Surviving Christmas - {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 31 dec. 2016
  • Status: Færdig
Julen er tiden for kærlige klem og flygtige kys under misteltenen. Tiden man tilbringer, med dem man holder allermest af.
Ella bor i en lejlighed midt i London, og hun har alting tæt omkring sig.
Tilværelsen er ensartet og sommetider kedelig, men det skræmmer ikke Ella, som er fuld af gå-på-mod.
Livet ruller af sted i sin vante rytme, indtil kalenderen rammer 1. december.
Hvad sker der, når Ellas moster skaffer backstagepas til en One Direction-koncert?
Herfra tager det fart, og Ella hvirvles ind i en ny og hektisk verden, der er noget så forskellig fra hendes egen. Følelser opstår, venskaber vil blomstre, men ingen har magten over fordærvelsen. Kan Ella holde balancen, eller må hun sande et nederlag?
Julen er miraklernes tid, og måske er det Ellas tur til at opleve julemagien.
Læs med i Surviving Christmas, og tag del i magien.

[Deltager i julekalender-konkurrencen. Mulighed 1: Fanfiction-julekalender]

19Likes
61Kommentarer
26746Visninger
AA

19. 17. december

 


***

Ellas synsvinkel:

Jeg greb hurtigt min jakke og mit tørklæde, som jeg hurtigt fik på, og trak skoene på med al hast. Et halvt minut blev brugt på tjekke, at både nøgler og diverse andre ting lå sikkert i min skuldertaske. Alt var husket, så jeg smækkede døren i og låste den hurtigt. Jeg småløb ned ad trapperne med mine vanter i hånden og åbnede døren til kulden, der bed forsigtigt i næsen. Sneen knasede, da jeg gik over det åbne stykke i gården. Vejrudsigterne havde virkelig holdt stik. Sneen var faldet i linde strømme i løbet af natten, og den havde lagt sig som et dæmpende tæppe over hele London. Jeg åbnede bildøren og satte mig ind på bagsædet ved siden af Niall. Han smilte kærligt til mig, da jeg havde lukket døren i efter mig.
”Hej Ell!” Liam, der sad ved rattet, havde vendte sig om for at hilse på. Og Zayn, der sad ved siden af, vendte sig også om et øjeblik.
”Hej fjollehoveder.” Jeg var frisk og glad, selvom jeg havde været forbandet tidligt oppe. Jeg havde glædet mig til denne dag i ugevis. Jeg havde officielt fået juleferie. Jeg havde ikke flere vagter i december, medmindre jeg selv overtog nogle, så jeg var en fri fugl. Det skulle nydes og fejres.
”Hvad skyldes det gode humør?” Liam grinte, samtidig med at han svingede bilen ud på vejen.
”Jeg har fået juleferie. Jeg skal ikke arbejde fra nu af og før til nytår. Jeg har optjent en masse feriedage, og dem har jeg placeret rimelig smart, så jeg er en fri fugl til jul.” Jeg grinte ad mit lille improviserede rim. Drengene syntes heldigvis også, at det var sjovt, så det snakkede vi lidt frem og tilbage om. Vi fik også brainstormet nogle ideer til, hvad vi skulle lave sammen i løbet af julen.

En lille halv times tid senere kunne vi stige ud på den næsten tomme parkeringsplads, hvor vi mødtes med Louis og Harry, der allerede stod op ad Harrys bil. Jeg sikrede mig, at jeg havde min vanter med og stak dem i lommen, så snart vi kom ud i den kolde decembereftermiddag, så de var klar til brug.
”Kom med. Vi kender et perfekt sted hvor vi plejer at være.” Niall rakte hånden ud mod mig, og jeg flettede mine fingre ind mellem hans.
”Horan, du er altså nødt til at dele lidt med os andre. Vi bliver jo helt jaloux.” Zayn gik op på siden af mig og stak armen ind under min.
”Jeg kan ikke gøre for det. Det sker bare,” undskyldte Niall grinende. Et højt hyl fra Liam trak vores opmærksomhed hen på Louis, der netop havde smuldret en håndfuld sne ned i nakken på Liam.
”Det skal du få betalt, Lou!” Liam bukkede sig ned og samlede en håndfuld sne op. Louis var smart og havde sat i løb. Han styrtede af sted og løb i forvejen ind mellem træerne. Harry løb efter, og Niall smilede undskyldende til mig, lige før han slap min hånd, og styrtede med et krigshyl efter Harry.
”Har du også tænkt dig at forlade mig nu?” Jeg havde vendt mig mod Zayn. Han rystede grinende på hovedet.
”Nu har jeg endelig chancen for at have dig for mig selv, så den chance vil jeg nødig gå glip af.” Han lagde armen om mine skuldre, og jeg lagde min arm om livet på ham. Vi gik i slingrende zigzag efter lyden af drengene, der højst sandsynlig var i gang med en mindre snekrig.
”Hvad sagde jeg forresten med hensyn til du og Niall? Jeg fik ret alligevel.” Han skulle da bare lige tvære lidt i det, ham Zayn der. Men det var jo ikke en gang løgn, så jeg havde intet at kunne sige.
”Jah, du havde vidst ret hele tiden,” indrømmede jeg.
”Hvis bare i er glade for hinanden, så betyder alt andet ikke noget. Uanset om du troede på det fra starten eller først blev overbevist efter et par uger. Så blæse være med resten.” Og hvor havde han ret. Zayn kunne virkelig komme med nogle kloge ord, når det lige slog ham. Visdomsord kunne man aldrig få nok af. Jeg nikkede bare. Jeg havde ikke noget godt svar, der kunne gøre hans søde ord retfærdighed.
”Han elsker dig virkelig. Han taler ikke om andet end dig, og det virker som om, han har fået pustet lidt ekstra liv i sig, efter at han mødte dig.” Zayn gav min skulder et lille klem og pegede hen på drengene, der kunne ses et stykke længere frem. Ganske som jeg havde forventet, var de i vild krig, og sneboldene blev kastet lige så hurtigt, som de kunne blive lavet.
”Jeg er glad for jer alle sammen, så i slet ikke kan forstå det. I har allerede gjort december til noget helt specielt!” Jeg greb efter nogle snefnug der ensomt hvirvlede rundt, men jeg fik ikke fat i andet end den tomme luft.
”Vi er også alle sammen forfærdelig glade for dig, Ell. Men kom så, vi skulle jo nødig gå glip af alt det sjove!” Zayn trak mig med fremad, og vi satte begge i løb det sidste korte stykke hen til den lille lund, der var dannet af en flok træer. Det var virkelig et perfekt lille sted. Jeg dukkede mig instinktivt for en snebold, der fløj over mit hoved og knaldede ind i et træ lige bag mig. Jeg kunne høre Harry grine omkring 10 meter foran mig. Jeg kneb øjnene sammen og stirrede indædt på ham. Det skulle han få betalt. Jeg stak hurtigt hænderne i mine vanter og fik krammet en snebold sammen i løbet af et par sekunder. Jeg begyndte at gå tættere på Harry, der sprang i dækning bag et træ. Omkring 3 meter fra træet, satte jeg pludselig i sprint og nåede om bag træet, netop som han registrerede, at han ikke længere var alene. Jeg sigtede, kastede og krydsede fingrene for at den ville ramme. Det bløde klask og Harrys hyl bekræftede, at det havde været en fuldtræffer. Han vendte sig stift om. Som en lille vraltende pingvin. Med sne over det hele. Jeg kunne ikke lade være med at grine ad ham.
”Du har lige præcis 5 sekunder. Når jeg får fat i dig, så begraver jeg dig i sne.” Hans stemme var lav og lød en smule anstrengt. Sneen var tydeligvis kold. Med et hvin stak jeg i rend og løb alt hvad jeg kunne for at søge i dækning. Bag mig talte Harry faretruende langsomt ned fra fem. Jeg lod blikket glide rundt og fandt min plan. Jeg løb zigzag ind mellem nogle træer og buske, og jeg endte lige bag Niall og Liam. Louis og Zayn havde vidst startet deres egen lille krig, for jeg havde et minuts tid tidligere hørt Zayn, der råbte overrasket og så forbandede Louis med alverdens kreative gloser.
Harry var et stykke bag mig. Jeg kunne høre ham komme løbende, og jeg satte farten et nøk op. Jeg nåede forpustet hen til Niall og Liam, der stod og grinte ad alle os skøre hoveder, der styrtede rundt i vildskab. Jeg sprang i dækning bag Niall og stak hovedet op over hans skulder for at holde udkig efter Harry. Det skulle vise sig, at jeg ikke behøvede at holde udkig ret længe. Harry kom spænende et par sekunder efter. Han var kun et par meter fra mig, så han satte farten lidt ned. Han mente vel, at han havde fanget mig, og at jeg ingen udvej kunne finde. Han stod pustende over for Niall og Liam og så mig, der tittede frem bag dem. Harry tog et par skridt frem. Jeg frembragte en lyd, der nærmest var en blanding mellem et grin og et klynk. Jeg havde måske taget hænderne for fulde. Hvad kunne Krølle dog ikke finde på? Denne gang var det hans tur til pludselig at sætte i løb mod mig, og jeg var desværre lidt for langsom i optrækket, for jeg løb kun omkring to meter, så havde han fanget mig. Han væltede mig ned i sneen og smuldrede snebolden ud over mig. Jeg skreg, da den iskolde sne kom i kontakt med mit bare ansigt og røg ned under jakken. Harry grinte bare ad mig. Jeg kunne skimte Niall og Liam ud ad øjenkrogen. Også de grinte begge to, men Niall holdt sine øjne plantet på mig. Jeg kæmpede for at komme op. Jeg greb en håndfuld sne i farten, og med et skrig gik jeg til angreb. Det kom vidst som noget af en overraskelse, for da jeg sprang på Harry, væltede vi som en bunke kludedukker i sneen. Jeg skovlede sne ind over ham og sørgede for, at en del af det blev stoppet ned i nakken på ham.
”Nåde! Nåde!” Harrys stemme knækkede, da han hylende overgav sig. Jeg børstede vanterne af ud over ham for at sætte prikken over i’et, men jeg rejste mig så op.
”Fred?” Jeg rakte hånden ned mod ham, og han var kun to sekunder om at tage den. Så snart han kom op igen, hoppede han rundt som en lille kanin og prøvede ihærdigt at fjerne sneen, der havde lagt sig under tøjet. Jeg blev pludselig opmærksom på, hvor kold jeg selv var, og så stod vi altså begge to og hev ud i jakkerne og prøvede at komme af med kulden. Louis og Zayn kom halvt hvide tilbage, og de stod bare og grinte ad Harry og jeg. Liam og Niall kom til assistance, og det endte med, at vi måtte have jakkerne helt af for at børste dem af indvendig. Jeg stod og hakkede tænder, mens Niall rystede min jakke. Jeg fik den heldigvis hurtigt på igen, og han trak mig ind i et varmt kram bagefter. Han lagde hans varme læber på mine kolde, og det sendte lidt varme ud i kroppen.
”Vi må da vidst hellere holde os lidt i gang, hvis vi skal kunne holde varmen hele dagen. Hvad med om vi går en tur rundt om søen?” Louis gned sine arme og pegede hen mod en sø, som man kunne skimte bag træerne. Den lå inde i selve parken, men det lod ikke til, at der var særlig mange mennesker i parken den dag. Vi tog i hvert fald chancen. Harry sendte skjulte blikke efter mig, mens vi gik hen mod stien, der førte rundt om søen. Jeg gjorde det samme. Vi var vidst endnu ikke helt sikre på, at den anden ville opretholde freden og lade stridsøksen være begravet.

***

Vi var nået omkring halvvejs rundt om søen, da to fyre drejede om svinget 50 meter foran os. Vi havde ikke set ret mange mennesker i parken. Kun nogle enkelte der luftede hunde, og nogle forældre der havde deres børn med ude på en gåtur. De to fyre så ud til at være rimelig jævnaldrende med os, og de lod også til at have bemærket os. Alle havde sikkert forventet at vi ville passere hinanden, måske smile og sige hej, men ingen havde forventet, at de ville stoppe op foran os.
”Hej smukke.” Den ene af fyrene var den første til at bryde stilheden. Han var lyshåret og lod til at have rimelig godt styr på de dyre mærker. Hans jakke var i hvert fald ikke fra nærmeste Outlet-udsalg. Jeg skød et øjenbryn i vejret.
”Hvem mig? Den har du da fået rimelig skævt fat i.” Jeg lagde vægten over på den ene hofte og stak min frie hånd ned i jakkelommen. Jeg holdt Niall i hånden med den anden.
”Jeg mener nu ellers dig. Jeg ser ikke så mange andre smukker piger, jeg kunne forestille mig at byde på en kop kaffe.” Han smilte charmerende, men det havde mest den modsatte virkning på mig. Jeg stod trods alt med en fyr i hånden. Og for den sags skyld så havde jeg da fire andre fyre rundt om mig.
”Er det din måde at invitere mig ud på?” Jeg lagde hovedet let på skrå.
”Når du nu siger det, så er det vidst lige det, jeg prøver på,” erklærede han. Endnu et fedtet smil. Igen brød jeg mig ikke om måden, han talte på. Han lød, som om han forventede, at jeg ville kaste mig i armene på han og tage af sted med ham. Så skulle han da blive klogere. Jeg kunne mærke Niall ved siden af mig reagere, og jeg så ud ad øjenkrogen, at ham spændte i musklerne. Hans overarme strammedes i hvert fald. Han begyndte at tage et skridt frem, men Liam greb fat i ham og holdt ham tilbage. Den anden fyr, som også var lyshåret men dog en meget lysere tone, havde set hvordan Niall reagerede. Han grinte lydløst, og det mindede mig virkelig meget om en håndlig latter.
”Hvad så om jeg kunne friste med en tur i min Porsche? Vi kunne tage på cafe bagefter?” Også han lød som om, at han forventede, at jeg ville tage i mod tilbuddet med det samme. Men som hans kammerat skulle han da blive klogere.
”Jeg tror, jeg melder pas. Jeg er ikke så meget for Porscher.” Jeg smilte med hovedet let på skrå. Smilet var en blanding af et sukkersødt smil og en iskold attitude. Resultatet var et knivskarpt og afvisende svar, der var camoufleret bag et strålende smil. Men meningen bag var ikke til at tage fejl af. Jeg hørte Harry og Louis pruste lavt i et forsøg på at holde deres grin inde. De havde uden tvivl godt forstået budskabet. De to fyre lod dog ikke til at opfatte det, og den første prøvede med et sidste forsøg.
”Hvad så med en tur i byen i stedet for? Vi kan gøre lige hvad du har lyst til, jeg kan køre dig alle steder hen.” Han pegede om bag sig, nok mod stedet hvor hans bil holdt. Niall reagerede igen, og denne gang måtte Zayn række om bag mig for at gribe fat i Nialls jakke. Liam kæmpede med at holde Niall tilbage så diskret som muligt. Hvilken forsidehistorie det også kunne have endt som. ’One Direction-stjerne går amok på to fremmede fyre i fredelig park!’. Ah den var ikke helt god. Jeg tog et lille skridt frem mod dem og brugte den samme attitude som før.
”Som du måske kan se, så er jeg faktisk booket i dag. Derudover har jeg allerede en fyr på, så du har kæmpet forgæves for en date.” Den afvisende og iskolde attitude lod endelig til at skinne igennem det sukkersøde smil hos de to fyre, for de lod endelig til kunne lægge to og to sammen. De kiggede ned på min hånd, der holdt ved Niall, og så over på Liam, der stod med et fast greb i Nialls arm. Zayn, Louis og Harry stod uden tvivl klar på spring rundt om, så de blev lydløst enige om, at det nok var bedst at trække sig tilbage, mens der endnu var stolthed tilbage. Jeg tog bedre fat i Nialls hånd og gjorde signal til drengene om at gå videre. Netop som vi havde passeret de to fyre, stoppede jeg et halvt sekund og vendte mig om.
”Desuden så er jeg mere til mørkhårede fyre.” Og med den kommentar lukkede jeg debatten.

Vi gik videre et par minutter uden at sige noget.
”Mørkhårede fyre, Ella?” Harry brød stilheden med et højt grin. ”Så du er altså begyndt at indse, at jeg er den eneste ene for dig?” Han grinte videre, og Liam sluttede sig til ham. Vi andre var ikke længe om at følge efter, og snart stod vi alle og grinte ad den latterlige situation. De to fyre havde ikke engang genkendt drengene, hvilket bare gjorde det hele endnu sjovere. Niall grinte dog kun halvhjertet, og han var den første til at holde op med at grine. Jeg fik øjenkontakt med Liam, og jeg signalerede, at jeg lige skulle have snakket med Niall. Han nikkede indforstået. Jeg trak Niall med mig et stykke fra de andre, og jeg vendte mig om mod ham, da vi var kommet et stykke væk fra drengene.
”Hvad så?” Jeg så spørgende på ham. Han trak på skulderen.
”Det ved jeg ikke rigtig. Jeg føler bare, at jeg burde have gjort et eller andet.” Han så hen mod stedet, hvor vi havde stået et par minutter tidligere, som nu var helt tomt.
”Tænk ikke mere på det. De tør nok ikke komme nær os nu. Jeg har vidst fået dem skræmt rimelig meget væk.” Jeg løftede armen og spændte for sjov i armen, for at få den til at se stor og farlig ud. Det virkede dog ikke rigtig, jeg så nok mere lidt latterlig ud. Jeg var trods alt også pakket fuldkommen ind i tøj. Han så væk og tænkte sig om et øjeblik.
”Apropos skræmt dem væk. Lige inden vi gik, sagde du at du havde en fyr på..” Han så igen væk og undgik mit blik. Han hentydede selvfølgelig til os, da han sagde det. Han ville nok gerne vide, hvad jeg så os som. Jeg tog en dyb indånding.
”Ja jeg ved ikke med dig, men det virker ret obvious for mig. Jeg vil da i hvert fald sige, at jeg har en fyr på. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan du har det.” Han så lynhurtigt tilbage på mig. Hans klare blå øjne borede sig ind i mine.
”Der er ikke nogen i verden, jeg hellere ville være sammen med end dig.” Han havde taget fat om mine skuldre og så mig alvorligt i øjnene. Det var svært at holde fokus med de blå krystaller, der tryllebandt mig fuldkommen. Jeg fandt fokus igen og koncentrerede mig om at svare.
”Heller ikke jeg.” Jeg tog fat om hans kinder og trak hans ansigt ned til mig. Jeg kyssede ham intenst og længe. Han smilte igen, da vi trak os fra hinanden.
”Lad os komme tilbage til de andre.” Niall pegede hen mod drengene, der var stoppet op et stykke længere henne ad stien. Vi gik derhen i stilhed, men vi smilte begge to stort. Da vi næsten var nået hen til resten af flokken, bøjede han hovedet ned mod mig og gav mig endnu et blødt kys. Jeg smeltede hver gang, han kyssede mig. Han gjorde mig helt blød i knæene.
”Hvad sagde jeg? Selvfølgelig vælger hun Niall over de to fyre,” mumlede Louis og lagde armene over kors. Han sparkede lidt til en snedrive, der lå for hans fødder. Jeg gav Nialls hånd et klem og gik så hen til Louis.
”Såså, ikke være trist, vel?” Jeg slog armene om ham og han lagde heldigvis også armene om mig et par sekunder senere.
”Man kan ikke lade være med at blive lidt jaloux, når Niall er så heldig at have sådan en fantastisk pige, han kan fjolle rundt med.” Han grinte ad sin lille joke, og stemningen blødte op igen efter det lille sidespor. Jeg gik om bag Louis og hoppede op på hans ryg.
”Afsted afsted afsted!” Jeg pegede ud over det åbne græsareal, og Louis tog fat i mine ben og satte i hoppende løb. Vi løb vel 100 meter, før Louis pludselig skruede fuldkommen til venstre, og jeg endte på næsen i sneen. Han faldt ned ved siden af mig, og der lå vi så og grinte lidt over det. Da kulden begyndte at trænge ind gennem tøjet, kæmpede vi os op igen og gik de andre i møde. De havde taget turen i anstændig gang i stedet for vild galop på en improviseret hest. Harry satte hænderne i siden.
”Jeg er altså sulten.” Alle brød ud i grin igen. Det var en god ide men et total emneskift. Ikke fordi der havde været et konkret emne før, men bare fordi vi lod til at grine af alt. Det var hyggeligt at grine. Især når man var flere sammen.
”Lad os bestille take-away så. Et pizzabud har vel fået mærkeligere adresser end en offentlig park?” Zayn havde en god pointe. Det krævede ikke meget overtalelse, så Harry fik æren af at bestille pizzaerne fra et nærliggende pizzeria. Det var intet problem at bringe maden til parken, og vi blev lovet, at de ville være klar en halv time efter. Det var perfekt. En halv time kunne vi lige holde ud at sulte i. Vi skulle nok finde noget, vi kunne give os til imens.
”Kom, nu laver vi sneengle.” Jeg gik hen til en plet med helt glat sne og lod mig falde tilbage på rumpen. Jeg lagde mig helt ned og spredte armene ud til siderne. Snart lå vi seks personer i en lille cirkel og kiggede op i skyerne.

***

”Ah de er brandvarme!” Niall kunne mærke varmen fra pizzaerne gennem hans handsker, så pizzaerne måtte være blevet hevet lige ud af ovnen, inden de blev bragt ud. Det var lækkert. Det var begyndt at blive mørkt, så solen var ingen steder at se, som den havde været tidligere på dagen. Vi fandt os en ledig bænk og slog os ned med pizzaerne. Louis og Harry havde hentet lidt forsyninger i bilen, og de kunne fremtrylle lidt drikkevarer og ekstra service. Der var ikke helt plads til os alle seks, så jeg endte på skødet af Niall. Det gjorde dog slet ingen ting. Han sad det mest af tiden med armene rundt om mig, og det var rart at sidde op ad han, for han var dejlig varm. Han pustede mig forsigtigt i nakken.
”Jeg ville have kysset dig i nakken, men jeg ved ikke helt, hvordan det blander sig med pizza, så jeg må hellere lade være.” Han lagde det så lavt, at det kun var mig, der hørte det. Jeg fniste fornøjet. Han var den sødeste, og jeg kunne slet ikke stå for det. Efter et stykke tid blev det dog for koldt til at sidde ned. Kulden sneg sig ind på mig, og jeg kunne mærke, at jeg langsomt begyndte at fryse. Jeg rejste mig op og svingede lidt med armene for at få lidt varme i kroppen. Liam og Harry stod allerede op. De havde rejst sig rimelig hurtigt for at holde en smule på varmen.
”Brr! Gud hvor er det egentlig blevet koldt. Burde vi ikke holde os lidt i gang, hvis vi har tænkt os at kunne stå raske op i morgen?” Jeg gned mine arme og lavede nogle kuskeslag for at få gang i blodcirkulationen. Det hjalp en smule, men kulden lå lige under overfladen. Den var klar til at springe frem og overtage, i samme øjeblik den fik chancen. Niall trak mig ned til sig igen, og da han lagde armen om livet på mig igen, viste han mig sin telefon. På skærmen var der en artikel, som viste sig at være om mig. Ikke fordi det overraskede mig særlig meget.

Nye saftige detaljer om den mystiske brunette!
Vi har endelig fundet navnet på Niall Horans nye flamme. Mød 21-årige Ella Watson. Hun og Horan er blevet set flere gange sammen offentligt på det seneste, og det har ikke ligefrem set ud som om, de kun er venner. Hollywood Today holder dig opdateret!

Jeg vendte blikket væk fra artiklen og rettede blikket tilbage på Niall.
”Tjah, så ved de jo det.” Jeg trak på skulderen. Journalister og reality-blade havde ganske enkelt alt for vilde fantasier og for meget fritid. Det var vel deres problem.
”Du er altid så cool omkring det. Jeg elsker det.” Niall kyssede mig på kinden, efter at han havde hvisket mig i øret.
”Jeg kan lige så godt vænne mig til opmærksomheden. Jeg slipper alligevel ikke af med den det næste lange stykke tid, har jeg ret?” Jeg lod blikket glide hen over hele flokken, og de nikkede alle mere eller mindre bekræftende. ”Og nu synes jeg altså, at vi skal gøre et eller andet. Eller fryser jeg fast på stedet, og så må i bære mig hjem.”
Jeg var egentlig mest af alt klar til at tage hjem. Jeg frøs som bare pokker, og det ville kun blive værre med tiden. Mørket var ved at falde på, og vi havde stadig en halv times køretur hjem. Heldigvis var der varmere i bilen, men det var stadig ikke det samme som at være hjemme under et varmt tæppe.
”Det lyder fornuftigt nok.” Harry gjorde sig nikkende enig. Jeg klappede mentalt i hænderne. Så var jeg ikke den eneste.
”Jo lad os hellere vende næsen hjemad. Vi skulle jo nødig fryse fast hele flokken.” Zayn begyndte at samle de tomme pizzaæsker sammen. Vi andre samlede tomme dåser og skrald sammen, som blev smidt i skraldespanden, der stod et par meter fra bænken. Vi slentrede langsomt tilbage til bilerne, som var parkeret omkring 10 minutters gang derfra. Vi kunne taknemmeligt sætte os ind i bilerne efter at have sagt farvel til Harry og Louis. Der blev skruet godt op for varmen, og jeg kunne heldigvis sætte mig tæt op ad Niall på bagsædet for at holde lidt på varmen. Nialls fingre flettede sig ind mellem mine, og jeg lagde mit hoved på hans skulder. Zayn og Liam snakkede på forsædet, men jeg lyttede kun med et halvt øre. Jeg var blevet helt sløv af det bratte temperaturskift fra kulden udenfor til varmen inde i bilen. Jeg lå i en behagelig lille døs, i den halve time det tog os at komme tilbage til det velkendte lejlighedskompleks. Zayn svingede bilen ind i gården og parkerede heldigvis rimelig tæt på døren ind til opgangen.
”Kommer du med?” Jeg kiggede over på Niall, der havde siddet og kigget på mig et par sekunder. Han nikkede smilende.
”Selvfølgelig!” Vi sagde farvel til Liam og Zayn, der sendte os af sted med et par venskabelige kommentarer om ikke at være for uansvarlige. Vi smækkede grinende dørene i og vinkede til dem, til de var ude af syne. Vi slentrede op ad trapperne hånd i hånd. Jeg fumlede lidt med nøglerne, da jeg skulle låse døren op. De iskolde fingre var ikke særlig praktiske. Døren fik jeg i hvert fald låst op. Den fik et skub med hoften, og så var vi inde. Vi smed jakker og sko i gangen, og jeg trak ham med ud i køkkenet. Jeg hældte vand i elkedlen og satte den i gang, så den kunne varme vandet.
”Jeg synes, vi skal have noget varmt, så hvad er du til på denne hyggelige onsdag?” Jeg lavede en fejende bevægelser foran min hylde med te, kaffe og kakao. Kaffen var der kun til gæster. Jeg drak ikke selv kaffe, men jeg vidste at mange gjorde, så det var nemmest bare at have noget.
”Jeg stemmer for alt andet end kaffe.” Han gav mig frie tøjler, så jeg greb en dåse med min yndlingste og fandt to kopper frem. Da vandet havde kogt færdig, hældte jeg vandet over i en kande, og satte en tepose ned i. Den skulle trække nogle minutter, så det skulle den selvfølgelig have lov til. Jeg greb kopperne i den ene hånd og trak Niall med ind i stuen. Kopperne blev stillet på bordet, og vi fandt et par tæpper frem fra den kurv, jeg havde stående ved siden af reolen med bøger og film. Vi arrangerede puder og tæpper i sofaen, og jeg hentede tekanden. I køkkenet greb jeg en pose med småkager, som jeg havde haft med hjem fra arbejdet tidligere samme dag. Jeg placerede småkagerne på stuebordet og hældte teen op i kopperne. Endelig kunne jeg pakke mig ind i et tæppe og krybe ind til Niall, der lagde armen om mig. Vi zappede lidt rundt i fjernsynet, og endte tilfældigvis på et af mine yndlingsprogrammer, Cake Boss. Vi småsnakkede lidt imens, men vi lod begge to til at være rimelig trætte efter den lange eftermiddag.
”Du siger bare til når du ikke orker mig mere, ikke?” Niall havde vendt blikket mod mig.
”Jeg bliver aldrig træt af dig, så du er nok nødt til at flytte ind.” Jeg gav ham et let kys på næsen. Han grinte ad mig.
”Det lyder jo mere og mere officielt det her,” sagde han og pegede mellem ham og jeg. Det var også noget jeg havde tænkt over flere gange. Jeg var overbevist om, at han ville noget, men vi var endnu ikke officielt sammen. Det var lidt en kæp i hjulet, men jeg havde ikke rigtig tænkt særlig meget over, at vi ikke officielt var kærester.
”Sandt. Det var faktisk egentlig også en virkelig elendig indirekte hentydning til, om du havde lyst til at blive i nat.” Jeg lænede mig lidt tilbage i sofaen og pakkede tæppet bedre sammen om mig.
”Du har ret. Det var en virkelig elendig hentydning, men jeg vil gerne blive.” Han trak mig ind til et kys, og jeg grinte fornøjet. Og sådan var det altså, at man inviterede en fyr til at overnatte, på en måde som man kunne kigge tilbage og grine ad senere i livet. Jeg lå i hans arme og drak varm te. Han stærke arme lå om mig i en tryg og sikker omfavnelse, og han kyssede mig nu og da i nakken. Det kunne ikke blive mere cosy og hyggeligt. Jeg stillede den tomme kop fra mig og trykkede mig fornøjet ind til Niall. Det skulle blive en lang og hyggelig aften.

****

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...