Surviving Christmas - {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 31 dec. 2016
  • Status: Færdig
Julen er tiden for kærlige klem og flygtige kys under misteltenen. Tiden man tilbringer, med dem man holder allermest af.
Ella bor i en lejlighed midt i London, og hun har alting tæt omkring sig.
Tilværelsen er ensartet og sommetider kedelig, men det skræmmer ikke Ella, som er fuld af gå-på-mod.
Livet ruller af sted i sin vante rytme, indtil kalenderen rammer 1. december.
Hvad sker der, når Ellas moster skaffer backstagepas til en One Direction-koncert?
Herfra tager det fart, og Ella hvirvles ind i en ny og hektisk verden, der er noget så forskellig fra hendes egen. Følelser opstår, venskaber vil blomstre, men ingen har magten over fordærvelsen. Kan Ella holde balancen, eller må hun sande et nederlag?
Julen er miraklernes tid, og måske er det Ellas tur til at opleve julemagien.
Læs med i Surviving Christmas, og tag del i magien.

19Likes
61Kommentarer
27158Visninger
AA

16. 14. december

 

***

Ellas synsvinkel:

”Ella se lige! Julemanden står der stadig!” hvinede Dakota, og hun pegede begejstret over mod den rødklædte skikkelse, der var omringet af børn og forældre. Jeg nikkede.
”Ja der er nok mange børn, der gerne vil nå at fortælle ham, hvad de ønsker sig til jul.” Jeg gjorde mit bedste for at lyde interesseret, men i virkeligheden var mine tanker på vej i andre retninger. Jeg koncentrerede mig om at holde styr på det store rod af poser i min ene hånd og Dakota, som jeg holdt godt fast i med den anden. Hvis jeg først fik sluppet hende løs, så ville ragnarok først der begynde. Kendall gik ved siden af og var også godt læsset til med poser. Dagen havde været travl. Vi havde været igennem den helt store omgang juleshopping. Min mor havde ringet til mig aftenen før, mens jeg sad backstage til koncerten med Zayn, og havde spurgt, om jeg kunne holde lidt øje med mine søstre. De havde uden tvivl gang i julehemmeligheder, min mor og far, for min mor nævnte meget kort noget om et lille besøg udenbys. Det var vel bare en undskyldning for at kunne tage et andet sted hen i London, og så de kunne få ordnet deres julegaver og diverse ærinder. Jeg havde i forvejen egentlig planlagt at tage på juleshopping, men det var dog helt fint med mig at tage mine søstre med, for det blev bare meget mere hyggeligt at være flere sammen. På den måde var det også nemmere at finde ud af, hvad Dakota og Kendall gerne ville have, og så købe julegaverne til dem senere. De pegede nemlig ganske enkelt nogle ting ud, og der blev hentydet til juleønsker mellem alle tre. Også Dakota havde fået nogle penge, hun kunne bruge på gaver. Hun havde dog fået besked på ikke at finde gaver til Kendall og jeg denne gang. Ellers ville det jo ikke være en overraskelse. Det var hun heldigvis meget god til at huske på, og hun fniste kun hemmelighedsfuldt et par gange.
Dakota og Kendall var blevet sat af hos mig tidligere samme morgen, og derfra havde vi taget bussen ind til byen. De mange timer var gået stærkt, men vi havde også formået at nå en hel del. Der var styr på de fleste julegaver, og jeg havde samtidig fået købt lidt småting, jeg lige gik og manglede.

Vi var på vej ud til bussen, og min hjerne arbejdede på højtryk. Jeg skulle holde styr på min 7-årige lillesøster, holde øje med Kendall og samtidig sørge for, at vi nåede bussen til tiden. Jeg kunne ånde lettet op et par minutter senere, da vi kunne stille os parate ved busstoppestedet. Det var lige til tiden. Bussen svingede netop om hjørnet, og vi kunne stige ind i den varme bus. Vi fandt nogle pladser bagerst og fik med nød og næppe plads til de mange poser. Jeg havde nærmest allerede glemt langt over halvdelen af, hvad jeg havde købt. Det måtte jeg finde ud af, når jeg kom hjem. Jeg svarede på en sms, jeg havde fået fra min mor et kvarters tid tidligere, og brugte så tiden i bussen på at rokere rundt på poserne. Jeg havde båret alle Dakotas poser, så dem samlede jeg sammen, så de var nemme at pille fra, når de skulle med hende hjem. Der kom også en sms tilbage fra min mor. De holdt bag min lejlighed, klar til at tage Dakota og Kendall med hjem. Det passede også meget fint med bussen, som kort efter kunne holde ind til et busstoppested små 50 meter fra mit lejlighedskompleks. Gåturen var kort, og vi kunne kort efter åbne bagagerummet på bilen og smide de poser ind, der skulle med dem hjem. Jeg sørgede for, at alle mine var hos mig. Jeg hilste kort på mine forældre, sagde farvel til Kendall og Dakota og vinkede efter bilen, da de kørte ud på vejen. Jeg hankede op i mine mange poser og gik langsomt op ad de mange trapper. Poserne var ret tunge, syntes jeg, så jeg gik langsomt men sikkert trin for trin op til min lejlighed. Jeg låste mig ind og smed hurtigt skoene, inden jeg gik ind på mit værelse, hvor alle poserne blev lagt på sengen. Der kunne de fylde, alt det de ville indtil videre. Jeg måtte lige ud med jakken og have noget at spise og drikke, før jeg gik i gang med at pakke ud. Klokken havde lige rundet 16, så jeg spiste kun let, så der også var plads til at spise senere. Jeg tog en flaske vand fra køleskabet og gik så ind på mit værelse for at pakke de mange poser ud. Da jeg havde lagt alle tingene ud, kunne jeg pludselig godt forstå, hvorfor både Dakota og Kendall havde kigget så undrende på mig, da jeg havde trukket dem med ind i en herretøjsforretning. Især på grund af mængden af ting jeg endte med at købe. En pænt stor bunke med flere forskellige sammenfoldede stykker beklædningsgenstande. Oveni var der lidt småting fra rundt omkring, som i hvert fald heller ikke var til mig. Jeg grinte lidt ad mig selv og fordelte tingene ud i organiserede stabler, til min seng var fyldt med små bunker. Derefter blev de lagt lidt sammen og oven på hinanden, så der var plads til dem i mit ene skab. Det gik lige. Heldigvis. Jeg pustede lettet op, da jeg kunne lukke skabslågen i og gå ud i køkkenet igen. Det havde taget et godt stykke tid at pakke det hele ud, så klokken havde lige rundet 17, da jeg kiggede på uret i køkkenet. Køleskabet bød ikke på noget særlig specielt, så jeg måtte hoppe i overtøjet for gud ved hvilken gang og gå ned til nærmeste supermarked, så jeg kunne handle ind til noget mere spændende aftensmad end bare brød med et eller andet kedeligt på. Jeg fandt mig en pakke hakket oksekød og to poser ris, da jeg var rendt tør for ris, anyways. I anledningen af at det var 3. søndag i advent, blandede jeg mig en pose slik til at hygge mig med foran fjernsynet senere. Det besluttede jeg mig for, at min samvittighed godt kunne holde til. Jeg fik betalt og gik så med raske skridt hjem igen. Jeg bemærkede, hvordan lyset var forsvundet fuldkommen i forhold til to timer tidligere. Mørket kom snigende meget hurtigere om vinteren. Et godt lag sne ville få det hele til at se lidt mindre mørkt og dystert ud. Ganske som jeg havde tænkt tanken, begyndte de små kolde flager at dale ned fra den mærke himmel. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Jeg bad en stille bøn, for at det var koldt nok til, at den skønne hvide sne kunne blive liggende.

Hjemme i lejligheden fik jeg tændt op for komfuret, og jeg gik i gang med at kreere min aftensmad for de næste to dages tid. Når man kun var en person, var der næsten altid mad nok til i hvert fald to dage. Det var på mange måder praktisk, men det kunne i længden også godt ende med at være en smule kedeligt. Men dog hellere det samme et par dage i træk end slet ikke at få noget. Jeg tog min tallerken med ris og kødsovs med ind i stuen, for at spise mens jeg så fjernsyn. Det var en dårlig vane, jeg havde fået, men jeg agtede ikke at ændre på det lige med det samme. Det gad jeg ærlig talt ikke. Jeg brugte tiden, mens jeg spiste, på at se et afsnit af Britain’s Got Talent, der blev genudsendt fra fredagen før. Jeg syntes, det var et ret godt program, og det var rart at kunne koble lidt af til det. Jeg brugte de næste par timer i sofaen med Britain’s Got Talent og en pose slik. Efter udsendelsen summede min telefon, og den fjernede min opmærksomhed fra fjernsynet. Jeg havde fået en besked fra Niall.

Niall: Hey smukke! Vi tænkte på, om vi måtte kidnappe dig i morgen eftermiddag? (;

Jeg kunne mærke en let rødmen i kinderne. Han var alt for sød den knægt. Han vidst da virkelig altid, hvad han skulle sige for at ramme lige præcis rigtigt. Derfor kunne jeg så godt lide ham. Og derfor tillod jeg ham at komme så tæt på. Han var en gentleman hele vejen igennem, men han havde stadig en masse humor og selvironi. Han var altså bare en rar fyr. Det tog mig et halvt minuts tid at komme mig over hans søde besked, før jeg kunne tage mig sammen til at stykke et svar sammen. Det blev da heldigvis til et pænt resultat, hvis jeg selv skulle bedømme det.

Ella: Sikke en smooth invitation, charmetrold. Jeg er tilgængelig fra 14, når jeg er færdig på arbejde (;

Jeg vendte opmærksomheden tilbage til fjernsynet, for at vente på at Niall svarede tilbage. Det tog et par minutter.

Niall: Perfekt! Så kommer vi forbi og henter dig kl. 15. Jeg håber, du kan stå på skøjter (;

Det var længe siden, jeg sidst havde stået på skøjter. Men jeg kunne sagtens finde ud af det. Jeg havde skøjtet pænt regelmæssigt, siden jeg var helt lille, så det ville nok ikke blive noget stort problem. Jeg gik i hvert fald ikke ud fra, at jeg ville vælte rundt som en anden Bambi på glatis, men jeg lovede mig selv ikke at tage munden for fuld. Ingen hoveren eller andet blær. Det kunne jo vise sig at vende sig i mod mig i sidste ende. Jeg lod fingrene danse lidt over tasterne og tænkte over et passende svar.

Ella: Det lyder hyggeligt! Jeg er faktisk rimelig ferm på sådan et par knivsko, så er i advaret (;

Jeg gik ud i køkkenet med min tallerken, mens jeg ventede på at Niall svarede tilbage. Hans svar lå parat, da jeg kom tilbage.

Niall: Det skal nok blive sjovt så! Vi ses i morgen (;

Jeg skrev hurtigt et svar tilbage. Det krævede ikke ret mange sekunder, før beskeden var sendt.

Ella: Nemlig. Vi ses! (:

Jeg vendte opmærksomheden tilbage til fjersynet og så endnu en udsendelse, før jeg besluttede mig for, at jeg havde fået nok fjernsyn. Det kunne også blive ret træt i længden at sidde og stirre ind i et fjernsyn i flere timer i streg. Jeg hentede min laptop og søgte lidt rundt på nettet for at lede efter en julegave, som jeg havde gået og tænkt lidt over de sidste par dage. Jeg ledte måske ikke lige så meget, som jeg researchede. Det var nok noget, jeg var nødt til at ordne i en fysisk forretning i sidste ende, men det var vel meget praktisk og gøre sit forarbejde grundigt. Jeg var bare ikke sikker på, at det kunne lade sig gøre med så kort varsel, men det var vel et forsøg værd. Jeg brugte lang tid på at sidde på diverse sider for at læse om diverse forskellige steder i nærheden, der kunne tænkes at kunne bruges til opgaven. Jeg søgte på nettet efter inspiration, og jeg fandt nogle brugbare billeder, hjemmesider og links, som jeg gemte. De var nok gode at have gemt. Så var de lette at finde senere, og jeg fik forhåbentlig brug for dem. Det var en super god og personlig julegave, syntes jeg i hvert fald selv. Da jeg havde søgt internettet tyndt efter informationer om mit lille projekt, besluttede jeg mig for, at der lige var tid til at kigge på lidt tøj, inden jeg skulle i seng. Jeg var især vild med Gina Tricot, som jeg ofte bestilte tøj fra. Jeg elskede og forgudede virkelig den butik. Da jeg havde scrollet gennem så meget tøj, at mine øjne føltes firkantede, klappede jeg skærmen sammen og lagde den tilbage på mit skrivebord, hvor den plejede at være. Klokken havde rundet 21, så det var nok et fint tidspunkt at gøre mig klar til at smutte til køjs. Jeg skulle trods alt møde på arbejde kl. 7 den næste morgen. Jeg ville gerne have lidt energi til resten af dagen. Der skulle nok blive en masse at lave og give sig til. Jeg slukkede fjernsynet og lys rundt omkring i lejligheden. Jeg gjorde mig klar til at komme i seng på badeværelset, så i løbet af få minutter kunne jeg krybe ned under den kolde dyne. Alarmerne til næste morgen var sat til, og der var styr på det hele. Så var der ikke andet for end at sove de næste timer, så jeg kunne være klar til endnu en hektisk dag med arbejdet, og så skulle jeg jo være sammen med drengene bagefter. Det skulle nok blive sjovt. Jeg puttede mig under dynen og gled hurtigt ind i drømmeland.

***

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...