Surviving Christmas - {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 31 dec. 2016
  • Status: Færdig
Julen er tiden for kærlige klem og flygtige kys under misteltenen. Tiden man tilbringer, med dem man holder allermest af.
Ella bor i en lejlighed midt i London, og hun har alting tæt omkring sig.
Tilværelsen er ensartet og sommetider kedelig, men det skræmmer ikke Ella, som er fuld af gå-på-mod.
Livet ruller af sted i sin vante rytme, indtil kalenderen rammer 1. december.
Hvad sker der, når Ellas moster skaffer backstagepas til en One Direction-koncert?
Herfra tager det fart, og Ella hvirvles ind i en ny og hektisk verden, der er noget så forskellig fra hendes egen. Følelser opstår, venskaber vil blomstre, men ingen har magten over fordærvelsen. Kan Ella holde balancen, eller må hun sande et nederlag?
Julen er miraklernes tid, og måske er det Ellas tur til at opleve julemagien.
Læs med i Surviving Christmas, og tag del i magien.

[Deltager i julekalender-konkurrencen. Mulighed 1: Fanfiction-julekalender]

19Likes
61Kommentarer
26014Visninger
AA

27. 23. december - Part 3

 


***

Ellas synsvinkel:

Jeg hørte det banke på døren, og jeg bevægede mig langsomt fra køkkenet, hvor jeg havde siddet og ventet på drengene, og ud i gangen. Jeg tog en dyb indånding, samtidig med at min hånd tog fat i dørhåndtaget. Intet kunne have forberedt mig på de følelser, der skyllede ind over mig, da jeg så den velkendte flok. Savn, sorg, glæde, minder – Nogle knap så gode som andre. Det var i det hele taget et stort mix af følelser, der hver især prøvede at dominere. Zayn var den forreste – Han var nok den, der havde banket på døren.
”Hey Ell, jeg har gæster med.” Zayn trak mig smilende ind i et kram. Jeg lagde armmene om ham, og mine øjne begyndte allerede der at blive let fugtige. Jeg kunne da ikke allerede give mig til at tude. Nej, det måtte altså vente lidt. Jeg kom nok ikke uden om lidt hyleri, men hvis det kunne mindskes så meget som muligt, så ville det være rigtig dejligt.
Jeg havde koncentreret mig så meget om Zayn, at jeg i først omgang ikke bemærkede, at resten var forsvundet. Måske ikke lige forsvundet, men de var i hvert fald gået ind i stuen. Det gættede jeg i hvert fald på ud fra deres lavmælte stemmer, som jeg var sikker på, kunne høres inde fra stuen.
”Jeg tror, der er flere, der har glædet sig til at se dig.” Han lagde armen om mine skuldre. ”Vi har alle savnet dig.”
Det frembragte et svagt smil hos mig. Det var absolut gengældt. Hvor havde jeg også savnet dem. Også Niall. Selvom jeg nok ikke ville indrømme det. I hvert fald ikke over for dem. Kun for mig selv.
”Ja,” var det eneste, jeg lige kunne kom i tanke om at svare. Følelserne var i kaos i mit hoved, men jeg kæmpede for at holde mig rolig og fattet. Hvis jeg først tillod følelserne at tage over, så ville det da kun gå galt. Mine ben begyndte at tage små skridt mod stuen, og Zayn fulgte med – Stadig med armen rundt om mig. Det havde en beroligende effekt på mig. Drengene havde vidst sat sig rimelig taktisk i sofaen, for der var netop gjort plads til Zayn og jeg i den modsatte ende af, hvor Niall sad. Omtalte sad i den fjerner ende, og jeg kunne mærke hans øjne følge mig, mens jeg satte mig ned. Han skyndte sig at slå blikket ned, da jeg selv løftede hovedet. Jeg kunne ikke fjerne blikket fra ham i flere sekunder.  Jeg lagde mærke til hver en lille detalje. Det let uglede hår, der indrammede hans ansigt. Hans mundvige der ikke buede opad, som de eller plejede, men endte i en mere lige streg. Han havde rander under øjnene, og huden i hans ansigt var bleg. Det var tydeligt at se, at han havde haft det mindst lige så slemt som jeg de sidste par dage. Den gnist, der ellers altid var at se i hans øjne, var falmet, og han så forladt og udmattet ud. Det var som om, al energien havde forladt ham. Det pinte mig at se ham sådan. Jeg fik lyst til at lægge armene om ham og bare holde ham ind til mig. Jeg løsrev mit blik fra hans ansigt, da Zayn rømmede sig.
”Jeg tror, det er bedst, hvis du starter med at fortælle, hvad du kan huske, Niall. Vi skal nok supplere, når det er nødvendigt.” Han nikkede opfordrende til Niall, der hostede en enkelt gang for at gøre halsen fri.
”Jo altså. Vi startede ret hårdt ud, Harry og jeg. Jeg var vidst allerede næsten fuld, da vi blev hentet af taxaen.” Han kiggede forlegent ned på sine hænder. Han var vidst ikke helt stolt af mængden af alkohol, som han havde drukket den aften. Han skulle til at åbne munden for at fortsætte, men han blev afbrudt af Harry.
”Der kan vi så godt skyde lidt skyld over på mig også. Jeg fik Niall til at drikke videre, da han begyndte at holde lidt igen. Jeg tænkte, at han måske havde brug for en aften, hvor han bare kunne give den gas, når han nok ville blive bundet lidt det næste stykke tid.” Harry så undskyldende på mig, og jeg smilte skævt ad det sidste, han havde sagt. Ikke fordi det retfærdiggjorde, hvad der var sket, men fordi jeg havde savnet Harrys fjollerier og humor. Jeg havde savnet at grine og smile.
”Sorry, bare fortsæt Niall,” undskyldte Harry og opfordrede Niall til at fortsætte ved at vifte med hænderne. Niall nikkede et par gange og tænkte nok over, hvordan han skulle formulere det næste, han ville sige.
”Jo altså, på Funky startede vi med en række shots, og de slog vidst rimelig hårdt, for efter det kan jeg ikke huske ret meget andet end tågede småting. Jeg husker dog, at jeg prøvede at skubbe Beverly væk flere gange.” Han slog opgivende ud med hænderne. Jeg kunne hverken smile eller være vred. Jeg vidste ærlig talt ikke, hvilke folder jeg ville lægge mit ansigt i, så jeg endte med bare at se på ham. Vi havde øjenkontakt et splitsekund, men vi flyttede begge meget hurtigt blikket. Zayn rømmede sig.
”Så er det vidst mig, der tager over. Jeg var vidst også den, der drak mindst.” Han holdt en kort kunstpause. ”Niall og Louis dansede med to virkelig søde fans, som de tilfældigvis havde mødt. De hyggede sig bare, og de kendte godt til historien med dig, Ella. De nærmede sig nemlig ikke Niall, mere end til respektabel afstand, på noget tidspunkt. De dansede bare og havde det virkelig sjovt. Lou, ret mig endelig, hvis jeg tager fejl.” Han så afventende over på Louis for at få bekræftet, at han talte sandt. Louis nikkede energisk.
”Absolut! De var virkelig nede på jorden, så vi besluttede, at vi lige så godt kunne feste med dem som så mange andre. Det var en stor succes!” Jeg kunne ikke skjule det lille smil, som bredte sig over mine læber, da Louis fortalte om aftenen med de to fans. Det måtte være helt fantastisk at møde nogle down to earth-fans, man rent faktisk kunne kommunikere med, når man var vant til fans, der skreg, uanset hvad man gjorde. Tænk at få taget billeder og blive skreget i hovedet bare for at trække vejret. Puha nej, der stod jeg af.
”Jeg kan faktisk godt huske de to piger. Især det den ene sagde til mig, lige inden de tog hjem,” indskød Niall og nikkede for sig selv. Liam så nysgerrigt på Niall.
”Hørhov, det har du ikke sagt noget om. Ud med sproget, hvad sagde hun?”
Niall kiggede op, og hans øjne mødte mine. Jeg havde siddet og kigget på ham, mens han talte, men jeg havde ikke fjernet blikket fra ham, da Liam tog ordet. Han forsøgte sig med et genert smil, og jeg smilte forsigtigt tilbage. Niall så over på Liam, da han svarede på spørgsmålet.
”Hun sagde ’Du og Ella passer perfekt sammen. Hvis jeg ikke kan få dig, så synes jeg, at hun er det perfekte alternativ’.” Han kunne ikke lade være med at smile ved mindet om, hvad pigen havde sagt. ”Hun fik det på en eller anden måde til ikke at lyde mega fan-stalker-agtigt,” indskød han til sidst. Jeg lagde mærke til, hvordan hans øjne søgte mig. Han holdt øje med mig og observerede min reaktion. Heller ikke jeg kunne lade være med at smile. Det lød ganske rigtigt også som en fan, der havde været virkelig sød og nede på jorden. Liam tog ordet for at forsætte fra, hvor Zayn slap, da der lod til at være en lille pause i samtalen.
”Næsten samtidig med, at pigerne gik, kom Beverly ind med hende venindeslæng. Da hun fik øje på os, snakkede hun et par minutter med hendes veninder og kom så over til os. Hun lagde ikke rigtig mærke til os andre, hun styrede direkte efter Niall. Måske kunne hun se, at Niall var ret fuld. Hun fandt i hvert fald sit snit til at smigre sig ind hos ham.” Liam gav ordet videre og lod Louis tage over.
”Beverly spillede uden tvivl op til hendes veninder. Jeg overhørte hende også sige til dem, at hun kunne sno, hvem det skulle være, om hendes lillefinger. Om det var Niall Horan eller en simpel byknægt, det betød ikke noget. Hendes veninder tog hende på ordet, og de opfordrede hende til at bevise, at hendes statement holdt stik. De pegede over på Niall, og så gik hun ellers i aktion.” Louis så spørgende på Zayn, der nikkede og fortsatte.
”Hun inviterede ham først på drinks i baren, og Niall fulgte med. Der var jo intet galt i af få en snak over en drink eller to. Det var bare ikke kun en snak, hun var ude efter. Hun bestilte de stærkeste drinks, baren havde, og bildte Niall ind, at de ikke var ret stærke. Sagt ligeud – Niall, du drak dig simpelthen fra sans og samling.” Zayn så undskyldende over på Niall, der nikkede med en begyndende rødmen.
”Ikke at jeg er stolt af det,” mumlede Niall med blikket rettet mod hans knæ. Der var stille nogle sekunder, hvor ingen lod til at have noget at sige.
”Hvad skete der derefter?” Jeg blev pludselig utålmodig. Jeg ville genre høre, hvad der så var sket. Jeg kunne godt fornemme, hvor det hele var på vej hen. Jeg ville have sandheden frem, og det lod til, at sandheden var, at Niall rent faktisk ikke havde været sammen med en anden. Jeg var lidt flov over at have fejlbedømt situationen og gået ud fra, at alle medierne talte sandt, når de skrev noget. Liam fortalte heldigvis videre, så jeg ville forhåbentlig snart finde ud af de manglende detaljer.
”Beverly trak Niall med ud på dansegulvet, hvor hun i hvert fald ikke holdt igen. Hun dansede tættere og tættere på ham, så han til sidst måtte forsøge at skubbe hende væk. Det gik dog ikke så godt, da Niall jo som sagt ikke var helt sig selv.
Jeg afbrød Liam for at bekræfte, at jeg også kendte til den situation.
”Jeg så godt en video af det på Twitter. Det var tydeligt at se, hvem der var mest entusiastisk.” Der blev nikkede bekræftende, og Liam fortsatte.
”Nemlig. Det endte med, at vi måtte skille dem ad, da Beverly prøvede at kysse Niall. Eller rettere sagt, så måtte vi skille Beverly fra Niall. Beverly var også virkelig fuld, så hun råbte op om, at vi stjal hendes kæreste, og at Niall var hendes fyr nu. Det krævede indblanding fra to vagter på klubben, før der kom ro over situationen. Vi tog direkte hjem, da vi var enige om, at Niall ikke skulle have mere at drikke.” Som den sidste tog Harry ordet og sluttede historien, som det jo nærmest var blevet til.
”VI var først hjemme omkring kl. 05, så det var også derfor, at Niall først ringede til dig så sent. Han havde sovet som en sten, men han havde skrevet og ringet til dig, så snart han havde chancen. Da du ikke tog telefonen eller svarede, måtte han løbe over til dig. Han kunne jo ikke køre bil allerede, med alt det alkohol, han stadig havde i blodet.” End of story. Så det var altså, hvad der var sket.

”Vi vil gerne undskylde, Ell. Vi burde have stoppet Niall, men vi tænkte simpelthen ikke nærmere over det,” sagde Louis undskyldende. Jeg rystede på hovedet.
”Det er mig, der burde undskylde. Jeg overreagerede fuldkommen, og så var det hele bare en stor misforståelse, som jeg behandlede jer alle virkelig dårligt for. Jeg lod Niall tage skraldet for noget, som ikke var hans skyld.” Jeg vendte mig mod Niall med et skævt smil. ”Jeg håber, du kan tilgive mig.”
Niall smilte tilbage, og jeg kunne se, hvordan de andre drenge lyste op, da de så Niall smile.
”Der er ikke noget, jeg hellere ville. Selv om jeg mener, at jeg også bærer en del af skylden. Jeg skulle ikke have drukket så meget, og jeg skulle have været mere ansvarlig og sagt fra over for Beverly.” Han havde taget mod til sig, og han sad og kiggede på mig, mens han talte til mig. Jeg rystede igen på hovedet.
”Vi har vidst begge gjort ting, som vi kunne have gjort anderledes. Hvad om vi slår en streg i sandet” Jeg rejste mig op og gik hen foran ham. Min hånd rakte jeg frem mod ham.
”Meget gerne.” Han tog den i løbet af et øjeblik. Sommerfuglene gik amok i maven. Det føltes som en evighed siden, jeg sidst havde rørt ved ham. Bare det, at jeg havde rørt hans hånd, fik mig til at indse, at jeg virkelig følte noget for ham. Jeg holdt så forfærdelig meget af ham, og det havde jeg først i det øjeblik indset.
”Du har lige vundet din næsten-kæreste tilbage. Hvad med at vise lidt appreciation? Har vi ikke oplært dig ordentligt, Horan?” Harry rømmede sig hentydende. Niall vendte lidt genert blikket tilbage til mig.
”Vi har været på talefod igen i mindre end en time. Jeg ville ikke gå for hurtigt frem,” fik han sagt med et svagt smil. Jeg kunne ikke lade være med at grine ad ham.
”Så skal jeg da nok hjælpe dig på vej, blondie.” Jeg var blevet lidt kæk igen, så jeg trak i hans hånd. Han kom op og stod lige over for mig. Efter dage, der føltes som en uendelig evighed, stod jeg endelig ansigt til ansigt med Niall igen. Hans øjne, de blå krystaller, manglede deres sædvanlige spræl og gnist, men jeg kunne fornemme det lige under overfladen. Det lå og ulmede. Det kunne jo være, at jeg fik det frem. Jeg lagde i hver fald mine hænder på hans kinder og pressede mine læber mod hans. Det tog ham to sekunder at komme tilbage til de gamle vaner. Han lagde sin ene hånd midt på min ryg og lod den anden hånd lægge sig ved min kind. Verden stod nærmest stille, og drengenes pift og sjove kommentarer kørte kun som baggrundstøj. Vi trak os modvilligt fra hinanden. Jeg kunne ikke lade være med at smile stort, da jeg så på ham igen. Gnisten i hans øjne var tilbage, og et stort fjoget smil prydede hans skønne ansigt!
”Det har jeg kun ventet på i tre dage nu.” Niall flettede sine fingre ind mellem mine, og vi satte os ned. Jeg kunne se fire fjollede ansigter, der alle grinede sigende.
”I er bare jaloux!” Jeg rakte tunge ad dem. Harry, der sad ved siden af mig, nikkede alvorligt.
”Kan man overhovedet være andet? I er jo som skabt for hinanden,” bemærkede han og pegede skiftevis på Niall og jeg.
”Jamen Krølle da! Du har da ikke noget at være nervøs eller bekymret for. Det har ingen af jer for den sags skyld. I skal såmænd nok finde både kønnere og mere spændende piger end det, jeg kan præstere.” Jeg fik en masse blikke, der sagde noget helt andet, end hvordan jeg netop havde beskrevet mig selv.
”Du er det mest stædige pigebarn, vi nogensinde har måtte trækkes med.” Louis rullede grinende øjne ad mig, og han fik æren af min smukkeste og længste finger.
”Nogen skal jo ligesom også holde den her flok kendishvalpe nede på jorden.” Jeg prøvede at sige det så tørt som muligt. Det lykkedes ikke rigtig, men det var da i hvert fald et forsøg. Det udløste latter, og jeg lænede mig veltilfreds ind til Niall. Jeg havde savnet den lille forsamling. Jeg kiggede rundt på de smilende ansigter, og jeg mærkede hvordan tårerne steg op i øjnene. Jeg tørrede dem skyndsomt væk, men det var ikke gået ubemærket hen.
”Nej hør nu lige her! Jeg troede lige, at det hele var godt igen, men nu sidder du og græder alligevel.” Zayn pegede anklagende på mig. Jeg kom til at grine, hvilket ikke mixede særlig godt med tårerne, der stadig rendte ned ad mine kinder.
”Jeg er bare så glad for jer alle sammen.” Jeg slog armene om Harry, som var det stakkels offer for min kærlighed.
”Vi er også meget glade for dig, Ells.” Liam lagde armene om Louis og Zayn, som for at trække dem med ind i hans statement.
”Gruppekram!” Niall sprang op og bredte armene ud til et fælleskram. Den rigtige Niall var tilbage! Vi stod i lang tid bare i hinandens nærvær. Jeg følte mig tryg og sikker, og jeg opsendte en stille tak til de højere magter.

***

”Nå drenge, vi må hellere smutte hjemad.” Zayn drak resten af teen i hans kop og stillede den fra sig på stuebordet.
”Det er meget at tage ind på en gang, så du skal nok lige have et par timer til lige at synke det hele.” Harry gjorde sig nikkende enig.
Jeg fulgte dem ud i gangen, hvor de fik taget jakker og sko på.
”Vi ses vel i morgen, Ells?” Liam trak mig ind i et varmt kram.
”Selvfølgelig! I slipper ikke så let for mig. Desuden så skal jeg jo holde lidt styr på jer, hjerneforskruede kendishvalpe,” svarede jeg grinende.
”Nu må vi se, om vi lukker dig ind, utaknemmelige skarn.” Det var Zayns tur til at lægge armene om mig.
”Ja det er jo lige det, om vi vil det,” tilføjede Harry, før han lagde armene om mig, da Zayn slap mig igen. Jeg grinede ad dem og vendte mig mod Louis.
”Vi ses i morgen, Lou!” Jeg trak ham ind i et fast kram og gav ham lige et ekstra klem at gå hjem på.
”Vi glæder os til at se dig, Ell.”
Så manglede jeg kun Niall.
”Vi ses, blondie.” Jeg lod ham lægge armene om mig, og vi stod nogle sekunder ekstra. Vi trak os fra hinanden, blot for at udveksle et langt kys. De andre var grinende begyndt at gå ud ad døren, og de jokede med at efterlade Niall. Vi grinte ad dem.
”Du har da vidst noget, du skal nå.” Jeg nikkede smilende mod døren. Han nikkede bekræftende.
”Jeg mangler bare lige at gøre en enkelt ting.” Han rakte smilende ned i hans jakkelomme og trak en lille konvolut op. Han rakte mig den og gav mig et sidst kys. Jeg skulle lige til at åbne munden, men Niall var hurtigere.
”Jaja, jeg ved det.” Han kom mig i forkøbet og gjorde grinende en fejende bevægelse mod døren. ”Og skrid så, blondie.”

****

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...