Surviving Christmas - {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 31 dec. 2016
  • Status: Færdig
Julen er tiden for kærlige klem og flygtige kys under misteltenen. Tiden man tilbringer, med dem man holder allermest af.
Ella bor i en lejlighed midt i London, og hun har alting tæt omkring sig.
Tilværelsen er ensartet og sommetider kedelig, men det skræmmer ikke Ella, som er fuld af gå-på-mod.
Livet ruller af sted i sin vante rytme, indtil kalenderen rammer 1. december.
Hvad sker der, når Ellas moster skaffer backstagepas til en One Direction-koncert?
Herfra tager det fart, og Ella hvirvles ind i en ny og hektisk verden, der er noget så forskellig fra hendes egen. Følelser opstår, venskaber vil blomstre, men ingen har magten over fordærvelsen. Kan Ella holde balancen, eller må hun sande et nederlag?
Julen er miraklernes tid, og måske er det Ellas tur til at opleve julemagien.
Læs med i Surviving Christmas, og tag del i magien.

19Likes
61Kommentarer
27153Visninger
AA

15. 13. december

 

***

Ellas synsvinkel:

Jeg vågnede rimelig desorienteret og brugte et par sekunder på at memorere, hvor hulen jeg var. Liams lejlighed. Gæsteværelset. I armene på Niall. Nialls arme. Det skulle lige gennem systemet et par gange, før det rent faktisk fes ind på lystavlen. Jeg blinkede lidt med øjnene for at skærpe synet. Det var rimeligt lyst, men klokken var nok også ret mange, i forhold til hvornår jeg ellers plejede at stå op. Jeg lå et par minutter og bare nød varmen og trygheden fra Niall. Der lød stemmer ude i gangen, og jeg genkendte Liam og Harrys stemmer, da de gik forbi døren. Jeg mærkede Niall røre på sig, og han lod til at vågne. Han trak sig i hvert fald lidt væk fra mig og strakte sig grundigt. Jeg puttede mig i min dyne igen. Der var koldt uden for dynens varme hule.
”Hov, var du der?” grinte han hæst. Han kunne søreme huske mig. Heldigt for mig. Jeg mumlede et ’mmhh’ ned i dynen og gad ikke flytte mig. Det fandt jeg da også ud af, at jeg slet ikke behøvede. Han trak lidt af dynen væk fra mit hoved og afslørede mit rodede hår, der indrammede min lille ansigt. Jeg grinte op til ham. Jeg så nok herrens ud, men jeg var ærlig talt ligeglad. Jeg havde faktisk ligget ret godt. Jeg satte mig besværligt op med hjælp fra Niall, som trak mig ind til sig.
”Jamen godmorgen da.” Jeg lænede hovedet ind mod ham og havde mest af alt lyst til at sove videre. Det fik jeg dog ikke lov til. Jeg vågnede da i hvert fald op, da jeg mærkede et kys på kinden. Nej han havde uden tvivl ikke tænkt sig at lade mig sove videre. Jeg fniste og drejede hovedet om mod ham, hvor jeg fik æren af et lille kys.
”Hvor er du krævende, blondie,” grinte jeg og skubbede ham lidt væk fra mig. Han kunne heldigvis også godt se det sjove i det, for han grinte selv.
”Hvem kalder du lige for blondie? Har du set mit hår? Det er jo nærmest brunt.” Han trak lidt i det rodede hår, for at vise mig at der altså ikke var ret meget blond over det. Jeg klappede ham opmuntrende på kinden og skiftede samtaleemne.
”Jeg gider ikke ligge her og lave ingenting mere. Nu skal vi altså op.” Jeg gav ham ikke et øjeblik til at svare og rullede i stedet hen til sengekanten, hvor jeg svang benene ud over kanten. Jeg greb min telefon og fik bekræftet min fornemmelse om klokken. 10.54. Så var det da også tid til at stå op. Jeg trak min bh ind under min trøje og klipsede den hurtigt sammen på ryggen. Jeg orkede ikke at gå nogen steder hen, og Niall syntes ikke at have problemer med at kigge diskret væk dagen før. Det viste sig, at jeg havde ret. Niall havde ganske rigtigt vendt sig om, og han trak selv en hvid trøje over hovedet, som blev efterfulgt af en skjorte, som han lod stå åben. Jeg magtede ikke at gøre det helt store ud af mig selv, så jeg hoppede bare i de bukser, jeg havde haft på dagen før. Trøjen gad jeg ikke skifte. Niall havde forhåbentlig ikke noget imod, at jeg lånte den lidt længere. Det havde han hermed ikke. Jeg redte mit hår igennem for at få styr på rodet, og lod det så ellers hænge løst. Imens jeg havde fået styr på håret, var Niall trukket i et par ripped skinny jeans. Han var så heldig at kunne lade hår være hår, og han gjorde intet for at tæmme de mange totter, der stod ud til alle sider. Jeg kravlede om bag ham og trak ham forsigtigt i håret.
”Er du færdig nu? Jeg er sulten.” Jeg trak mig tilbage igen og fandt min telefon frem, som jeg stak i baglommen. Han rejste sig da heldigvis også op, og vi kunne følges ud i køkkenet. Liam og Harry stod med jakker på og var vidst på vej ud for at købe brød. Vi sagde hurtigt hej og farvel igen, og så var de ellers ude ad døren. Niall og jeg gik ind i stuen for at slå tiden ihjel, indtil Liam og Harry kom tilbage igen. Louis og Zayn var dog ingen steder at se, og jeg undrede mig lidt over, hvor de dog var henne, for der lå altså tre madrasser i stuen. Men der lå ikke nogen og sov, som man egentlig havde forventet. Jeg trak på skuldrene og gad ikke rigtig gøre et stort nummer ud af det. De var voksne drenge, så de kunne vel finde tilbage igen, hvis de var blevet væk. Jeg vendte tilbage til stuen, efter at min hjerne var taget på eventyr i tankernes uendelige verden. Vi stod lidt og vidste ikke helt, hvad vi skulle give os til.

Det blev til oprydning, for det lignede noget, der var absolut løgn. Der lå chips over halvdelen af gulvet mellem sofaerne og stuebordet, fra da Louis fik vippet en fyldt skål chips ud over bordkanten. I et stort rod på bordet lå der spilleplader, spillerbrikker og alt muligt fra de forskellige spil, der ikke var blevet pakket sammen. Jeg begyndte at samle spillene sammen, mens Niall satte kasserne på plads og gik mellem stuen og køkkenet med glas og andet service. Fade og skåle fra chips og snacks var der nok af. Der skulle virkelig ikke mangle noget, når flokken skulle samles til hygge. Det tog et godt stykke tid at få alle spillene og inventaret til at passe sammen, så Liam og Harry nåede tilbage, lige inden vi havde fået orden i alle spillene. De stak hovedet ind i stuen og sagde at de ville gå i gang med morgenmaden. Vi fortsatte med vores oprydningsprojekt. Vi lå på gulvet i mange minutter for at samle chips op, der ikke syntes at have en ende. Netop som man troede, at vi var færdig, fandt man flere stumper et andet sted. Da vi nåede ned til krummerne, måtte vi give op, og lade støvsugeren om resten. Jeg foldede et par tæpper sammen og gik hen i en lille hyggekrog for at lægge dem på plads. Da jeg rettede mig op igen, stod Niall foran mig og spærrede vejen med et kækt smil. Jeg satte hænderne i siden og så på ham. Siden hvornår havde han lige fået lov til at spærre mig vejen? Hvor vovede han? Han lagde hænderne på mine hofter og begyndte at trække mig tættere på ham. Han havde vel forventet, at jeg ville følge med og lade mig forføre i en håndsvending? Han skulle da blive klogere, skulle jeg lige hilse og sige. Jeg havde ikke tænkt mig at være så let, som jeg havde været dagen før, hver eneste gang han prøvede at stjæle et kys. Jeg grinte drillende og snurrede elegant ud ad hans arme. Jeg tog flugten og valsede væk. Han krydsede armene over brystet og skulede efter mig med det mest bedårende sad-face. Liam havde haft ret, Niall var virkelig bedårende. Jeg morede mig kostelig over min lille spøg et øjeblik, men jeg fik så alligevel medlidenhed med den stakkels dreng. Han havde sat sig surmulende i en lænestol og fortsatte med sit søde lille sad-face. Han sad og så ned, så jeg så mit snit til at snige mig hen til ham igen. Jeg smuttede hen til ham og satte mig elegant på hans ben. Jeg gav ham et opmuntrende kys på kinden og kunne ikke helt lade være med at fnise ad ham.
”Ikke være ked af det, vel?” Jeg prikkede ham på skulderen men kunne ikke se hans ansigt, fordi han havde vendt hovedet væk. Der gik et par sekunder, så vendte han hovedet mod mig, og mødte mit blik med et kækt glimt i øjet.
”Det er ikke helt godt nok, hvis du skal gøre det godt igen.” Han smilede som en lille sol. En krævende en af slagsen. Jeg kunne dog ikke helt lade være med at grine. Han så afventede på mig og vendte hovedet lidt på skrå. Han skulle da virkelig bare lige prøve at finde ud af, hvor grænsen den var henne. Jeg rullede øjne ad ham. Han skulle til at åbne munden for at sige noget, men jeg orkede ikke at høre på mere af hans pludder, så jeg lukkede munden på ham med et kys.
”Var det så godt nok for dig, blondie?” Han nikkede grinende. Jeg klappede ham på kinden og gik så hen for at fortsætte med oprydningen. Det store rod blev jo ikke ryddet op af sig selv, så vi kunne lige så godt komme i gang. Niall fulgte efter mig, og vi hjalp hinanden med at fjerne det sidste og sætte resten på plads. Det passede godt med, at jeg var i gang med at arrangere puder pænt i sofaen, og Niall samlede de sidste skåle sammen, da Liam stak hovedet ind i stuen.
”Så er der morgenmad, hvis i har plads i maverne.” Han var væk igen næsten lige så hurtigt, som han var dukket op. Vi gjorde os færdige på et lille minut og bar så det sidste service, som Niall havde samlet sammen, ud i køkkenet. Det lod kun til at være Liam og Harry, og så Niall og jeg, der endnu var vågne, så jeg tog endnu en gang en for holdet og gik ind for at vække Zayn og Louis. Jeg fik endda også løst mysteriet om, hvor hulen Zayn og Louis sov henne. De var rykket ind på Liams værelse, efter at Harry og Liam havde vækket dem, da de stod op. Der opstod så et nyt mysterium: Sov Harry ikke i stuen? Det havde han så åbenbart kun gjort den første time. Han var blevet træt af at sove på gulvet i stuen, så han havde invaderet Liams værelse i stedet. Fjollehoved til Krølle. Jeg gik altså ind på Liams værelse, og her så jeg selvfølgelig de to herrer ligge hulter til bulter i Liams store dobbeltseng.
”Godmorgen,” sagde jeg sagte og kravlede op i sengen mellem dem, hvor jeg satte mig. Jeg klappede dem blidt på ryggen, og jeg fik på eller anden måde gnubbet lidt liv i dem. Louis rullede pustende om på ryggen og missede med øjnene i lyset.
”Morgen.” Hans stemme var grødet og hæs, og det lød faktisk ret sødt. På min anden side var der kommet lidt liv i Zayn, som satte sig op og gned sig i øjnene.
”Godmorgen.” Også Zayn var hæs. Jeg klappede dem begge på skulderen og skubbede mig så ud til sengekanten.
”Fart på de herrer. Der er morgenmad for præcis 5 minutter siden.” Jeg rejste mig op og svansede ud igen. Bag mig hørte jeg Zayn og Louis’ mumlende stemmer og gik så ud fra, at de var i gang med at stå op. Perfekt. Jeg vendte tilbage til morgenmaden, som jeg rigtig kunne mærke, at jeg trængte til. Et par minutter efter at jeg havde fyldt min tallerken og var gået i gang med at spise, kom de to syvsovere og sluttede sig til det lille selskab. Der kom langsomt liv i flokken, og maden gav lidt energi til kroppen. Jeg følte mig i hvert fald meget bedre tilpas, da jeg skubbede tallerken er par centimeter fra mig, for at signalere at jeg var færdig. Drengene var lidt længere om at blive færdige, men de havde sikkert en lidt større forbrænding end jeg havde. Jeg trak mentalt på skulderen og accepterede med stoisk ro forskellen på dem og jeg. Jeg kunne nævne mange ting, der var forskellige mellem han- og hunkønnet. Ej okay. Emneskift.
Vi sad og snakkede lidt og nippede til de sidste rester. Jeg sad med et æble, som jeg fraværende bed af, mens jeg fulgte med i samtalen. Drengene snakkede om aftenens kommende koncert. Da snakken havde hørt i godt og vel en halv time, vendte Harry sig pludselig mod mig.
”Hvor uhøfligt af os. Vi har slet ikke inviteret dig med, og så sidder vi bare her og snakker om det foran dig.” Han kiggede rundt på resten, som også lod til at have opdaget deres lille fejl. Jeg viftede afværgende med hænderne.
”Som tidligere nævnt så er jeg ikke selvskrevet til at deltage i alt, hvad i laver. I har lov til at snakke om jeres egne planer, selv om jeg ikke skal med. Føl jer endelig ikke forpligtiget til at have mig med hver gang.” Jeg havde løftet en pegefinger for at understrege, at jeg mente, hvad jeg havde sagt. Louis klappede mig låret med et smil.
”Men nu ligger landet sådan, at vi rent faktisk gerne vil have dig med. Vi har ganske enkelt bare glemt at spørge dig,” forsikrede han mig. Jeg kneb øjnene sammen et øjeblik, som for at tyde om han virkelig talte sandt. Han fortrak ikke en synlig mine, så jeg godtog hans ord.
”Så du vil altså gerne med?” Det var nærmest ikke et spørgsmål, der kom fra Niall ovre på den anden side af bordet. Han syntes meget sikker på, at det var et retorisk spørgsmål, han havde stillet. Jeg løftede et øjenbryn og kiggede tørt på ham. Tak for tålmodigheden og tiltroen til at jeg selv kan stykke en sætning sammen. Dumme Blondie. Jeg vendte min opmærksomhed tilbage til Harry og svarede på hans spørgsmål.
”Jeg kan ligesom godt mærke, hvor det her fører hen. Jeg har ærlig talt ikke noget valgt, har jeg?” Jeg kiggede rundt, og alle som en rystede grinende på hovedet. Jeg trak på skulderen.
”Jamen så behøver jeg jo slet ikke at svare selv, for jeg er næsten bange for, at i kommer og henter mig, hvis jeg nu finder på at sige nej eller aflyse.” Det virkede til, at de var kommen frem til sammen konklusion, for de nikkede sigende. Jeg rullede øjne ad dem, men jeg kunne ikke selv lade være med at smile ad dem. De var nu nogle søde fyre. Jeg kunne slet ikke forestille mig, hvor kedelige de sidste to uger ville have været, hvis jeg ikke havde mødt drengene. De var virkelig noget nyt og bragte noget spændende ind i mit liv.
”Så kommer jeg og henter dig kl. 16. Vi skal nemlig et nyt sted hen, som ligger et stykke herfra. Det er også en smule større end det stadion, som vi har været ved tidligere. Bare for at undgå komplikationer er det nemmest, hvis du bare følges med os.” Niall prikkede mig på hånden inden over bordet. Jeg nikkede indforstået. Så havde jeg stadig tre timer hjemme. Det lød helt fint.
”Så skal jeg gøre mit bedste for at være klar der. Jeg er ved at blive berømt for ikke at være klar til tiden.” Jeg frydede mig lidt over min egen vittighed, da alle syntes at more sig over min kommentar. Det var hyggeligt at grine. Især når man var flere om at dele morskaben.
”Så lad os få pakket sammen. Vi har jo ikke så forfærdelig mange timer, til næste omgang koncertstress sætter ind.” Louis havde en god pointe. I hvert fald for dem. Jeg fik ikke stress, men jeg havde da stadig lidt, jeg skulle nå, så det var vidst meget fint at splitte op.
”Ja jeg skal også have trænet inden i aften. Jeg har vidst forsømt formen de sidste par dage,” indskød Liam og gjorde sig enig med Louis. Et par kommentarer mere, der gjorde sig enige med Louis, og så var der dømt opbrud. Køkkenet blev ryddet, og alt blev sat væk. Kun opvasken stod tilbage. Den insisterede Liam på at klare senere. Niall og jeg pakkede de få ting, vi havde haft med, sammen under snak og latter. Det var lige ved at ende i en større pudekamp, men vi skyndte os at stå skoleret som et par artige børn, da Zayn stak hovedet ind, for at se hvor langt vi var. Vi stod som stenstøtter og fejlede bravt i at holde grinene tilbage. Zayn gik hovedrystende ud i køkkenet med hans taske svunget over skulderen. Vi kunne gøre det samme nogle minutter senere. Vi fulgtes ud til bilerne, og der blev sagt et hurtigt farvel. Jeg smed min taske ind på bagsædet og satte mig så ind på forsædet ved siden af Niall.

***

Min telefon, som lå på bordet, summede. Jeg tog den op og læste hurtigt beskeden fra Niall igennem. Han var kørt. Det var perfekt timet. Jeg var klar til aftenens begivenheder. Min skuldertaske var pakket med lidt nødvendige småting, og jeg gik ud for at tage overtøj på. Jakken og tørklædet pakkede mig godt ind, og et par chelseaboots toppede det hele af. Jeg tog min taske over skulderen og gik ud i gangen, hvor jeg låste døren efter mig. Ned ad trappen gik det og ud i den kolde eftermiddag. Nialls bil svingede om hjørnet 2 minutter efter, og jeg kunne taknemmeligt hoppe ind i varmen. Niall svingede ud på vejen, og vi arbejdede os ud ad byen. Arenaen lå et stykke væk, så der var rigelig tid til at snakke på vejen.
”Hvor mange koncerter har i så tilbage, inden i får juleferie?” Jeg kiggede over på ham
”Desværre kun den her i dag og så en mere d. 23.” Han holdt godt øje med trafikken, så han blik var fastlåst på vejen.
”Desværre? Vil du da ikke gerne have juleferie?” Jeg rynkede undrende brynene og kiggede på hans ansigt, som jeg stadig så i profil. Han smilede skævt.
”Jo juleferie lyder da meget godt, men så har jeg ikke en lige så god undskyldning for at være sammen med dig.” Han vendte blikket mod mig et øjeblik, og han blinkede skælmsk til mig.
”Du behøver da ikke en undskyldning. Du er såmænd hjertelig velkommen til at slå et smut forbi, når du lige render rundt med lidt ekstra tid. Jeg kan faktisk meget godt lide dig, Blondie” Jeg fik lyst til at klappe ham let på kinden for at understrege min pointe, men jeg valgte selvfølgelig at lade være, da det nok ikke var det bedste at gøre, når han kørte bil. Hans smil blev lidt bredere, og han rettede sit blik mod mig i et lille millisekund.
”Jeg ville kysse dig, hvis jeg ikke var rimelig optaget af at køre bil.” Han så enormt sød ud, som han sad der med et smil, og bravt prøvede at koncentrere sig om vejen, trafikken og hende den skøre ved siden af.

***

Bilen svingede ind bag arenaen, der var delvist spærret af med hegn, sikkerhedsvagter og diverse mad- og merchandiseboder. Jeg sugede synet til mig og studerede den store mængde fans, der stod og skreg deres lunger flade på den anden side af hegnene. Sikkerhedsvagterne havde deres med at holde de vilde fans tilbage. Dørene ville blive åbnet inden for den næste halve time, så alle drengenes fans stod klar til at styrte gennem det hele for at få de bedste pladser allerforrest. Mens jeg havde studeret scenariet, var Niall nået hen til en form for parkeringskælder, så vi kørte pludselig ned ad en slags rampe, og vi endte i hvert fald i noget, der lignede en lille parkeringskælder. Jeg genkendte Zayns bil. Det var nok en parkeringskælder, som blev brugt af de optrædende kunstnere. Et par minutter senere kunne vi smække dørene bag os, og jeg blev fulgt ind i arenaens labyrinter. Jeg var til sidst fuldkommen lost og var nok faret vild, hvis ikke jeg havde været sammen med Niall. Han fulgte mig ind i et rum, hvor jeg så Zayn, Harry og Louis stå og snakke sammen. Vi sagde hej til dem og gled ind i samtalen. Der blev diskuteret koncertprogram og diverse småting, der var vigtige at have på plads inden showet startede. Et kvarter senere sprang døren op, og Liam kom pustende ind ad døren.
”Undskyld forsinkelsen! Trafikken var fuldkommen elendig at komme igennem ude fra mig,” undskyldte han pustende. Han smed jakken og sluttede sig til samtalen, som fortsatte, da han nåede hen til os. Jeg holdt mig lidt tilbage, da det jo ikke vedkom mig. Også Zayn lod kun til at være der som rådgiver, da han jo hverken skulle på scenen eller var under kontrakt med samme selskab. Som det sidste aftalte Niall, Louis, Liam og Harry en mindre strategi, over hvordan og hvorledes de ville gå ud til deres fans og skrive autografer. De smuttede et par minutter senere og efterlod mig i Zayns selskab.
Zayn og jeg brugte tiden på at fjolle rundt med drengenes garderober. Jeg hoppede rundt i en af Harrys skjorter og skabte mig, da drengene kom tilbage igen. De stoppede alle sammen i en lille klump og kiggede meget undrende på min lille scene. Harry så lettere forarget ud, mens de andre syntes at nyde mine fabeltastiske evner som skuespiller. Det var i hvert fald sådan, jeg tolkede deres blikke. Jeg faldt grinende sammen i sofaen, og drengene kom nærmere. Da jeg havde fået vejret igen, knappede jeg Harrys skjorte af, og kastede dem i hovedet på den fornærmede lille fyr. Jeg rettede lidt på min trøje, der havde vredet sig lidt skævt, da jeg faldt sammen i sofaen. Vi brugte et par minutter i sofaerne, og drengene faldt lidt ned igen efter den hektiske omgang, de havde været udsat for ude i fanskaren. Et lille kvarter senere, da klokken var omkring 18.20, kom den sædvanlige flok backstagefolk og min moster for at gøre drengene klar til koncertstart kl. 19. Zayn og jeg trak os som sædvanlig tilbage, for at drengene kunne få lidt plads til at få styr på tingene. Vi havde aftalt at hjælpe til, når der var brug for en hånd som sidste gang, og ellers holde os et skridt tilbage. Endnu en gang hjalp jeg Harry med at få styr på hans krøller, og denne gang fik jeg også rettet lidt på Nialls hår, da jeg syntes, der var et par totter, der lige skulle rettes lidt til. Drengene varmede deres stemmer op og fik derefter de sidste detaljer om showet på plads. Jeg havde taget mig til opgave at stå klar med Nialls guitar, så jeg var parat til at springe til med den, så snart han skulle få brug for den, når han skulle på scenen. Øjeblikket kom, og drengene fik pludselig travlt. Klokken viste 18.57, og det var lige op over showtime. Drengene gjorde det sidste klar, og de satte kursen mod døren, hvor Zayn og jeg stod og ventede.
”Held og lykke!” Det blev sagt flere gange. Under kram, efter kram. Sådan lidt af hvert. Niall fangede mig midt i kaosset, og jeg rakte ham hans guitar. Han smilte til mig, og jeg gengældte automatisk.
”Jeg skylder dig da vidst et kys,” hviskede han, lige før han blidt lagde hans læber mod mine. Kysset var ovre på et lille øjeblik, og jeg rakte ham hans guitar.
”Du har vidst en koncert, du skal nå.” Han tog imod guitaren, og han fulgte efter resten, for at stille sig klar til deres entre. Man kunne allerede høre de skrigende fans, der var ved at være helt oppe og køre. Hvilken stemning der måtte være ud blandt publikum. Jeg stod i et stykke tid bare og stirrede frem for mig. Jeg smilede nok som et lille fjols.
”Kom med hen og sæt dig, lille turteldue. Du skulle jo nødig smelte fast.” Zayn lagde armen om mig, mens han talte. Jeg smilte både ad hans joke og mig selv. Jeg var vidst lidt en fjollet lille turteldue. Og efter deres snak dagen før, var der ingen tvivl om, at drengene vidste, at der foregik noget mellem Niall og jeg. Det gjorde vel ikke noget? Jeg kunne godt lide drengene, og de ønskede vel kun det bedste for deres ven. Det måtte jeg tage, som det kom. Det gad jeg ikke til at tænke på. Den koncert skulle bare nydes, og jeg skulle hygge mig med Zayn backstage, indtil drengene var færdige. Zayns grin trak mig ud ad mine tanker. Jeg grinte tilbage og lod mig trække mig med.

****

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...