Surviving Christmas - {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 31 dec. 2016
  • Status: Færdig
Julen er tiden for kærlige klem og flygtige kys under misteltenen. Tiden man tilbringer, med dem man holder allermest af.
Ella bor i en lejlighed midt i London, og hun har alting tæt omkring sig.
Tilværelsen er ensartet og sommetider kedelig, men det skræmmer ikke Ella, som er fuld af gå-på-mod.
Livet ruller af sted i sin vante rytme, indtil kalenderen rammer 1. december.
Hvad sker der, når Ellas moster skaffer backstagepas til en One Direction-koncert?
Herfra tager det fart, og Ella hvirvles ind i en ny og hektisk verden, der er noget så forskellig fra hendes egen. Følelser opstår, venskaber vil blomstre, men ingen har magten over fordærvelsen. Kan Ella holde balancen, eller må hun sande et nederlag?
Julen er miraklernes tid, og måske er det Ellas tur til at opleve julemagien.
Læs med i Surviving Christmas, og tag del i magien.

[Deltager i julekalender-konkurrencen. Mulighed 1: Fanfiction-julekalender]

19Likes
61Kommentarer
26011Visninger
AA

28. 24. december

 


***

Ellas synsvinkel:

Der lød en banken på døren, og jeg hørte døren blive åbnet umiddelbart efter.
”Det er bare mig,” blev der råbt. Niall stak hovedet ind i køkkenet, hvor jeg tilfældigvis sad.
”Hej!” Jeg rejste mig for at byde ham velkommen med et kram. Da vi trak os fra hinanden, gav han mig et hurtigt elevatorblik. Fyre og deres elevatorblikke. Jeg så kort ned ad mig selv, som for at sikre mig at jeg stadig havde den sorte kjole på. Det havde jeg. Den havde lange blondeærmer, og selve kjolen gik til midt på låret foran, mens stykket bagpå var lidt længere. En af mine favoritter. Den passede til det meste, og så var den super behagelig at have på.
”Er du klar til at komme afsted?” Niall pegede ud mod gangen med et smil. Jeg nikkede.
”Næsten. Jeg skal bare lige have noget hjælp til noget.” Jeg trak ham med ind i stuen, hvor jeg havde samlet alle gaverne på sofaen. Jeg havde fordelt dem i to kæmpestore poser, men jeg kunne nok ikke få dem transporteret ned selv.
”Ja holdt da op. Det er da noget af et bjerg, du har fået samlet dig. Hvem mon de heldige er?” Han spillede rigtig uskyldig og uvidende, hva’? Jeg rystede på hovedet ad hans uskyldige mine. Han vidste udmærket godt, hvem gaverne var til. Andet ville ikke give mening.
”Det er ikke godt at vide. Men et lille hint er i hvert fald, at de måske er til de her fem kendishvalpe, som jeg har hængt på de sidste par uger.” Jeg hankede op i den ene pose, og Niall tog fat i den anden. De blev stillet ud i gangen, hvor min skuldertaske allerede stod klar på kommoden.
”Jeg skal lige hente den allersidste gave. Den står inde på mit værelse.” Jeg småløb ind på mit værelse, hvor jeg tog posen med gaven, som stod op ad mit skrivebord. Jeg satte den forsigtigt på kommoden i gangen, og jeg holdt godt øje med den, mens jeg tog sko og min jakke på.
”Den virker noget vigtig, sådan som du nedstirrer den. Jeg tvivler på, at den stikker af – Medmindre du har pakket en hundehvalp ind på en eller anden mærkelig måde.” Han nikkede grinende mod pakken. Jeg trak øjnene til mig, og fik mine sko på. Jeg var hoppet i mine chelseaboots, fordi de passede super godt til kjolen. Det var bare et perfekt sæt. Jeg svang skuldertasken over skulderen og hankede op i den ene gavepose og den specielle gave for sig selv. Niall tog den anden pose med gaver, og da jeg havde låst døren, fulgtes vi ned til Nialls bil, der holdt i gården som sædvanlig.

***

”Jeg kan ikke vente mere! Nu skal vi altså åbne gaver!” Jeg klappede spændt i hænderne. Der blev grint ad mig, men jeg var såmænd ret ligeglad. Vi havde spist lækker julemiddag og snakket om alt mellem himmel og jord i flere timer, men jeg var ved at miste tålmodigheden. Jeg ville gerne i gang.
”Du vil måske gerne se, hvad du får i julegave eller hvad?” Louis nikkede sigende hen mod træet, der tronede nok så fint midt i stuen. Jeg rystede på hovedet.
”Jeg tænkte nu faktisk mere på de gaver, som jeg har købt til jer.” Det vakte en del forvirring.
”Har du købt gaver til os?” Harry rynkede undrende brynene, og han sendte diskrete blikke rundt om træet i et forsøg på at spotte de gaver, som jeg efter sigende skulle have med.
”Selvfølgelig har jeg købt gaver til jer! Jeg har bare ikke hentet dem endnu.” Jeg havde valgt at lade alle mine gaver ligge i Nialls bil. Jeg havde besluttet, at jeg ville hente dem lige inden, der skulle åbnes gaver, og overraske dem alle sammen. Med undtagelse af Nialls selvfølgelig. Han havde lovet ikke at sige noget til de andre. ”Niall hjælper du mig med at hente dem?”
Niall nikkede bekræftende, og vi gik hånd i hånd ned til hans bil, for at hente gaverne. Jeg glædede mig afsindig meget til at give drengene deres gaver. Jeg elskede at give gaver. Det var så rart at gøre folk glade.
”Du har jo købt et helt shoppingcenter!” kommenterede Liam, da vi kom ind i stuen igen. Jeg trak smilende på skulderen.
”Jeg kan godt lide at give gaver til folk, som jeg holder af. Og jeg er vidst blevet lidt glad for jer, så det giver jo lidt sig selv.”
Zayn rystede grinende på hovedet ad mig.
”Kvinder er ikke til at blive kloge på.” Hans kommentar fik de andre til at grine, og jeg kunne ikke lade være med selv at grine med. Det var egentlig meget rigtigt.
”Jamen så lad os da komme i gang. Nu har vi jo nærmest fordoblet alle gaverne, så det kommer til at tage endnu længere tid.” Niall viftede mig fremad, og vi fik hurtigt lagt alle gaverne ud under træet. Det så ganske pænt ud med alle de fint indpakkede gaver. Vi satte os i en lille halvcirkel om træet og placerede kopper med varm kakao, te og andre forfriskninger i passende rækkevidde på stuebordet.

”Jeg vil gerne starte med at give jer mine gaver, hvis det er okay?” Jeg klappede Louis, der sad ved siden af mig, på låret.
”The stage is yours.” Han lavede en fejende bevægelse hen mod træet. Jeg styrede hen efter de pakker, som jeg vidste var til Harry. Det var lige ham, som jeg havde besluttet mig for at starte med. Jeg greb den ene af to gaver og rakte den til Harry.
”Glædelig jul, Krølle.” Han tog dem grinende, og pakkede den op. Da han så æsken, kiggede han anklagende hen på mig.
”Det havde du altså ikke behøvet, Ell.” Jeg viftede med hænderne for at få ham til at vende tilbage til gaven.
”Det kan ikke ændres nu, så du må bare tage imod. Lev med det.” Jeg kunne ikke lade være med at smile, da han trak et par fede solbriller op af Ray Ban-æsken. Jeg syntes i hvert fald, at de var virkelig fede.
”Et par pilotbriller. De er altså også fede!” Louis rykkede tættere på for at inspicere solbrillerne. Harry prøvede dem på, og de passede heldigvis perfekt. Jeg var lettet. Så kunne det ikke gå helt galt, når en af gaverne i det mindste havde ramt rigtigt.

”Okay så. Næste levende billede,” sagde jeg og rakte ud efter den næste gave. Den var til Liam. Også han så lidt modvillig ud, da jeg rakte ham gaven.
”I kan lige så godt bare tage i mod, alle sammen. Jeg gider ikke diskutere det for hver gave.” Liam rakte grinende hænderne op i overgivelse og pakkede gaven op.
”Det er jo lige, hvad jeg mangler! Hvordan kunne du vide det?” Jeg sukkede lydløst og meget lettet, da 1Million parfume og deo-sættet lod til at falde i god jord. Den var ret safe, men jeg vidste, at han ofte gik med den. Var der en duft, jeg kunne genkende, så var det da ved grød 1Million.
”Jeg fulgte mine magiske instinkter,” grinte jeg og viftede lidt med pegefingeren. Jeg vendte mig mod Niall. ”Og nu er det din tur.” Jeg tog hans gave og rakte ham den. Niall var heldigvis klog og protesterede ikke. Han kunne dog alligevel ikke helt lade være med at se lidt anklagende på mig, da han trak sin gave ud af papiret.
” Du har kendt mig i en lille måned, og alligevel har du formået at opsnuse min yndlingsparfume. Det er nærmest skræmmende.” Jeg havde genkendt Chanel Bleu fra Chanel, som Niall lod til at gå meget med. Jeg syntes også at den duftede rigtig godt, så det var egentlig bare win-win for mig. Det samme gjaldt gaven til Liam. Der var intet bedre end fyre, der duftede godt.
”Jeg kan godt lide, når fyre dufter godt, så det er nærmest bare en selvisk gave til min egen fordel.” Jeg trak på skulderen. Jeg kunne godt lide at give gaver, men jeg var ikke altid lige god til at tage imod ros og tak for gaven.
”Jeg siger i hvert fald mange gange tak.” Han kvitterede med et kys, som jeg glædeligt gengældte.

Jeg tænkte mig om et øjeblik og skubbede mig så hen til træet igen, hvor jeg greb to gaver, som var til Louis.
”Den ene er din fødselsdagsgave, og den anden er jo så en julegave. Så tidligt tillykke med fødselsdagen og glædelig jul.” Jeg satte mig hen ved siden af Louis, så jeg kunne se ham åbne gaverne. Han startede med den hårde pakke, som jeg vidste ville gå lige i hjertet.
”Ell! Det er jo det nye Fifa! Lige hvad jeg har ønsket mig! Tusind tak!” Han gav mig et stort knus, og jeg klappede ham grinende på ryggen.
”Det var så lidt. Selv om det kan nå at gå ned ad bakke igen. Du har en gave mere, som du lige skal have åbnet.” Jeg mindede ham om den anden gave, som han nærmest havde glemt. Det var så den bløde pakke. Han fik papiret af, og han foldede en bomberjacket ud.
”Jeg faldt pladask for den, og jeg tænkte på dig, så snart jeg så den. Jeg håber, at du kan lide den.” Han nikkede begejstret og studerede den med et stort smil.
”Jeg elsker den! Den er fantastisk!” Han lagde kærligt armen om mig, men han var nødt til at slippe igen, da jeg skulle hente den næste gave til rosinen i pølseenden, Zayn.
”Jeg tog den specielle gave, som jeg havde været så meget igennem for, og rakte den smilende til Zayn.
”Jeg håber virkelig, at du synes om den. Det har været et total sats.” Han grinte ad min bekymring og begyndte forsigtigt at pakke op. 10 sekunder senere, trak han billedet, som jeg havde fået lavet, op.
”There comes a day when you realise turning the page is the best feeling in the world, because you realise there’s so much more to the book than the page you were stuck on,” læste han højt. Han så over på mig med et endnu større smil end før. ”Hvor er det smukt! Helt fantastisk! Jeg har allerede en plads i stuen, hvor det skal hænge.”

Han satte forsigtigt billedet fra sig, men rakte det så til Liam, der bad om at se det. Billedet endte med at gå hele vejen rundt, og det flotte billede, som jeg havde fået lavet specielt til Zayn, blev beundret og komplimenteret. Det var i sig selv ret enkelt. Fotografen, som jeg havde sat på opgaven, havde lavet en virkelig flot baggrund, der virkelig fremhævede teksten, som jo var det vigtigste. Jeg havde tænkt meget over, hvad jeg kunne give Zayn, da jeg kom i tanke om noget, som Zayn en gang havde sagt. Det var et stykke tid siden, jeg havde læst det et sted på nettet, men efter lidt research fik jeg det fundet frem igen. Det passede perfekt, og det lod også til, at gaven faldt i god jord.
”Så har jeg en gave til jer hver tilbage. Jeg tænkte, at det ville være nemmest, hvis i åbnede dem på samme tid.” Jeg gik hen til træet, hvor de fleste af mine gaver var væk. De sidste fem tog jeg en ad gangen og rakte til personen, som gaven var til. Det var alle bløde pakker, så det var ret nemt at gætte, hvad der var i pakkerne. Liam var den første der fik papiret af.
”Gud, hvor er den flot!” Han beundrede den let mørkeblå skjorte, som jeg havde valgt til ham. Den havde lange ærmer, og var efter min mening både passende til lidt pænere hverdagsbrug, men også til mere formel påklædning.
”Jeg skal da vidst til at gå i skjorte, kan jeg ligesom fornemme.” Louis holdt hans skjorte op. Den var en lidt dybere nuance af grå. Hverken for mørk eller for lys. Den var lige midt i mellem og lige tilpas. Jeg vidste at Louis ikke gik ret meget i skjorte, så jeg tænke, at jeg kunne blande en pæn farve, som han tit gik med, sammen med en skjorte. Det blev også til en langærmet skjorte.
”Jeg har vidst også fået en diskret hentydning,” bemærkede Niall og kunne fremvise en dyb mørkeblå skjorte. Jeg var faldet pladask for den langærmede skjorte og havde valgt. at den skulle være til Niall. Jeg var sikker på, at den ville passe perfekt til det mørke hår, som det lod til, at han var ved at gro ud. Jeg pegede mellem de tre herrer, der indtil videre havde set deres gaver.
”Liam, du skal gå i skjorte, så ofte du kan. Jeg kan garantere dig, at ingen har noget i mod det.” Der blev grint lidt, før jeg fortsatte. Jeg pegede på Louis. ”Og du, unge mand, skal begynde at gå mere i skjorte, for jeg vil vædde med, at du ser hammergodt ud i en.” Han rakte overgivende hænder i vejret.
”Jeg skal nok prøve at gå mere med skjorter så.” Han lovede ikke ligefrem noget, men det, at han ville prøve, var bedre end ingenting. ”Det er bare nemmere at lade være,” tilføjede han med et skælmsk smil. Han skulle da også lige presse citronen. Jeg vendte mig mod Niall.
”Jeg kan generelt bare godt lide fyre i skjorter. Det ser ganske nydeligt og pænt ud, så derfor har du også fået en. Alle fyre kan bruge skjorter. Og i har alle sammen ikke nogen undskyldning for ikke at gå med dem. I er flotte fyre lige fra en kant af.” Jeg kiggede grinende rundt på dem alle tre. De lod til at bære over med mig, mens jeg havde mit lille moment. Hvem var ikke lige ramt af skjorte-effekten? Den havde i hvert fald ramt mig med samme styrke som en kampvogn. Jakkesæt og skjorte. Mums!
”Hov, det er jo ikke en skjorte.” Harry fremviste en let armygrøn sweatshirt. Jeg rystede grinende på hovedet.
”Nej for jeg ved, at du har omkring fire klædeskabe fyldt med bare skjorter, så jeg blev enig med mig selv om, at du nok ikke havde så meget brug for skjorter alligevel.” Jeg nikkede sigende mod den skjorte, som han havde på.
”Touche.” Han foldede trøjen sammen og vendte sig mod Zayn, der i samme øjeblik foldede hans gave ud.
”Hvilken skønhed.” Heller ikke Zayn havde fået en skjorte. Jeg vidste nemlig, at Zayn var meget glad for skjorter, så det ville ikke være så specielt at give han en af dem. Derfor havde jeg i stedet fundet ham en gudeskøn sort trenchcoat, som han passende kunne have over de flotte skjorter, han allerede var i besiddelse af.
”Jeg tænkte, da du nu allerede har en masse skjorter, at du kunne få noget, som du kunne tage ud over dine skjorter.” Jeg nikkede hen mod trenchcoaten, som Zayn smilende inspicerede. ”Derudover vil jeg bare gerne se dig i trenchcoat noget oftere, så det var lige måden at gøre det på.” Det spredte latter, og med det kunne drengene gå i gang med at fordele deres gaver. Jeg elskede at se folk pakke gaver op. Om de var fra mig eller ej. De var det bedst at se folk lyse op, når de fik noget, de havde ønsket sig eller bare blev glade for.

***

Drengene havde overøst hinanden med gaver. Det var ligeligt fordelt mellem seriøse og sjove gaver. Alle gaverne var endelig fordelt. Eller det troede jeg i hvert fald, at de var.
”Så mangler vi kun en enkelt gave.” Louis smilede mystisk. Jeg kiggede rundt og kneb øjnene sammen, da jeg bemærkede, at hele flokken havde samme smil klistret i ansigtet.
”Ud med sproget, hvad har i nu lavet?” Jeg pegede anklagende på Harry, der grinende rakte hænderne i vejret.
”Prøv at kigge lidt mellem pynten. Det kunne jo være, at du fandt en lille julegave med dit navn på.” Han nikkede hen mod træet. Efter opfordring af dem alle, rejste jeg mig tøvende og gik hen til træet, hvor jeg undersøgte træet. Ganske rigtigt fandt jeg en lille gave med lyserødt gavepapir og gavebånd. Der var et lille kort på, hvor jeg ganske rigtig kunne læse mit navn på.

Til Ella
Fra Niall

Jeg så anklagende hen på Niall.
”Du havde ikke behøvet at købe mig en gave.” Jeg løftede den lille gave. Han pegede selv anklagende rundt på alle de gaver, som jeg havde givet dem.
”Det havde du heller ikke, men det lader til, at ingen af os hører rigtig efter.” Han grinte ad sin perfekte logik og vinkede mig hen til ham. ”Og åbn så din gave.”
Jeg indvilligede og gik hen til min plads ved siden af ham igen. Jeg løsnede båndets sløjfe og fjernede papiret. Under papiret gemte der sig en æske, som, jeg med det samme kunne se, var en smykkeæske. Jeg kunne ikke lade være med at se lidt anklagende på Niall. Han nikkede bare ned mod æsken for at få mig til at åbne den. Jeg løftede låget, og frem tittede en fin sølvhalskæde. Den var simpel og helt perfekt. Jeg var forelsket lige med det samme. Kæden var halvlang, og vedhænget var enkelt, sådan som jeg bedst kunne lide det.
”Hvor er du sød!” Jeg vendte mig mod ham, så jeg kunne give han et velfortjent kram efterfulgt af et kys.
”Det manglede bare.” Han smilte strålende tilbage, og gjorde mig helt blød i knæene. Heldigvis sad jeg ned.
”Du er ikke helt færdig endnu, Ell.” Zayn nikkede igen mod træet.
Vi andre har ikke glemt dig.” Harry grinte stort til mig. Heller ikke Liam og Louis kunne holde masken, og de grinte også med.
Jeg rejste mig undrende og pænt forvirret. Jeg kiggede igen rundt i træet og på en solid gren helt inde ved træet stamme, fandt jeg endnu en lille æske. Jeg så anklagende på dem alle sammen. Louis afbrød mig, før jeg nåede at åbne munden for at sige noget.
”Åbn den nu bare, stædige pigebarn!” Jeg adlød grinende og satte mig ned midt i flokken. Endnu en æske kom til syne, men denne gang var det ikke en smykkeæske. Det var bare en almindelig sølv æske, der kunne bruges til gaver. En gaveæske, gætter jeg på. Jeg løftede forsigtigt på låget og så lidt forvirret på indholdet. Jeg vendte mig mod Liam, der lige sad først for.
”Hvad er nu det her?” Jeg løftede spørgende æsken. Liam trak grinende på skulderen.
”Hvad ser det ud til at være?” Jeg rynkede brynene og var ikke helt med.
”Altså det ligner en bilnøgle, men jeg sværger…” Jeg færdiggjorde ikke min sætning. Jeg blev pludselig bange for, at de rent faktisk havde gjort det utænkelige. De havde da ikke? Nej vel? Jeg så uforstående rundt på dem.
”Du kunne jo gå med ned og se, om nøglen tilfældigvis skulle passe i en af de firhjulede køretøjer, der står dernede.” Harry rejste sig grinende op. Zayn fulgte efter, og jeg blev trukket op af Niall. Jeg havde svært ved at forstå situationen. Var det bare en eller anden syg joke? Det håbede jeg egentlig inderst inde ikke, at det var. Men jeg kunne ikke lade være med at tænke, at drengene umuligt havde købt mig en bil. De havde de da ikke gjort. De kunne umuligt have investeret i en bil til mig.

”Tadaa!” Louis sprang foran os om hjørnet og slog begejstret hænderne ud til siden.
”Glædelig jul!” Zayn sluttede sig til Louis, foran det, jeg gik ud fra, var den bil, hvor nøglen passede til. Jeg stoppede panisk op. De havde ikke bare købt mig en bil. De havde købt bilen! Jeg stod som naglet til stedet. Foran mig stod en skøn Audi parkeret. De kunne da ikke mene, at de havde købt mig en Audi. Jeg slog hænderne for munden.
”Vi tænkte, at en hvid Poze Audi A3 var lige noget for dig. Der ligger en lille overraskelse mere på forsædet.” Liam lavede en graciøs fejende bevægelse mod bilen. Jeg kunne ikke flytte mig, så det endte med, at Niall måtte skubbe mig hen til døren i førersiden, hvor han også åbnede døren for mig. Endnu en æske med en sløjfe rundt om stod på sædet. I æsken lå der et hvidt plastikkort med mit navn på. Sammen med kortet var der en lille seddel.

Hermed et års forbrug af benzin til at starte på. Vi håber, at gaven kan bruges.
- De fem kendishvalpe.

Jeg mærkede tårerne stige op i øjnene, og efter et par sekunder begyndte de første at falde.
”Og hun græder igen. Det går jo godt,” bemærkede Zayn. Alle grinte. Zayn havde jo ret. Jeg græd lidt for meget for tiden.
”Men det er altså glædestårer,” fik jeg fremsagt mellem grinene. Jeg tørrede tårerne væk, men der blev ved med at trille flere. Det gik jo forrygende.
”Tør øjnene, så skal jeg tage dig med ud til din første køretime.” Louis åbnede døren i passagersiden, og jeg satte mig ind ved siden af.
”Jamen så lad os da se, hvad tøsen her kan præstere.”

***

Vi var vendt tilbage til stue, hvor vi havde fordelt os i sofaerne og sad og spiste julegodter. Jeg havde stadig ikke helt fattet, at jeg havde fået en bil. En vaskeægte bil. Jeg kunne virkelig ikke fatte det, så jeg undlod at tænke alt for meget over det. Ellers blev jeg enten bare virkelig forlegen over at have fået en så værdifuld gave, eller også endte jeg med at begynde at hyle igen. Og det ønskede ingen at se.
Vi sad i hvert fald i stuen, med lidt julemusik kørende i baggrunden, men vi snakkede om de næste dages begivenheder. Jeg fortalte, hvad jeg skulle lave i juledagene, og de andre fortalte selvfølgelig også, hvad de skulle bruge tiden på. Det værste, ved at aftenen skred fremad, var dog, at tidspunktet, hvor jeg skulle sige farvel til Niall, kom tættere og tættere på. Han sad med armen lagt afslappet om mig, mens jeg havde flettet mine fingre ind mellem hans. Jeg havde ikke lyst til, at han skulle tage af sted. Men jeg vidste også godt, at han fortjente noget ferie med familien. Efter så mange måneders travlhed, havde han uden tvivl brug for noget tid for sig selv og de nærmeste. Han skulle rejse hjem den aften, og det var ikke til diskussion. Så kunne jeg skabe mig lige så tosset, som jeg ville. Ikke at jeg havde tænkt mig at gøre det. Det kunne jeg aldrig finde på. Jeg ville i stedet lide hjemme på sofaen, men jeg ville ikke lade ham mærke det. Det ville være helt igennem selvisk at gøre sådan.

”Ell, kommer du lige med et øjeblik?” Niall nikkede mod gangen. Jeg nikkede lidt undrende og fulgte med ham ud i gangen. Vi stod et par sekunder over for hinanden. Jeg var ikke helt sikker på, hvad jeg skulle forvente. Jeg behøvede dog heller ikke at vente særlig længe.
Før jeg vidste af det, havde Niall grebet mine hænder i hans. Han så mig dybt i øjnene, og jeg begravede mig i hans dybblå øjne. Jeg var som forelsket på ny. Så meget kærlighed. Han kiggede lettere nervøst op med kærligheden lysende ud ad øjnene, efter at han havde stirret på vores hænder et par sekunder.
”Ell, vil du være mig?”
I samme øjeblik han havde afsluttet sin sætning, så han igen ned og bed sig nervøst i læben. Jeg havde med det samme mærket tårerne i mine øjne. Jeg blinkede flere gange for at holde tårerne tilbage. Ikke mere hyleri. Det tog et øjeblik for mig at fatte. Hans? Om jeg ville være hans? Ja! Selvfølgelig ville jeg det! Jeg opdagede, at der var gået en del sekunder med mit flygtige tankespind. Jeg slap hans ene hånd og tog fat om hans hage, som jeg blidt skubbede op, til vores øjne mødtes. Jeg smilte kærligt.
”Selvfølgelig vil jeg være din, Niall!” Jeg gav ham ikke en gang et nanosekund til at svare, før jeg igen tog fat om hans hage og lod mine læber mødes med hans. Min ene hånd lagde sig automatisk i hans nakke, og jeg mærkede hans stærke arm om livet. Vores frie hænder mødtes og flettede sig sammen. Niall trak sig tilbage et øjeblik, for at se på mig med det sødeste og mest strålende smil, jeg nogensinde havde set.
”Endelig er du min.” Jeg smilte tilbage til ham.
”Jeg elsker dig, Niall.”

****

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...