nærmest kastet over skulderen, før jeg forsvandt om hjørnet ind til prøverummene. Jeg tjekkede de ti prøverum for tøj men fandt ikke andet end to glemte bøjler fra dagen før. Dem tog jeg under armen og gik ud i baglokalet med, før jeg gik ud i selve butikken for at tjekke det hele igennem for diverse små skønhedsfejl. Jeg startede med at kigge alle mannequinerne efter og rettede lidt på nogle smykker, og en bluse der sad lidt skævt. Det tog ikke ret lang tid. Der var kun otte mannequiner, så jeg var snart i gang med at tjekke hele butikken igennem for at rette alle bøjler med tøj, stativer og bunker af tøj. Jeg flyttede rundt på en del bøjler, for at det hele kunne se pænt og ligeligt fordelt ud. Denne opgave tog til gengæld en del længere tid end de første opgaver. Der var mange småting, der skulle se pæne ud og stå ordentligt, så de sidste 10 minutter inden vi åbnede, måtte jeg sætte lidt speed på for at nå hele vejen rundt. Heldigvis stod det hele klart et minut før tid, så da klokken slog 10 præcist, stod jeg klar bag disken. Nærved og næsten slog ingen mand af hesten.
Jessica slog dørene op, og en ny arbejdsdag kunne tage sin begyndelse.

***

”Så må du have en god dag,” sagde jeg smilende til den sidst kunde, der også ønskede mig en god dag med et ’tak og i lige måde’, før hun gik ud ad butikken. Jeg lænede vægten mod disken, trak vejret dybt og pustede langsomt ud. Jeg prøvede at slappe af i kroppen, så godt jeg kunne, men jeg kunne mærke et konstant træk i nakken, der brændte som ild mellem mine skulderblade og op i selve nakken. Jeg havde vidst ikke været særlig god til at passe på mig selv i dag. Jeg havde løftet en del tunge kasser og ikke stået ordentligt, mens jeg betjente de lange køer af kunder. Jeg gned lidende min nakke, mens jeg påkaldte mig Jessicas opmærksomhed:
”Lukker vi ned for i dag? Det ser ikke ud til at der kommer flere.” Jeg pegede ud i det begyndende mørke. Det var helt vildt, så tidligt det blev mørkt her i december.
”Jo lad os bare gøre det.” Jessica nikkede og begyndte at rydde prøverum for tøj, der var blevet efterladt i løbet af dagen, mens jeg gik hen og lukkede døren. Jeg trykkede derefter på knappen, der fik de der plastikgardiner, eller hvad man nu lige skulle kalde dem, til at rulle ned foran vinduerne. Jeg havde som sagt næsten arbejdet der i et år, men jeg havde aldrig fået et navn på de tingester.
Jessica og jeg gik i fællesskab resten af butikken igennem og talte kassen op, inden vi begge kunne se en ende på en lang og hård arbejdsdag. Det havde været ekstra krævende i dag, fordi en af vores kolleger der skulle have været på arbejde, som havde meldt sig syg sammen morgen. Så der havde været lidt underbemanding i forhold til den normale mængde af kunder på en typisk fredag. Heldigvis var de fleste kunder meget søde og tålmodige, så næsten alle var gået fra butikken med et smil. Jessica og jeg gik sammen ud i baglokalet og tog jakker, og for mit vedkommende – tørklæde, på inden vi gik ud af bagdøren og låste af efter os. Arbejdsdagen var officielt slut, og jeg var hundrede procent parat til at komme hjem og slappe lidt af.
”Tak for i dag, Jess. Vi ses vel igen på mandag?” sagde jeg, lige inden vi splittede op.
”Ja det gør vi da i hvert fald! Og selv tak,” svarede hun samtidig med at hun lukkede hendes bildør op og lagde sin taske ind på passagersædet.
”Jeg vinkede smilende, inden jeg vendte rundt og gik hen ad Londons travle gader. Jeg stak mine høretelefoner i ørerne og satte et godt nummer på. Det gav lidt energi til at klare gåturen hjem. Jeg havde kun gået få minutter, da min telefon ringede. Jeg tog telefon op af lommen og så, at der stod ’Zayn’ på min skærm. Jeg trykkede hurtigt på besvar opkald.
”Hej Zayn.” Det var faktisk lidt småakavet at gå på åben gade og snakke til en person, der ikke fysisk var til stede.
”Hey Ell! Jeg tænkte på, om du ikke havde lyst til at komme til drengenes koncert her i aften?” blev der sagt i den anden ende af røret. Jeg følte mig smigret. De inviterede mig med til endnu en koncert. Det måtte da i hvert fald betyde, at de ikke var blevet trætte af mig endnu. Det blev de forhåbentlig ikke lige først foreløbig. Jeg kunne såmænd allerede meget godt lide de her fyre.
”Hmm det vil jeg da gerne. Hvornår er det? Jeg er nemlig på vej hjem fra arbejde, så jeg havde håbet på, at kunne slappe lidt af i dag.” Jeg krydsede fingre for, at det ikke var alt for tidligt. Klokken var omkring 16.30 og jeg ville gerne både slappe lidt af og med til koncerten. Jeg fik svar med det samme.
”Altså koncerten starter kl. 19, men hvis du gerne vil sige hej til drengene, inden de går på, og helst vil undgå alt for meget kaos udenfor, så tænkte jeg, at du kunne komme ca. 18.15. Selvfølgelig kun hvis det passer ind.” Det passede perfekt. Jeg kunne sagtens nå at slappe af en god times tid, inden jeg skulle mødes med drengene til koncerten. Det lød også som en rigtig god ide at spendere sin fredag aften ude for en gangs skyld. Jeg havde ikke rigtig været ’ude’ det sidste lange stykke tid. Der havde simpelthen bare ikke været tid eller overskud. Men den her mulighed var simpelthen for god til at lade passere.
”Det vil jeg rigtig gerne!” fastslog jeg, ”men hvordan kommer jeg ind? Jeg har intet backstagepas og heller ingen billet,” fortsatte jeg lidt halvbekymret. Det var en mindre detalje, jeg ikke lige havde tænkt på. Heldigvis smeltede alle bekymringerne bort ved Zayns næste ord:
”Bare rolig det har vi styr på. Du skal bare møde op, så får vi nogen til at hente dig,” forsikrede han, ”du skal nok komme ind. Tænk ikke mere på det.”
Jeg smilede for mig selv. Selvfølgelig havde de styr på det hele. Det var deres koncert, så de kunne vel egentlig gøre, hvad de ville. Jeg glædede mig allerede.
”Det lyder super Zayn! Jeg mødte min moster omme ved en lille bagdør ved jeres sidste koncert. Skal jeg bare vente der igen?”
Jeg var et meget organisereret menneske og var nødt til at have styr på det meste, så jeg kunne lige så godt spørge nu, i stedet for at gå i panik senere i aften.
”Jeg tror godt jeg ved hvilken bagdør, du snakker om,” svarede Zayn, ”så det lyder meget fint, hvis du venter der. Jeg kommer højst sandsynlig og henter dig, men ellers så beder jeg en vagt om at finde dig,” lovede han. Jeg nåede døren ind til mit lejlighedskompleks og skubbede taknemmeligt døren op, samtidig med at jeg svarede Zayn.
”Det lyder perfekt! Så ses vi jo lige om lidt.” Op ad trappen gik det med langsomme og trætte skridt.
”Ja vi gør så,” svarede Zayn, ”Vi ses,” afsluttede han, før vi begge lagde på. Jeg gik op ad de sidste otte trin og låste med trætte bevægelser min dør op. Jeg vrikkede mig ud af min sko og smed jakke og tørklæde over en stol i gangen. Så gik jeg ellers ind og forberedte mig på en times ekstrem afslapning, inden det skulle gå løs igen i aften.

***

Jeg havde netop lagt en sidste hånd på min makeup, da alarmen, jeg havde sat, ringede for at minde mig om, at jeg snart skulle afsted. Jeg havde virkelig udnyttet den time, jeg havde til at slappe af i. Jeg havde puttet i sofaen med varm mad og et blødt tæppe. Derefter havde jeg lige en halv time til at gøre mig præsentabel og komme ud ad døren. Sorte jeans og en løs sort langærmet trøje med snører foran. For anden gang den dag trak jeg i jakke og tørklæde, men jeg hoppede denne gang i et par sorte ankelstøvler med hæl, fordi jeg lige var i stemning til at se lidt pæn ud. Jeg låste døren efter mig, da jeg gik ud, og svingede min skuldertaske over skulderen mens jeg gik ned ad trappen. Jeg stak mine høretelefoner i ørerne og begyndte at gå med raske skridt mod samme arena, som første gang jeg skulle mødes med Ann. Turen tog ikke ret lang tid, så jeg sendte en besked til Zayn, et par minutter før jeg var fremme. Jeg følte mig rimelig frossen efter den forholdsvis korte gåtur, så jeg krydsede fingre for, at jeg ikke skulle stå og vente alt for længe. Heldigvis blev døren åbnet, da jeg var et par meter derfra, og Zayn stak hovedet ud.
”Skynd dig lidt! Det fryser jo mindst 10 grader!” Han gnubbede sine arme. Jeg grinte og sendte ham et stort smil.
”Hvad har du at brokke dig over? Du har været ude i 45 sekunder,” svarede jeg tilbage, samtidig med at jeg nåede hen til døren og blev trukket ind i varmen til et kram.
”Brrr! Mind mig om at tage noget mere tøj på fra nu af.” Han fortsatte med at gnide sin arme. Han var da vidst lidt en tøs.
”Pivskid,” mumlede jeg halvhøjt og prøvede at holde mit fjogede smil tilbage. Jeg fejlede. Jeg mødte Zayn sure grimasse med et blændende smil og indestængt latter.
”Vogt dig for mine ord! En dag tager jeg hævn for din manglende humanitet!” Han svor sin hævn, mens jeg bare grinede af ham.
”Jeg glæder mig allerede, Malik.” Jeg rakte grinende tunge ad ham. Lidt kæk måtte man godt være om fredagen. Han satte en fornærmet mine op og stoppede endelig sit energiske forsøg på at få varmen tilbage. Jeg lagde faktisk først i det øjeblik mærke til, at jeg frøs som bare pokker. Mine fingre var stivfrosne, og jeg kunne ikke rigtig mærke mine tæer. Mens vi havde diskuteret og snakket frem og tilbage, var vi nået igennem en del gange. Som ved et trylleslag dukkede et velkendt lokale op for enden af gangen, da vi drejede om det sidste sving.
”Så er vi tilbage til et sted vi kender,” Han udførte et meget smooth lille emneskift, og jeg fulgte bare med.
”Ja det skal nok blive spændende,” sagde jeg, samtidig med at vi gik de sidste meter, inden rummet åbnede sig foran os. Jeg skimtede de samme tøjstativer fra sidste gang, og sofaen og fladskærmen havde heller ikke rykket sig. Jeg bemærkede dog lidt mere aktivitet denne gang. Jeg kunne skimte Niall blonde hår henne i sofaen, og Harry der stod og rodede ved et tøjstativ. Liam og Louis var ikke til at se, men de dukkede vel nok op på et tidspunkt. De havde jo trods alt også en koncert at holde styr på.
”Heeeeej!” Harry havde opdaget os og kom os i møde.
”Hey Styles.” Jeg krængede min jakke af. Jeg fik et hurtigt elevatorblik, og han lagde derefter armene om mig i et meget velduftende kram. Jeg lagde mine kolde arme om den stakkels intetanende knægt, som snart fortrød sin venlige gestus.
”Øv altså, hvor er du kold!” Han trak sig skyndsomt væk igen. Jeg skulede med hænderne i siden først til ham og derefter over til Zayn.
”Hvorfor er i sådan nogle sarte små sommerfugle? Man skulle tro, at i var rigtige verdensmænd, der kunne klare al slags vejr og var alvidende.” Jeg hængte jakken over en skol, hvor jeg også lagde min skuldertaske. ”Man skulle tro, i aldrig havde været uden for en dør.”
Det passede i hvert fald ikke de to herrer, som protesterede og prøvede at komme med diverse argumenter for, at de på ingen måde burde beskrives som sommerfugle eller sarte. Jeg grinede ad dem og rystede opgivende på hovedet.
”Hva’ er der liv i ham?” Jeg pegede med en undren over mod sofaen, hvor Niall lå pakket ind i et tæppe. Harry skar en grimasse og sagde i et lidt lavere toneleje:
”Han har det ikke for godt. Han er vidst ved at blive forkølet, men han vil ikke indrømme det.”
Jeg nikkede forstående. Stakkels dreng. Der hvilede vidst også noget af et pres på ham med alle de optrædener og interview, der var planlagt i december. Han følte sikkert slet ikke, at han kunne tillade sig at lægge sig syg.
”Han er lidt sløv, men vi tror ikke, at han fejler andet lige nu.” Zayn sendte et bekymret blik i Nialls retning.
”Vi må jo passe godt på ham så,” fastslog jeg, i samme øjeblik Liam og Louis kom gående ind ad døren, der førte op til scenen. De lyste begge op, da de fik øje på mig, og jeg blev hilst med endnu to kram.  Der var ikke umiddelbart nogle kommentarer om min kropstemperatur, men jeg ville ikke lade den ligge der.
”Jeres to kammersjukker har netop vist et godt eksempel på rigtige mænd.” Jeg så først på Zayn og derefter over på Harry og pegede derefter skiftevis på Liam og så Louis. Harry rakte tunge af mig, og Zayn gav mig en albue i siden.
”Så! Opfør dig lige pænt. Ellers gider vi ikke lege mere med dig.” Han prøvede at genvinde hans ære ved at true mig. Jeg skulle vise ham. Louis og Liam så lettere forvirrede ud og grinte til hinanden.
”Jeg kan ligesom fornemme på det hele, at vi er gået glip af en del.” Louis så på Liam.
”Det er hvad man får ud af ville møde velforberedte op til ens koncert.” Liam gjored sig enig med Louis, og han lagde armen om Harrys skulder.
”Og det er vidst din tur til at gå ud og få styr på din del.” Han pegede over skulderen ud mod scenen med en veltilfreds smil. Jeg fniste for mig selv og betragtede hele forestillingen. Harry holdt hænderne opgivende op foran sig og satte kursen mod scenen.
”Hvis jeg ikke er tilbage om 15 minutter, så fortæl mig mor at jeg elsker hende.” Han fremførte en dramatisk scene, inden han åbnede døren med en ekstra stor bevægelse. Han vendte sig om lige inden han gik ud og holdte hånden op til hilsen. Vi grinte alle ad ham, og flere af os rystede vidst også lidt på hovedet. Han var nu egentlig ret skør, ham Styles. Jeg kiggede på mit ur og bemærkede at tiden allerede var gået rimelig hurtigt.
”I skal jo allerede på om tyve minutter.” Jeg havde ikke forventet, at tiden ville gå så hurtigt, men her stod vi så tyve minutter før, det hele gik løs igen. Liam og Louis begyndte at varme deres stemmer op, og jeg følte ikke rigtig, at jeg ville forstyrre for meget. De ville sikkert gerne bare have fred til at gøre sig klar til koncerten, men jeg kunne ikke holde et enkelt spørgsmål tilbage.  Jeg pegede hen mod Niall, der stadig ikke havde flyttet sig.
”Skal Niall ikke vækkes, så han ikke ligner en bjørn, der lige er blevet vækket af sit vinterhi.” Jeg blev nærmest helt flov, da de stoppede deres opvarmningsøvelser på grund af mit spørgsmål. Jeg bed mig i læben og fik næsten lyst til at forsvinde. De så heldigvis ikke ud til at have taget det særlig tungt, så jeg blev enig med mig selv om, at to minutter til eller fra deres opvarmning nok ikke generede dem så forfærdelig meget.
”Du kan da prøve at se, om du kan få ham vækket,” svarede Louis med et kækt smil, ”vi plejer bare at vække ham i sidste sekund ved at råbe, at han har to minutter, til det går løs. Han er næsten umulig at vække, hvis han er helt færdig.” Han gik samtidig hen til et bord for at sætte en chips i øret. Liam var ikke længe om at følge efter, og Harry, der i samme øjeblik kom tilbage, gik samme vej. Jeg besluttede, at jeg nok hellere måtte vække Niall med det samme, i stedet for at drengene gjorde det to minutter før showstart. Jeg kastede et blik på mit ur og gik over til sofaen, hvor Niall lå puttet godt ind i tæppet. Jeg nænnede næsten ikke at vække ham, som han lå der og så så fredeligt ud, men klokken var 18.15, så der var ikke evig tid at løbe på. Jeg lagde en hånd på hans skulder og strøg ham blidt over armen, for at trække ham ud af søvnens stærke arme.
”Niall? Niall det er tid til at vågne. I skal på om et kvarter.” Han begyndte at røre på sig og åbnede så forsigtigt øjnene. Han kneb øjnene sammen, da det skarpe lys ramte hans øjn,e der ellers havde været så glade for mørket. Efter et par sekunders missen med øjnene, havde de vænnet sig så meget til lyset, at han kunne holde øjnene helt åbne.
”Hej,” mumlede han søvnigt og strakte sig op for at give mig et kram. Jeg smilte samtidig med, at jeg gengældte hans kram. Han var godt nok nuttet, når han var søvnig. Han var som en lille bjørn. En nuttet lille bjørn. Og for fanø hvor duftede han også godt. Jeg gættede på 1 Million. Jeg ville begraves i den duft. Ja. Så god var den altså. Mon han altid duftede så godt? Hvordan mon hans seng så duftede? Sikkert vildt godt! Ej stop. Der blev det mærkeligt. Tilbage igen.
Der kom lige så stille liv i Niall, og de andre drenge varmede deres stemmer op, så der var pludselig styr på det hele igen. Niall satte sig op og svang benene ud over sofaens kant. Han snøftede sløvt og trak vejret i et dybt suk. Jeg lagde hånden på hans pande, der var ret varm.
”Er du sikker på at du har det helt fint?” Jeg så bekymret på ham. Han kiggede opgivende frem for sig et øjeblik, som fordi han havde tænkt sig at indrømme, at han ikke havde det så godt, men han viftede det så hurtigt bort igen.
”Jeg har det fint. Jeg er bare lidt træt,” forsikrede han mig om. Jeg fjernede min hånd fra hans pande og lagde den på hans hånd i stedet. Der var en rimelig stor temperaturforskel.
”Husk nu at passe godt på dig selv, ikke? Vi skal nødig have at du går ned med influenza og feber.” Jeg syntes åbenbart lige, at jeg skulle lege sygeplejerske. Han nikkede bekræftende, men det virkede ikke helt som om, han mente det. Jeg klappede ham på hånden og gav den til sidst et opmuntrende klem. Niall smilte til mig og rejste sig så op for at slutte sig til de andre drenge, der var travlt optagede af opvarmning, og Zayn der hjalp med at sætte de der dimser i ørerne på hans kammerater. Der var kommet flere til de sidste par minutter. Min moster var der, og flere backstagefolk var til stede og gjorde alt for at hjælpe til og ikke stå i vejen. Jeg kiggede helt stolt på den lille flok, der vimsede rundt om hinanden og øvede på livet løs, for at det hele skulle gå op i en højere enhed.
”5 minutter til showstart!” informerede min moster og sendte mig et stort smil, som jeg gengældte, inden hun forlod lokalet – nok for at tjekke op på en masse ting der skulle køre gnidningsløst under koncerten. Liam, Louis, Harry og Niall gjorde sig de sidste forberedelser før de skulle på scenen. Zayn og jeg holdt os lidt i baggrunden, indtil lige inden drengene gik. Så skyndte vi os hen og sendte dem af sted med diverse ’held og lykke’ og ’knæk og bræk’-fraser. Jeg fangede lige hurtigt Niall, inden han som den sidste gik ud ad døren op til scenen.
”Pas nu på dig selv. Skriv til Zayn hvis der bliver noget. Lov mig lige det.” Jeg kiggede ham alvorligt i øjnene. Han nikkede tilbage med et svagt smil.
”Det lover jeg,” forsikrede han mig og greb min hånd, som han gav et lille klem, inden han vendte sig om og sprang op af trapperne for at indhente hans tre kammerater. Jeg vendte mig om mig Zayn.
”Så er der jo ikke andet for, end at nyde showet.” Vi gik sammen hen og smed os i sofaen.

***

”Better than words - More than a feeling!”
Zayn havde leget mini-koncert den sidste halve time, og jeg havde nydt det lille øjeblik. Men da ’Better Than Words’ kom på, var jeg nødt til at give mit besyv med.
Crazy in love – Dancing on the ceiling!” sang jeg med hånden knyttet foran brystet på rigtig føler-manér. Zayn kiggede lettere overrasket på mig.
”Nå så du synger altså?” Jeg rakte tunge ad ham og grinte.
”Jeg har da sunget i kor et par år tilbage, men ikke noget særligt.” Jeg trak på skuldrene og viftede det lidt til siden. Jeg havde sunget i en del år faktisk. Jeg begyndte vel da jeg var 10 år og blev for gammel til mit hold som 16-årig, og så gik luften ligesom af ballonen. Så blev det bare lagt på hylden. Jeg havde aldrig set det som et talent. Det var bare en fritidsinteresse. Men Zayn havde ikke tænkt sig at lade emnet flyve bort med vinden.
”Det lyder da ellers ikke som ’ikke noget særligt’. Det lyder da rigtig godt.” Sad selveste Zayn Malik virkelig og fortalte mig, at jeg sang godt? Havde han hørt sig selv for nylig? Jeg var jo ingenting i forhold til ham. Jeg rystede på hovedet for mig selv.
”Det er altså ikke noget særligt. Jeg gik til kor i omkring seks år, men jeg gled lige så stille fra det igen, da jeg blev for gammel til mit hold.” Det var en kort forklaring, men det var vel tilstrækkeligt. Zayn skulle lige til at fortsætte, men blev afbrudt, da hans telefon gav lyd fra sig. Han tog den op og læste den besked igennem, som netop var tikket ind.
”Hvad så?” Jeg tog imod telefonen, som han rakte mig, og læste selv beskeden fra Niall igennem.

Niall: Jeg har virkelig brug for en ekstra trøje. Kan du komme ud til scenen med en?

Så han frøs altså? Det var ikke et vildt godt tegn. Men det kunne jo ikke ændres, så vi måtte vel hellere finde en trøje til ham i en fart. Jeg så med over skulderen på Zayn, da han hurtigt skrev et svar tilbage.

Zayn: Selvfølgelig! Vi er der om 2

Vi rejste os fra sofaen, og Zayn gik hen til et af tøjstativerne og fandt en jakke frem til Niall. Det var faktisk en meget fed jakke. Sådan en blanding mellem en bomberjacket og en læderjakke. Denne her var vidst en vintermodel, for jeg kunne lige ane, at den var foret med lidt ekstra beskyttelse. Nok meget praktisk når man skulle optræde udenfor det meste af året i alle former for vejr.
 Vi gik ud ad døren, som drengene tidligere var gået ud ad, og kom ind i en noget indviklet labyrint. Zayn havde tydeligvis været der før. Han snoede sig ubesværet gennem labyrinten og nåede hurtigt kanten af scenen. Larmen fra de mange fans var blevet højere, da vi åbnede døren, men da vi stod lige i udkanten af scenen, fik vi hele pakken med. Teenagepiger der skreg deres lunger flade, og den høje musik der pumpede ud fra højtalerne. Vi stod i en lille niche, et stykke fra hvor scenen åbnede sig, så vi kunne heldigvis ikke ses udefra. Det var nok også gået helt amok, hvis alle deres fans havde opdaget, at Zayn var der. Vi havde ikke stået i mere end 2 minutter, før Niall dukkede op rundt om nichens kant med en elektrisk guitar over skulderen. Han var i færd med at tage guitarens rem af og rakte den hen mod mig.
”Vil du holde den et øjeblik?” Jeg tog den instinktivt og sørgede for at holde godt fast i det tunge instrument. Zayn hjalp Niall i jakken og rettede hurtigt lidt småfolder, og jeg lagde guitarremmen over hans skulder igen. Zayn lagde hånden på Nialls skulder og kiggede på hans øjne, der så sløvere ud end før.
”Går det?” Han var tydeligvis bekymret for sin ven. Niall nikkede og rettede lidt på guitaren.
”Har det fint. Jeg er nødt til at smutte, men tak for hjælpen,” sagde han og vendte sig rundt for at gå ud på scenen, hvor Liam, Louis og Harry havde trukket tiden med lidt interaktion med deres fans. Harry præsenterede det næste nummer, og snart var showet i gang igen.

***

Mens sang efter sang blev spillet, sad Zayn og jeg i sofaen, og havde vores egen indbyrdes lille karaokechallenge. Jeg gav ham kamp til stregen, men da de allerhøjeste skalaer i ’You & I’ kom, måtte jeg give op og nøjes med at se imponeret på Zayn, der ramte hver en tone klokkeklart. Det var vildt, som den dreng da kunne ramme de rigtige toner hver gang. Vi havde vores egen lille duet i ’Story Of My Life’, og jeg grinte højt ad Zayn, der under ’Little White Lies’ sang med falsk og hylende stemme. Men da ’Best Song Ever’ kom på som det allersidste nummer, så skulle den ikke have for lidt. Vi sang med dybeste følelse gennem hele sangen og gestikulerede med store bevægelser til hinanden, som bare gjorde det hele meget bedre. Sangen ebbede ud, og drengene takkede publikum for deres fantastisk energi og for deres evige støtte etcetera. De forlod scenen under deres fans’ vilde skrig og jublen. Få minutter senere dukkede de tre sanglærker op. Jeg rynkede skeptisk brynene, da Liam og Louis begge kom halvvåde ind fra scenen. De pjattede og skubbede til hinanden frem og tilbage. Jeg kunne ikke lade være med at smile og løftede så øjenbrynene.
”Ved i ikke hvordan man drikker vand, eller begyndte det bare at regne på jer to?” De vendte sig begge mod mig og grinte fjoget.
”De har altid vampkamp, uanset hvor koldt det end er. Du vænner dig nok til det,” forklarede Zayn bag mig. Liam og Louis havde et øjeblik stukket hovederne sammen og begyndte så at gå hen mod mig. Jeg vidste på en måde instinktivt, hvad de havde tænkt sig at gøre. Og jeg så ikke frem til det uundgåelige øjeblik. Og ganske rigtig. Selvom jeg rejste mig og prøvede at flygte, blev jeg indfanget. Harry, den forræder, havde sluttet sig til Liam og Louis, og han havde trængt mig op i en krog. Jeg krydsede armene over brystet og ventede på, at de skulle få det overstået. Et par sekunder senere lagde to sæt våde arme sig om mig og maste mig godt sammen mellem deres våde tøj. Jeg må have set ret sjov ud, med den grimasse jeg uden tvivl fremviste. De trak sig grinende væk og gav hinanden high-fives for deres lille nummer. Jeg rakte bare tunge af dem. Jeg prøvede virkelig at holde mit pokerface, men jeg var nødt til at bide mig selv i læben for ikke at komme til at smile eller grine. Niall var ved at stille sin guitar til side og kom kort efter hen til os andre der havde samlet sig i sofaerne.
”Jeg tror jeg tager hjem lige om lidt. Jeg er ret træt, så jeg kryber nok tidligt til køjs. Der skal jo være lidt energi til i morgen.” Han satte sig i sofaen ved siden af mig. Han gned sig i øjnene og lignede mest af alt en, der kunne falde i søvn, hvert øjeblik det skulle være. Alle nikkede indforståede og var enige om at det nok var en god ide.
”Jeg har for resten glem at spørge dig om noget Ella,” kom det fra Harry, ”Lou og jeg holder filmaften i morgen for hele gruppen, og vi er blevet enige om at hvis du gider fem store drenge, så skal du også med.” Jeg smilede ved hans beskrivelse af dem og tænkte mig om et øjeblik. Jeg havde fri i weekenden, så det var der ikke noget for, at jeg ikke kunne.
”Gerne. Men jeg kan altså ikke garantere, at vi har samme smag i film,” svarede jeg og smilede også til Louis, der var lyst op, da jeg takkede ja til invitationen.
”Perfekt!” Louis klappede hænderne sammen, og Harry indskød et ’super’ i samme omgang.
”Det er for resten kl. 15 i morgen, Ella.” Liam blinkede til mig. Jeg smilede tilbage til ham.
”Tak. Så har jeg noget at sigte efter. Skal jeg tage noget med?” Jeg ville helst ikke spørge om for meget, men jeg var lige nødt til at have de basale ting at vide. Zayn var min redningsmand og gav mig en kort forklaring.
”Du skal bare have det med, du skal bruge til overnatning. Men tænk ikke på dyne, sengetøj og sådan, det har vi masser af i lejligheden. Harry og Louis har den største lejlighed, så der er plads til en del folk derinde.” Det var straks nemmere, ikke at skulle tænke på, hvordan jeg fik slæbt alle sådan nogle sovesager med, så jeg nikkede indforstået.
”Jamen så er det en aftale!” Det var tegn på opbrud, og alle rejste sig og begyndte at samle deres ting sammen. Vi fulgtes alle sammen ud og efter en omgang krammere og ’vi ses i morgen’-hilsner, var de fleste på vej i hver deres retning. De var vidst kørt herind selv. Praktisk nok. Det var der jo en del frihed i. Harry og Louis var nok kørt sammen, men det gav også god mening, når de boede sammen. Jeg stak hænderne i lommerne på min jakke, mens jeg gik op mod vejen og opdagede først at Niall forsøgte at indhente mig, da han kaldte på mig. Jeg stoppede op og vendte mig rundt, så Niall kunne komme op ved siden af mig.
”Jeg tænkte på om du havde brug for et lift?” Han stod som mig også med hænderne i lommen mod kulden og lignede allermest en, der havde lyst til at lægge sig ned på stedet og sove i tre dage. Det var sødt af ham at tænke på mig. Jeg smilte taknemmeligt til ham.
”Hvis det ikke er til besvær, så vil jeg meget gerne,” svarede jeg.
”Nejnej, det er intet problem. Jeg skal den vej alligevel.” Så han kendte altså min adresse? Han havde nok snakket med Louis eller Liam, der havde kørt mig hjem sidst. Vi fulgtes hen til hans bil, som var et ret imponerende syn. Ret fancy. Vi kørte nogle minutter og snakkede lidt frem og tilbage om lidt af hvert. Det var egentlig mest small-talk, for jeg kunne godt mærke at Niall koncentrerede sig om at køre, samtidig med at han var pænt træt. Et stykke fra min lejlighed pegede han til siden.
”Min lejlighed er lige her, så vi bor ikke så langt fra hinanden.” Jeg nikkede og skrev mig det bag øret. Vi fortsatte videre hen ad vejen, og få minutter efter nåede vi min lejlighed.
”Tusind tak for turen, Niall.” Jeg smilte taknemmeligt til ham.
”Ingen årsag. Sig endelig til en anden gang.” Han gengældte mit smil og lod hans stærke arme omfavne mig i et varmt knus. Da vi trak os væk, løftede jeg for sjov en pegefinger ad ham.
”Og du går hjem og hopper på hovedet i seng. For det eneste du har brug for lige nu er søvn.” Jeg gav ham ikke tid til at svare. Jeg steg ud af bilen og vinkede til ham, inden jeg lukkede døren. Han sendte mig et fingerkys og vinkede, inden han kørte ud på vejen for selv at komme hjem. Jeg håbede inderligt, at han rent faktisk havde tænkt sig at gå direkte i seng og få noget tiltrængt søvn. Jeg krydsede fingre for, at han havde det bedre til i morgen. Det ville være jeg øv for ham at lægge sig syg. Både på grund af filmaftenen den kommende dag men også alle deres koncerter, som der helt sikkert var en del af her i december. Alt det gik gennem mit hoved, i de få sekunder det tog for ham at vende bilen for at køre hjem mod hans egen lejlighed. Jeg vinkede et øjeblik til ham. Derefter tog trætheden over, og jeg listede ind i opgangen og op ad trappen. Jeg ville nødig vække mine naboers vrede ved at komme trampende op gennem opgangens trapper og vække hele hytten efter kl. 22. Det var en uskreven regel, at det gjorde man bare ikke. Jeg låste mig stille ind og efterlod sko og overtøj i gangen. Jeg snuppede en hurtigt mad i køkkenet, inden jeg hoppede i mit nattøj og gik ud på badeværelset for at fjerne min makeup og børste tænder. Da jeg endelig var færdig med alle forberedelserne, lagde jeg mig ind i min seng for at hygge mig med en god bog, før jeg endelig ville sove. Den kommende dag skulle jeg virkelig sove længe og bare nyde min lørdag, før jeg skulle over til Harry og Louis. Jeg var sikker på, at det nok skulle blive virkelig hyggeligt, og det var da også det sidste jeg tænkte på, inden mine øjne faldt i.

****

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...