Surviving Christmas - {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 31 dec. 2016
  • Status: Færdig
Julen er tiden for kærlige klem og flygtige kys under misteltenen. Tiden man tilbringer, med dem man holder allermest af.
Ella bor i en lejlighed midt i London, og hun har alting tæt omkring sig.
Tilværelsen er ensartet og sommetider kedelig, men det skræmmer ikke Ella, som er fuld af gå-på-mod.
Livet ruller af sted i sin vante rytme, indtil kalenderen rammer 1. december.
Hvad sker der, når Ellas moster skaffer backstagepas til en One Direction-koncert?
Herfra tager det fart, og Ella hvirvles ind i en ny og hektisk verden, der er noget så forskellig fra hendes egen. Følelser opstår, venskaber vil blomstre, men ingen har magten over fordærvelsen. Kan Ella holde balancen, eller må hun sande et nederlag?
Julen er miraklernes tid, og måske er det Ellas tur til at opleve julemagien.
Læs med i Surviving Christmas, og tag del i magien.

[Deltager i julekalender-konkurrencen. Mulighed 1: Fanfiction-julekalender]

19Likes
61Kommentarer
26004Visninger
AA

21. 19. december

 


***

Ellas synsvinkel:

”Ah se lige, hvor søde de to ser ud.” Jeg kunne svagt høre Harrys stemme.
”Tag dog et billede af de to puttehoveder.” Liams stemme kunne også høres. Hvor mange var der lige omkring mig? Der kom jeg pludselig i tanke om, hvad der foregik. Jeg lå jo i sengen sammen med Niall. Rettere sagt i Nialls armene. Jeg kunne mærke hans brystkasse hæve og sænke sig i en støt og rolig rytme.
”Har jeg allerede gjort. Jeg tænkte, at jeg lige ville fange det søde moment.” Zayns stemme var en smule tydeligere end Liam og Harrys. Han stod nok tættere på.
”Nurgh!” kom det fra Louis, da Niall lagde armene bedre om mig i søvne og lagde sig bedre til rette. De havde det da rigtig nok hyggeligt, hva’?
”Man kan da heller ikke få lov til at sove i fred,” mumlede jeg ned i dynen. Det havde dog været højt nok til, at drengene hørte det, for det udløste latter. Jeg åbnede øjnene på klem og kunne se, hvordan drengene ganske rigtigt stod rundt omkring i værelset.
”Hvad så, har i hygget jer?” Louis så fjoget på mig, og jeg gav ham nok det mest døde blik nogensinde. Sådan nogle spørgsmål og jokes så tidligt om morgenen? Mentalt hovedryst.
”Skrid med jer, jaloux sommerfugle.” Igen mumlede jeg ned i dynen. Jeg orkede ikke at stå op lige i det øjeblik, så jeg havde lagt hovedet ned igen. Der var simpelthen ikke kræfter og overskud til at foretage mig ret meget. Min kommentar lod faktisk til at sive ind, for jeg kunne høre døren blive åbnet.
”I må jo komme og være med, når i nu en gang er færdige. Det kunne også være en god ide at vække Niall,” grinte Harry, lige inden han lukkede døren efter sig. Jeg viste min smukke langefinger til hans ryg. Han nåede desværre ikke at se den. Jeg lå et par sekunder, ude af stand til at kunne få mig selv til at vække Niall. Han så bare så forbandet sød ud, når han sov. Jeg fandt dog også ud af, at jeg slet ikke behøvede at vække ham.
”Er de gået nu?” Han mumlede ned i dynen, lige som jeg havde gjort. Det lod faktisk kinda sexy med den der hæse morgenstemme. Mums. Jeg vendte tilbage til virkeligheden og fik svaret Niall.
”Så du var altså vågen? Du kunne da godt have hjulpet mig lidt? Thanks for having my back.” Jeg prikkede til ham med en fornærmet mine. Han trak mig ind til et undskyldende kys, og jeg lod det ligge – selv om jeg ikke havde sagt det alvor i første omgang.
”Sorry, love. Hvordan kan jeg dog gøre det godt igen?” Han så bedende på mig med de mest bedårende hundeøjne. Jeg kunne selvfølgelig ikke stå for det.
”Hvis du gider gå med ud og få morgenmad og dele de hyggelige kommentarer med mig, så skal du være tilgivet.” Jeg gav ham et hurtigt kys og rullede så over til mit tøj, som lå i en bunke på min taske. Jeg trak et par leggins på med teksten ’workout’ ned ad det ene ben og klipsede bh’en sammen under trøjen. Endnu en gang orkede jeg ikke at skifte trøje, så jeg beholdt bare Nialls trøje på. Jeg vendte mig om og opdagede, at Niall havde iagttaget mig, mens jeg tog tøj på.  jeg rakte drillende tunge ad ham. Det var så bag efter min tur til grinende at holde øje med ham, mens han trak i tøjet.
”Vi må hellere komme ud, inden de kommer ind og henter os.” Han stak sin telefon i lommen og rullede knap så elegant hen ved siden af mig. Jeg nikkede og flettede mine fingre ind mellem hans, da han rakte hånden frem mod mig. Vi fulgtes ud i køkkenet, hvor fire meget sigende blikke havde ventet på os. Der blev fløjtet og grint, men Niall valgte lige at understrege et lydløst statement ved at lægge armen om mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Han kunne altid få mig til at smile.
”Nogen der er sultne, for jeg falder snart om.” Louis fangede alles opmærksomhed, og jeg opdagede først der, at mine tænder løb i vand ved den lækre duft af bacon. Jeg trak Niall med hen til bordet og indtog en plads, hvor der var plads til ham ved siden af. Resten sluttede sig til os, og jeg var lykkelig over at få noget at spise.

”Nogen der skal med i byen i aften? Matt har inviteret.” Liam brød stilheden og så spørgende rundt omkring bordet. Harry nikkede flere gange, mens han tænkte over det, men han kom ret hurtigt frem til, at han da selvfølgelig skulle med. Også Niall nikkede bekræftende.
”Selvfølgelig!” Louis klappede hænderne sammen, og opfordrede Zayn til at følge med også. Zayn var også med på den, så de vendte sig til sidst alle mod mig. Jeg kunne mærke, at jeg havde fået en rynke i panden, som jeg sad og overvejede, om jeg egentlig overhovedet følte for at tage i byen. Jeg havde godt nok ferie, men jeg kunne ikke rigtig mærke lysten til at tage i byen. Det var bare ikke rigtig dagen.
”Jeg føler egentlig ikke rigtig for det. I skulle måske bare have en drengerøvsaften. Desuden kender jeg nok ikke andre end jer.” Jeg sad med mit glas i hånden og bevægede det rundt i små cirkler, så vandet i glasset svingede rundt og rundt.
”Du behøver da ikke blive hjemme af den grund. Vi kan sagtens tage dig med rundt,” forsikrede Harry. Jeg smilte let, men jeg måtte dog stadig afslå deres tilbud.
”Meh, jeg tror, det bliver en aften på sofaen i stedet for. Jeg må have det til gode til en anden gang.” Jeg satte glasset fra mig igen. Jeg var blevet helt fanget af den konstante bevægelse af glasset, så det krævede lidt mental overtalelse af mig selv.
”Sådan er det jo. Vi vil ikke tvinge dig med.” Zayn forstod mig heldigvis, og det var jeg ret glad for. Det var svært at sige nej, men modsat ville jeg heller ikke være særlig underholdende at have med, hvis jeg ikke følte for at være der overhovedet.
”Så siger vi drengerøvsaften!” Louis havde stukket en næve en vejret. Jeg grinte ad ham.
”Knus nu ikke for mange hjerter. I skulle også gerne kunne holde samvittigheden ud i morgen.” Der lød spredt latter på grund af mine joke. Det føltes godt at få folk til at grine.
”Vi skal prøve.” Niall kunne ikke lige lade være, så det var selvfølgelig ham, der havde sagt det. Jeg så på ham med et løftet øjenbryn.
”Ja lad os nu se, blondie.” Jeg smilede skævt, men indeni blev jeg egentlig også lidt halvbekymret. Var det mon sådan alle, der havde noget med en, havde det? Forhåbentlig gik det over på et tidspunkt. Jeg ville jo ikke være den jaloux type. Det virkede bare ikke som mig at være sådan.
”Oh damn. Jeg tror ikke, du bliver lukket ind i morgen, Horan.” Liam havde på en måde ret. Men kun på en måde.
”Tjah hvis du skal ud og samle tøser op, så kan du ganske rigtigt forvente en låst dør.” Jeg trak på skulderen, men jeg sagde det ikke ligefrem i dybeste alvor. Der var dog stadig noget sandhed bag, det jeg havde sagt. Hvis det nu skete, og gud forbyde at det ville, så ville jeg jo nok ikke lukke ham ind. Men det var latterligt at gå og tænke på sådan noget pjat, for det var uden tvivl helt ude af billedet. Niall lænede sig hen mod mig og gav mig et kys på kinden.
”Det kunne jeg aldrig finde på.” Han gav min hånd et klem, og jeg smilte til ham. Jeg kunne ikke være i tvivl om, at han talte sandt, når han så på mig på den måde. Jeg smeltede hver gang, han så på mig med de øjne. Jeg kunne virkelig ikke stå for det.
”I know.” Og dermed havde alle, egentlig bare Niall og jeg, erklæret kærlighed til hinanden, og livet kunne gå videre.
”Jamen så lad os da få hende Ells der hjem, så vi rigtig kan slå os løs og gå amok.” Zayn kunne ikke lade være med at grine, mens han talte. Han var søreme da en sjov lille fætter. Jeg rakte tunge ad ham. Jeg overvejede i første omgang at vise ham en vis finger, men jeg talte mig selv fra det. Det ville bare virke barnligt. Så hellere lade være. Jeg valgte at spille med på legen. Derfor lænede jeg mig tilbage i stolen og så meget tilfreds ud.
”Perfekt! Hvornår kører vi?” Jeg kæmpede for at holde masken, og det gik da også lige. Men også kun lige. Jeg var lige ved at bryde ud i grin, men jeg slugte trangen til at grine i sidste øjeblik.
”Niall kan køre, lige når du har lyst.” Harry gav Niall en thumbs up og blinkede til mig. Niall rystede på hovedet af Harry. Han havde vidst ikke noget valg i denne situation, og det kunne han også godt selv mærke.
”Det var på en måde en joke, men på en anden måde var det ikke. Jeg savner min seng og min sofa,” svarede jeg. Jeg tænkte mig lidt om og kunne godt mærke på mig selv, at jeg bare havde brug for en af de der dage, der bare blev brugt foran fjernsynet uden menneskekontakt. Næsten.
”Så lad os køre, så snart vi har pakket sammen.” Niall tømte sit glas for den sidste rest juice og satte det fra sig igen. Jeg tog den sidste bid af det æble, jeg havde været i gang med at konsumere og lagde det så fra min på min tallerken. Alle rejste sig for at rydde ud, og det blev som sædvanlig gjort i en lille håndsvending. Det tog ikke særlig lang tid, når man var seks om at dele arbejdsopgaverne. Jeg vaskede op og fik måske sprøjtet lidt vand efter alle andre end mig selv, men det var vel en mindre detalje. Også fordi jeg endte med at måtte overgive mig, da Louis truede med at slæbe mig ind under den kolde bruser, hvis jeg ikke holdt vandet i vasken.

Jeg fik pakket mine ting sammen i løbet af et par minutter og var lige forbi badeværelset for at børste tænder. Jeg slængte tasken over armen og gik ud til resten, som ventede på at sige farvel til mig i gangen.
”Det er jo en helt lille farvelkomite,” bemærkede jeg, mens jeg tog min jakke på og hoppede i skoene. Jeg omfavnede Liam, og han gav mig et kæmpe bjørnekram. Af Louis fik jeg en lille svingtur. Harry gav mig et yderst velduftende kram med hans stærke arme og Zayn gav mig et ekstra kærligt klem. Han var bare en sød en. Det var de alle for den sags skyld. Jeg elskede virkelig bare de drenge. Niall trak mig med sig, da jeg ikke lod til at gøre mine til selv at gå ud ad døren. Jeg havde nærmest ikke lyst til at gå alligevel, men da vi smækkede dørene efter os i bilen, kunne jeg godt mærke, at jeg havde valgt rigtigt, da jeg besluttede at tage en hjemmedag. Min seng kaldte, og en stor hættetrøje skulle være dagens perfekte outfit. Jeg begyndte pludselig at grine.
”Jeg har helt glemt at give dig din trøje igen,” sagde jeg mellem grinene. Jeg måtte have taget lattergas eller sådan noget, siden jeg var så meget oppe og køre. Det smittede af på Niall, der også begyndte at grine, mens han fortsat gjorde et bravt forsøg på at holde øjne og koncentrationen på vejen.
”Du kan vel beholde den lidt endnu. Hvis du da har lyst.” Det sidste lød lidt som et spørgsmål, så jeg valgte at besvar det, om han virkelig havde spurgt eller ej.
”Det vil jeg gerne. Så føles det som om, jeg har dig rundt om mig hele tiden.” Jeg smilede, mens jeg så ud ad mit vindue. Sneen faldt igen, og det gjorde byen så hyggelig at se på, så jeg slet ikke kunne bære det. Jeg var ved at sprænges af lykke. Det hele var bare fantastisk.

Niall svingede bilen ind bag min lejlighed, og vi sagde farvel i bilen. Han trak mig ind til et kram, og jeg lagde armene op om nakken på ham.
”Jeg kan jo slet ikke tænke på andre dig, så det bliver slet ikke sjovt i aften,” sagde han med et bedårende sadface. Jeg klappede ham opmuntrende på kinden.
”Du skal nok få det sjovt, så hold nu op med det pjat.” Jeg så indtrængende på ham, og jeg håbede, at han fik det ind i hans lille hoved, at han altså ikke skulle sætte sit liv på standby, bare fordi han ikke var sammen med mig. Det var i hvert fald noget pjat, hvis det var sådan, han havde det.
”Jeg skal prøve så.” Han smilede skævt. Jeg løftede en pegefinger for at få min sidste pointe på bordet.
”Men pas nu på, du ikke ender foran en lukket dør i morgen.” Jeg skulle lige være lidt kæk, bare fordi jeg kunne. Han grinte, og jeg nød hans fantastiske latter. Den smittede virkelig.
”Jeg lover at opføre mig pænt,” erklærede han med en hånd over hjertet med en højtidelig mine.
”Pjathoved,” sagde jeg og lukkede munden på ham med et langt kys. Min ene hånd kørte jeg gennem hans hår, og han havde sin ene hånd på min kind. Som så mange andre gange før, flaksede sommerfuglene løs, og jeg mærkede, hvordan jeg blev helt blød i knæene. Det var heldigt at vi sad ned, for jeg havde nok ikke været i stand til at stå på benene alligevel. Jeg trak mig modvilligt fra ham og steg ud for at tage min taske, der stod på bagsædet.
”Og husk nu mine ting, Ell,” mindede Niall mig om, da jeg var lige ved at lukke døren igen. Jeg åbnede døren helt op igen og greb tasken med Nialls ting. Derefter kunne jeg smække døren efter mig. Niall havde rullet sit vindue ned, og gjorde ikke mine til at starte bilen.
”Jeg har husket det hele nu.” Jeg løftede taskerne, der var svunget over min ene arm, for at vise at jeg havde dem begge. Jeg lænede mig ned og gav ham et sidste kys.
”Elsker dig.” Han smilte bredt med strålende øjne.
”Elsker også dig. Og skrid så, blondie.” Jeg sendte ham et fingerkys at køre hjem på, da han startede bilen og svingede ud på vejen.

****

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...