Surviving Christmas - {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 31 dec. 2016
  • Status: Færdig
Julen er tiden for kærlige klem og flygtige kys under misteltenen. Tiden man tilbringer, med dem man holder allermest af.
Ella bor i en lejlighed midt i London, og hun har alting tæt omkring sig.
Tilværelsen er ensartet og sommetider kedelig, men det skræmmer ikke Ella, som er fuld af gå-på-mod.
Livet ruller af sted i sin vante rytme, indtil kalenderen rammer 1. december.
Hvad sker der, når Ellas moster skaffer backstagepas til en One Direction-koncert?
Herfra tager det fart, og Ella hvirvles ind i en ny og hektisk verden, der er noget så forskellig fra hendes egen. Følelser opstår, venskaber vil blomstre, men ingen har magten over fordærvelsen. Kan Ella holde balancen, eller må hun sande et nederlag?
Julen er miraklernes tid, og måske er det Ellas tur til at opleve julemagien.
Læs med i Surviving Christmas, og tag del i magien.

[Deltager i julekalender-konkurrencen. Mulighed 1: Fanfiction-julekalender]

19Likes
61Kommentarer
25421Visninger
AA

5. 3. december

 


***

Ellas synsvinkel:

Lyden af de sædvanlige fårekyllinger vækkede mig. Jeg fumlede efter min telefon og fik den ønskede stilhed tilbage. Udmattet faldt jeg tilbage i sengen og overvejede stærkt bare at blive liggende. Det var så fristende at tage dagen fri. Men så var der alligevel noget, der fik mig på andre tanker. Jeg var nødt til at stå op og komme i gang. Jeg skulle være hos Zayn om 2 timer, og jeg skulle i bad, spise og gøre mig præsentabel. Men i det øjeblik følte jeg virkelig bare slet ikke for det.
Jeg sukkede højt og lidende og tog mig sammen. Jeg svingede benene ud over dobbeltsengens kant og kom op og sidde. Jeg gned mig i øjnene og strakte mig godt og grundigt på alle ledder og kanter. Jeg greb den pænt sammenfoldede bunke med tøj fra kommoden, og jeg gik ligesom alle andre dage ud på badeværelset for at tage et bad. Det blev et køligt og forfriskende bad, og jeg følte mig lidt mere vågen, da jeg kom ud og tog tøj på. Sorte ripped jeans og en beige langærmet trøje. Håret blev tørret og glattet og smidt op i en lidt tilfældig hestehale. Næste stop var køkkenet, hvor det var tid til morgenmad. Yoghurt og müsli som sædvanlig fulgt på vej af lidt musik og et lille besøg på Twitter og Facebook. Twitter var ligesom i går rimelig proppet med notifikationer, kommentarer jeg var nævnt i, retweets og jeg ved ikke hvad. You name it. Det haglede stadig ind med nye notifikationer, da jeg loggede af igen. På Facebook var der også kommet en del beskeder og opslag på min væg, hvilket jeg syntes var ret besynderligt. Folk kendte mig ikke personligt og vidste ikke engang, hvem jeg var. Min Facebook var kun for mine venner, så jeg slettede alle opslag fra fremmede personer og gjorde min profil privat. Det blev nok med al den stress på grund af de sociale medier, så jeg lukkede ned og lagde telefonen fra mig på bordet.
Klokken var blevet lidt over elleve, så jeg havde lige tid til at lægge makeup, før jeg skulle gå. Det blev bare en let makeup med lidt mascara. Ikke noget voldsomt. Jeg skulle hverken på stripklub eller til fest, så der var ingen grund til at dulle sig op. Desuden skulle jeg ud og gå, så det ville slet ikke se godt ud bagefter.
Jeg gik ud i gangen og tog overtøj på. Sorte chelsea boots, vinterjakke og et hvidt tørklæde. Godt med tøj mod kulden udenfor. Jeg lukkede og låste omhyggeligt døren efter mig. Ned ad opgangens slidte trapper og ud i det kolde vejr. Der var endnu ikke faldet sne, men der var god tid til jul endnu. Det skulle nok komme, jeg håbede i hvert fald. Sne var absolut det bedste og ville gøre julemåneden endnu bedre.
Zayn havde skrevet sin adresse til mig dagen før, så jeg havde tjekket, hvor jeg skulle hen, da han skrev. Tænk at stå midt i London og ikke kunne finde vej. Det ville være ret så akavet.
Der var et godt stykke vej hen til Zayns lejlighed, men jeg havde bare lyst til at være ude lidt i stedet for at være lukket inde i en skramlende metro med en masse andre mennesker. Desuden nød jeg at gå og bare lade tankerne flyve med lidt musik i ørerne.

***

Jeg trak vejret dybt og pustede langsomt ud, inden jeg førte hånden op og trykkede på knappen til Zayns lejlighed.
"Ja?" blev der svaret i den lille højtaler ved siden af knapperne til de forskellige lejligheder.
"Zayn? Det er Ella." Jeg var lidt akavet over at stå og tale ind i en højtaler. Det føltes ret unaturligt, især fordi det her sted ikke rigtig virkelig som det optimale sted for en verdensberømt stjerne at bo. Døren så ikke ligefrem ny og fancy ud. Den så nærmere gammel og tung ud.
"Hej Ella. Jeg åbner for dig nu. 2. sal, første dør til venstre.” Jeg hørte et bip og et lille klik i døren. Jeg skubbede forsigtigt til døren, som med et skub gik op med et lydeligt smæk. Jeg lukkede døren og stod i den hvide opgang. Det tydede på, at den gamle og tunge dør var et lille stunt. Selve opgangen var kridhvid og fancy med fine billeder på væggen og velplejede planter i hjørnerne. Fancy. Absolut fancy. Jeg tog mig sammen og gik op ad trapperne. Ved 2. sal stoppede jeg ved enden af trappen og trak igen vejret dybt. Det var kun få dage siden, jeg sidste havde set Zayn, men jeg var alligevel bange for, at det på magisk vis ikke ville være det samme. Jeg tog min telefon op af min lomme og blev lidt overrasket. Klokken var 11.45. Jeg havde gået fra min lejlighed og herhen på rekordtid. Jeg håbede ikke at Zayn blev irriteret over, at jeg kom for tidligt. Jeg overvejede at blive stående uden for, til klokken blev 12, men jeg skrottede ideen igen. Jeg tog mod til mig og bankede på døren. Dette øjeblik var altid så forfærdeligt. Det at stå foran en fremmed dør, og være virkelig bange for at en total fremmed vil åbne døren og bede en forsvinde, er altid lidt skræmmende.
Det var heldigvis Zayn der åbnede døren og mødte mig med et stort smil.
"Hej." Han trak mig ind i et varmt knus. Mit hej druknede i krammet, og jeg måtte gentage det, da vi trak os fra hinanden igen.
"Hej. Beklager jeg er her lidt tidligt," sagde jeg med et undskyldende smil.
"Det gør slet ikke noget. Jeg har ikke haft så meget at lave alligevel. Kom med indenfor. " Han åbnede døren helt op.
"Med glæde. Det var en kold gåtur." Jeg lynede mig jakke op.  Jeg kom ind i gangen, som var ren og pæn med alle de normale ting, der hørte til. Ikke at det overraskede mig.
"Gik du hele vejen? Der er da vidst et par kilometer mellem os." Han var overrasket.
"Der er vel en 5 kilometer, vil jeg tro." Først der gik det op for mig, hvor langt jeg egentlig havde gået i kulden. Min næse var frossen, og min fingre var stive af kulde. Jeg hængte min jakke på knagen på væggen og smed skoene. Jeg beholdte tørklædet på, tog elastikken ud af mit hår og lod det bare hænge.
"Du er da ikke rigtig klog, når du går ude i det vejr. Kom med ind i køkkenet. Jeg skal have lavet frokost, og drengene æder, som om de blev betalt for det," sagde Zayn med et grin og trak mig med ud i køkkenet. Det lignede faktisk mit ret meget. Jeg slog mig ned på en stol og så til, mens Zayn hev al verdens mad ud af køleskabet og stillede rundt om på køkkenbordet.
"Skal jeg ikke dække bord?" tilbød jeg. Zayn smilede og tog hellere end gerne imod tilbuddet. Han viste mig det store opholdsrum, der var forbundet med køkkenet. Opholdsrummet, som vi lige kalder det, var en ret stor stue slået sammen med spisestuen. Der var pænt med billeder og kunst på væggene. Det var lige Zayn, den her lejlighed. Jeg ville gerne vædde 10 pund på, at der var en speciel historie bag ethvert maleri og billede, der hang på væggene. Jeg smilede for mig selv ved tanken og lod blikket glide hen over stuen en gang mere. Jeg gik med ham ud i køkkenet igen og fandt tallerkener, glas, bestik osv. frem efter at have rodet nærmest alle hans skabe og skuffer igennem. Det der med at være et nyt sted og skulle finde noget. Kaos.

Jeg havde dækket bord og stillet alt muligt frem på bordet. En hel lille julefrokost. Det så meget pænt ud, da jeg tog en inspicerende runde rundt om bordet.
Dørklokken lød ude i gangen, og jeg hørte Zayn råbe ude fra køkkenet.
"Gider du åbne døren? Jeg har bacon og æg på panden, og Niall dræber mig nok, hvis den brænder på.” Han grinte ad sin egen vittighed. Det var nu også pænt sjovt.
"Selvfølgelig," råbte jeg tilbage og gik ud til hoveddøren. Jeg åbnede døren i samme øjeblik, som Harry skulle til at banke på døren igen.
"Hej.” Jeg trådte til side, så han kunne komme ind.
"Hej Ella," svarede han og skulle til at give mig et kram, men jeg stoppede ham ved at sætte en flad hånd på hans bryst.
"Du kan give mig et kram, når du har fået din kolde jakke af. Jeg gider ikke fryse mere i dag." Jeg satte drillende hænderne i siden. Harry tog lydigt jakken af, og før jeg vidste af det, var jeg omringet af to stærke arm i et stort kram. Jesus! Var det overhovedet lovligt at dufte så godt? Jeg fik et voldsomt anfald af deja-vu. Jeg undrede mig over det et øjeblik, men slog det hen, da jeg ikke kunne komme i tanke om, hvor jeg havde det fra. Da han trak sig væk, grinte han drenget. Hvor var han da bare for bedårende, den dreng.
"Var det godt nok for den lille dame?" spurgte han sarkastisk og kørte hænderne gennem lokkerne.
"Det gik lige.” Jeg lagde armene over kors. Jeg kunne ikke holde masken ret længe, og da jeg brød ud i grin, hørte jeg et tredje grin blande sig med min egen og Harrys stemme. Liam stod lænet op af dørkarmen med et smil på læben og studerede vores lille scene.
"Hej Ella, rart at møde dig rigtigt denne gang." Liam tog jakke og sko af.
"Hej Liam og tak for sidst," svarede jeg og gav ham et kram.
Harry og Liam gav også hinanden et kram og udvekslede håndtegn. Drenget.
"Zayn er ved at lave mad. Og der er en virkelig sej person, der har dækket bord," sagde jeg og gik forrest ind i køkkenet, hvor Zayn stod og var ved at hælde et bjerg af bacon og æg over på et stort fad. Også han hilste på Liam og Harry med et kram og det samme håndtegn som før. Det måtte være en intern ting. Super drenget.
Ude i gangen gik døren op, og man kunne høre Louis og Niall råbe hej i munden på hinanden.
De kom væltende ind i køkkenet og trak duften af sprød bacon dybt ned i lungerne.
"Hej Ella," sagde Louis da han fik øje på mig og kom over og gav mig et kram.
"Hej Louis." Rimelig standard svar. Jeg gik videre til Niall, som havde stillet sig pænt i kø for også at sige hej.
"Ja jeg siger også hej." Også han trak mig ind i et varmt kram.
"Hej Niall," grinte jeg. Ligesom med Harry duftede Niall også virkelig godt. Sådan virkelig, virkelig godt. Sådan virkelig, virkelig meget godt. Sådan virkelig, virkelig... Okay den var feset ind. Tilbage til virkeligheden.
"Kom lad os gå ind og spise jeg er hundesulten.” Zayn gennede os ind i stuen. Vi placerede os alle sammen rundt om bordet, og mens diverse fade gik bordet rundt, kom de sædvanlige spørgsmål, som man stiller en ny person. Familie? Nogen søskende? Uddannelse? Jobs? Fritidsinteresser? Bare livet i al almindelighed.

***

Efter at have spist os stopmætte i lækker mad og masser af snak og latter, var vi alle flyttet ind i stuen for at snakke og grine videre. Vi sad hulter til bulter i sofaerne i stuen og fortalte sjove historier og lærte generelt bare hinanden lidt bedre at kende. Der kørte lidt musik i baggrunden, og stemningen var super hyggelig. Jeg sad mellem Zayn og Niall, rimelig tæt hvis jeg selv skulle sige det. Men det var hyggeligt, så det gjorde ingenting. Jeg skævede til uret, der viste 15.30. Der var god tid endnu. Egentlig ikke men jeg havde ikke lyst til at gå. Jeg skulle først være på arbejde kl. 17.
Louis var godt i gang med en virkelig sød historie om en gang for et par år siden, hvor de havde bildt Niall ind, at Zayn ikke var med i bandet længere.
".. Og da Niall fik det at vide, begyndte han at græde," afsluttede Louis og brød ud i grin. Liam, Harry og Zayn var ikke mange millisekunder om at følge trop, og pludselig sad alle og grinte af Niall, der lagde armene over kors og lavede sad-face.
"Nurgh lille Niall, bliver du nu ked af det?" Jeg kunne lade være med at grine samtidig med, at jeg drejede mig over mod ham og gav ham et kram, så godt som det nu lod sig gøre, som vi var fastklemt i sofaen.
"Det er surt, at det skal være på min bekostning. Fortæl da i stedet historien om dengang i glattede Harrys hår," surmulede han. Jeg kigger over på Zayn, og vi begyndte at grine. Niall vidste ikke, at Zayn havde fortalt mig lige præcis den historie, da vi sad backstage til drengens koncert.
"Stakkels lille Niall. Og i behøver ikke fortælle mig den historie." Jeg samlede så meget medlidenhed jeg kunne stable på benene. "Jeg har allerede hørt den. Også enormt mandigt at du begyndte at græde. Meget sødt.” Denne gang henvendte jeg mig dog til Harry.
"Hvordan kender du den historie? Det har jeg da ikke fortalt dig." Harry kiggede undrende på mig. Zayn og jeg grinte igen ad ham, mens de andre bare kiggede ret underligt på os.
"Zayn du må nok hellere forklare," Jeg kastede ansvaret over på Zayn, fordi så taktisk var ret. Zayn forklarede, hvordan han havde fortalt den selv samme historie for et par dage siden, og pludselig var drengene enige om, at det var meget sjovt. Der sad vi alle sammen og grinte i så lang tid, at det halve kunne have været nok. Jeg kiggede igen op uret og så at klokken var 16.15. Pokkers! Hvis jeg skulle nå på arbejde, skulle jeg da vidst til at komme i gang.
"Jeg er nok nødt til at smutte nu. Jeg skal være på arbejde om 45 minutter.” Det var ret trist at jeg skulle af sted nu. Det havde været så hyggeligt. Jeg havde virkelig ikke lyst til at gå. Bare 5 minutter mere. Drengene kiggede ærgerligt på uret.
"Skal vi køre dig hjem? Der er et godt stykke vej hjem til dig," spurgte Louis. Liam nikkede samtykkende. Jeg rystede på hovedet med et smil.
"Det behøver i virkelig ikke.” Jeg kunne nok godt lige nå det, hvis jeg skyndte mig rigtig meget. Desuden ville jeg heller ikke udnytte dem. De skulle ikke tro, jeg var sådan er type.
"Jo kom nu. Vi vil gerne," bad Liam. Han var simpelthen en god dreng. Hvis han virkelig så gerne ville, så var det vel ikke så slemt, vel? Det var vel ikke at udnytte dem.. Bare en venlig gestus mellem venner. Ikke?
"Hvis i virkelig gerne vil, så kan i da godt.” Jeg overgav mig.
"Det vil vi gerne," forsikrede Louis. Vi rejste os alle sammen og gik ud i gangen for at sige farvel. Jeg tog sko og jakke på, og så var det krammetid. Først fik Niall et kram, så Zayn og så Harry. De evige ”på gensyn”, ”kom snart igen” og ”vi ses jo nok lige straks igen” blev flittigt brugt og gengældt fra alle parter.
Louis og Liam var trukket i hættetrøjer med hætten på og læderjakke over og så et par solbriller, så man ikke så nemt kunne genkende dem. De var virkelig søde, at de gad. Det måtte være noget af et sats at vove sig ud med deres status. Vi gik ud i opgangen og ned ad trapperne. I stedet for at gå ud af hoveddøren som jeg var kommet ind ad, gik vi ud af en lidt mindre bagdør, der førte ud til en lille parkeringsplads bag ved lejlighedskomplekset. Vi satte os ind i Liams bil og nød en hyggelig køretur hjem til mig. De holdte ind et stykke fra lejlighedskomplekset, og der blev udvekslet krammere i bilen.
"Lov os at du skriver til os senere. Vi skal ses igen. Snart.” Louis kiggede alvorligt på mig. Jeg smilte til både ham og Liam.
"Det lover jeg. I er alle sammen nogle super rare fyre.” Jeg havde tænkt mig at holde det løfte. Det var ikke sidste gang, jeg var sammen med dem. Jeg hyggede mig virkelig, når jeg var sammen med drengene.
Jeg steg ud af bilen og vinkede til dem, da de kørte væk. Jeg gik hen til døren og lukkede mig ind til de velkendte trapper, der førte op til min egen lille verden. Jeg skulle lige et hurtigt smut op og skifte tøj og så på arbejde. Efter det ville jeg hjem, have noget at spise og så i seng.

****

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...