Surviving Christmas - {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 31 dec. 2016
  • Status: Færdig
Julen er tiden for kærlige klem og flygtige kys under misteltenen. Tiden man tilbringer, med dem man holder allermest af.
Ella bor i en lejlighed midt i London, og hun har alting tæt omkring sig.
Tilværelsen er ensartet og sommetider kedelig, men det skræmmer ikke Ella, som er fuld af gå-på-mod.
Livet ruller af sted i sin vante rytme, indtil kalenderen rammer 1. december.
Hvad sker der, når Ellas moster skaffer backstagepas til en One Direction-koncert?
Herfra tager det fart, og Ella hvirvles ind i en ny og hektisk verden, der er noget så forskellig fra hendes egen. Følelser opstår, venskaber vil blomstre, men ingen har magten over fordærvelsen. Kan Ella holde balancen, eller må hun sande et nederlag?
Julen er miraklernes tid, og måske er det Ellas tur til at opleve julemagien.
Læs med i Surviving Christmas, og tag del i magien.

[Deltager i julekalender-konkurrencen. Mulighed 1: Fanfiction-julekalender]

19Likes
61Kommentarer
25411Visninger
AA

6. 4. december

 


***

Ellas synsvinkel:

Lyden af fårekyllinger skar i mine ører. Hvilket skrækscenarie. Jeg havde glemt at lægge min telefon på min kommode som jeg plejede, da jeg bogstaveligt talt var faldet i søvn med telefonen i hånden. Et af de der øjeblikke hvor man kun lige havde tænkt sig at lukke øjnene et øjeblik, og man så falder i søvn. Det var en af de dage. Jeg fik hurtigt slukket alarmen og fik den dejlige stilhed tilbage. Jeg faldt tilbage i sengen et øjeblik, men overbeviste dog mig selv om, at jeg hellere måtte komme op af sengen, selvom det virkede meget fristende at blive liggende. Jeg havde halvanden time til jeg skulle være på arbejde, og der var en håndfuld ting, jeg skulle have nået, inden jeg skulle gå. Jeg greb mit tøj fra kommoden, et par sorte jeans og min arbejdstrøje, og satte kursen mod badeværelset som så mange andre morgener. Håret blev smidt op i en rodet knold oven på hovedet, så det ikke ville blive vådt. Det var ikke nødvendigt at vaske det. Et kort brusebad blot for at blive lidt frisk i hovedet og så på med tøjet. Næste stop var køkkenet. Yoghurt og müsli blev stillet på bordet sammen med en skål og en ske. Morgenmaden blev konsumeret, mens diverse sociale medier blev tjekket. Første stop var Twitter. Der var ikke sket det helt store, så jeg likede et par opslag og delte selv et tweet:

¤Just enjoying the early december morning before work and a little family-visit! #cosy #december¤

Det blev modtaget med en del likes og kommentarer, men jeg valgte at vende tilbage til min yoghurt. Den blev spist færdig i løbet af et øjeblik, og de sociale medier var alle tjekket. Der var ikke sket noget specielt, så det krævede ikke ret meget opmærksomhed. Jeg bar det beskidte service hen til vasken og skyllede det af, inden det blev sat i opvaskemaskinen. Køkkenet var ryddeligt og pænt, så jeg gik ud på badeværelset for at børste tænder og lægge min makeup. Bare lidt foundation og pudder for at dække det værste. Et par minutter senere kunne jeg, med færdiglagt makeup, sætte mig ind i stuen for at vente på, at det blev tid til at tage på arbejde. Jeg havde gjort alting meget hurtigere end sædvanligt, så jeg havde kun brugt en halv time på at gøre mig klar. Klokken var kun 7, og jeg skulle først af sted 7.45. Jeg besluttede mig for at slå tiden ihjel med lidt fjernsyn og vred mig til rette i sofaen. Jeg havde ikke siddet ret længe, før der var aktivitet på min telefon. Låseskærmen lyste op og krævede min opmærksomhed.

Niall: Andre der heller ikke kan sove? :((((

Jeg smilte for mig selv og tænkte et par sekunder over et godt svar.

~Ella joined the groupchat

Ella: Nogen er jo nødt til at stå tidligt op og arbejde for føden. Vi kan jo ikke alle sammen ligge på den lade side hele dagen (;

Niall: Jeg ligger i hvert fald ikke på den lade side! Jeg står bare ikke op før fanden endnu har overvejet at tage sko på

Ella: Pivskid :p

Niall: Du sårer mine følelser, skønjomfru

Ella: Og du rabler, Romeo

~Liam joined the groupchat

Liam: Du godeste Niall, du er jo tidligt oppe! Klokken er kun 7.30?

Niall: Det er overhovedet ikke frivilligt! Jeg kunne ikke sove længere

Ella: Så må du gå noget tidligere i seng, haha

Liam: Det er da lækkert at stå tidligt og løbe en frisk morgentur inden morgenmaden

Niall: Du er da ikke rigtig klog! Hvem skipper morgenmaden for en løbetur?

Ella: Det gør Liam (;

Niall: Du er da godt nok skarp her til morgen..

Ella: Jeg er altid skarp (;

Liam: I må fortsat hygge jer med jeres småskænderier, jeg løber lige en tur imens (;

Ella: Haha taktak. Du må nyde din løbetur

Niall: Vi skændes i hvert fald ikke, vi diskuterer bare

Liam: Hvis du siger det, haha!

~Liam left the groupchat

Ella: Jeg skal egentlig også gå nu. Skal snart være på arbejde

Niall: Jamen så vil jeg vende tilbage til min seng og forsøge at indhente de tabte timer

Ella: Hyg dig, vi ses (:

Niall: Godnat :P

Jeg grinte for mig selv af hans sidste kommentar. Han var da alligevel ret sød, når han sådan sagde ’godnat’ om morgenen. Jeg kæmpede mig op fra sofaen og strakte mig grundigt. Om morgenen var det så nemt for musklerne at gå på standby, når man sad stille, så det krævede lige lidt overtalelse at komme op og i gang igen. Efter en række improviserede strækkeøvelser var der nok energi, til at kunne bevæge mig ud på badeværelset for lige at sætte mit hår op i en hestehale. Andet var der ikke at gøre, så jeg gik lidt rundt i lejligheden for at slå tiden lidt ihjel. Der var ikke så meget nyt at kigge på, så det tog ikke ret lang tid, før det slet ikke var spændende. Jeg blev enig med mig selv om, at jeg nok lige så godt bare kunne komme af sted. Det var da nok bedre, at jeg kom lidt for tidligt end for sent på arbejde. Ja sådan måtte det være. Jeg gik ud i gangen og tog jakke og halstørklæde på i mod kulden og et par sorte nike-sko, som var gode at arbejde i. Det krævede godt fodtøj at kunne stå op og gå frem og tilbage i 7 timer uden pauser. Den bager jeg arbejdede i, lå ikke langt fra min lejlighed, så jeg havde blot en lille kilometers vej. Jeg cyklede for det meste, fordi det plejede at gå lidt hurtigere, men i dag valgte jeg at lade jernhesten stå og gå i stedet.

***

Duften af kage og brød mødte mig i samme øjeblik, jeg gik ind i Gail’s Bakery. Jeg hilste min kollega med et stort smil og et friskt ’godmorgen’, som lige som så mange andre morgener blev gengældt. Holly og jeg havde haft fælles vagter i næsten 2 år, og vi var hurtigt blevet glade for hinanden til trods for aldersforskellen mellem os. Jeg havde aldrig direkte spurgt, hvor gammel Holly var, men jeg kunne gætte mig frem til, at hun nok var omkring midten af trediverne. Der var alligevel et par år mellem 21 og omkring de 35. Men som sagt kom vi super godt ud af det med hinanden, og vores vagter var prægede af venskabelige drillerier og en rar atmosfære både for os bag disken og den linde strøm af kunder. Vi pjattede og småsnakkede altid med kunderne samtidig med, at alverdens kager og brød blev solgt. Det var, det jeg holdt allermest af ved jobbet; den hyggelige stemning og de rare kunder. Især stamkunderne som jeg genkendte og snakkede frem og tilbage med de fleste morgener. Jeg elskede mit arbejde og smilte med oprigtig varme til både de ældre damer, der hentede kager til kaffeselskabet, de travle businessmænd der skulle hente brød til morgenmadet på kontoret og til alle derimellem. Den tidlige morgen blev hurtigt til middag og efter et kort middagshvil, meldte eftermiddagen også sin ankomst. De sidste par timer blev brugt på at fylde hylder og montre op med kager og brød efter den travle morgen, og der blev gjort rent i hele butikken, så det hele så rent og pænt ud. Holly og jeg sled og slæbte, så da klokken rundede 15, og vores afløsere kom, var jeg glad for at kunne vende snuden hjemad med et brød under armen.

***

Da jeg nåede hjem til min lejlighed med en indkøbspose i hver hånd, havde jeg en halv times tid til at få noget at spise og lige hvile mig lidt, inden jeg skulle besøge min familie, som jeg havde lovet mine forældre en uges tid før. Den halve time skulle udnyttes til fulde. Jeg startede med at pakke indkøbsposerne ud og satte alting så plads. Derefter spiste jeg den pastasalat, som jeg havde lavet dagen før, fordi jeg som altid ikke rigtig havde energi til at lave noget ordentlig mad, når jeg kom hjem fra arbejde. Derfor var det nemmere at blande en pastasalat eller en salat, som kunne stå i køleskabet lige til at spise, til når jeg kom hjem fra arbejde. Jeg nød min mad i køkkenet og så lidt YouTube imens. Jeg elskede YouTube. Det var min store kærlighed, og jeg var vidst rimelig afhængig. Jeg fulgte hundredevis af youtubere og kunne se videoer i timevis. Jeg lod videoen køre videre samtidig med, at jeg gik ud på badeværelset og rettede lidt på min makeup, som så lidt træls ud efter den hårde behandling på arbejdet. De sidste 7 timer var den blevet gnubbet og gnedet, som det lige faldt mig ind. Det var ikke ligefrem nemt at passe på sin makeup, når man stod med en stor flok kunder, og det lige pludselig kløede i panden, eller at man lige skulle gnide et eller andet af kinden. Man kunne jo ikke ligne en prinsesse, når man arbejdede.
Jeg tjekkede klokken og besluttede, at jeg stadig havde et par minutter, før jeg skulle ud ad døren, så jeg gik ind i stuen og gjorde mig det noget så behageligt i sofaen. Jeg lå med telefonen på maven og scrollede lidt på Instagram, mens tiden gik. Et par minutter senere fik jeg overtalt mig selv til at rejse mig fra sofaen og komme ud af døren. Med et langtrukket gab rejse jeg mig langsomt op og strakte mig grundigt. Det gav lige lidt ekstra energi at få strakt de stive muskler, før jeg skulle i gang igen. Jeg hentede en skuldertaske og lagde det mest nødvendige i. Da det var klaret, gik jeg ud i gangen og trak en varm vinterjakke og et tørklæde om halsen. Som det sidste trak jeg et par nikesko på, før jeg officielt kunne erklære mig klar til afgang. Jeg åbnede døren og låste den omhyggeligt igen, da jeg havde lukket den i efter mig. For en sikkerheds skyld trak jeg en enkelt gang i håndtaget, for lige at sikre mig at låsen ikke havde dirket sig selv op i de få nanosekunder, der var gået, siden jeg havde låst døren og trukket nøglen ud igen. Jeg smilte ad mig selv og lagde så nøglen til min lejlighed ned i tasken, samtidig med at jeg begyndte at gå ned ad trappen. Som jeg ubevidst plejede at gøre, talte jeg alle trinnene, som jeg gik ned ad. Der var lige præcis tre gange otte trin ned. Otte, seksten, fireogtyve. Fireogtyve trin. Da jeg kom ned til døren, rettede jeg lidt på mit tørklæde, før jeg tog fat i døren og begav mig ud i den kolde friske luft.

***

Jeg tog fat i håndtaget og trykkede det ned, samtidig med at jeg skubbede døren op. Varmen trak mig ind i et kærligt klem, da jeg tog et skridt ind i entreen og lukkede døren efter mig. Jeg hørte et hvin inde fra køkkenet, da jeg skubbede døren i bag mig og smilte for mig selv. Det kunne ikke have været andre end min lillesøster Dakota. Hun var altid ekstra begejstret, når jeg var hjemme på besøg. Jeg var den her meget spændende storesøster, der var så stor, at jeg boede i min egen lejlighed. Som 7-årig var det lidt svært at forstå at ens storesøster på 21, allerede var en stor pige og ikke boede hjemme mere. Det resulterede i, at når jeg var hjemme på besøg, var hun meget begejstret og interesseret i mig. Det var egentlig meget smigrende og sødt, men til tider kunne hun godt blive en lille smule klistrende. Men i sidste ende var hun den mest bedårende lille guldklump, jeg endnu havde stiftet bekendtskab til.
”Hej ælling,” sagde jeg smilende, da jeg så hende komme vimsende om hjørnet strålende som en lille sol. Ælling var et kælenavn, jeg havde kaldt hende, siden hun var helt lille, fordi det passede så fint til hende. Spørg ikke hvorfor. Det gjorde det bare.
”Ella!” Hun dansede glædesstrålende gennem entreen. Hun sprang lige i armene på mig og gav mig et stort kram. Jeg nåede kun lige at lægge armene om hende for at gengælde hendes kram, før hun trak sig væk igen, og ville ned igen.
”Kom vi skal ind til mor. Vi har lavet kager hele dagen, så du skal smage en af dem, jeg har lavet!” Hun pludrede løs, samtidig med at hun trak mig med ind i køkkenet, hvor min mor ganske rigtigt var ved at tage en plade julekager ud af ovnen.
”Hej Ella og velkommen i bageriet,” sagde min mor med en smil og satte pladen på komfuret, før også hun gav mig et kram.
”Hej mor. Jeg hører, at i har været i gang med det helt store bageprojekt,” Jeg skævede grinende ned til Dakota, som nærmest hoppede fra den ene fod til den anden af bare iver.
”Ja julekager kommer vi ikke til at mangle de næste par dage.” Hun strøg Dakota over håret. ”Og jeg har haft en super skøn lille hjælper til at holde mig med selskab og smage på kagerne hele dagen. Jeg er næsten i tvivl om hun har plads til aftensmad, med alle de kager hun har guffet i sig. ”
Jeg kunne ikke lade være med at grine ad hendes sidste kommentar. Jeg kunne virkelig relatere til Dakota. Jeg havde også en hang til søde sager, selv om jeg nok ikke frivilligt ville stå ved det. Jeg blev trukket ud ad mine tanker, da jeg kunne mærke Dakota, der forsigtigt trak i min arm for at få mig med hen til køkkenbordet, der bugnede af kager.
”Men du skal altså smage en af de kager, jeg har lavet, Ella! Jeg har gjort mig helt vildt umage!” Hun udvalgte en kage, der havde form som en gris, og rakte den frem mod mig. Jeg havde ikke tænkt mig at skuffe min søde lillesøster, så jeg tog i mod kagen og tog en forsvarlig bid. Jeg tyggede med tydeligt velbehag, og kom med et langt ’mhhm’, da jeg havde taget endnu en bid. Dakota klappede begejstret i hænderne og dansede lidt rundt i triumf over sit vellykkede bagværk. Jeg syntes lige at jeg ville sætte kronen på værker, så jeg gav den lige hele armen til et sidste kompliment:
”Det er en af de bedste kager jeg nogensinde har smagt! Du skal da være bager når du bliver stor,” sagde jeg, ”så vil jeg komme og købe kager hver søndag.”
Det var måske ikke helt rigtigt, men det havde da den rigtige virkning på det energiske barn. Et langt ’jaaah’ og en lille sejrsdans blev det til.
”Ella du skal også med ind og sige hej til far og Kendall.” Hun var begyndte at trække mig i retningen af stuen. Min mor og jeg udvekslede forstående blikke over den lille humørbombe, og vi smilte fjogede til hinanden.
”Ja nu skal jeg være der.” Jeg gik med ind i stuen til min far, som var travlt optaget af avisen, og min 14-årige søster der som sædvanlig sad med næsen begravet i sin telefon. Min far så op og gengældte det smil jeg sendte ham. Han var ikke typen, der spillede den helt store gensynsscene, og det var egentlig også meget rart, når Dakota var en hel velkomstkomite i sig selv. Jeg gik hen til sofaen og dumpede ned ved siden af min ældste lillesøster, Kendall, som først registrerede mig, da hun bemærkede, at nogen havde sat sig ved siden af hende.
”Velkommen tilbage i galehuset,” sagde hun og gav mig et lidt kompliceret kram. Der var lidt sofa i vejen, og hun havde åbenbart ikke tænkt sig at flytte sig, så jeg gengældte, så godt jeg kunne, med den plads der nu var blevet os givet. Jeg snakkede et stykke tid med både min far og Kendall, så alle til sidst var opdaterede på, hvad folk rundt omkring brugte tiden på, og hvem der gjorde hvad. Imens rendte Dakota frem og tilbage mellem køkkenet og stuen i fuld galop for ligesom at holde orden på det hele. Jeg besluttede mig for at slutte mig til min mor i køkkenet for at hjælpe hende med at lave aftensmaden færdig.

***

”Hvordan gik den der koncert, du var til sammen med Ann? Jeg hørte, at der var helt udsolgt.”
Jeg var midt i den sidste bid, men var stoppet op, da jeg hørte spørgsmålet. Jeg havde vel egentlig forventet det men så alligevel ikke. Jeg tyggede min bid færdig og skyllede den ned med et slurk vand.
”Den gik meget god. Jeg er glad for, at Ann inviterede mig med,” svarede jeg. Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg ellers skulle fortælle. Hvis jeg begyndte, at fortælle noget af det der var sket den dag, så ville resten hurtigt være nødvendigt, for at det hele skulle give mening. Jeg holdte mig til de neutrale svar.
”Levede musikken så op til dine forventninger denne gang?” Min mor hentydede uden tvivl til en tidligere koncert, jeg havde været til et par år tidligere, hvor lyden havde været elendig, og regnen havde silet ned under hele koncerten.
”Tjoh den var vidst meget god.” Jeg syntes i hvert fald selv, at det havde været en meget vellykket koncert – selvom jeg ikke rigtig fik hørt så meget musik, som jeg i første omgang havde forventet. Men alternativet var uden tvivl den missede koncert værd. Zayn havde været super hyggeligt selskab, og de andre drenge havde også vist sig at være nogle meget venlige unge mænd.
”Nu var du jo sammen med Ann, så fik du mødt nogle backstagefolk eller nogle af din mosters kollegaer?” Min mor spurgte selvfølgelig videre. Som hun dog gravede i mit privatliv her på sådan en torsdag. Jeg tænkte et øjeblik over et svar, og jeg kom ret hurtigt frem til, at jeg nok hellere bare måtte få det hele sagt. Så det var lige, hvad jeg gjorde:
”Jo nu skal i høre. Jeg stod sådan set forrest sammen med Ann, der i samme omgang præsenterede mig for blandt andet Lou Teasdale, Lottie og Félicité. Midt i det hele er jeg simpelthen nødt til at træde af på naturens vegne, så jeg går tilbage til Anns backstagerum. På vejen tilbage farer jeg simpelthen vild og ender et helt forkert sted,” fortalte jeg og holdt en lille pause. Min far sad og grinte lidt for sig selv ad min retningssans, der lige forsvandt på det tidspunkt. Kendall blev utålmodig og opfordrede mig til at fortsætte. Hun var pludselig lidt spændt på at høre, hvor jeg var endt henne. Jeg fortsatte altså min fortælling.
”Jeg finder pludselig mig selv stående midt i et backstageområde, der i hvert fald ikke ligner et rum, jeg skal være i, og helt sikkert ikke det sted jeg leder efter.” Jeg beskrev kort rummet og dets indretning, og fortsatte ellers med at fortælle.
”Klodset som jeg er, får jeg lige hamret en spand bolsjer i gulvet, og dum som jeg er, gemmer jeg mig som en idiot. Hvad jeg dog ikke vidst var, at ingen ringere end Zayn Malik befandt sig i selvsamme rum og selvfølgelig bemærkede den massakre, jeg fik lavet. Vi får så ryddet op, og han inviterer mig til at blive med ham og se koncerten på skærmen. Jeg ender så pudsigt nok med at møde de fire One Direction-drenge, da koncerten er slut. Jeg var også lige et smut forbi Zayn i går sammen med hele flokken til frokost, så det er faktisk rigtig super.” Jeg prøvede at gøre det så kort som muligt, men det endte alligevel med nærmest at blive en verbal roman.
Min mor sad med et lidt bekymret udtryk, mens både min far og Kendall sad med fjogede smil og så sigende på mig. Det var min mor, der først sagde noget og brød øjeblikkets stilhed.
”Nu passer du vel på med de der drenge, ikke?” formanede hun, med det der rigtig bekymrede mor-udtryk malet over hele ansigtet. Jeg var lige ved at vende øjne af hendes formaning, men jeg tog mig selv i det i sidste øjeblik.
”Mor jeg kan altså godt selv administrere det! Jeg er trods alt 21 år. Jeg er jo ikke noget lille barn længere,” mindede jeg hende om. Det var et underligt tidspunkt at begynde at pylre om mig. Jeg var jo egentlig en voksen kvinde.
”Så du har altså scoret et helt boyband? Jeg var lige ved at tro, at du var groet fast i singlelivet.” Kendall lød lettere spydig. Hun syntes sikkert rigtig nok, at hun var særdeles vittig. Jeg gik med det samme i forsvarsposition.
”Jeg har ikke scoret nogen som helst. De er bare venner!” Jeg forsvarede mig selv og var nærmest allerede klar med næste svar på tiltale. Min far valgte heldigvis at stoppe samtalen ved beslutsomt at sige:
”Ved du hvad Ella? Jeg synes, det er super, at du har fået nogle nye venner og kan hygge dig med dem her i juletiden. Jeg er sikker på, at det nok skal blive rart.”
Jeg smilede taknemmeligt til min far, der nikkede tilfreds med sig selv. Vi havde vidst lige undgået et rimelig spydigt skænderi. Så var det jo også ude af verden.
Jeg kiggede på mit armbåndsur og så at tiden nærmest var fløjet afsted. Det var tid til at vende snuden hjemad, så der kunne være lidt energi til morgendagens arbejdsdag.
”Jeg må hellere vende næsten hjemad, før det bliver alt for sent,” sagde jeg og bemærkede i samme omgang også, at det allerede var blevet mørkt udenfor. Det var et tegn på opbrud, og jeg blev fulgt ud i gangen og fik farvelknus af alle. Alle de kære på gensyn-fraser blev brugt flittigt, og jeg måtte også lige ned og give Dakota et ekstra knus eller tre. Til sidst kunne jeg åbne døren og begive mig hjemad i det kolde decembervejr.

****

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...