Surviving Christmas - {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 31 dec. 2016
  • Status: Færdig
Julen er tiden for kærlige klem og flygtige kys under misteltenen. Tiden man tilbringer, med dem man holder allermest af.
Ella bor i en lejlighed midt i London, og hun har alting tæt omkring sig.
Tilværelsen er ensartet og sommetider kedelig, men det skræmmer ikke Ella, som er fuld af gå-på-mod.
Livet ruller af sted i sin vante rytme, indtil kalenderen rammer 1. december.
Hvad sker der, når Ellas moster skaffer backstagepas til en One Direction-koncert?
Herfra tager det fart, og Ella hvirvles ind i en ny og hektisk verden, der er noget så forskellig fra hendes egen. Følelser opstår, venskaber vil blomstre, men ingen har magten over fordærvelsen. Kan Ella holde balancen, eller må hun sande et nederlag?
Julen er miraklernes tid, og måske er det Ellas tur til at opleve julemagien.
Læs med i Surviving Christmas, og tag del i magien.

[Deltager i julekalender-konkurrencen. Mulighed 1: Fanfiction-julekalender]

19Likes
61Kommentarer
25417Visninger
AA

25. 23. december - Part 1

 


***

Ellas synsvinkel:

Jeg strammede sløjfen på den fint indpakkede gave og lagde den hen til den pænt store bunke, der var på min sofa. Jeg havde camperet i stuen for at pakke gaver ind. Jeg havde tændt fjernsynet imens, så det ikke føltes som om, at tiden gik alt for langsomt med de mange gaver, som jeg skulle have pakket ind. Langt størstedelen var til drengene. De var trods alt også mange. Jeg havde allerede pakket gaverne til min familie, Sophie og Tori ind. De lå inde på mit værelse. Jeg skulle nemlig ikke bruge dem før d. 25. december, hvor jeg ville være hos mine forældre. Soph og Tori ville komme et smut forbi, så vi kunne udveksle gaver. Jeg pakkede saks, tape, bånd og papir væk og lod pakkerne være pakker for en stund. Jeg fandt min telefon på stuebordet, så jeg kunne tjekke klokken. Den var 14.52, så det havde alligevel taget lidt tid at få pakket alle gaverne ind. Der var også en besked fra Zayn, som jeg læste igennem.

Zayn: Nu holder du løfte nummer to, som du gav i går, ikke?

Jeg rystede grinende på hovedet. Jeg havde lovet Zayn dagen før, at jeg ville se koncerten. Han havde forklaret, at drengenes julegave til deres fans var, at de livestreamede deres sidste koncert, så alle kunne se med. Det var egentlig et mega fedt koncept, men jeg vidste ikke helt, hvordan jeg havde det med at skulle se på Niall. Selv om det kun var gennem en skærm. Han ville nok heller ikke vide, at jeg så med. Medmindre Zayn sagde det til ham. Pyt med det. Jeg kastede tanken ud af hovedet og sendte i stedet et svar til Zayn.

Ella: Jeg har vidst ikke rigtig noget valg. Desuden så holder jeg altid, hvad jeg lover

Jeg lagde telefonen fra mig igen og gik i gang med et mindre madlavningsprojekt. Jeg lavede min specialitet, pasta med kødsovs. Varm mad var bare godt. Intet bedre. Jeg måtte alligevel flytte alle gaverne fra min stue, så jeg kunne placerede mig der med min pastaret, en sodavand og min Mac på stuebordet. Gaverne bar jeg ind på mit værelse, hvor de blev lagt på mit skrivebord. Der ville de i hvert fald ikke være i vejen det første stykke tid. Jeg vendte tilbage til sofaen og fandt linket til livestreamen på YouTube. Den var endnu ikke gået i gang, og det ville vare omkring en halv time, før den gik i gang. Jeg spiste langsomt og omhyggeligt min pasta, så jeg kunne trække tiden så længe som muligt. Alligevel endte jeg med at være færdig med at spise et godt stykke tid før, showet skulle begynde. En besked var poppet op på min telefons låseskærm.

Zayn: Perfekt! Nyd showet

Jeg rynkede brynene, da jeg læste hans besked. Det lød ikke just som om, vi snakkede om det samme længere. Det var med blandede følelser, at jeg havde besluttet mig for, at jeg ville holde mit løfte og se koncerten.
Jeg gik på Twitter for at slå de sidste 12 minutter ihjel. Jeg scrollede gennem de mange tags og opslag, og efter et par minutter stødte jeg på et opslag, som fangede min opmærksomhed. Det var en video af Niall og Beverly. Jeg fortrød nærmest med det samme, da jeg trykkede på den, men jeg kunne ikke stoppe, da jeg først var gået i gang. Jeg hørte hvordan Niall, som Zayn havde sagt, tågede rundt og havde svært ved at holde fokus. Beverly klyngede sig til ham, mens Niall vagt forsøgte at gøre sig fri. Jeg mente også at opfatte ham sige noget med, at han havde en kæreste, men Beverly lod ikke til at lytte. Interessant. Det var noget, som jeg endnu ikke havde set.
Det var endnu et billede af Niall og Beverly, men dette var fra en helt anden vinkel, end det jeg havde set før. Dette var taget, så man kunne se Niall ansigt. Og det, der overraskede mig mest, var, at Nialls ansigt var fortrukket i en grimasse, og han lignede en, der var ved at trække sig væk. Man kunne i hver fald så på ham, at han var i færd med at skubbe Beverly væk. Måske var der rent faktisk noget sandhed bag det, Zayn havde sagt. Jeg var pludselig forvirret. Hvis Niall ikke havde opmuntret Beverly, hvad havde han så lavet? Mine tanker kværnede løs, men de blev afbrudt, da der kom gang i livestreamen. Der blev talt ned i det sidste minut, og jeg låste telefonen, som blev lagt i mit skød.
Lyset på arenaen blev slukket, og de mange tusind fans begyndte at skrige. Drengenes introvideo gik i gang og halvandet minut efter, gjorde drengene deres entre. Jeg fik et sug i maven ved synet af Niall, der kom løbende ud med sin elektriske guitar. Jeg bed mig i læben. Jeg kunne mærke savnet til ham vokse sig større. Jeg fokuserede lidt på de andre drenge for at aflede mine tanker en smule. Musikken til Clouds havde kørt i baggrunden under deres entre og introvideoen, og selve sangen gik i gang, da Harry sang de første linjer. Jeg kunne se, hvordan Harry som sædvanlig gav den max gas. Liam var selvfølgelig fuld af energi, som han altid var. Louis var også med på adrenalinen med vilde hop og drillerier, der gik ud over Liam, men Niall lod til at holde sig lidt tilbage. Han så på en eller anden måde meget målbevidst ud. Som om han havde noget vigtigt, han skulle fokusere på. Måske ville han bare sætte et braveface på, så han kunne få koncerten overstået så hurtigt som muligt? Det fandt jeg nok aldrig ud af.

Drengene spillede nummer efter nummer, Harry havde et par af sine lange enetaler, hvor han gik helt amok med ord, og Liam og Louis der fjollede rundt som sædvanlig. Den to timer lange koncert gik virkelig hurtigt, og de sidste sange begyndte at nærme sig. Drengene gav den max gas til Story Of My Life og Best Song Ever, som var de sidste to sange. Selv Niall lod til at have fået mere energi, som han bevægede sig lidt mere rundt og gav den hele armen på sin guitar. Drengene havde samlet sig midt på den store hovedscene, og da sangen sluttede, var det meningen, at de skulle bevæge sig ud backstage. De skulle i det hele taget af scenen, men denne gang blev de stående på scenen, til musikken ebbede ud og stoppede helt. De mange fans skreg begejstrede – De havde med det sammen bemærket, at drengenes sædvanlige program var blevet ændret. Undervejs havde de også ændret en smule på programmet. De havde ikke spillet Little Things, hvilket undrede mig lidt. Det var ellers en fast sang, der altid blev spillet. Jeg undrede mig endda endnu mere, da drengene satte sig sammen øverst på den lange bane, der gik ud mod den lille scene, og Niall begyndte at spille melodien til Little Things. Der kom den altså. Men hvorfor havde de ventet til allersidst med at spille den? Jeg var forvirret. Drengene sang sangen helt perfekt. Der var ingen jokes eller grin under sangen, og jeg lagde mærke til, hvordan der var noget aktivitet bag drengene. Et par scenefolk kom og gik et par gange, og det hele virkede lidt underligt. Da drengene sluttede sammen på en fuldkommen perfekt tone, lod de deres fans klappe løs. Da bifaldet ebbede ud, rejste de fire sig op og bevægede sig tilbage til hovedscenen. Da spotlightet, der fulgte dem, ramte hovedscenen, lagde jeg mærke til, at der var stillet et mikrofonstativ op midt på scenen. Harry vendte sig om mod menneskemængden.
”I undrer jer sikkert rimelig meget over vores lille programændring,” begyndte han, før han lod Louis overtage.
”Vi har planlagt et ekstra lille indslag, som vi gerne vil dedikere til en ganske særlig person, som først her for nylig er begyndt at betyde mere end det er muligt at forstå.” Louis sænkede mikrofonen og lod Liam tage over.
”Der blev begået en fejl, som aldrig nogensinde skulle være sket. Men fortiden kan ikke ændres – I stedet vil vi prøve at skabe fremtiden.” Liam sluttede med nogle meget smukke ord, og jeg tørrede diskret en lille tåre væk fra kinden, men tårerne blev ved med at presse sig på. Jeg var ikke dum. Jeg kunne selvfølgelig godt regne ud, at det var mig de snakkede om. Drengene havde stillet sig samlet omkring mikrofonstativet, og da Liam havde talt færdig, trådte Niall et skridt frem til stativet. Jeg bed mig i læben. Jeg kunne mærke, hvordan savnet igen stak i brystet. Niall lænede sig frem til stativet, for at være sikker på, at hans stemme nåede ud over hele arenaen, da han sagde to simple ord ind i mikrofonen.
”I’m sorry.”
Niall slog nogle toner an på sin guitar, og en ny melodi kom ud ad højtalerne. I en normal situation ville de mange fans være gået amok, men alle lod til at forstå øjeblikket, og sangen kunne høres over hele arenaen. Tårerene trillede ned ad mine kinder, endnu før der nåede at komme tekst til melodien.

 

Waking up to kiss you, and nobody’s there
The smell of your perfume – still stuck in the air
It’s hard

Yesterday I thought I saw your shadow running around
It’s funny how this never change in this old town
So far
From the stars

 

And I want to tell you everything
The words I never got to say the first time around
And I remember everything
From when we were as children playing in this fairground
Wish I was there with you now

 

If the whole world was watching I’d still dance with you
Drive highways and byways to be there with you
Over and over the only truth
Everything comes back to you

 

You thought that I moved on with someone new
In the club where I met her – I didn’t have a clue
It’s  so hard
So hard

 

And I want to tell you everything
The words I never got to say the first time around
And I remember everything
From when we were as children playing in this fairground
Wish I was there with you now

 

Cause if the whole world was batching I’d still dance with you
Drive highways and byways to be there with you
Over and over the only truth
Everything comes back to you

 

You can make me so nervous when you walk in the room
Them butterflies – they come alive when I’m next to you
Over and over the only truth
Everything comes back to you

 

And I know it was wrong
But I can’t move on
There’s something about you

 

Cause if the whole world was watching I’d still dance with you
Drive highways and byways to be there with you
Over and over the only  truth
Everything comes back to you

 

You can make me so nervous when you walk in the room
Them butterflies – They come alive when I’m next to you
Over and over the only truth
Everything comes back to you
Everything comes back to you

****

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...