Surviving Christmas ❆ {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 31 dec. 2016
  • Status: Færdig
Med et backstagepas til en One Direction-koncert begynder en hektisk december måned for Ella, da hun tilfældigvis farer vild backstage og støder på nogle alt for genkendelige fyre. Med kærlighed, venskaber og drama i vente bliver december noget af en opgave for Ella.

Det gælder bare om at overleve.

19Likes
61Kommentarer
27325Visninger
AA

2. 30. november

 


***

Ellas synsvinkel:

Den insisterende lyd af fårekyllinger trak mig ud af drømmeland. Jeg greb søvndrukkent efter min telefon og trykkede løs på skærmen, af frygt for at den ville begynde at larme igen. Var jeg bare den eneste, der hadede alle de der ringetoner vildt meget? Når jeg endelig var vågen, behøvede den ikke ringe mere. But did it give a shit? Nope. Jeg steg ud af sengen og gik ud på badeværelset. Det var tid til det rituelle bad, der skulle give mig kræfter og livsenergi til at overleve dagen. Jeg smed mit hår op i en rodet knold og satte den godt fast med to elastikker. Stadig halvt sovende trak jeg min oversize T-shirt over hovedet og trådte ind under bruseren. Jeg skreg højt og skingert som en lille pige, da den iskolde stråle gav mig et ordentligt skyl. Jeg sprang ud igen og drejede febrilsk på hanen med det varme vand. Jeg havde gåsehud over det hele og frøs, som havde jeg stået splitterravende nøgen i Alaskas koldeste vinterkulde. Jeg var da i det mindste frisk. Eller noget..
Efter noget nær en evighed blev vandets temperatur udholdelig, og jeg trådte forsigtigt ind under den nu varme stråle. Jeg stod lidt længere end normalt og lod det varme vand tø mig op igen. Da jeg følte mig rimelig tilpas igen trådte jeg ud og fik noget tøj på. Ikke noget overdrevet outfit med glitter og hele dynen. Bare et par adidasbukser og en varm trøje. Søndag var min uofficielle ad-det-er-mandag-i-morgen-dag, og jeg havde tænkt mig at bruge dagen på at samle energi og kræfter til den kommende uge. Kender i godt det der med, at man er glad for at det er weekend, men man er virkelig splittet, fordi det er mandag næste dag? Det gør i sikkert. Det var en af de dage.

Jeg gik ud i køkkenet og sigtede med det samme efter køleskabet. Jeg tog min naturel-yoghurt ud og stillede den på bordet. Pakken med müsli blev fundet frem fra skabet, og den blev sat ved siden af yoghurten på bordet. De var gamle bekendte. Jeg tror måske, jeg fik nævnt, at jeg havde en rimelig fast rutine. Alle kendte alle i min egen lille verden.
Som det sidste tog jeg en skål og en ske frem og satte mig mutters alene i mit store køkken. Jeg fandt min Spotify playliste på min telefon og skruede godt op for en af One Directions nyeste sange, Walking In The Wind. Jeg var mildest talt besat af deres nyeste album, sangene var bare.. gode!
Mens jeg sad og nynnede med på sangen, spiste jeg morgenmad og tjekkede Twitter og Instagram. Multitasking as fuck, i know.
Jeg tjekkede op på mine veninder, Tori og Sophies profiler, hvis de nu havde lagt noget op i løbet af natten, eller noget der lige var vigtigt nok til at fortjene et kig og et like. Jeg kunne fordrive uendelig lang tid på bare at scrolle ned, læse og like. Jeg faldt nærmest ind i sådan en slags trance, når jeg gjorde det længe nok. Jeg var hurtigt inde og vende på Harry Styles' profil, men hvem er ikke lige inde og kigge på hans profil en gang imellem? Måske også lige et smut forbi Nialls profil.. Og Louis'.. Muligvis også Liams.. Okay vi dropper den her leg. Okay jeg tjekkede også Zayns..
Jeg er altså ikke fangirl eller stalker for den sags skyld. Jeg er bare... interesseret. Lad os bare formulere det sådan.

***

Et par timer senere lå jeg i stuen og dovnede foran fjernsynet. Jeg havde fundet mig et rigtig godt afsnit af CSI: New York, som jeg var så opslugt af, at jeg i første omgang ikke lagde mærke til min mobils ringetone ud fra køkkenet, hvor jeg havde efterladt den. Mobilen nåede at ringe et par gange, før jeg blev opmærksom på, at nogen fra den virkelige verden prøvede at komme i kontakt med mig. Jeg sprang op, spurtede ud i køkkenet og nåede lige præcis at tage telefonen, før den gik på svareren.
"Det' Ella," sagde jeg. Jeg kom i samme sekund i tanke om, at jeg ikke en gang havde tjekket, hvem der havde ringet, men hallo, who cares?
"Hey Ellapigen, godt jeg fik fat i dig!" hvinede min moster i telefonen, "jeg har en spændende nyhed, som jeg er sikker på, at du vil elske, og jeg håber du kan, men det skal du altså bare kunne! Jeg ved du vil med," fortsatte hun uden at give mig chancen for at svare. Jeg grinte af hendes iver og brød ind, da hun stoppede sin talestrøm for at trække vejret.
"Hey Ann, hvad sker der for alt det skrigeri på en uskyldig og fredelig søndag eftermiddag?" spurgte jeg med et grin og gik hen til baren for at sætte mig ned. Ikke en rigtig bar, vel? Altså sådan et højt bord med høje stole der snurrer rundt, og som ligesom er en del af køkkenet. Okay i forstår det forhåbentlig.
 Jeg måtte indrømme, at der skulle meget til, for at jeg overhovedet forlod min lejlighed om søndagen, og det at skulle være vildt begejstret over et eller andet random, som sikkert ikke var andet end, at hun havde fået det nye job, hun havde talt om et stykke tid, virkede ikke just tillokkende. Jeg var ikke altid så pessimistisk. Men lige på en søndag der havde man fanget mig på et lidt dårligt tidspunkt.
Imens tankerne havde sit helt eget liv, var min moster begyndt at snakke løs igen. Jeg lyttede til, hvad hun havde på hjerte som den bedste niece i verden. For det var jeg jo.
"Jeg har godt fortalt dig om det der nye job, jeg har prøvet at få de sidste par måneder, ikke?" Hun sluttede af med et lille hvin. Jeg kunne ligesom mærke, at hun ikke var ude efter et langt svar. Hun skulle bare have bekræftet, at jeg stadig var levende, og at jeg hørte nogenlunde efter. Det blev til et lidt mindre begejstret 'mmhh', end jeg havde planlagt, men min moster snakkede uanfægtet videre.
"Jeg har fået jobbet! De accepterede min ansøgning i sidste uge, og jeg skal starte til koncerten i morgen! Det er så fantastisk, er du ikke også bare helt vildt spændt?"
Jeg måtte indrømme, at jeg overhovedet ikke fattede, hvad hun snakkede om, undtagen at hun rent faktisk havde fået det nye job. Kendte jeg lige min moster eller hvad? Jeg var faktisk blevet lidt nysgerrig efter hendes lange enetale. Jeg blev opmærksom på, at jeg havde holdt et par sekunders pause, og jeg ransagede min hjerne for et passende svar.
"Det er da mega fantastisk med det nye job, men hvordan har det lige noget med mig at gøre?"
Bum. Fantastisk svar lige der. Det passede jo sådan set meget godt, det var jo fantastisk at hun havde fundet et nye job, hun glædede sig til, men hvordan pokker kunne det have noget med mig at gøre? Kvindemennesket havde da forhåbentlig ikke også fået mig ansat eller sådan noget mærkeligt noget, vel? Jeg havde allerede tre jobs. Der var umuligt tid til et fjerde job, hvis jeg skulle have bare lidt tid til mig selv.
Men som du spørger, får du svar.
"Jeg er blevet manager for det her boyband, som jeg måske tænkte, at du havde hørt om. One Direction!" Min kæbe ramte gulvet med et brag ved ordene 'One Direction'. Ikke bogstaveligt, men jeg blev da overrasket. Jeg måbede og prøvede at få en sammenhængende sætning på benene. Hun kom da ikke her og fortalte mig, at hun var blevet deres manager? Hvad var chancen lige for det?
"Mener du det? Nej du laver sjov. Ikke? One Direction.. Jeg mener.." Jeg kunne ikke fuldføre min sætning. Enten var det en helt ufatteligt nyhed, eller også var det bare en grovkornet dårlig spøg. Forhåbentlig den første, men igen, hvad var chancerne? Min moster valgte heldigvis at svare på de fleste af de spørgsmål, der kørte rundt i mit hoved, med hendes næste bidrag til samtalen.
"Ella, jeg skal arbejde for One Direction, det er ikke for sjov. I anledningen af min første arbejdsdag har jeg fået to V.I.P-backstagepas til mig selv og en anden heldig, som lige fortjente at opleve One Directions udsolgte julekoncert. Jeg tænkte på, at hvis du havde tid, så kunne du jo.." Mere blev det ikke til. Mit hvin gjorde hendes stemme til utydelig baggrundsstøj. Jeg dansede rundt i køkkenet og hujede og hvinede som en ægte fangirl. Jeg hørte min mosters grin i telefonen og grinede selv med, samtidig med at jeg førte telefonen op til øret igen.
"Var det den overdrevne reaktion, du var ude efter?" Jeg satte mig grinende ned igen. Som sagt var jeg ikke fangirl eller stalker, men man skulle da være blind, døv og jo nærmest død for ikke at have bemærket deres eksistens. Den vilde reaktion var mest til ære for min moster, men det var da stadig ret fedt at skulle backstage og se koncerten fra første række. Noget nyt og spændende skulle der til i mit liv. Jeg glædede mig faktisk lidt.
"Jeg formoder at det er et ja?" spurgte min moster.
Jeg nikkede flere gange med et smil, inden jeg kom i tanke om, at hun selvfølgelig ikke kunne se mig, og jeg fulgte derfor op med et 'ja selvfølgelig'.
"Fantastisk! Jeg sender dig de nødvendige informationer i morgen tidlig," svarede min moster med et skingert hvin. Hun var seriøst for begejstret. Det var da for pokker bare de her fire fyre, der tilfældigvis kunne synge.
"Jeg holder godt øje med telefonen så," svarede jeg med et voksende håb om, at hun ikke skulle sige mere. Der var grænser for, hvor meget begejstring og glæde jeg kunne holde til på en søndag.
"Perfekt. Vi ses i morgen så!" Jeg nåede kun lige at sige 'vi ses', før hun havde lagt på og sikkert dansede rundt i stuen og glædede sig som en sindssyg til det nye job. Jeg smilede for mig selv ved tanken om min overglade moster, mens jeg gik ind i stuen og smed mig i sofaen igen kun for at opdage at mit CSI-afsnit var slut. Jeg lænede mig tungt tilbage i sofaen, men lyste så op igen ved tanken om morgendagens kommende begivenhed. Det var jo simpelthen umuligt ikke at glæde sig bare en lille smule.

 

****

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...