Surviving Christmas - {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 31 dec. 2016
  • Status: Færdig
Julen er tiden for kærlige klem og flygtige kys under misteltenen. Tiden man tilbringer, med dem man holder allermest af.
Ella bor i en lejlighed midt i London, og hun har alting tæt omkring sig.
Tilværelsen er ensartet og sommetider kedelig, men det skræmmer ikke Ella, som er fuld af gå-på-mod.
Livet ruller af sted i sin vante rytme, indtil kalenderen rammer 1. december.
Hvad sker der, når Ellas moster skaffer backstagepas til en One Direction-koncert?
Herfra tager det fart, og Ella hvirvles ind i en ny og hektisk verden, der er noget så forskellig fra hendes egen. Følelser opstår, venskaber vil blomstre, men ingen har magten over fordærvelsen. Kan Ella holde balancen, eller må hun sande et nederlag?
Julen er miraklernes tid, og måske er det Ellas tur til at opleve julemagien.
Læs med i Surviving Christmas, og tag del i magien.

[Deltager i julekalender-konkurrencen. Mulighed 1: Fanfiction-julekalender]

19Likes
61Kommentarer
25420Visninger
AA

29. 25. december

 


***

Ellas synsvinkel:

Jeg svingede bilen ind i indkørslen foran mine forældres hus. Det gik lige. Jeg var lidt rusten efter ikke at have været bag rettet i pænt lang tid. Den lille køretime med Louis dagen før havde hjulpet en del, men jeg skulle nok lige vænne mig til at skulle køre igen. Jeg sad et par sekunder og terpede diverse huskeregler.
”Nøglen ude af bilen, håndbremsen er trukket og bilen skal låses.” Jeg nikkede for mig selv og åbnede døren, så jeg kunne stige ud. Jeg tog posen med gaver fra bagsædet og sørgede omhyggeligt for, at bilen var låst, da jeg havde smækket døren i igen. Jeg så kærligt på det hvide mirakel og gik så op til hoveddøren. Jeg lukkede mig selv ind og råbte hej, så folk vidste, at jeg var kommet. Dakota var på pletten og kom springende, da jeg trak jakken af og hængte den op i entreen. Jeg måtte pænt forklare hende, at julegaverne skulle under træet, og at der ikke måtte smugkigges på, hvem gaverne var til. Dakota var spændt som en fjeder, og hun havde nok ventet på mig i en evighed. Vi havde nemlig ændret de sædvanlige juletraditioner, for at jeg kunne fejre jul med drengene. Jeg plejede ellers at komme d. 24. og så overnatte til dagen efter, hvor vi så åbnede gaver som det første om morgenen. Dette år var det i stedet blevet til, at jeg kom kl. 10, og så åbnede vi gaver og spiste sammen som ellers. Det hele var altså flyttet nogle timer fremad, og det var Dakota tydeligvis ikke helt afklaret med. Kendall, der så frisk og udhvilet ud, lod dog til at have nydt de ekstra par timers søvn, det gav. Jeg havde været tidligt oppe, så det kunne jeg ikke helt prale med. Jeg var også kommet ret sent i seng, da jeg nægtede at tage hjem før tid. Jeg ville nyde så meget tid med Niall, som jeg kunne, før han tog afsted. Hans fly skulle afsted 23.52, så vi havde brugt tiden ned til sidste minut. Det var endt med, at jeg fulgte ham i lufthavnen som den eneste. Drengene blev enige om, at det letteste for alle ville være, at Niall enten tog alene af sted eller kun blev fulgt på vej af mig. De mente også, at det måtte være et kærestejob. Niall var jo officielt min kæreste. Det var fantastisk, at jeg endelig kunne sige det.

Hele familien sad klar i stuen, og vi gjorde egentlig bare, som vi plejede. Dakota fik lov til at starte med at vælge en gave. Og så skulle den, som gaven var til, selvfølgelig pakke den op. Den person, som sidst havde fået en gave, skulle så vælge den næste, og sådan fortsatte det jo så hele vejen igennem. Intet særlig teknisk der. Jeg fik flere af de ting, som jeg havde ønsket mig, så det var en ganske indbringende jul. Mine gaver faldt også i god jord, så det kunne ikke have været bedre.
”Hvad er det for en fin halskæde, du har på, Ella?” Min mor pegede på den halskæde, som jeg havde fået af Niall, og som jeg i dagens anledning havde taget på.
”Den fik jeg af Niall i går.” Jeg klappede kærligt på halskæden.
”Hvor sødt af ham.” Min far lod til at have godkendt gaven, så det var jo meget heldigt i forhold til, at jeg regnede med, at jeg skulle hænge på Niall det næste lange stykke tid.
”Ja det var såmænd meget pænt af ham, og den er også rigtig fin,” indskød min mor. Jeg rømmede mig en gang.
”Apropos Niall. Så er der vidst lige noget, som i skal have at vide.” Jeg følte mig rimelig sikker på, at mine forældre ikke ville have noget i mod min lille nyhed. ”Niall er min kæreste, bare lige så i er informeret,” sagde jeg med et smil. Jeg kunne slet ikke lade være. Bare tanken om ham, fik smilet frem på mine læber.
”Nånå, jamen tillykke med det.” Min mor sendte mig et typisk mor-blik, og jeg vekslede blikke med min far.
”Du ved godt, at når han kommer forbi næste gang, så bliver han udsat for et krydsforhør af din mor?” Han nikkede grinende hen mod min mor.
”Ja, det er lige før, at jeg ikke tør tage ham med igen. Han bliver da bare skræmt væk, hvis jeg prøver.” Min far og jeg havde det noget så morsomt på min mors bekostning.
”Hvis du har fået fingrene i Niall, hvor store, tror du så, at mine chancer hos Harry er?” Kendall smilende indsmigrende. Hun var vidst begyndt at crushe lidt på Krølle.
”Du kunne jo spørge ham selv en dag. Jeg tænker da, at jeg ser ham ret snart igen. Efter juledagene her skal jeg gerne se dem alle igen.” Jeg grinede ad hendes vilde hovedrysten. Det var vidst ikke lige det svar, som hun havde forestillet sig, at jeg ville komme med.
”Så i er altså alle sammen gået hver til sit her i juledagene?” spurgte min mor. Jeg nikkede bekræftende.
”Alle er på familiebesøg, og Niall er rejst til Irland for at fejre julen med hans familie der et par dage. Han tog af sted rimelig sent i går aftes.”
”Hold da op for en travl dag så. Men det må han vel også være vant til, med den travle livsstil, som han synes at leve.” Min mor lod til at være rimelig overrasket over, at Niall kunne klare at tage et fly sent og aftenen og så fejre jul dagen efter. Jeg havde da været lige så sent oppe og stod tidligt op for at fejre jul. Forskellen var nærmest ikkeeksisterende.

***

Et bip fra min telefon, der lå på stuebordet, trak min koncentration væk fra spillet, som vi var i gang med at spille. Jeg låste telefonen op for at læse beskeden.

Sophie: Vi er hos dig om 5! Mys

Jeg svarede hurtigt tilbage med et ganske enkelt, men stadig passende svar.

Ella: Perfekt! Jeg står klar!

Jeg undskyldte over for familien og gik ud i gangen. Her stod de to poser med gaverne til Tori og Soph. Jeg stod klar ude i indkørslen, da Tori svingede hendes lille røde lyn ind til kantstenen. De stod begge ud og standsede et øjeblik for at se min bil an.
”Har dine forældre købt ny bil?” Tori lagde hovedet spørgende på skrå. Jeg rystede på hovedet.
”Nej, den hvide skønhed er søreme min.” Jeg klappede kærligt på køleren.
”Hvor er den fin! Har du impulskøbt en bil eller hvad?” Sophie pegede grinende mellem bilen og jeg. Igen måtte jeg ryste grinende på hovedet.
”Den har jeg faktisk fået af min kæreste og hans venner.” Jeg sagde det rimelig casual, men det blev ødelagt rimelig meget, da pigerne gik helt amok.
”Kæreste?” Tori slog hænderne for munden.
”Fortæl fortæl!” Sophie klappede begejstret i hænderne.
”Niall og jeg er sammen. Det er såmænd ikke mere kompliceret end det.” Jeg trak grinende på skulderen. Det var virkelig ikke vildere end det. Det var da normalt for folk at få kærester.
”Det er da mega vildt! Tillykke!” Pigerne gik helt i selvsving, og det tog dem flere minutter at falde ned igen. Jeg kunne godt se, at det var rimelig vildt at date en kendt, men for mig var Niall ikke bare Niall Horan fra One Direction. Niall var bare Niall. Nogle gange var han Blondie, men det var jo noget helt andet.

Soph og Tori blev kun små 20 minutter, før de kørte igen. De skulle selv hjem og holde jul med familierne, så det blev kun til et kort lille visit. Jeg vendte tilbage til familien, som havde sat julemiddagen klar på bordet. Jeg satte mig til bords, og de næste par timer brugte jeg på at spise min mors lækre julemad.

***

Klokken nærmede sig 19, hvor vi skulle spise igen. Jeg tog en lille pause fra varmen i huset og gik uden for, hvor jeg satte mig på en bænk i forhaven. Jeg trak luften ned i lungerne i dybe drag og nød kulden, som friskede mig lidt op. Jeg lænede mig tilbage mod huset og lagde hovedet mod muren. Jeg lod tankerne flyde, som de havde lyst til. Jeg tænkte selvfølgelig på Niall. Jeg ville kun halvt ønske, at han var hos mig. Han fortjente at holde jul med hans familie. Selvom jeg savnede ham grusomt allerede, så skulle han ikke tænke på mig. Han skulle fejre jul og nyde samværet med hans nærmeste. Jeg skulle også allerede se ham igen d. 27. Det kunne jeg godt lige overleve. Desuden kunne jeg bare ringe til ham. Hvis han da ikke ringede til mig først. Jeg skulle nok overlevede. Han var min, og det skulle ikke ændres. Netop som jeg havde tænkt den tanke, tikkede der en sms ind på min telefon. Jeg smilte, da jeg så hans navn dukke op på skærmen.

Niall: Jeg savner dig helt forfærdeligt, så jeg håber, at du klarer det bedre, end jeg gør. Jeg er lidt ynkelig. Glædelig jul, Ell!

Jeg trykkede lidt på tasterne for at skrive et passende svar tilbage.

Ella: Glædelig jul, Niall! Jeg er mindst lige så slem som dig. Men nyd nu julen med din familie. Jeg render ingen steder, det lover jeg!

Hans svar kom hurtigt tilbage.

Niall: Jeg elsker dig!

Mit svar tilbage til ham var også ganske enkelt og sådan set næsten det samme.

Ella: Elsker også dig!

Jeg lukkede telefonen og kiggede ud på den tomme vej, hvor små snefnug langsomt dalede ned. Mine tanker kunne ikke slippe Niall. Jeg elskede ham virkelig af hele mit hjerte. Han havde vendt op og ned på mit liv den sidste lille måneds tid. En uskyldig koncert havde startet et venskab, der udviklede sig til hele fem tætte venskaber, som endte ud i fire venskaber og en kæreste. Alt i mit liv var i perfekt harmoni.
Julen havde virkelig set kærligt på mig dette år. Jeg på op på den mørke himmel og smilede bredt til hvermand og ingen.
”Glædelig jul.”

****

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...