Surviving Christmas - {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 31 dec. 2016
  • Status: Færdig
Julen er tiden for kærlige klem og flygtige kys under misteltenen. Tiden man tilbringer, med dem man holder allermest af.
Ella bor i en lejlighed midt i London, og hun har alting tæt omkring sig.
Tilværelsen er ensartet og sommetider kedelig, men det skræmmer ikke Ella, som er fuld af gå-på-mod.
Livet ruller af sted i sin vante rytme, indtil kalenderen rammer 1. december.
Hvad sker der, når Ellas moster skaffer backstagepas til en One Direction-koncert?
Herfra tager det fart, og Ella hvirvles ind i en ny og hektisk verden, der er noget så forskellig fra hendes egen. Følelser opstår, venskaber vil blomstre, men ingen har magten over fordærvelsen. Kan Ella holde balancen, eller må hun sande et nederlag?
Julen er miraklernes tid, og måske er det Ellas tur til at opleve julemagien.
Læs med i Surviving Christmas, og tag del i magien.

[Deltager i julekalender-konkurrencen. Mulighed 1: Fanfiction-julekalender]

19Likes
61Kommentarer
25401Visninger
AA

13. 11. december

 

***
Ellas synsvinkel:

Jeg lå længe den morgen i min seng. Jeg orkede ikke at stå op, men på den anden side orkede jeg egentlig heller ikke at spilde hele dagen på at ligge og dase i sengen. Men så snart jeg næsten havde overtalt mig selv til at stå op, syntes mine tanker at tage på eventyr igen. Især Niall fyldte i mine tanker. Der havde da ikke været noget alvorligt mellem os, havde der? Efter snakken med Tori og Sophie i går var jeg ærlig talt ikke sikker. De havde gjort et meget stort nummer ud at gøre det klart for mig, at der uden tvivl var noget. En så sød fyr som Niall ville aldrig spille med en piges følelser på den måde, som de sagde. Jeg havde lettere tøvende gjort mig enig. Jeg var endnu ikke fuldt overbevist. For jeg havde stadig ikke fået et svar på, hvad en type som ham så i en så flad karakter som jeg. Jeg kunne allerede der godt fornemme, at det ville kræve sit at overbevise mig til det modsatte, men jeg var vel villig til at give det et forsøg. Det var slet ikke fordi, Niall ikke var min type eller sådan noget. Han var super sød, og hans humør fejlede aldrig i at lette stemningen. Jeg trak på skulderen, som jeg sad der alene i min seng og stirrede ud i luften. Hvorfor sidde og tænke over de ting jeg nok aldrig ville få? Jeg kunne jo ikke få ham. Han flirtede måske lidt rundt med mig de næste par uger, men så var der nok heller ikke mere i det.
Jeg slog dynen til side og svang benene ud over sengekanten. Jeg strakte mig godt og grundigt på alle ledder og kanter, før jeg rejste mig op for lige at strække mig en sidste gang. Jeg tøffede hen til kommoden, hvor min telefon lå, og tog den med ud i køkkenet. Klokken var ved at være 10, så det var på tide at komme i gang. Min vigtigste mission var morgenmad, så jeg ristede to stykker brød og gav dem et lag smør. Der var heldigvis blevet købt smør dagen før, sammen med diverse andre småting jeg lige gik og manglede. Derfor var det super praktisk, at pigerne og jeg alligevel skulle handle til vores mad. Jeg havde taget min egen indkøbsseddel med og slog dermed to fluer med et smæk. Praktisk for mig. Så var alle glade.
Min morgenmad blev indtaget i sofaen foran fjernsynet. Jeg registrerede ikke rigtig, hvad der skete på skærmen, men lod den lægge sig som baggrundsstøj. Jeg koncentrerede mig min mad, og jeg var flere gange ved at døse hen. Jeg kunne da ikke være så træt. Jeg havde trods alt sovet en del timer. Det kunne have været meget værre.

Jeg lå foran fjernsynet i godt og vel en time, før jeg blev enig med mig selv om, at der simpelthen ikke var noget særlig spændende at se på sådan er pokkers torsdag morgen. Jeg tog mit service med ud i køkkenet, og der stod jeg et par minutter og kiggede rundt, som for at finde inspiration til hvad jeg kunne give mig til. Mine øjne faldt på den opslåede bog, der lå på køkkenbordet. Brownies. Jeg kunne godt lide brownies. Og jeg havde ikke rigtig andet at lave. Brownies to dage i træk lød pænt fristende. Et kvarter senere kunne jeg findes i mit køkken fuldt optaget af at bage. Jeg havde sat musik på, så jeg rigtig kunne komme i godt humør. Jeg dansede rundt og gav nummer efter nummer for mit køkken. Jeg svansede videre, mens ovnen udøvede sin magi, og vaskede op mens jeg sang med på de sange, der blev spillet. Tiden passede rimelig godt med, at da det sidste var blevet sat på plads, og jeg var i gang med at tørre bordet af, summede min telefon. Ovnens havde gjort mirakler med kagen, og jeg måtte tage mig noget sammen for at vente, til den var kølet lidt af. Jeg skar mig et stykke og satte mig i køkkenet. Mutters alene. Kun mig og min kage. Så var der heller ikke nogen at dele med. Heldige mig. Jeg var faldet lidt i staver, mens jeg tyggede en bid brownie, så jeg fik et mindre chok, da min telefon brummede på bordet. Jeg låste den op for at tjekke den besked, der lige var kommet.

Niall: Jeg kom lige i tanke om noget, jeg glemte at spørge dig om i går. Vil du have et lift over til Liam i morgen? Jeg kan forestille mig, at der et godt stykke derhen med busser (:

Han syntes altid at være der på de helt perfekte tidspunkter. Han var simpelthen for sød. Han tilbød altid at køre mig. Og han var lige præcis i dag lige på pletten, da jeg faktisk slet ikke havde tænkt over, at jeg ikke anede hvor Liam boede, eller hvor langt der var derhen. Reddet på stregen. Han var dælme en sveske, den dreng.

Ella: Ah meget gerne! Jeg står i gæld til dig for alle dine køreture (;

Jeg trykkede send og ville lægge telefonen fra mig for at vente på svar, men telefon summede i samme øjeblik jeg skulle til at lægge den på bordet. Han var hurtigt på tasterne.

Niall: Jeg skal jo alligevel samme sted hen. Desuden kan jeg godt lide dit selskab, så det er egentlig mig, der vinder (;

Han var så sød, at jeg helt fik lyst til at kramme ham. Han var desværre ikke lige tæt nok på til et kram, så jeg holdt mig til tanken. Jeg lod fingrene svæve lidt over tastaturet, før jeg fik stykket et passende svar sammen.

Ella: Du er ret sød, når du sms-flirter, ved du godt det?

Et svar tikkede ind et par sekunder efter. Han sad uden tvivl klar til at svare, efter at have sendt hans egen besked afsted.

Niall: Det havde jeg vel lidt håbet på, at du ville synes. Skal jeg tolke det som et ja?

Det var virkelig ikke løgn, hvad jeg havde skrevet tidligere. Han var virkelig bedårende, når han flirtede, selv om det foregik over sms.

Ella: Så er det jo din lykkedag, for mit svar er ja (;

Et par sekunder igen, og så tikkede der et svar ind.

Niall: Perfekt! Jeg henter dig nok omkring 14.40 (:

Min tidsplan blev godt nok lige presset nok, hvis jeg blev hentet der, men sådan var det jo nogle gange. Jeg kunne jo ikke bare gå fra arbejdet, og jeg havde brug for pengene. Jeg havde virkelig brug for en bil, og det ville ikke blive nogen billig omgang, uanset hvilken bil jeg endte med at købe. Benzin kostede penge, lige meget hvem du så end var.

Ella: Du skriver bare, når du kører (;

Jeg kunne ikke rigtig finde på noget sødt eller flirtende svar, så efter at have siddet i næsten et minut, blev det bare til en rimelig kort og præcist besked. Han svarede kort efter.

Niall: Skal jeg nok. Du skal på arbejde i dag, ikke?

Et lidt utraditionelt spørgsmål, men jeg trak på skulderen. Der var vel så mange andre underlige ting han kunne have valgt at spørge om. Jeg kunne i hvert fald nævne en del ting, der var værre.

Ella: Jo jeg skal arbejde her fra 14 til 22. Godt du mindede mig om det, for jeg skal lige have gjort mig klar.

Jeg havde kastet et blik på uret og først der registreret, at det snart var tid til at komme af sted. Jeg rejste mig op og gik ind på mit værelse for at skifte til samme arbejdstøj, som jeg havde haft på dagen før. Det fejlede ikke noget, og jeg syntes, det var spild at vaske tøj oftere end nødvendigt. Ergo var det sådan, det blev. Da jeg havde fået tøjet på, tjekkede jeg det svar, jeg havde hørt tikke ind et par minutter tidligere.

Niall: Så god arbejdslyst! Jeg lover at tænke på dig, mens jeg sidder i sofaen foran fjernsynet og hygger mig (;

Jeg grinte ad hans joke. Selv om det også var lidt snyd, at han kunne nyde livet det meste af tiden, mens jeg levede det hårde arbejdsliv. Jeg trak med stoisk ro på skuldrene og accepterede min tilværelse. Det var nu egentlig meget fint. Jeg kunne have haft det meget værre. Ingen tvivl om det. Jeg skrev hurtigt et svar tilbage.

Ella: Hvor er du sød. Men taktak da. Vi ses i morgen (;

Jeg trak i jakke, tørklæde og sko, mens jeg ventede på svar. Jeg havde svunget min taske over skulderen, og taget min nøgler op ad lommen, da telefonen igen summede i lommen.

Niall: Ingen årsag. Vi ses, min tøs! (;

Jeg smilede ad den sidste sætning. Hvorfor var han lige så pokkers sød? Jeg kunne slet ikke stå for det. Jeg blev helt blød i knæene, når han blot sendte en sød besked til mig. Den var jo helt gal med mig. Jeg var vel ikke gået hen og blevet drenge-kulleret? Det var nok bare noget, jeg bildte mig ind. Jeg rystede på hovedet for at klare tankerne lidt. Jeg havde et arbejde, jeg var nødt til at koncentrere mig om de næste par timer. Jeg tog en dyb indånding og låste døren efter mig, inden jeg gik ned ad trappen og ud i middagskulden.

****

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...