Surviving Christmas - {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 31 dec. 2016
  • Status: Færdig
Julen er tiden for kærlige klem og flygtige kys under misteltenen. Tiden man tilbringer, med dem man holder allermest af.
Ella bor i en lejlighed midt i London, og hun har alting tæt omkring sig.
Tilværelsen er ensartet og sommetider kedelig, men det skræmmer ikke Ella, som er fuld af gå-på-mod.
Livet ruller af sted i sin vante rytme, indtil kalenderen rammer 1. december.
Hvad sker der, når Ellas moster skaffer backstagepas til en One Direction-koncert?
Herfra tager det fart, og Ella hvirvles ind i en ny og hektisk verden, der er noget så forskellig fra hendes egen. Følelser opstår, venskaber vil blomstre, men ingen har magten over fordærvelsen. Kan Ella holde balancen, eller må hun sande et nederlag?
Julen er miraklernes tid, og måske er det Ellas tur til at opleve julemagien.
Læs med i Surviving Christmas, og tag del i magien.

[Deltager i julekalender-konkurrencen. Mulighed 1: Fanfiction-julekalender]

19Likes
61Kommentarer
26004Visninger
AA

20. 18. december

 

***

Ellas synsvinkel:

Jeg slog øjnene op i det mørke værelse. Jeg trak vejret dybt og blev så pludselig opmærksom på, at jeg ikke var alene. Niall arme lå om mig, og jeg kunne mærke hans stabile åndedræt i nakken. Han sov stadig tungt. Jeg vendte mig med lidt besvær rundt, så jeg lå og kiggede på ham. Jeg lagde hånden på hans kind og lod fingeren følge hans kæbe op til øret og ned til skulderen. Han flyttede lidt på sig, og der syntes at komme lidt liv i ham. Et lille minuts tid senere åbnede han forsigtigt øjnene. Han smilte, da han så mig, der allerede lå og kiggede på ham.
”Morning sunshine.” Han stemme var hæs, og hans øjne var halvt lukkede.
”Godmorgen.” Jeg smilte ad ham. Han gned sig i øjnene og gjorde et bravt forsøg på at kvikke lidt op. Han opgav og trak mig ind til sig, så jeg lå halvt oven på hans nøgne overkrop. Hans kyssede mig i hovedbunden og lagde hans arme om mig i en kærlig omfavnelse. Jeg puttede mig ind til ham og nød det hele i et par minutter. Jeg begyndte at blive rastløs, og til sidst gad jeg ikke ligge ned længere. Jeg satte mig op og greb efter min telefon på mit natbord. Klokken var 9.22, så det var nok et meget godt tidspunkt at komme i gang på. Der kom lidt liv i Niall, der også satte sig op.
”Jeg har brug for et bad,” mumlede han. Hvilken ude af kontekst-kommentar.
”Har du så tænkt dig at rende rundt uden tøj på? Du har jo kun, det du kom i.” Jeg pegede på ham, som for at gøre ham opmærksom på, at han altså intet tøj eller noget som helst havde med.
”Det var vidst ikke helt så gennemtænkt. Jeg må begynde at have noget ekstra tøj liggende hos dig. Det er hundrede gange nemmere.” Det lød mere og mere som om, vi rent faktisk var kærester. Ikke fordi jeg havde noget imod det. Jeg kunne godt lide det.
”Hvad om jeg bare går i bad her, og så tager vi hjem til dig, hvor du så kan komme i bad? Det er vidst det bedste alternativ, du har.” Min plan var genial, det syntes jeg i hvert fald selv. Det virkede Niall også til at være enig i, for han lyste op.
”Perfekt! Hvad skulle jeg dog gøre uden min kloge Ella?” Han slog dramatisk ud med armene. Jeg rullede grinende øjne ad ham og rejste mig så op for at finde noget tøj, jeg kunne tage på.
”Det tør jeg slet ikke tænke på, blondie.” Jeg viste ham et par sorte, højtaljede skinnyjeans og en lidt julet tunika. Det var sort, og så havde den et mønster med store firkanter, der var dannet af nogle striber. Det var lidt kompliceret at forklare. ”Kan det her gå?”
”Det kan det helt sikkert, men du ser jo smuk ud i alt.” Han nikkede med et skævt smil. Jeg rystede på hovedet ad han.
”Hvis du siger det,” sagde jeg grinende over skulderen, da jeg gik ud på badeværelset. Han havde ikke set mig på en virkelig slem søndag. Ingen makeup, oversize tøj og fuldkommen uglet hår. Og det skulle han da heller ikke have æren af at se det første lange stykke tid. Det syn ville jeg skåne ham for indtil videre. Jeg hørte Niall grine, i det jeg lukkede døren efter mig.

***

”Hvad så med den her?” Han holdt en klassisk sort t-shirt op. Jeg rystede på hovedet.
”Neej. Jeg synes, at den her vil klæde dig. Det skal være afslappet men stadig pænt.” Jeg holdt en langærmet trøje op. Den var dybblå, og jeg var helt vild med den. Den ville passe godt til ham.
”Jeg har lært, at man ikke skal diskutere med kvinder.”  Han overgav sig og trak den over hovedet. Han havde stået med bar overkrop imens vi havde prøvet at finde en trøje til ham, men påklædt endte han da alligevel med at være. Sorte jeans og den blå trøje.
”God ide. Nu ser du perfekt ud.” Jeg nikkede tilfredst og gav ham et kys. Vi samlede vores ting sammen, og jeg greb den taske, som Niall have lagt noget ekstra tøj i, som jeg kunne have stående hos mig. Han havde virkelig ment det, da han sagde, at han ville have noget tøj liggende hos mig. Det måtte jo så betyde, at han regnede at hænge på mig et stykke tid endnu. Det gjorde såmænd heller ingenting for mig. Jeg greb ud efter den taske med mine egne ting, jeg selv havde pakket hjemmefra, og svang den op på armen. Nialls trøje lå øverst i tasken. Han havde endnu ikke fået den tilbage, men modsat havde han heller ikke spurgt efter den. Døren smækkede i bag os, og nøglerne raslede, da jeg låste døren.

Tasken med det ekstra tøj fik lov at stå på bagsædet i Nialls bil. Jeg behøvede først at tage den med den næste dag, hvor Niall ville køre mig hjem. Turen hen til Harry og Louis tog ikke særlig lang tid, så vi nåede knap nok at starte på en ordentlig samtale, før vi parkerede i kælderen bag lejlighedskomplekset. Jeg tog min taske fra bagsædet, og vi gik hånd i hånd op til lejligheden. Vi gik ind uden at banke på og smed sko og jakker i gangen. Jeg lod min taske stå i gangen. Den kunne jeg altid hente senere.
”Heej!” Jeg lyttede efter svar, alt efter hvor vi skulle gå hen. Der blev svaret fra køkkenet, hvor jeg også havde lagt mærke til, at emhætten kørte. De var nok i gang med at lave mad. Jeg var blevet beordret til ikke at spise særlig meget hjemmefra. Vi skulle have brunch sammen, så jeg havde ikke spist noget overhovedet. Niall flettede hans fingre ind mellem mine, og vi gik ind i køkkenet. Harry og Louis var godt i gang med at gøre klar til det helt store brunchfeast.
”Jeg håber, i er sultne.” Harry var i gang med at lave pandekager, og jeg kunne mærke hvordan mine tænder løb i vand, da duften nåede min næse.
”Hvordan kan man være andet, når de der pandekager ser så lækre ud?” Jeg havde sluppet Niall for at sige hej til Harry, og jeg gav også Louis et kram. Niall havde sat sig på en høj barstol i køkkenet, og jeg stillede mig hen til ham. Jeg stod sådan mellem hans ben, og han havde armene om livet på mig. Hans hoved tittede lige hen over min skulder, så det var meget cosy.
Liam råbte hej ude i gangen, og et par minutter senere var det Zayn, der slog døren op. Hele flokken var samlet, og der blev dækket bord med hele molevitten. Omkring 10 minutter senere kunne vi så sætte os til bords og gå i krig med alle de lækre sager. Jeg spiste, til jeg var lige ved at sprække, det føltes det i hvert fald som om. Jeg måtte sidde og slå mave i et godt stykke tid, før jeg så meget som kunne overveje at flytte mig. Jeg havde heldigvis fået nogenlunde styr på mig selv igen, da vi ryddede bordet og blev gennet ind i stuen af vores to spændte værter.
”Jamen se nu der hvor fint!” Jeg klappede begejstret i hænderne. I stuens fjerne ende stod det fineste juletræ, og det gik virkelig op for mig, at det snart var jul. Træet var helt bart, og det skreg efter pynt, stjerner og fine julelys.
”Traditionen tro har vi skaffet et juletræ til i dag. Og i dag har vi endda endnu et sæt hænder, der kan hjælpe med at pynte hele hytten op.” Louis lavede en fejende bevægelser rundt i lokalet. Det var noget af en hytte at skulle pynte op, skulle jeg hilse og sige.
”Du aner ikke, hvad du er gået ind til,” bemærkede Zayn tørt og lagde armen om mig. ”Du skal nok få en masse at se til.”
Niall nikkede grinende for at gøre sig enig med Zayn. Jeg var spændt på at se, hvor meget hurlumhej det kunne skabe, at der skulle pyntes lidt op. Det måtte jeg jo finde ud af. Jeg glædede mig mest til juletræet. Det var altid så hyggeligt at pynte juletræ sammen.
”Jamen så lad os da komme i gang. VI har et stramt program og mange ting, vi skal nå, inden vi kan falde om i sengen i aften.” Liam slog hænderne sammen og satte dermed arbejdet i gang. Der blev fundet utallige kasser med julepynt. Nogle var kun beregnet til juletræet, mens andre var til rundt omkring i hele huset. Jeg greb ud efter en kasse til juletræet og gik hen til træet. Jeg var en uafhængig kvinde, og jeg ville altså pynte juletræ, så ergo var det, lige hvad jeg gjorde. Det endte med, at vi alle startede ud med at pynte juletræet rigtig fint.
”Harry hvorfor har du også købt så højt et træ? Hvordan pokker skal vi lige få sat stjernen på?” Louis strakte armen op, men han var et godt stykke fra toppen. Selv ikke Harry kunne i sin fulde højde nå toppen.
”Vi må ty til alternativer. Intet er umuligt, når blot man tror på det!” Harry stak dramatisk en knyttet næve i vejret. Jeg kunne ikke lade være med at fnise ad ham, som han stod der som en eller anden superhelt.
”Ella du er ikke særlig stor, så hvis du nu får en tur til vejrs, så kunne det nok godt fungere.” Zayn gned sin hage, og man kunne nærmest høre hans hjerne knage, mens han udtænkte den perfekte opstilling. Jeg spærrede øjnene op. Hvad pokker var det lige, han havde tænkt sig? Skulle de kaste mig rundt som en eller anden cheerleader? Det endte dog ikke med at være så vildt. Jeg fik en hestesko af Harry, som var den højeste, med Liam og Louis der fungerede som støttepinde på hver side af mig. Zayn stod klar til at gribe mig, hvis ulykken nu skulle indtræde, og Niall fik til opgave at række mig stjernen.
”Okayokay den er oppe nu! Få mig så ned herfra,” hvinede jeg fra toppen af den lille menneskepyramide. Jeg kom ved fælles hjælp ned på fast gulv igen, og jeg åndede lettet op. ”Det gør jeg aldrig igen. Mit gamle hjerte kan slet ikke holde til al den adrenalin.”
De grinte ad mig, men jeg ignorerede dem og beundrede i stedet det flotte juletræ, der var pyntet til perfektion. Julelysene manglede bare at blive tændt, så kunne det sådan set godt blive jul.

***

”Driving home for christmas!” Jeg skreg højt, da jeg pludselig kom i tanke om, hvilken sang Louis desperat prøvede at mime.
”Ja tak.” Han åndede lettet op og smed sig i sofaen. Niall var på som den næste, og jeg havde nok aldrig grint så meget i mit liv. Han lavede fagter og mimede, men der var ikke rigtig nogen sammenhæng mellem fagter og handlingerne han udførte. Han måtte til sidst give op, da ingen havde gættet det efter flere minutter. Vi har været igennem alles repertoire af julesange, men det lod ikke til, at det var en særlig kendt julesang.
”Sleigh Ride, for pokker!” Niall holdt armene ud til siderne. ”Den var da ikke særlig svær.” Da vi fik at vide, hvilken sang det var, brød vi igen sammen af grin. Ingen havde tænkt på den sang, og det gav faktisk okay god mening, da han sagde det. Så var det altså også derfor, han hoppede så meget rundt. Det var jo en ret nem sang i sig selv.
”Skal vi ikke se en julefilm? Jeg gider ikke gøre mere i dag. Jeg magter ikke engang at flytte mig.” Niall bredte armene ud over Liam og Zayn og lænede sig tilbage i sofaen.
”Jo lad os da endelig få begyndt på filmene. Vi har en del, vi skal nå at se inden i morgen.” Harry rejste sig efter en kort diskussion med Louis, om hvem der skulle sætte filmene på. Det var Louis, der fik overtalt Harry, så Krølle måtte pænt overgive sig. Harry satte Scrooged på, så det var altså, den vi så. Harry kom tilbage til sin plads mellem Louis og jeg. En halv time inde i filmen, fik jeg pludselig lyst til at prøve at lege lidt med Harrys hår. Han lod ikke til at bemærke det, da jeg begyndte at køre fingrene igennem spidserne, så jeg tænkte, at han nok ikke havde noget i mod det. Det virkede faktisk også som om, at han nød det, så jeg sad i starten bare og legede lidt med hans hår. Jeg rullede det sammen i en knold og prøvede forskellige frisurer, som det lige faldt mig ind. Jeg lod fingrene rede hans hår, så godt jeg kunne, før jeg begyndte at flette håret, for at det ikke skulle gøre ondt på ham. Jeg startede oven på hans hoved og begyndte så at flettet med halvdelen af hans hår. Han bemærkede selvfølgelig hvad jeg havde gang i, men han protesterede ikke, så jeg tog det som et godt tegn. Jeg satte en elastik i enden, som jeg havde haft om armen og begyndte på den anden side. Da filmen sluttede, havde jeg netop sat en elastik i den anden fletning, og jeg inspicerede mit værk. Jeg nikkede godkendende. Det så meget pænt ud. Jeg vidste dog ikke helt, hvad jeg syntes om dem på Harry. Han så lidt underlig ud med to fletninger. Jeg greb min telefon og gik ind på mit kamera. Jeg stak hovedet hen over Harrys skulder og tog et par billeder af ham. Vi lavede et par sjove ansigter og følte virkelig øjeblikket.
”hvordan pokker er det, du ser ud, Harry?” Niall havde fået øje på Harrys smukke nye frisure. Da først Niall havde gjort folk opmærksomme på det, var det det næste kvarter samtaleemne. Alle –på nær Harry selvfølgelig- var enige om, at det burde være hans nye go to-frisure. Han så noget så sjov ud med fletninger. Jeg lod ham godt nok heller ikke tage dem ud. Jeg truede ham med alverdens ulykker, hvis han så meget som tog en elastik ud. Det lod til at virke, for han tog dem ikke umiddelbart ud.
Vi fik da også noget af en opgave for lige bagefter. Klokken nærmede sig spisetid, og der skulle laves mad. Krølle var head chef. Resten af os slentrede lidt rundt på må og få. Det var noget af en planlægningsopgave at være seks personer - selv i Louis og Harrys kæmpestore køkken. Niall havde givet op fra starten, og han havde placeret sig på en af barstolene. Jeg meldte mig til den nemmeste og sjoveste opgave, som jeg heldigvis fik lov til. Jeg skulle lave salaten. Jeg satte mig ved af Niall og skar omhyggeligt alle de sunde ting, så det hele så net og pænt ud. Jeg satte skålen med salaten på køl, da jeg var færdig. Liam og Harry var endnu ikke færdige med resten af maden, så jeg fik til opgave at røre i sovsen og holde øje med gryderne, mens de kogte og simrede. Louis havde tidligere på dagen sat en steg i ovnen, og man kunne dufte det langtidsstegte kød i hele lejligheden. Mine tænder løb i vand ved tanken om det møre lækre kød. Zayn og Niall dækkede bord, imens Liam tog stegen ud af ovnen. Louis fandt drikkevarer frem, og Harry hjalp mig med at sætte tingene på bordet. Vi beundrede alle sammen vores fælles mesterværk i et par sekunder.
”Det ser jo ganske fornuftigt ud,” nikkede Zayn tilfredst. Alle var enige med ham. Det så lækkert ud.
”Lad os spise, de herrer.” Niall slog hænderne sammen og gned dem spændt. ”Og den dame, selvfølgelig,” skyndte han sig at tilføje.
”Den reddede du lige, blondie.” Jeg blinkede skælmskt til ham og prikkede ham en enkelt gang på brystet - lige for at understrege. Han smilede undskyldende og gav mig et kys for ulejligheden.
”Kom så turtelduer, hvis i da ellers har tid.” Liam kunne ikke lade være med at kigge grinende på os. Jeg rakte tunge ad ham og satte mig midt på den ene langside. Niall placerede sig ved siden af mig, og jeg endte med Louis på den anden side.
”Og lad os så få smagt på den her steg. Jeg har simpelthen glædet mig som et lille barn på juledag.” Louis skar kødet for, og der blev sendt tallerkener rundt til alle. Kødet smagte super lækkert, og vi sad længe og spiste os stopmætte i alle de lækre sager.

***

Vi var flyttet ind i stuen igen, og Liam havde nedlagt veto på, at vi skulle se The Santa Clause. Jeg var helt med på at se den. Det var jo en juleklassiker. Jeg pakkede mig ind i tæppet og puttede mig ind til Niall. Han lagde armen om mig, og jeg lagde hovedet på hans bryst. Jeg kunne høre hans hjerte slå, og det havde en beroligende effekt på mig. Han flettede sine fingre ind mellem mine, og jeg lå i mit eget lille paradis.
”Hvad så i to, har i snart tænkt jer at gå ud sammen officielt? Eller skal det være helt tys-tys til næste år?” Harry havde vendt hovedet mod os. Han lagde hovedet på skrå og ventede uden tvivl på svar.
”Ehh.. Det kan da godt være,” svarede Niall tøvende. Han lød ikke særlig overbevisende. Eller overbevist, for den sags skyld. ”Hvad siger du Ella?” Han havde vendt hovedet og kiggede ned på mig. Jeg satte mig lettere overrasket op. Jeg kunne ikke lade være med at se rimelig overrasket på Niall. Prøvede han at fortælle mig, at det var sådan, han spurgte piger, om de ville være hans kæreste. Hvor gamle var vi lige? 12? Spurgte man bare sådan henkastet, og så kunne man kalde sig kærester? Jeg måtte her gå imod. Jeg havde ikke tænkt mig at sige ja til sådan et henkastet spørgsmål. Hun kunne lige så godt have spurgt mig, om jeg havde lyst til lasagne til aftensmad.
”Er det virkelig sådan, du havde forestillet dig at spørge mig? Jeg må indrømme, at jeg havde regnet med noget lidt.. Hvordan skal jeg sige det?.. Større..” Jeg havde skudt øjenbrynene i vejret, og jeg kunne høre latterprust bag mig. Der var vidst nogen, der havde det sjovt. Jeg følte mig egentlig ikke særlig underholdende. Jeg vidste ikke, om det bare var mig, der var gammeldags. Men jeg havde altså forventet noget andet og mere, end en henkastet hvad siger du?-kommentar.
”Det var vidst ikke nøjagtig sådan, jeg havde planlagt at gøre det.” Niall havde fået en let lyserød farve i kinderne. Han bed sig nervøst i læben.
”Så er vi jo enige. ” Jeg gjorde mig nikkende enig og klappede ham let på kinden. ”Du får hermed en venlig chance for at gøre det om igen.”
Han åbnede munden for at sige noget, men jeg afbrød ham med en løftet finger, før han kunne nå at sige noget.
”Ah! Ikke i dag. Jeg tror lige, du skal have en dag eller to til at tænke lidt over det.” Jeg smilede skævt for at vise, at jeg slet ikke var vred. Jeg var ikke i nærheden af vred, men jeg ville for både hans og min egen skyld gerne have, at det blev gjort på en måde, som ville blive husket som en god oplevelse. Et kærligt minde. Ikke et cringy øjeblik der ville få os til at krumme tæer i årene efter – Hvis det da holdt så længe. Eller i det hele taget begyndte. Det var noget risky, det jeg havde gjort. Jeg havde sådan set lige afvist Niall fuldkommen blankt. Havde det nu også været klogt at gøre? Liam rømmede sig.
”Nogen der har lyst til et spil Partners?” Han holdt hænderne ud til siderne, og man kunne se, hvordan han med et afventende smil prøvede at skifte emne. Folk lod til at gribe fat i emneskiftet. Og heldigvis for det da. Harry fandt spillet frem, og der blev hurtigt formet hold. Da jeg sad mellem Niall og Liam, endte jeg på hold med Zayn, som sad over for mig. Harry tiggede Liam, som endte med at indvillige, om at bytte plads, så han kunne være på hold med Louis. Hvordan kunne man da også lige sige sådan et par hundeøjne imod? Louis og Harry dannede altså hold, så det sidste hold med Niall og Liam gav sig selv. Filmen, der havde kørt i baggrunden et par minutter, blev sat på pause og blev erstattet af spillet. Jeg kunne ikke bære det bekymrede blik, som jeg kunne se ud ad øjenkrogen, jeg fik fra Niall. Jeg rykkede lidt tættere på ham igen, men han lod ikke til at turde gøre noget, så jeg tog selv fat i hans arm og lagde den om mig. Han blødte lidt op igen og tog vidst også mod til sig igen. Jeg fik i hvert fald et blidt kys på kinden. Jeg kvitterede ved at vende hovedet om mod ham, for at give ham et ordentligt kys. Stemningen blødte op igen, og snart sad alle på lige fod og råbte i munden på hinanden.

***

”Du må undskylde måden, jeg fik sagt det på tidligere.” Jeg lukkede forsigtigt døren i bag mig. Jeg havde været ude for at fjerne min makeup og gøre mig klar til at sove, og der var ikke blevet udvekslet forfærdelig mange ord, efter at vi var blevet alene.
” Jeg tænkte vidst heller ikke alt for meget over, hvad jeg lige fik sagt. Det var slet ikke sådan, jeg havde planlagt at spørge dig.” Han lagde sin telefon fra sig på det lille bord, der stod ved siden af sengen.
”Så du havde altså tænkt dig at spørge mig?” Jeg var på en måde overrasket. Det var ikke noget, jeg havde gået og tænkt synderligt meget over, så da det endelig kom på tale, føltes det ret mærkeligt.
”Selvfølgelig! Hvad skulle de sidste ti dage eller have gjort godt for?” Der var ingen tvivl om, at han talte sandt. Han så dybt seriøs ud, og Niall var ikke typen, der var dybt alvorlig særlig tit. Han tog ret let på livet og så alle de små glæder i livet. Han var simpelthen en lille humørbombe.
Jeg havde ikke noget svar, som jeg følte ville passe til, så jeg holdt ganske enkelt min mund. Niall trak sin trøje af, og jeg vendte selv ryggen til ham og trak min trøje over hovedet. Den blev erstattet med Nialls t-shirt. Jeg vrikkede mig ud af mine bukser og sukkede lettet, da jeg slap af med dem. Jeg stak benene ind under den kølige dyne. Jeg redte håret igennem og greb min telefon fra natbordet i min ende af sengen. Jeg tjekkede kort Facebook, og imens jeg var optaget, var Niall kravlet ned under hans dyne. Han lå på ryggen og kiggede op i loftet, da jeg lagde telefonen fra mig igen. Jeg skubbede mig lidt ned mod fodenden, så jeg kunne lægge mig helt ned. Der lå vi et minuts tid og stirrede op i loftet.
”Det her er forkert,” mumlede jeg. Jeg vendte hovedet mod Niall.
”Hvad er forkert?” Han lagde sig på siden med hovedet støttet i den ene hånd.
”Os lige nu. Hvad blev der af glæden og latteren? Har det lige ødelagt os helt, det her?” Jeg bed mig lettere utilpas i læben. Jeg brød mig ikke om at sige ordene, men det var sådan set enten knald eller fald. Vi kunne fortsætte, hvis vi ikke fik løst det her problem, som endda var et mindre et af slagsen.
”Så lad os ikke lade det ødelægge os.” Han skubbede sig nogle centimeter hen mod mig, og jeg rykkede helt hen til ham. Han trak mig ind til et kys, og jeg lod mig glædeligt trække med. Han kunne altså få mig til at smile. Jeg puttede mig ind til ham, og han lagde armene om mig. Det føltes så meget bedre. Det føltes rigtigt.
”Forresten så må du gerne låne den.” Der havde været stille et par minutter, men Niall valgte at bryde stilheden.
”Hvad?” svarede jeg lidt forvirret.
”Min trøje,” grinte han let. Hvilket tidspunkt at sige det på. Det kunne han da ikke mene alvorligt? Jeg rystede på hoved med et svagt grin.
”Godnat, Blondie.” Jeg vrikkede mig bedre til rette og lukkede så øjnene.
”Godnat, Ell.”

****

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...