Surviving Christmas - {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 31 dec. 2016
  • Status: Færdig
Julen er tiden for kærlige klem og flygtige kys under misteltenen. Tiden man tilbringer, med dem man holder allermest af.
Ella bor i en lejlighed midt i London, og hun har alting tæt omkring sig.
Tilværelsen er ensartet og sommetider kedelig, men det skræmmer ikke Ella, som er fuld af gå-på-mod.
Livet ruller af sted i sin vante rytme, indtil kalenderen rammer 1. december.
Hvad sker der, når Ellas moster skaffer backstagepas til en One Direction-koncert?
Herfra tager det fart, og Ella hvirvles ind i en ny og hektisk verden, der er noget så forskellig fra hendes egen. Følelser opstår, venskaber vil blomstre, men ingen har magten over fordærvelsen. Kan Ella holde balancen, eller må hun sande et nederlag?
Julen er miraklernes tid, og måske er det Ellas tur til at opleve julemagien.
Læs med i Surviving Christmas, og tag del i magien.

19Likes
61Kommentarer
27145Visninger
AA

18. 16. december

 

***

Ellas synsvinkel:

Telefonen summede i lommen, og jeg tog den spændt op fra bordet. Jeg havde sendt en rimelig risky besked til drengene i vores gruppechat. Jeg havde inviteret dem hjem til mine forældre samme aften, for jeg var ved at blive drevet til absolut vandvid af min mor. Hun havde spurgt et utal af gange, om jeg ikke havde lyst til at invitere dem over, så de kunne møde drengene. Jeg syntes, det var rimelig akavet i starten, men jeg blev mere og mere vant til spørgsmålet. Til sidst blev jeg bare så træt af at blive spurgt, så jeg besluttede mig for at spørge drengene. Det værste var vel, at de syntes, det var sygt underligt, og at de afslog på en så diskret måde som muligt? Derfor havde jeg altså skrevet i vores gruppechat.

Ella: Nå de herrer.. Mine forældre er åbenbart besatte af jer, for de har lige inviteret jer til middag i aften

Der gik så nogle spændingsfyldte minutter, hvor der ikke lod til at ske det store. Et helt kvarter faktisk. Den første der skrev var Harry.

Harry: Det kan Tommo og jeg i hvert fald godt. Det kunne være hyggeligt at møde din familie (:

Zayn sprang også hurtigt til og gav sit besyv med, kort efterfulgt af Niall der også meldte sig til samtalen.

Zayn: Aftale! Det skal nok blive spændende

Niall: Alt for dig (;

Ella: I er de sødeste! Så slipper jeg endelig for at blive spurgt hele tiden. I vil slet ikke kunne forstå, hvor mange gange de har spurgt

Niall var som altid en lille charmetrold, men det varmede virkelig, at de alle var så hurtigt med på ideen. Det var jo ikke sådan, at jeg officielt var i et forhold med Niall, eller hvad der ellers lige kunne have været en god grund til at præsentere drengene eller Niall for familien.

Louis: Jeg ved det. Vi er fantastiske!

Ella: Det kan jeg ikke modsige

Liam: Skriv også mig på gæstelisten (:

Så de kunne alle sammen komme. Det skulle nok blive spændende med fem unge mænd i samme lokale som min familie. Jeg gruede for hvilke pinligheder, min mor kunne finde på at udsætte mig for, men jeg krydsede også fingre for, at drengene og min familie ville syntes om hinanden. Hvis det stod til mig, ville de i hvert fald hænge på hinanden et stykke tid endnu.

Ella: Perfekt! I er nogle englebasser

Der opstod en lille pause i samtalen, og ingen lod til at have noget at indskyde. Jeg overvejede at gå ud i køkkenet og lave noget mad. Jeg havde ikke spist, siden jeg var på arbejde, og det havde været en ret begrænset mængde. Jeg havde været hjemme en times tid, og klokken nærmede sig 15, så det var måske tid til noget mad. Jeg var lige ved at lægge telefonen fra mig, da Zayn sendte en besked med et vedhæftet link i gruppechatten. Linket, der var vedhæftet, var en artikel. Jeg klikkede på den, og lod den loade et par sekunder. Det første, der fangede mig, var overskriften.

DEN MYSTISKE BRUNETTE SPOTTET IGEN!
Nu i hedt kys med Niall Horan. Har den unge boyband-stjerne fundet en ny flamme?
Hollywood Today holder dig informeret!

Under overskriften fulgte en artikel, der indeholdt det interview, jeg havde haft med den kvindelige journalist. Artiklen var derudover plastret til med billeder af Niall og jeg. Der var ingen tvivl om, at vi kyssede på det billede, men jeg var lidt i tvivl om, om jeg ville beskrive det som ’hedt’. Jeg rystede på hovedet. Som de reality-blade dog kunne overdrive. Mange af tingene der var skrevet i artiklen, var det pure opspind, og jeg studsede noget over de ting, der blev skrevet om mig. De vidste ikke, hvem jeg var, men alligevel prøvede de febrilsk at skrabe noget information sammen om mig. De havde fået mit fornavn, men de vidste ellers ikke ret meget andet. Resten af det de skrev passede ingen steder, og jeg fik mig et godt grin gennem det meste af artiklen. De var nu ret sølle sådan nogle journalister. Jeg gik ud af artiklen og vendte tilbage til samtalen, hvor drengene spurgte til mig.

Zayn: Hvordan ser det ud, Ell?

Harry: Forbandede journalister..

Jeg gjorde mit bedste for at berolige dem. Det var ikke noget, de behøvede at bryde hovederne med. Det var vel ikke værre, at medierne også gjorde det ved så mange andre ligegyldige mennesker.

Ella: Vi har vel alle vidst, at jeg på et eller andet tidspunkt ville komme i mediernes søgelys? Freden var rar, så længe det varede, men vi havde vel alle set det komme?

Niall: Du tager det meget pænt?

Ella: Det skulle jo slippe ud på et eller andet tidspunkt. Jeg står ved mine handlinger (;

Zayn: That’s our girl

Liam: Selvfølgelig gør du det

Louis: Ad

Harry: Sødt!

Jeg sendte en fuckfinger-emoji til Louis, så var det ligesom på plads. Niall sendte mig et hjerte, og Zayn, Liam og Harry fik sig højst sandsynlig en god griner. Louis og jeg havde et meget specielt venskab. Det var meget sjov og pjat involveret.

Louis: Du tænker slet ikke på de stakkels single fyre i den her verden, der bare går og savner lidt selskab. Jeg er en ensom ulv

Ella: Stakkel da. Du kan have omkring 5.000 fans stående uden for din lejlighed i løbet af 3 minutter, hvis du giver dem din adresse. Problem solved (;

Louis: Du er da nok så sjov

Ella: Jeg ved det. Gør du, charmetrold?

Harry: #Lella

Ella: Uh pas på hvad du skriver, Krølle. Someone could get mad

Og ganske rigtigt skrev Niall et par sekunder efter og gjorde det rimelig tydeligt, hvordan han havde det med det nyopfundne shipnavn.

Niall: Vær du glad for, at jeg ikke er inden for 2 kilometers afstand, Styles. Men pas du hellere på. Jeg ved hvor du bor

Liam: Shots fired

Zayn: Jeg stemmer altså på Nella

Inden jeg vidste af det, diskuterede vi shipnavne mellem os. Nogle var bedre end andre. Drengene havde selvfølgelig deres sædvanlige shipnavne, men de syntes pludselig, at det var hylemorsomt at mixe deres navne sammen med mit. Jeg var jo ny i gruppen, så der var noget nyt at prøve. Noget der dog kun meget kort blev nævn var selvfølgelig Harry og Louis’ shipnavn, Larry. Det var vidst et lidt ømtåleligt samtaleemne mellem dem, så det var nok meget klogt, at jeg fra starten havde besluttet mig for ikke at nævne det. Det havde nok været rod til mange diskussioner og skænderier. Jeg agtede ikke at ruske op i noget. Jeg besluttede mig derfor for at skifte emne.

Ella: Nu vil jeg altså i bad. Jeg skal gerne være præsentabel til i aften

Der gik et par sekunder, og så var der ellers hurtigt svar tilbage.

Harry: Skal du have hjælp?

Louis: Haha hvor er mine popcorn?

Niall: Du leger med ilden, Styles

Ella: Jeg tror jeg klarer mig, Krølle

Zayn: Det her bliver en spændende aften

Liam: Enig

Jeg lukkede samtalen ned og sammensatte hurtigt et sæt tøj, som jeg gerne ville have på. Jeg havde glemt alt om mad, men det kunne jeg altid ordne efter badet. Jeg satte noget julemusik på for at komme i godt humør. Jeg dansede rundt i lejligheden for at samle lidt ting sammen, som jeg skulle bruge, og gjorde mig så ellers klar til at blive ren igen. Jeg følte virkelig bare for et bad.

***

Klokken nærmede sig 17, hvor vi var inviteret til. Jeg var i gang med at lægge sidste hånd på mit hår, som jeg i dagens anledning havde tørret, givet lidt olie og så ellers bare ladt hænge. Tiden passede rimelig godt. Min opmærksomhed blev fjernet fra mit hår, da telefonen summede på bordet, hvor jeg havde efterladt den. Jeg gik de tre skridt, der var hen til skrivebordet, og læste beskeden igennem.

Niall: Hej smukke! Vi er hos dig om 5 minutter, så du har lige et par minutter til at stresse i

Vi havde ellers ikke aftalt, at de skulle hente mig. Fjollehoveder. Jeg stod allerede i gæld til ham, for alle de gange han havde hentet og kørt mig, når vi skulle over til nogen eller til koncert.

Ella: I forkæler mig. Jeg skal nok være klar

Jeg gad ikke engang at prøve at diskutere det. De drenge lod til at være på niveau med mig, når det kom til stædighed. Lige børn leger vel bedst? Jeg gjorde mig færdig foran spejlet og trak så i overtøjet. Mine elskede chelseaboots og min faste makker, skuldertasken, var allerede sat frem i gangen.
Bilen holdt allerede klar, da jeg lukkede mig ud i gården. Det var dog ikke Nialls bil men derimod Zayns. Jeg kunne også se, at der var flere med. Zayn sad selvfølgelig bag rattet, og jeg kunne tydeligt se Liam ved siden af ham. På bagsædet kunne jeg skimte Niall, hvilket jo gav god mening, da det var ham, der havde skrevet til mig tidligere. Jeg satte mig ind og smækkede hurtigt døren i efter mig for ikke at lukke for meget af kulden indenfor. Omkring 5 minutter senere parkerede vi uden for mit barndomshjem, og vi steg alle ud. Harrys bil holdt ind bag os, og Harry og Louis sluttede sig til flokken. Jeg gik ud fra, at jeg skulle gå først, og jeg fik også ret. Da jeg først begyndte at gå hen mod hoveddøren, fulgte drengene efter. Jeg bankede på døren og åbnede den så selv. Der var ingen grund til at vente i kulden, når det var familien, jeg skulle besøge. Jeg åbnede jakken, og den blev hurtigt hængt på nærmeste knagerække. Skoene blev placeret i et hjørne, hvor de ikke stod i vejen. Drengene fulgte mit eksempel, og netop som alle var klar til at gå ind og møde min familie, kom Dakota springende om hjørnet. Hun stoppede forbløffet op ved synet af de nye ansigter. Hun gemte sig genert bag mig. Zayn knælede ned og smilede venligt til min lillesøster. Hun tittede frem bag mig, og jeg gav hende et opmuntrende lille puf i Zayns retning. 2 minutter senere havde han charmeret sig ind hos Dakota, og det gik lidt lettere at præsentere hende for resten.
”Kom endelig med indenfor og sig hej.” Min mor var dukket om i døren, og hun hilste på den store flok. Vi blev viftet ind i stuen, hvor den samme præsentationsrunde blev udført med min far. Kendall var ingen steder at se, og det havde min mor tydeligvis også bemærket. Hun kaldte nemlig efter min ældste lillesøster, som kort efter kom gående ned ad trappen. Hun stoppede op for enden af trappen og stirrede på drengene. Jeg fik vidst aldrig nævnt, at Kendall havde været større fan af drengene, end jeg havde været, så hendes reaktion skulle nok blive spændende. Hun stod tydeligvis og prøvede at få styr på sig selv, så jeg sprang til og assisterede hende, som hun hilste på alle drengene. Harry trak Kendall ind i et kram, og han forsikrede hende om, at hun endelig bare skulle slappe helt af omkring dem. Kendall nikkede grinende.
”Jeg skal prøve. Det er ikke hver dag, man får så fint besøg.” Hun fik endelig en fungerende sætning over hendes læber. Det var da tegn på forbedring. Dakota havde forlangt opmærksomhed, så snart vi havde sat fødderne i stuen, så Liam og Zayn var allerede travlt optagede af at underholde Dakota. Vi havde slået os ned i de to sofaer, og hun kravlede rundt mellem de to og fortalte om alt mellem himmel og jord. Imens snakkede Louis, Harry og Niall med min far og søster. Der blev selvfølgelig spurgt ind til livet på farten og den hektiske livsstil. Drengene var dog super gode til også at vende samtalen om, så der også var noget fokus på enten min far eller Kendall. Der blev diskuteret fodbold for Kendalls vedkommende og vin med min far. Min far havde flere flasker stående til en slags udstilling i glasskabe i stuen, så de var lige i øjenhøjde. Kendall nævnte selv ,at hun gik meget op i fodbold, da drengene spurgte ind til hendes skole og fritid. Det hele kørte faktisk så godt på skinner, at jeg meget hurtigt slappede af og kunne nyde aftenen.

Min mor kaldte fra køkkenet, at vi kunne sætte os til bords. Da vi kom ind i spisestuen, var der pyntet op til noget af et selskab. Dampende varme fade med alverdens lækkerier prydede bordet. Maden blev komplimenteret under måltidet, og drengene viste sig fra deres venligste og mest diplomatiske sider. Aldrig havde jeg haft så høflige unge mænd med hjem. Og så var der endda fem af dem. Det var helt utroligt. Jeg var imponeret. Aftensmaden trak ud, da snakken gik nok så let, og først da klokken nærmede sig 20, rykkede vi ind i stuen for at snakke videre. Dakota var slet ikke klar over det, men hun startede et helt lille cirkus, da hun pegende viste Louis juletræet.
”Det skal vi snart pynte, så det bliver rigtig fint.” Hun sad på Louis’ skød og tronede som en lille prinsesse mellem de mange mennesker. Louis nikkede med stor entusiasme og spurgte ind til Dakotas juleønsker. De diskuterede lidt frem og tilbage, om hun nu havde været sød nok til, at julemanden ville komme forbi med gaver. Det mente Dakota helt bestemt, at hun havde, og hun remsede en masse ting op, som hun havde hjulpet til med. Der blev nikket imponeret rundt omkring hende, og det lod til at opmuntre hende, for hun pludrede videre om julemad og julegaver.
Da klokken nærmede sig 21, begyndte Dakota at falde hen i armene på Louis. Snart sov hun sødt og lod ikke til at blive generet af den lidt alternative soveplads. Det lod til at være starten på et eller andet skjult, som drengene havde planlagt, for de begyndte pludselig alle sammen at spørge ind til juletraditionerne i vores familie. Der gik et stykke tid med lidt fortællen og forklaren frem og tilbage. Harry startede dog samtalen til det, der skulle vise sig at være det afgørende spørgsmål, da det lod til, at de havde fået nok at vide.
”Nu ligger landet jo sådan, at vi er blevet rigtig glade for Ella,” startede Harry ud. ”Men vi ønsker selvfølgelig ikke at tvinge hende til at vælge mellem os og familien.”
Mine forældre nikkede opmærksomt, og også jeg havde spidset ører. Det var ikke noget, jeg var blevet informeret om, så jeg var pænt interesseret.
”Vi vil meget gerne spørge, om vi må låne Ella d. 24. december. Vi har planlagt at holde vores egen lille julefest den dag, da vi nødig vil lade det gå ud over familiesammenkomsterne på selve juledagen.” Louis havde taget ordet, og Zayn fortsatte henvendt til mig.
”Så det er simpelthen vores indirekte måde at invitere dig til julefest på. Vi håber at du har plads i kalenderen.” Han smilte til mig, og jeg gengældte med det samme.
”Jeg synes, at det lyder som en super god ide,” udbrød min far.
”Det gør jeg også! Vi er kun glade for, at hun har fået så tætte venner. Selvfølgelig kan hun fejre jul med jer også.” Min mor gav sit besyv med, og jeg kunne allerede fornemme, at mine forældre allerede var let overtalte. Alle vendte sig afventende mod mig.
”Og jeg vil rigtig gerne med, så det passer jo helt perfekt!” Jeg klappede begejstret i hænderne. Mine forældre smilte, og drengene grinte. Stemningen var super hyggelig.

Snakken fortsatte lidt endnu, men da Dakota vågnede igen, virkede det som et umærkeligt tegn på opbrud. Klokken var ved at blive mange, og der var jo trods alt også en ny dag den næste morgen. Drengene sagde farvel til mine forældre og Kendall, og de var også henne ved Dakota for at hviske farvel til hende.
Ude i kulden besluttede jeg mig for, at aftenen var lige til en gåtur hjem. Sneen havde lagt sig som et fint tæppe over hele jorden, mens vi havde sat indenfor i varmen. Jeg elskede sne, så det var de perfekte forhold for en skøn decemberaften som denne. Der var kun et lille kvarter på gåben, så jeg afslog grinende tilbuddet om at blive kørt, selvom drengene var tæt på at kyle mig om i bagagerummet til sidst. Jeg var stædig som et æsel, og sådan var det altså. Jeg sagde farvel til Harry og Louis, som kørte som de første. Derefter vendte jeg mig mod resten, der stod ved Zayns bil. Jeg sagde farvel til Liam og derefter Zayn, men da jeg gjorde mine til at sige farvel til Niall, rystede han smilende på hovedet.
”Hvis du går hjem, så går jeg med.” Han lynede jakken et par centimeter længere op og trak skuldrene lidt op. Jeg rystede grinende på hovedet ad ham. Skøre knægt. Også Liam og Zayn syntes at dele min holdning, men de tænkte sikkert også det samme om mig. Jeg trak mentalt på skulderen. Sådan var det jo. De satte sig ind i bilen, og bilen rullede langsomt hen ad den tilsneede vej, til den til sidste kun var to røde prikker for enden af vejen. Sneen gjorde det nok også lidt sværere at holde øje med baglygterne, men det var nu heller ikke så vigtigt. Jeg havde fuld tiltro til, at Zayn med lethed kunne navigere gennem sneen.

Nialls varme fingre flettede sig ind mellem mine kolde fingre, og han trak mig med hen ad vejen. Aftenkulden havde tydeligvis skræmt alle indenfor, for gaderne var tomme bortset fra et par enkelte biler og mennesker, der gik raskt til for at komme hjem i en hvis fart.
”Jeg er glad for, at du sagde ja.” Niall brød stilheden, og han gav min hånd et blidt klem. Jeg kiggede smilende ind i et hus, vi gik forbi, og bemærkede et fjernsyn, der stod tændt.
”Jeg er kun glad for, at jeg blev inviteret. Har i slet ikke juleplaner med familien?” Jeg så tilbage på ham, da vi var nået forbi huset.
”Jovist har vi det, men vi kunne godt lige presse det ind i kalenderen. Jeg flyver hjem sent om aftenen d. 24.” Han holdt øje med en modkørende bil, da vi krydsede gaden, så han så ikke, at mit smil blegnede en smule.
”Ja, du skal vel til Irland og fejre jul med familien?” Han kunne høre det i min stemme, at mit humør havde ændret sig. Han så lidt bekymret tilbage på mig.
”Jeg er kun væk et par dage. Jeg er hjemme igen den 27.” Han smilede opmuntrende. ”Jeg kan nemlig ikke undvære dig længere end det.” Hans smil smittede af, og mit blegnede smil lyste op igen. Vi gik et par sekunder i stilhed. VI lod begge til at tænke over det hele.
”Jeg kommer til at savne dig,” mumlede jeg. Han standsede op og vendte sig mod mig.
”Og jeg vil også savne dig.” Han lagde sin fri hånd på min kind og kyssede mig let. Jeg var lige ved at smelte, selv i kulden der var ude på de tomme gader. Han trak sig væk, og vi gik endnu en gang videre i stilhed.
”Jeg fik vidst aldrig svar på, hvad du overhovedet ser i mig?” Jeg brød stilheden med et rimelig uventet spørgsmål, for jeg mærkede da Niall reagere. Han stivnede et millisekund men vendte sig så forvirret mod mig.
”Hvad mener du nu med det? Det har du da aldrig spurgt om.” Han rynkede forvirret panden og var standset op uden for mit lejlighedskompleks. Jeg skubbede døren op, og vi gik sammen op ad trapperne. Niall lod til at være ligeglad med, at han skulle den anden vej, for han gjorde ikke mine til at vende om. Han sagtnede farten halvvejs oppe og kiggede spørgende på mig. Jeg trak på skulderen og trak ham med op ad trapperne igen. Jeg havde ikke lyst til, at hele nabolaget skulle høre alt, hvad der blev sagt.
”Du ved.. Den fan på skøjtebanen i går. Måske var det et legit spørgsmål.” Jeg trak lidt på sætningen og undveg hans søgende blik. Han vidst sikkert udmærket godt, hvad jeg var ude på. Selv om jeg selv var halvvejs i tvivl om, hvorfor jeg lige skulle bringe det på bane.
”Du skal ikke tænke på, hvad hun sagde. De siger det kun for at såre dig.” Niall lod til at have overvejet hans svar et par sekunder. Det kom i hvert fald meget velformuleret ud. Vi var kommet ind i min lejlighed, og jeg havde netop lukket døren efter os. Jeg bed mig i læben. Jeg ville nødig gøre Niall sur på mig, fordi jeg blev ved med at presse på for at få et svar. Jeg var allerede gået i gang, så jeg kunne lige så godt spørge færdig.
”Niall svar nu bare på mit spørgsmål! Please!” Jeg var ikke typen, der var så direkte, men jeg havde bare brug for at få svar på det. Niall stoppede mig brat ved at tage fat i min arm og vendte mig om mod ham.
”Jeg ser alt i dig, Ell. Du er den sødeste og mest nede på jorden-type, jeg længe har mødt.” Han havde taget fat om mine skuldre og trak mig ind til sig. Jeg gjorde ikke modstand og mumlede et lavt ’mmhh’ mod hans bryst som svar. Jeg må have lydt meget tvivlende, for han skubbede mig lidt fra sig og fangede mine øjne med hans.
”Ell, jeg elsker dig!” Hans stemme var indtrængende, og hans øjne borede sig ind i mine. Jeg kunne ikke sige noget. Han havde aldrig direkte sagt, at han elskede mig. Jeg var tom for ord. Følelserne var eksploderet indeni. Jeg havde stået rimelig stift uden at kunne få et ord over mine læber, men jeg kunne da stadig bevæge mig. Og bevæge mig var, lige hvad jeg gjorde. Jeg kunne mærke at smilet kom snigende, men også at tårer begyndte at fylde mine øjne. Han så forvirret på mig.
”Du græder jo.” Han rakte frem mod mig og tørrede en tåre bort fra min kind. Jeg kunne ikke lade være med at grine.
”Jeg er bare så glad. Du har aldrig sagt, at du elsker mig.” Jeg ignorerede tårerne, der strømmede ned ad mine kinder. Øjeblikket var for specielt til at bekymre sig om lidt tårer.
”Fordi jeg mener det. Jeg elsker dig.” Han smilte også, og der stod vi som to idioter og smilte til hinanden, som om vi ikke lavede andet til hverdag.
”Og jeg elsker dig!” Jeg gik hurtigt to skridt frem og lagde mine læber på hans. Han lagde armene om mig, og mine hænder rodede lidt i hans hår. Vi trak os langsomt fra hinanden, og han tørrede sporerne fra min tårer helt væk.
”Jeg har næsten ikke lyst til at gå nu, men det er jeg nok nødt til. Du har vel et arbejde, du skal passe?” Han kyssede mig i håret, som jeg stod der i hans arme. Jeg nikkede let.
”Ja desværre. Jeg ville ønske, at du kunne blive.” Jeg flettede mine fingre ind mellem hans med den ene hånd. Han smilte. Han var tydeligvis enig.
”Også jeg. Men jeg vil nødig være skyld i, at du bliver fyret, fordi du er for udmattet, når du møder på arbejde. Jeg kommer fordi en anden gang.” Han blinkede til mig og gav mig ikke tid til at svare. Han trak mig ind til sig igen og gav mig et langt kys. Jeg kunne ikke lade være med at grine, og det smittede vidst af på ham, for han trak sig grinende væk.
”Hvad er det, der er så morsomt?” Han gav mig et lynhurtigt kys igen.
”Jeg er bare så glad! Du er bare fantastisk! Det er svært at forklare, men det føles som fyrværkeri.” Jeg prøvede at forklare mine koatiske følelser efter bedste evne. Han rystede grinende på hovedet.
”Du er fantastisk. Helt igennem, absolut fantastisk.” Han trak mig ind til et kys igen, og jeg strittede da heller ikke imod. Det lod dog ikke til, at han havde tænkt sig at gå frivilligt, så jeg var nødt til at tage skridtet for ham.
”Du ved, at jeg ville elske at stå her hele natten, men du er nødt til at gå, ellers får jeg aldrig sovet.” Jeg så undskyldende på ham. Han smilede forstående.
”Jeg skal nok gå, så du kan få sovet. Men lige et sidste spørgsmål. Hvad om vi tog i parken alle sammen i morgen? Jeg kender en fredelig park, der ligger et stykke herfra. Der burde vi kunne være i fred, og der er blevet meldt sne i stride strømme i nat, så der skulle komme endnu mere sne, end der er i forvejen.” Jeg tænkte et øjeblik over hans invitation, men blev så hurtigt enig med mig selv om, at det ville jeg ikke for noget i verden gå glip af.
”Selvfølgelig vil jeg det. Bare det er efter 14, men i skriver bare til mig. Og skrid så, blondie.” Jeg skubbede ham grinende hen mod døren. Han fulgte heldigvis frivilligt med, og vi sagde farvel i døren. Han trak mig ind i et kram, og vi stod længe blot i hinandens nærvær. Jeg nød duften af hans parfume, og han havde forsigtigt boret næsen ned i mit hår. Jeg trak mig lidt tilbage og gav ham et kys. Da han lod til at være tilfreds med afskeden, gik han ud i gangen og begyndte at gå ned ad trapperne.
”Elsker dig,” hviskede han for ikke at vække naboerne. På en hverdag var flere nok gået i seng omkring kl. 22, som klokken altså var.
”Elsker også dig,” hviskede jeg tilbage og sendte ham et luftkys på vejen. Da han forsvandt ned ad trapperne, lukkede jeg forsigtigt døren, som jeg også låste, i bag mig. Jeg stillede mig op ad døren og smilte fjoget. Jeg følte mig så lykkelig, at det var lige som om, at jeg ikke kunne rumme al glæden. Niall var fantastisk. Absolut fantastisk. Sommerfuglene flaskede rundt som aldrig før. Jeg var uden tvivl forelsket. Helt og aldeles smaskforelsket.

****

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...