Surviving Christmas - {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 31 dec. 2016
  • Status: Færdig
Julen er tiden for kærlige klem og flygtige kys under misteltenen. Tiden man tilbringer, med dem man holder allermest af.
Ella bor i en lejlighed midt i London, og hun har alting tæt omkring sig.
Tilværelsen er ensartet og sommetider kedelig, men det skræmmer ikke Ella, som er fuld af gå-på-mod.
Livet ruller af sted i sin vante rytme, indtil kalenderen rammer 1. december.
Hvad sker der, når Ellas moster skaffer backstagepas til en One Direction-koncert?
Herfra tager det fart, og Ella hvirvles ind i en ny og hektisk verden, der er noget så forskellig fra hendes egen. Følelser opstår, venskaber vil blomstre, men ingen har magten over fordærvelsen. Kan Ella holde balancen, eller må hun sande et nederlag?
Julen er miraklernes tid, og måske er det Ellas tur til at opleve julemagien.
Læs med i Surviving Christmas, og tag del i magien.

[Deltager i julekalender-konkurrencen. Mulighed 1: Fanfiction-julekalender]

19Likes
61Kommentarer
26680Visninger
AA

14. 12. december

 

***

Ellas synsvinkel:

Jeg var netop ved at lægge sidste hånd på min makeup, da min telefon summede i baglommen. Det kunne kun betyde en ting: Niall var på vej. Jeg havde max. 10 minutter. Jeg havde tidligere skrevet til ham, at han gerne måtte skrive, et par minutter før han kørte. Det var mest for, at jeg havde noget tid til at stresse rundt i og have forbandet travlt. Eller hvis jeg var hurtig og klar, så havde jeg bare tid til at kigge ud i luften og vente. Men jeg var på ingen måde i nærheden af klar.
”Pokkers!” Jeg gjorde mig med lynets hast min makeup færdig og løb nærmest ind på mit værelse. Jeg greb min Daytaske og overvejede, hvad tøj jeg skulle tage med. Jeg måtte tænke lynhurtigt. Jeg havde vel 5 minutter, fra Niall kørte hjemmefra, og det var ikke ret lang tid. Møg! Jeg lagde makeup og toilettaske i bunden og lagde derefter lidt tøj ovenpå. Et par adidasbukser, en adidastrøje og en anden trøje jeg kunne skifte til. Det lille udvalg gav frihed til lidt af hvert, alt efter hvilket mood jeg lige var i. Til sidst fyldte jeg lidt småting i, som jeg måske kunne få brug for. Bare for at være på den sikre side.
Jeg kastede et hurtigt blik på mig selv i spejlet, for lige at være sikker på at jeg så ordentlig ud. Jeg havde et par sorte højtaljede bukser på og en simpel grå sweatshirt på. Håret hang løst og krøllede let fra den fletning, jeg havde haft i mit hår i løbet af dagen. Det var passende til en hyggelig dag med brætspil og hygge. Det var komfortabelt - men stadig pænt.
Tasken var pakket, og jeg så præsentabel ud, så det kunne vidst heller ikke trækkes længere. Jeg gik ud i gangen og satte min taske parat. Jeg mærkede et lille sug i maven. Det virkede som om, jeg var nervøs, men hvad var der at være nervøs for? Jeg kendte drengene rimelig godt nu. Der var intet at frygte eller være nervøs for. Eller var der? Jeg kunne fornemme, at der var noget, der nagede mig, og jeg prøvede ihærdigt at finde frem til kilden. Var jeg for meget sammen med drengene? Selv om Niall havde sagt, at de ikke ville have inviteret mig med, hvis de ikke havde lyst til, at jeg skulle med, så kunne jeg stadig ikke lade være med at have det med som en af mulighederne. Måske løj de for mig, fordi de troede, at jeg ville blive såret. Jeg sank ned på en stol i køkkenet, mens jeg brød mit hoved med muligheder. Jeg sad og stirrede ned i bordet et par minutter, optaget af mine tanker.

Dørklokken ringede i gangen, og jeg gik rimelig fraværende ud i gangen for at åbne op for Niall. Hans smil fik mine bekymringer til at blegne væk som dug for solen.
”Hej Ell.” Hans smil smittede. Han trak mig ind i et kram, og mine bekymringer blev forvist til en afsides krog af mine hjerne.
”Hej.” Han duftede fantastisk, og jeg nød det lille øjeblik, jeg havde, som jeg stod der begravet i hans arme. Der kunne jeg uden tvivl have stået i meget lang tid. Da vi trak os væk fra hinanden, tog jeg jakke, tørklæde og sko på i en håndsvending. Da jeg vendte mig rundt for at tage min taske, var Niall kommet mig i forkøbet og stod med den over armen.
”Hvis du har husket det hele, så er der vidst styr på det hele. Der mangler bare en lille køretur.” Han lavede en fejende bevægelse mod døren. Jeg låste døren efter os, og vi gik sammen ned ad trappen og ud til Nialls bil. Min taske blev lagt på bagsædet, og jeg satte mig ind ved siden af Niall.  Snakken startede med at køre, som den havde gjort de andre gange, jeg havde kørt med Niall, men som tiden skred frem, blev mine svar kortere og kortere. De dystre tanker fra tidligere var begyndt at melde sig igen. Niall lod ikke til at have bidt synderligt meget mærke i det, så jeg prøvede at holde snakken kørende. Det gik ikke særlig godt, hvis jeg selv skulle sige det. Jeg vidste ikke, hvad der skete med mig, men jeg syntes at blive tynget fuldkommen af de meget dystre tanker. Hvad så drengene i mig? Inviterede de mig kun på grund af medlidenhed? Der var mange spørgsmål, og jeg søgte længere og længere ind i mig selv. Da vi svingede ind i den lille parkeringskælder bag, det jeg formodede var Liams lejlighed, var jeg så fraværende, at jeg ikke en gang hørte det spørgsmål, jeg blev stillet. Jeg mumlede åndsfraværende et ’mhh’ og blev først trukket tilbage til virkeligheden da jeg mærkede en hånd på min skulder. Min koncentration blev brudt, og jeg så op på Niall, der så på mig med et bekymret udtryk.
”Er du okay?” Han havde drejet nøglerne rundt og taget dem ud af bilen. Jeg bed mig i læben og overvejede hvordan pokker, jeg lige skulle forklare, at jeg var plaget af dystre tanker, men at jeg ikke engang selv helt forstod grunden til dem.
”Det ved jeg ikke helt. Jeg synes bare, at mine tanker har været meget mørke i dag.” Jeg stirrede ned på mine hænder, som lå oven på hinanden i mit skød. På den ene side havde jeg lyst til at fortælle Niall det hele, men alligevel var der noget, der slog en knude på min tunge, og som nægtede ordene adgang over mit stemmebånd.
”Er der sket noget på det seneste, der kan have været skyld i det?” Han var rigtig sød, at han prøvede at hjælpe mig, men det krævede da vidst noget af en forklaring, hvis man skulle kunne findes hoved og hale i så lang en historie, som det ville kræve. Måske skulle jeg bare fortælle ham det? Jeg havde ikke snakket med nogen om det, så måske var det, hvad jeg havde brug for. Én at snakke med. Hvad havde jeg at miste. Jeg trak vejret dybt.
”Jeg er bare begyndt ikke at føle mig værdig nok til at være sammen med jer. I er sådan nogle fantastiske fyre med et super spændende liv, men jeg har intet at byde på. Jeg lever et total leverpostejsagtigt liv, og jeg har ikke en gang råd til at købe mig en bil. Jeg frygter, at i føler jer forpligtet til at invitere mig med til de ting, i allerede har arrangeret. Jeg føler lidt, at jeg forstyrrer på en eller anden måde.” Jeg så op på ham. Han sad med et skævt smil og rystede let på hovedet ad mig. Jeg kiggede forvirret på ham. Syntes han at det var sjovt? Det var egentlig ikke ment som en joke, det jeg havde sagt.
”Som jeg har sagt før, så inviterer vi dig jo med, fordi vi gerne vil have dig med. Og bare fordi du ikke prioriterer en bil særlig højt, så skal det jo ikke afgøre, hvad du er værd som person. Du forstår virkelig ikke, at vi rent faktisk rigtig godt kan lide dig,” Han rystede stadig svagt på hovedet, mens han talte. Jeg kiggede op i hans blå øjne, og jeg mærkede på ny sommerfuglene i maven, der drev knuden bort. Der var noget i hans ord, der var så oprigtigt, at jeg valgte at tro på, at det, han sagde, var sandt. Jeg forblev tavs. Jeg kunne ikke sige noget.
”Og nu må vi så hellere komme op, inden de sender en patruljevogn ud efter os.” Han åbnede døren i hans side, og jeg valgte at følge trop. Jeg tog min taske fra bagsædet og gik ved siden af ham op ad trapperne. På vejen op fortalte han, hvor Liam boede i opgangen, og hvilken vej der var bedst at komme ind fra. Det viste sig at være den bagdør, vi havde benyttet, og ikke den store hoveddør der vendte ud mod den travle gade. Jeg skrev mig bag øret at bruge bagdøren næste gang, jeg kom forbi. Hvis jeg kom forbi.
Der var en del trapper at gå op ad. Vi var kommet fra kælderen, og Liam boede på 3. sal, så der var en del trappetrin, man kunne tælle, mens man gik op. Cirka halvvejs oppe mærkede jeg Nialls hånd mod min. Det sendte et stød op gennem min arm, fra hvor han havde rørt min hånd. Han flettede sin fingre ind i mine og gav min hånd et lille klem. Han standsede mig på afsatsen inden den sidste trappe og vendte sig mod mig.
”Jeg ønsker virkelig ikke, at du skal føle dig for uværdig til at være sammen med os.” Han tog et skridt tættere på mig, og jeg lod mig drukne i hans skønne, blå øjne. Han slap min hånd og lagde den i stedet om livet på mig, samtidig med at han trak mig blidt hen mod ham. Han smilede da vores ansigter var få centimeter fra hinanden, og jeg kunne mærke, at jeg gjorde det samme, før han blidt lagde sine læber mod mine. Ethvert spor af tvivl, manglende værdighed og alle andre problemer, der syntes at have tynget mig de sidste par timer, smeltede bort som dug for solen. Kun alt for få sekunder senere, trak han sig blidt lidt væk. Han lagde sin pande mod min, og der stod vi endnu et par sekunder og så bare hinanden i øjnene. Mærkeligt som jeg ikke syntes at føle mig akavet efter at have kysset Niall. De få andre drenge, jeg havde haft noget kørende med de sidste par år, havde reageret som små skoledrenge, og de havde nærmest taget flugten, før man kunne nå at gøre noget som helst. Det var noget andet med Niall. Han gjorde det til noget specielt. Bare det at tænke på ham kunne få mig til at smile. Vi trak os væk fra hinanden. Hans fingre flettede sig ind mellem mine igen, og vi gik langsomt op ad den sidste sektion trapper. Jeg åbnede munden, da vi nåede det næstøverste trin.
”Det er alligevel svært at føle sig uværdig, når man bliver behandlet som en prinsesse.” Det blev sagt meget lavt, så jeg vidste ikke, om jeg havde regnet med, at det skulle høres af nogen. Uanset hvad jeg havde forestillet mig med det, så hørte Niall det i hvert fald. Da vi kom hen foran døren og skulle til at banke på, vendte Niall sig mod mig. Igen smilede han. Ærlig talt kunne jeg ikke forestille mig, at han havde lavet andet de sidste 5 minutter.
”Det er fordi, du ér en prinsesse.” Han tog blidt fat i min hage og gav mig et forsigtigt kys. Jeg smeltede jo for pokker, inden vi nåede om på den anden side af den dør. Eller endnu værre. Endte med at blive forelsket. Jeg ville ikke lyve. Det havde strejfet mine tanker mere end to gange, om han rent faktisk var seriøs omkring det og virkelig kunne lide mig. Jeg skød mit håb i sænk hver gang. Hellere forvente det værste og så ikke blive skuffet og såret senere. Men helt seriøst. Hvordan skulle jeg lige holde mig fra ham de næste mange timer? Det kunne han da ikke gøre mod mig? Bare sådan at kysse mig lige inden vi skulle ind til hans venner, der sikkert kun vidste, at han havde kysset mig på kinden forleden nat. Og hvad hvis de allerede vidste det hele? Fortalte han mon sine venner det hele? Jeg kunne mærke sommerfuglene røre på sin igen. Knuden i maven var for længst væk, det var ren spænding. Og lidt nevøsitet. Men den gode af slagsen.

Niall bankede på døren og åbnede den umiddelbart efter. Jeg fulgte efter, ikke sikker på hvor fjoget mit smil var. Jeg dækkede munden med min hånd et øjeblik for at få styr på ansigtet. Overtøj og sko blev efterladt i gangen, og Niall fulgte mig ind i stuen, hvor der var dækket op med et bredt udvalg af snacks på stuebordet. Liam, Zayn, Harry og Louis sad i en heftig diskussion om, hvem der skulle være hvilken farve i Ludo, og vi var næsten helt henne ved sofaerne, før der kom liv i dem. Vi kom hurtigt hele vejen rundt om bordet for at sige hej og udveksle et par kram. Gud hvor jeg elskede kram. Vi endte med at sidde i hver vores sofa, men vores blikke mødtes ofte over bordet. Jeg kunne ikke lade være med at smile, når han halvt diskret blinkede til mig. Vi havde vores eget lille spil kørende. Niall og jeg sad over gennem det første spil, da der for det første kun kunne være fire spillere, men også fordi de andre egentlig allerede var gået i gang, da vi kom. Jeg sad mellem Louis og Harry og heppede skiftevis på den ene af dem, alt efter hvem der så ud til at have overtaget spillet.

Da spillet var færdigt, og det var Harry, der var løbet af med sejren, gik jeg med Liam ud i køkkenet for at hente drikkevarer. Det var både for at give en hånd med men også en undskyldning for at se mig lidt omkring, i forhold til hvordan hans lejlighed så ud, og hvor de forskellige rum lå. Der blev fyldt en praktisk kurv med en del dåser og nogle flasker med både alkoholisk og Ella-venligt indhold. Fik jeg nævnt, at jeg egentlig ikke drak særlig meget alkohol? Så var det i hvert fald gjort. Jeg blev guidet rundt i køkkenet efter glas, sugerør og oplukkere til glasflaskerne, og vi kunne derefter gå tilbage til stuen for at byde resten på lidt at fugte ganen med. Kurven og det tilbehør, jeg havde med i hænderne, blev stillet på et praktisk lille bord for sig selv i praktisk afstand fra spilleplader men stadig tæt nok på, til at man godt kunne nå det. Kæk som aldrig før nuppede jeg Liams plads, som sjovt nok var lige mellem Niall og Zayn, før han nåede at sætte sig igen.
”Jeg har nærmest ikke snakket med Zayn i dag,” forklarede jeg med et undskyldende smil og. Liam lod ikke til overhovedet at have taget på vej af det, og han satte sig over i den anden sofa, hvor Louis og Harry allerede sad. Jeg lod blikket glide hen over stuen og zoomede så ind på bunken med spil, der stod ved siden af fjernsynet. Jeg zoomede lidt længere ind og hvinende så begejstret.
”Vi skal spille Partners, ja vi skal så! Det var mit yndlingsspil, da jeg var lille,” forklarede jeg.

Der var ingen, der var imod det, og snart sad Louis og jeg i en kamp på ære og stolthed mod Niall og Liam til den ene side og Harry og Zayn til den anden side. Det var rimelig kompliceret at få det hele til at fungere, så ingen kunne snyde ved at se på hinandens kort, men der kom da en løsning efter et par træk. Kortene helt op under hagen og skarpe sideblik til de to herrer på sidefløjene. Louis og jeg kæmpede en brav kamp om at komme først i mål, men Harry og Zayn gav os mildest talt bøllebank de første to spil.
”Jeg forlanger revance!” Jeg gestikulerede til Louis og fik ham med på mit parti. Jeg fik min vilje, og der blev spillet en del mere end to spil. Vi blandede holdene lidt, og sejrene sprang lidt rundt mellem os. Den ene runde fik jeg stryg, og den næste runde sad jeg med så gode kort, at man efter nogle få træk kunne kalde min holdkammerat og jeg for vindere. Efter mere end 10 spil - ikke engang en joke – begyndte spillet at kede os en smule, så det blev skiftet ud med et nyt. Bezzerwizzer var ikke min stærke side, men jeg var total frisk på et spil, da jeg endte på hold med Liam. Vi var blevet enige om, at hold nok ville fungere bedre, end hvis vi var alene. Der var heller ikke plads nok til seks spillere. Hold var i hvert fald, hvad det blev til. Jeg takkede guderen for at have fået Liam. Han var absolut en almen viden-type, så jeg satte min lid til, at han kunne spytte nogle hårde fakta ud og bringe sejren i hus. Det skulle vise sig, at jeg fik ret. Liam svarede rigtigt på det fleste spørgsmål, mens jeg nogle gange kunne trumfe og komme med det rigtige svar på nogle af de spørgsmål, der lige ramte i min boldgade. De andre kæmpede intenst om andenpladsen, men de havde ingen chance for at overhale, og Liam og jeg vandt med et rimelig stort spring.

Spillet tog pænt lang tid, så da det var spillet færdig, undskyldte Liam over for selskabet og trak sig tilbage til køkkenet for at forberede aftenens måltid. Det var sikkert ikke lige præcis sådan, han formulerede det, men det lød nice i mit hoved. Det opstod et kvarters pause, hvor folk var på toilet, trak lidt frisk luft på altanen og der blev snakket om hvilket spil, der var det næste i rækken. Det blev til et par runder Ludo, da vi blev enige om, at vi ikke gad begynde på et spil for at stoppe halvvejs, fordi vi skulle spise inden så forfærdelig længe. Zayn gik lidt frem og tilbage mellem stuen og køkkenet for at hjælpe Liam i køkkenet, så han deltog ikke i alle spillene. Det gjorde så bare det hele nemmere for de resterende fire, som vi var, der kunne spille runde efter runde og ihærdigt prøve at udtænke de bedste teknikker og strategier.

***

”Liam, det har du virkelig gjort godt! Kødet er helt perfekt!” Stor ros til kokken. Han havde virkelig lavet kødet helt perfekt. Både med krydderier og tiden i ovnen. Der blev langet godt til fadene, og jeg var ikke den eneste, der udtrykte min begejstring for maden. Alle var enige. Liam var aldeles ikke dårlig til at lave mad. Og vi måtte jo selvfølgelig ikke glemme Zayn, der havde lagt al sin kraft i at skære salat og dække bord. Det fløj med komplimenter på tværs af bordet til sidst. Ifølge Louis havde alle jo været med til at give en del af selskabets dets perfekte udbytte. Vi gjorde os grinende enige.
”Skål på det.” Harry løftede højtidelig sit glas, og vi skålede alle sammen ind over bordet. I dagens anledning nippede jeg til et glas hvidvin, og syntes det var super hyggeligt, som vi sad der ved bordet og snakkede på kryds og tværs. En god times tid senere efter en fælles oprydning og opvask, rykkede vi ind i stuen igen. Der var blevet rykket lidt rundt på pladserne, så jeg sad mellem Liam og Louis, og Zayn havde overtaget min tidligere plads mellem Harry og Niall. Der var fyldt op med drikkevarer og snacks, så det hele virkede klar til start. Nu skulle de store spil på banen. Louis insisterede på et spil Monopoly, og da ingen protesterede, blev der ryddet til side på bordet for at gøre plads til spillepladen.
”Nu har vi bare et enkelt problem,” sagde Harry grinende. Han sad med spillets kasse på skødet og pakkede tingene ud. ”Der er kun 5 spillebrikker.”
Der blev sendt blikke mellem os alle seks. Jeg sad selv og kneb øjnene sammen og havde en lydløs diskussion kørende med Zayn på den anden side af bordet.
”Så trækker vi strå.” Harry greb seks sugerør fra bordet ved siden af ham. Han sendte Louis ud efter en saks, og han klippede så et par centimeter af to sugerør. Da alle hans forberedelser var fuldendte, stak han enderne af sugerørene ind i hans ærme, så kun omkring 2 centimeter stak ud. Han moste dem lidt rundt mellem hinanden og blandede dem grundigt.
”De to der trækker de korte strå, de hænger på hinanden. Alle med?” Han så rundt og fik bekræftende nik som godkendelse. Alle var med. Han rejste sig og gik hen mod vores sofa.
”Damerne først.” Han stak armen hen til mig og bød mig til at tage et sugerør. Jeg valgte tilfældigt og forventede hverken det ene eller det andet. Kort eller langt. Det kom vel ud på et? Bare man var med. Jeg kiggede på min lille stump sugerør, og jeg grinte ad de andres reaktioner.
”Hvem vinder mon miss Ellas selskab?” Harry blinkede til mig, og der blev hujet i sofaerne. Jeg rystede grinende på hovedet ad dem. Både Liam og Louis trak intakte sugerør. Det blev Nialls tur, og han sad et par sekunder og overvejede hvilket et, han skulle tage. Han kiggede hurtigt op på Harry og tog så et. Et kort et for at være nøjagtig. Igen blev der hujet og grinet. Slet ikke mærkeligt. Jeg rystede grinende på hovedet ad dem. De var nu egentlig ret skøre. Jeg byttede plads med Zayn, så det passede med, at jeg sad ved siden af min holdkammerat. Niall smilede sødt til mig, da jeg havde sat mig godt til rette i sofaen. Spillet gik i gang, og der blev kæmpet om det hele. Niall og jeg lå ikke ligefrem forrest, men vi klarede os da. Harry lo til at have uheld i Monopoly, og han måtte give op som den første til at gå bankerot. Et stykke tid efter måtte Niall og jeg bide i græsset og acceptere nederlaget. Jeg hentede et tæppe, som jeg pakkede mig ind i, og gjorde mig det komfortabelt. Det spil ville nok tage lang tid endnu. Jeg lænede mig mere og mere op ad Niall, der havde lagt en arm rundt om mig. Til sidst lå jeg sådan set på hans skulder, og jeg fulgte spillet nærmest som i en trance. Niall fingre kørte i små cirkler på min ryg, og jeg lå virkelig godt. Hvis ikke der med jævne mellemrum blev hujet og grinet over et vendepunkt for en spiller, så var jeg nok faldet i søvn. Liam, Louis og Zayn var urokkelige. Ingen ville give op, sælge grunde eller bytte noget som helst. Til sidst var alt købt, og det blev Louis der først gav op. Liam og Zayn kæmpede videre. Mine øjne blev helt trætte af at stirre på spillepladen, og jeg følte mig mere og mere afslappet.

***

Jeg døsede vidst hen et øjeblik eller to, for jeg kom tilbage til bevidstheden, da jeg hørte drengene stemmer omkring mig.
”Hvad går det der lige ud på Niall?” Liam stemme lød underligt fjern. Jeg orkede ikke at bevæge mig, men min hørelse opfattede alle de ord, der efterfølgende blev udvekslet mellem drengene. Jeg mærkede Niall bevæge sig forsigtigt - nok af frygt for at vække mig. Han vidste jo ikke at jeg allerede lå vågen og kunne høre hvert et ord de sagde.
”Ehh.. jeg ved ikke, hvad i mener,” undveg Niall lettere tøvende. Jeg hørte Louis fnyse.
”Og jeg taler flydende kinesisk. Spyt nu ud med sandheden. Enhver kan jo se, at hun har ligget op ad dig hele aftenen, og i lader til at være specielt glade for hinanden.” Shots fired. Drengene havde jo gang i et mindre krydsforhør af Niall. Og jeg var samtaleemnet. Og jeg lå lige midt i det. Jeg lå mussestille og lod min vejrtrækning forblive jævn. Hvilket akavet scenarie det ikke ville ende ud i, hvis jeg åbnede øjnene. Puh nej. Så hellere vente. Der måtte komme en bedre chance på et tidspunkt. Niall forblev tavs, så det var Zayn, der tog ordet.
”Du ved jo, at du altid kan komme til os, hvis der er noget. Vi er bedste venner, så vi deler gerne dine tanker eller bekymringer.” Niall rørte på sig igen. Jeg hørte han trække vejret dybt, og så fik han tungen på gled.
”Jeg troede, at hun ville være forbudt område, nu når du havde mødt hende først og sådan..” Denne gang fnøs Zayn.
”Jeg har ikke krav på Ell, bare fordi jeg mødte hende først. Det må du gerne få ind i dit hoved som det første. Er der så noget mellem jer to?” Resten af flokken kom med opmuntrende kommentarer og opmuntrede i det hele taget Niall til at få tungen på gled. Jeg kunne forestille mig, at han sad og bed sig i læben i det øjeblik. Det virkelig som sådan en Niall-ting at gøre i sådan en situation.
”Jeg ved ikke, hvordan hun ville have det med det. Jeg vil nødig såre hende følelser.” Hvad var det lige for et svar? Han snakkede virkelig i koder. Jeg forstod i hvert fald ikke forfærdelig meget af det.
”Hvorfor skulle hun blive såret? Du har vel ikke andre piger, du kører på lige i øjeblikket? Og hvad skulle du have gjort indtil videre, der kunne have såret hende, for hun virker da ret glad for dig, som det ser ud nu?” Harrys stemme lød, ligesom Louis og Liams stemmer, fjern ovre fra den anden side af bordet. Men hans pointe var god nok. Han havde da ikke gjort noget galt. Niall bevægede sig lidt igen. Han måtte have rystet på hovedet.
”Altså jeg har kysset hende et par gange, og der virkede hun ikke afvisende. Bare lidt overrasket. Jeg har været lidt bange for, at jeg skred for hurtigt frem, men jeg kan næsten ikke lade være. Hun gør mig helt skør.” Der lød et par små kommentarer rundt omkring som respons på hans forklaring.
”Så du har altså kysset Ella? Jeg vidste det!” Zayn glemte et øjeblik at holde stemmen sænket, og han blev sikkert hurtigt klar over sin fejltagelse, da de andre tyssede på ham. Jeg så mit snit til at ’vågne’ igen. Jeg tog en dyb indånding og flyttede lidt på mig.
”Det var jo flot Zayn, så fik du hende vækket,” konstaterede Liam lavmælt. Harry gav mumlende sit besyv med, men jeg nåede ikke at opfange det. Jeg åbnede forsigtigt øjnene og fik sanserne tilbage igen.
”Velkommen tilbage fra drømmeland.” Harry grinte fra sin plads i den modsatte sofa, samtidig med at jeg kæmpede mig op at sidde. Jeg gned mig grinende i øjnene, og mit hoved føltes rimelig hurtigt friskt igen.
”Jeg sov altså ikke. Jeg studerede bare lige bagsiden af mine øjenlåg,” forklarede jeg men fejlede miserabelt i mit forsøg på at holde masken. Jeg brød ud i grin sammen med resten af flokken.
”Hvad med et spil Partners til at friske stemningen lidt op?” Harry ide var meget god, og selv om vi havde spillet utallige spil tidligere, så var lysten vidst kommet tilbage hos de fleste, for vi endte med at spille en hel del flere spil. Da Partners blev kedeligt igen, gik vi over til kortspil. Vi gik gennem alle de gamle kendinge, og lærte så hinanden forskellige kortspil, der også blev spillet.

Klokken rundede 01, og ingen lod til at have nogen intentioner om at gå i seng. Det eneste der blev enighed om var, at det ikke var flere brætspil eller kortspil, der kunne blive spillet. Det blev til Fifa i stedet. Jeg havde ikke haft en chance for at øve mig, så Niall måtte assistere mig og hjælpe mig med alle tasterne. Han fik det til at se legende let ud, mens jeg kludrede rundt i det. Mine evner som Fifa-spiller gjorde stemningen meget lattermild, og efter et særligt elendigt spil var jeg i tvivl om, om jeg egentlig syntes at det var sjovt længere. Jeg var virkelig elendig til Fifa, og lidt konkurrenceorienteret var man da. Jeg rystede opgivende på hovedet og besluttede mig for at se lidt på igen. Jeg fandt da også hurtigt en meget sjovere leg, som jeg var betydeligt bedre til end Fifa. Når Zayn eller Niall sad fuldt koncentrerede og spillede for alle kræfter, prikkede jeg dem i siden og fik mig et godt grin. Liam, Louis og Harry i den anden sofa var vidst også ret enige om, at jeg var en vittig lille en, for de grinte med, hver gang man hørte et overrasket hyl fra vores sofa. En gang blev jeg dog bustet, lige inden jeg skulle til at lade min spøg gå ud over Zayn igen.
”Hvis jeg så meget som mærker den finger, så får du en flyvetur ud over altanen.” Jeg trak hurtigt min finger igen. Man kunne jo aldrig vide, om Zayn havde tænkt sig at gøre alvor af hans trussel. Som timerne gik, blev der udviklet nye og sjove metoder til at inddrage andre folk i spillet også. To mand fik stukket controlere i hænderne, men de fik samtidig bundet noget for øjnene, så de intet kunne se. Der blev valgt en assisterende hjælper til hver af spillerne, som så skulle fungere som spillerens øjne. På den måde kunne de fire pladser rotere rundt, og man sad ikke over i særlig mange spil i streg. Det var faktisk min geniale ide. Jeg var blevet træt af at få bank hele tiden og havde svoret på, at Louis kunne slå mig selv med bind for øjnene. Det havde givet dem lidt at tænke over, for det blev taget op til prøve, og det endte med at udvikle sig til noget af det sjoveste, jeg længe havde oplevet. Aldrig havde jeg forestillet mig, at jeg skulle sidde og skrige af Louis, for at fortælle ham hvordan han skulle spille fodbold. Men sjovt var det, ingen tvivl var der om det. En speciel kamp mellem de to bedste spillere, Louis og Niall, var helt klart den bedste. De fik nemlig ikke nogen, som kunne se for dem, så de måtte famle sig frem i blinde. Det var noget af det sjoveste, og gang på gang knækkede hele forsamlingen sammen af grin, på grund af de to spilleres rasende ytringer over ikke at kunne se. Resultatet blev et solidt 0-0, og både Louis og Niall ærgrede sig over ikke at have smækket et mål ind hos den anden. Det hele var simpelthen definitionen af hygge.

Hen på de sene nattetimer begyndte folk at gabe, og der kom lidt ro over selskabet. Efter en halv times søvnigt Fifa-spil gav vi op på at holde os vågne længere, og vi blev enige om at kalde det en dag og gå i seng. Vi måtte først lige slås om, hvem der skulle sove hvor. Under diskussionen forklarede Zayn mig, at der var et gæsteværelse med plads til to, og resten kunne sove i stuen. Liam var selvfølgelig privilegeret, og det skulle vise sig, at jeg også var heldig.
”Ella er jo nødt til at sove i gæsteværelset. Hun er jo gæst, så hun skal selvfølgelig have det bedste,” indskød Zayn, og jeg gav han et let slag på skulderen. Hvad var det da for noget vås? Gu skulle jeg ej have særbehandling, bare fordi jeg var gæst. Den eneste der faktisk ikke var gæst, var vel Liam. Jeg ville ikke skabe splid eller tvinge nogen i stuen. De kunne for min skyld lade mig sove i opgangen, jeg havde i denne diskussion intet at skulle have sagt. Mens jeg havde tænkt lidt for mig selv, var drengene fortsat med deres diskussion, der egentlig mere var en koordineringsopgave i forhold til, hvem der skulle sove hvor. Liam lænede sig så over mod Louis og mumlede noget i øret på ham. Louis nikkede.
”Ell du har intet valg. Du sover i gæsteværelset,” sagde han og pegede mod gangen.
”Og du må selv vælge, hvem du tager med dig. Det er så privilegeret, du er.” Liam krydsede armene og gav mig et blik, der sagde, at jeg lige så godt kunne indfinde mig, han gad ikke at diskutere. Jeg trak opgivende på skulderen og rystede på hovedet ad dem.
”Fint nok. Hvis det er så vigtigt, så sover jeg da i gæsteværelset. Men i må selv slås om, hvem der også sover derinde, jeg vil ikke gøre mig besværlig.” Jeg satte hænderne i siden og stirrede tilbage på Harry, der så opgivende på mig. Jeg var meget fristet til at lade ham nyde synet af min midterste finger. Jeg holdt mig dog tilbage. Jeg orkede ikke mere palaver den aften, morgen eller hvad hulen det lige skulle kaldes kl. 03 om natten eller morgenen, who cares?
”Jamen så er du hermed den heldige vinder, Niall.” Liam blinkede næsten umærkeligt til Niall, og jeg så Louis skjule et smil, ved at lade som om han gabte. Harry og Zayn lavede noget alla samme nummer som Louis. Hvad foregik der lige mellem de fyre? Der var et eller andet spil, som jeg ikke var helt med på. Min trætte og udkørte hjerne kørte i så højt gear, som det nu lige var muligt så sent, men jeg måtte hurtigt give op på at kode dem.
”Af sted med dig, Niall. Du har hermed intet valg.” Zayn viftede med hænderne, som for at genne os ud ad stuen. Jeg sendte et sideblik til Niall. Han stod med et skævt smil og kiggede på Zayn. Jeg lærte aldrig at forstå fyre.
”Hvis flertallet har talt, så kan jeg ikke nægte. Jeg indvilliger.” Han sendte igen sådan et lidt mystik blik til Zayn, som blinkede til ham. Der blev fnyst svagt rundt omkring mig. Tydeligvis for at skjule fnis og latter. Jeg besluttede mig for at tage flugten, mens jeg endnu havde chancen. Jeg gik ud i gangen for at hente min taske, hvor jeg havde efterladt den. Jeg var nået hen i døråbningen ind til stuen, men standsede da jeg hørte Zayns lavmælte stemme.
”Nu passer du på hende og er sød ved hende. Vi opgiver faktisk de bedste sovepladser for din skyld, så det har bare at fungere og være det hele værd.” Harrys stemme kunne høres umiddelbart efter.
”Lad være med at spille en stor scene. Bare vær dig selv, det er det bedste, du kan gøre.” De stod ligefrem og lagde planer som et par skumle fyre i en mørk gyde. Og Harry var simpelthen endt som en lille rådgiver.
”Fingers crossed.” Louis gav sit besyv med, og Liam var ikke mange sekunder om at give sin input til den opmuntrende tale med.
”Lyt til Harry. Bare vær dig selv. Du er bedårende, så selvfølgelig skal det nok gå.” Der lød lave grin og fnis, og jeg kunne ikke selv lade være med at smile ad Liams kommentar. Niall havde virkelig de bedste venner, der altid var klar til at opmuntre og løfte stemningen. Mit smil blegnede lidt, da jeg kom i tanke om, at det de opmuntrede ham til, højst sandsynligt omhandlede mig. Hvad regnede de med ville ske? Da vel ikke?... Nej.. Det var da lige tidligt nok, hvis det var, hvad de var ude på. Jeg rystede de tanker ud af hovedet og gjorde et ekstra stort nummer af at rykke lidt med en stol i gangen, så lyden nåede dem i stuen, og de fik hurtigt skiftet samtaleemne. Da jeg kom ind i stuen, stod de som et par søde skoledrenge og aftalte, hvornår der skulle være morgenmad næste morgen. Morgenmad ved middagstid. Det gav vel mening. Jeg kunne mærke trætheden komme snigende, så jeg begyndte at savne en seng.
”Så er der jo kun tilbage at sige godnat.” Louis tog det sidste skridt mod den godnatscene, jeg havde glædet mig til, så jeg kunne komme i seng. Der var en hyggelig lille krammerunde, og så var det ellers tid til at komme til køjs. Juhuu.
”Godt så. Alt er på plads. Niall, vis vej.” Jeg spildte ikke ligefrem tiden, og signalerede ham til at gå forrest. Han gik forrest ind i gangen, og jeg hørte bag mig de fire andre skøre hoveder mumle fnisende til hinanden. Det var nok meget godt, at jeg ikke fik hørt, hvad der blev sagt. Jeg rullede smilende med øjnene og koncentrerede mig så om Nialls ryg, der stoppede ved den første dør på venstre hånd. Han åbnede den og vinkede mig ind. Jeg sendte lange øjne efter den store dobbeltseng og kunne allerede mærke, hvordan jeg glædede mig til at komme i seng.
”Jeg henter lige min ting, så du også kan skifte tøj imens. Jeg skal nok banke på, når jeg kommer tilbage.” Niall smilede til mig og lukkede døren, da han gik ud i gangen igen. Jeg satte min taske fra mig i sengens fodende og fandt mit nattøj frem. Eller det troede jeg da, at jeg gjorde. Jeg rodede nærmest febrilsk min taske igennem og tømte den endda ud på sengen. Men nej, der var intet nattøj at se nogen steder. Jeg skulede til min taske, som om det var dens skyld, at jeg havde stresset så meget, da jeg pakkede, at jeg havde glemt noget at sove i. Jeg trak vejret dybt og pakkede tingene tilbage i tasken igen. Jeg måtte vel bare sove i den sweatshirt, jeg havde på så. Flot Ella. Det havde taget lidt tid at rode mine ting igennem og pakke det sammen igen, så jeg havde egentlig ikke udrettet en pind, da Niall forsigtigt bankede på igen.
”Bare kom ind.” Jeg tog min toilettaske op af min taske, da Niall åbnede døren og trådte ind på værelset. Han så sigende på mig et par sekunder. Jeg smilede skævt.
”Jeg har glemt noget at sove i, så det er sådan lige, hvad der sker.” Han grinte let ad mig. Jeg kunne mærke farven stige op i kinderne. Hvilket dumt pigebarn han havde valgt at slæbe med sig, hva’? Hun kunne ikke en gang huske noget så enkelt som noget at sove i.
”Du kan sove i min t-shirt, hvis du har lyst. Jeg har en ekstra med.” Han gik hen til sengen og rodede lidt i sin rygsæk. Han trak et par sekunder senere en ganske almindelig grå t-shirt frem og kastede den hen mod mig. Jeg greb den heldigvis.
”Tak. Jeg havde vidst lige lovlig travlt i morges, kan jeg godt fornemme.” Vi grinte begge ad min glemsomhed. Jeg stod med t-shirten i hænderne, men bevægede mig ikke rigtig.
”Skal jeg gå igen, mens du skifter? Det er ikke noget problem, hvis det er.” Niall var så sød. Han spurgte om de der små ting, som var vildt betænksomme af ham at spørge om. Jeg rystede bare på hovedet.
”Det behøver du egentlig ikke. Jeg er såmænd ikke så blufærdig. Du må selv styre hvor meget, du synes, du kan tillade at stirre.” Jeg blinkede grinende til ham, og han vendte sig hastige om, ude af stand til at skjule rødmen der spredte sig på hans kinder, da jeg trak op i min trøje. Jeg grinte ad ham og skiftede i en håndsvending til hans t-shirt. Den var heldigvis lidt stor til mig, så den dækkede faktisk rimelig fint ned over røven. Det var jo perfekt. Og så indhyllede den mig i Nialls himmelske duft. Hvis det havde været ulovligt at dufte godt, så ville han jo være sat i fængsel på livstid. Jeg tog min toilettaske og gik ud på badeværelset, hvor jeg børstede tænder og rensede mit ansigt for den smule makeup, der havde holdt ud hele dagen. Altså jeg var også på toilettet, men det var vel ikke den helt store nyhed. Ligegyldig info.

Da jeg kom tilbage til værelset, gik Niall samtidig ud på badeværelset. Jeg lagde min toilettaske tilbage i min taske, og redte mit hår grundigt igennem. Jeg trak bh’en ud under trøjen og kravlede så ned under den kolde dyne. Jeg lagde mig godt til rette og pakkede mig godt ind. Jeg lå mageligt og puttede mig i min dyne, da Niall kom tilbage. Han grinte ad mig, som jeg sad helt pakket ind.
”Du er bare jaloux, fordi du ikke er en burrito,” mumlede jeg. Han rystede stadig grinende på hovedet. Det var min tur til at trække dynen over hovedet med en blanding mellem et hvin og et grin, da Niall trak trøjen af. Jeg fortsatte med at grinte under dynen, til jeg kunne mærke at han lagde sig under sin egen dyne. Så dykkede jeg ud af dynen og lagde mig bedre til rette. Det blev på siden, så jeg, som den super mærkelig person jeg nu en gang var, kunne kigge på Niall. Han vendte sig også om på siden mod mig.
”Hej.” Han smilte, og man kunne stadig se den lette røde farve på hans kinder.
”Hej,” svarede jeg grinende. ”Ville du noget?”
Jeg lagde hovedet let på skrå og prikkede ham på skulderen. Min plan havde i hvert fald været at prikke ham på skulderen. Min finger nåede bare aldrig dens endedestination. Niall tog i stedet fat i min arm og trak mig blidt hen til ham. Jeg endte med at ligge oven på hans bryst med mit hoved lige ud for hans. Smooth Niall, smooth. Jeg lod mig fange af hans øjne. De øjne kunne få mig til at smelte hvilken som helst dag på ugen, hele døgnet rundt. Altid. Sommerfuglene i maven flaksede rundt og gjorde mig helt ør i hovedet. Hverken Niall eller jeg var i tvivl om, hvad der var på vej. Efter et par sekunders ventetid, som ellers føltes som en halv evighed, trak han mig blidt ned til sig, og han lod vores læber mødes i et lang kys. Det var perfekt. Det var et blidt og passioneret kys. Han lagde en hånd på min lænd, og jeg smeltede indeni. Følelserne boblede nærmest over, og sommerfuglene gik amok. Vi trak os fra hinanden for at få vejret, og han trak mig ned til endnu et kys med et kækt smil. Han havde vidst fået lidt af selvtilliden igen. Denne gang var jeg også lidt mere forberedt, så jeg var lidt bedre med i øjeblikket. Vi trak os lettere modvilligt fra hinanden, da vi hørte drengenes stemmer ude fra gangen. Jeg rullede ned ved siden af Niall og lagde mig på siden, så jeg kunne kigge på ham.
”Vi skal have slukket lyset,” konstaterede jeg. Jeg gad ærlig talt ikke at flytte mig, så jeg krydsede alt, hvad jeg havde for, at han meldte sig til opgaven. De fire skridt var bare for meget at forlange af mig.
”Godt at du meldte dig frivilligt, så slipper jeg nemlig for at gøre det.” Han vrikkede sig godt til rette og viste perlerækken i et stort smil. Jeg rakte tunge ad ham og rullede ud af min dyneburrito. Jeg vappede hen til kontakten og så hen over skulderen, hvordan han holdt øje med mig, før jeg slukkede lyset på kontakten. Hvad jeg ikke lige havde tænkt på var, at når man slukkede lys, så blev der søreme mørkt. Jeg måtte famle mig hente til sengen og krybe ned under dynen igen i blinde. Niall rakte en arm frem og rykkede lidt tættere på mig. Jeg vendte mig om mig ham, i hvert fald det jeg gik ud fra var ham og rykkede også tættere på ham. Jeg fandt hans hånd med min og blev trukket ind i Nialls varme omfavnelse.
”Godnat Ell,” hviskede han lige ud for mit øre. Jeg smilte i mørket. Han kunne få alt til at lyde sødt og bedre, end hvis enhver anden havde sagt det. Han gav mig et blidt kys i nakken og lagde sig så bedre til rette.
”Godnat Niall.” Jeg vrikkede mig lidt tættere ind til ham igen og flettede mine fingre ind mellem hans, på den hånd han havde lagt på min mave. Jeg lå vågen lidt og lyttede til Nialls vejrtrækning, og jeg kunne nærmest ikke forstå, hvad der var sket i dagens løb. Mine følelser for Niall, hvis jeg da rent faktisk havde sådan nogle, var vidst blevet en del større. Jeg lå et stykke tid og kunne ikke sove, for tankerne der kværnede på højtryk, men til sidst overmandede trætheden mig. Nogle minutter senere sov jeg fast i Nialls arme.

****

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...