Surviving Christmas ❆ {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 nov. 2016
  • Opdateret: 31 dec. 2016
  • Status: Færdig
Med et backstagepas til en One Direction-koncert begynder en hektisk december måned for Ella, da hun tilfældigvis farer vild backstage og støder på nogle alt for genkendelige fyre. Med kærlighed, venskaber og drama i vente bliver december noget af en opgave for Ella.

Det gælder bare om at overleve.

19Likes
61Kommentarer
27320Visninger
AA

12. 10. december

 

***

Ellas synsvinkel:

Jeg hørte dørklokken og sprang hvinende gennem køkkenet og ud i gangen. Jeg nærmest flåede døren op med et fimset hvin og sprang i armene på Tori. Vi hoppede rundt som et par 14-årige tøser og krammede til hej. Ord var ikke nødvendige de første 2 minutter. Hun smed overtøjet og, med sin skuldertaske i hånden gik vi ind i spisestuen, hvor jeg tidligere havde været i gang med at dække bord. Jeg havde brugt den sidste halve times tid på at gøre det hele klar. Jeg manglede kun mine to gæster, så var det hele på plads. Når både Tori og Sophie var kommet, skulle vi have handlet ind og lavet mad. Det var vores typiske tøseeftermiddag. Vi mødtes hos en, planlagde en lille menu og handlede så ind til det helt store arrangement. Nogle minutter senere ringede det igen på døren, og Tori og jeg kunne byde Sophie på et hvinende velkomstknus i gangen. Som altid slog vi os ned i stuen og lagde en slagplan for dagen. Dagens menu stod på friske sandwich og brownies. Det hele lavet fra bunden selvfølgelig. Vi var hurtigt ude ad døren og på vej ned ad gaden til nærmeste supermarked. Vi snakkede om løst og fast og opdaterede hinanden på, hvad der foregik rundt omkring. Vi var hjemme igen kort tid efter og pakkede indkøbsposerne ud. Der blev stegt kylling og bacon og skåret grønsager. Tilbehør blev sat frem, og det allerede servicedækkede bord blev hurtigt fyldt op med fade, skåle og et større udvalg af tilbehør. Mens der blev spist, blev der snakket og grint. Snakken gik mest om jul, vinter og håbet om sne. Drengene kom ikke på tale, og jeg gjorde ikke noget særligt for at styre samtalen ind på emnet. Jeg var ikke helt sikker på, hvor langt det burde slippe ud, og om jeg overhovedet havde lov til at sige det. Måske var der nogle regler med deres management, eller sådan noget teknisk halløj jeg ikke havde styr på.

Da der var blevet spist, stod den på fælles bagning i køkkenet. Vi fandt ingredienser frem og gav os i kast med bagningen. Bradepanden blev smidt i ovnen, og en lille halv times tid efter ville der så komme en lækker omgang brownies ud. Der blev omhyggeligt vasket op. Der var jo ikke rigtig noget, vi skulle nå, så hvorfor skulle vi også skynde os for ingenting? Jeg stod koncentreret og skrubbede på en særligt genstridig plet på en pande, da Tori valgte at stille spørgsmålet, der skulle vise sig at starte noget af et kaos.
”Hvad har du så gået og lavet de sidste par dage, Ell?” Jeg kiggede lettere overrasket op. Jeg bed mig umærkeligt i læben og tænkte mig om et øjeblik. Var der mon mulighed for at kunne vride sig ud ad den snak? Jeg kendte allerede svaret. Der var ingen vej tilbage. Det skulle vel ud før eller siden. Jeg lod pande være pande og kiggede fra Sophie til Tori.
”Ehh jeg har blandt andet været til et par koncerter.” Jeg trak lidt på det og var lidt i tvivl om, om jeg bare skulle kaste mig ud i en forklaring, eller om jeg skulle lade dem stille spørgsmål og så blot svare på dem. Jeg blev enig med mig selv om mulighed nummer to. Hellere sige lige nok end alt for meget.
”Hvilke koncerter? Der er da ikke særlig mange kunstnere, der ikke er gået på ferie allerede.” Sophie var tydeligvis nysgerrige, og jeg forstod hende egentlig godt.
”One Direction-koncerter.” Svaret blev kort. Hvis jeg først begyndte at fortælle, var hele historien jo nødt til at komme med. Måske behøvede dagen før ikke lige at blive nævnt. Det var min egen lille glæde for nu.
”Flere koncerter med samme kunstner? Var den første billet ikke tæt nok på scenen?” Sophie grinte ad sin egen joke, og Tori grinte også med. Jeg prøvede lettere akavet at deltage i latteren, men jeg fejlede mildest talt rimelig stort.
”Jeg tror ikke rigtig pladserne eller afstanden var noget problem. Min moster er lige blevet manager for One Direction, så hun skaffede mig et backstagepas til deres først koncert d. 1. december.” Jeg tænkte, at jeg kunne forklare det hele i bidder, og så hen ad vejen beslutte hvor mange detaljer jeg ville inkludere.
”Det er jo mega vildt! Og vildt fedt for din moster,” svarede Tori. ”Men det forklarer altså ikke, hvorfor du har været til flere koncerter med dem.” Hun regnede den søreme hurtigt ud. Jeg sukkede lydløst og gav op på julelegene. Det ville jo komme ud før eller siden og hvorfor ikke sige det til mine to bedste veninder? Der var jo ikke så mange andre at sige det videre til.
”Det er faktisk en pænt lang historie,” startede jeg lettere tøvende.
”Vi har god tid,” afbrød Sophie og gjorde tegn til mig om at fortsætte. Jeg tog en dyb indånding og forberedte mig mentalt på en lang fortælling.
”Min moster inviterede mig som sagt med til koncerten, og jeg var med hende backstage før koncerten…”

***

”… Og så endte det så med at Zayn inviterede mig og resten af alle drengene over til ham. Siden da har jeg været med til koncerter og været sammen med dem næsten hver dag. Derfor har jeg været til flere One Direction-koncerter i løbet af de sidste 10 dage.” Jeg afsluttede og ventede på deres reaktioner. Umiddelbart skete der ikke noget i første omgang. De måbede begge to. Så vendte de tilbage, og de hvinede begge to begejstret.
”Det er jo mega fantastisk Ell! Hvordan er de at være sammen med?” Der var sikkert en hel del flere spørgsmål, de brændte efter at få svar på.
”De er super søde og meget sjove. Atmosfæren er meget let, og man føler sig hurtigt velkommen. Og så er de jo selvfølgelig nogle værre drengerøve, der bare kan lide at hygge sig med pizza og en række shots i byen.” Jeg syntes faktisk, det var meget sjovt at snakke om drengene med nogen i stedet for kun at holde det hele for mig selv. Jeg var heldig at have to veninder, jeg kunne tøsesnakke med.
”Og hvad med Zayn? Han er med backstage men ikke med på scenen?” Tori var mindst lige så nysgerrig som Sophie.
”Han er vel med som en slags VIP-ven med eksklusivt backstagepas. Han elsker jo stadig drengene, men det var managementet og de øvre magter, som han ikke kunne komme overens med. Derfor valgte han at gå solo,” forklarede jeg. Det var faktisk noget, jeg havde snakket med Zayn om så sent som dagen før. Han havde fortalt en del om hans beslutning om at gå solo, og vi var rigtig gået i dybden. Tori og Sophie nikkede forstående.
”Vent nu lige. Er du hende, som flere medier er begyndt at snakke om? ’Den mystiske brunette’ som drengene at begyndt at ses rimelig meget med? Drengene blev set i byen med en brunette. Det må jo have været dig!” Sophie havde sat to og to sammen, og hun lød meget sikker på, at hun havde ret. Hun kiggede højst sandsynlig mest på mig for at få bekræftet hendes mistanke. Og ganske som hun havde forventet, så nikkede jeg bekræftende.
”Det kan jeg ikke modsige, at jeg er. Jeg har set mange artikler, men de ved endnu ikke, hvem jeg er. Jeg er en mystisk figur, og det vil jeg egentlig også helst fortsætte med at være så længe som muligt.” Jeg trak på skulderen. Der var vel ikke så meget at sige til, at jeg gerne ville undgå mediernes søgelys, så længe jeg kunne? Jeg havde ikke ligefrem noget i mod, at det slap ud, hvem jeg var. Men det ville da først for alvor der tage fart og forstyrre min ellers så tiltrængte julefred. Tjah, sådan gik det jo nogle gange.
Der var sikkert mange flere spørgsmål, men det hele blev for en tid sat på pause, da min telefon begyndte at summe. Vores brownies var færdige. De blev taget ud af ovnen og stillet til afkøling på komfuret. Så snart det var gjort, fortsatte det mindre krydsforhør.
”Er der så andet fra de sidste par dage, du lige har glemt at fortælle os?” Tori så lidt halvsarkastisk på mig med et løftet øjenbryn. Det var et pænt direkte spørgsmål, hvis man da forstod de undertoner, spørgsmålet indeholdte. Hun kunne lige så godt have spurgt direkte, om jeg havde noget kørende med en af drengene, for det var lige præcis det, hun spurgte om. Man skulle være pige, for at man kunne forstå et så indviklet minespil blandet med et nøje udvalgt spørgsmål. Jeg bed mig i læben og smilede nærmest undskyldende.
”Altså der er jo så også lige den her lillebitte detalje, jeg lige havde glemt,” svarede jeg halvt tøvende, halvt grinende. Jeg trak sætningen godt ud og lod spændingen stige. Sophie sendte mig et dybt alvorlig are you serious-blik og løftede øjenbrynene i en ret komisk grimasse. Hun var tydeligvis ikke med på løjerne. Jeg måtte hellere få tungen på gled, ellers kunne jeg måske risikere, at hun hjalp mig på vej. Det kunne godt gå hen og kræve nogle lidt alternative midler, især når det var Sophie, vi talte om.
”Hvis sandheden skal frem, så har jeg snakket lidt mere end venskabeligt med Niall de sidste par dage,” svarede jeg og mærkede en let rødmen i kinderne. Det var uden tvivl det svar, som de to skøre tøser havde fisket efter, for de lod til at koncentrere sig mere om, hvad jeg sagde, end at jeg bare skulle sige noget tilfældigt.
”Uhh fortæl! Hvad sker der mellem jer to?” Tori opfordrede mig spændt til at fortælle videre. Jeg tænkte mig om et øjeblik, før jeg fortsatte.
”Der er vel ikke så meget mere at fortælle. Jeg synes, at han er super sød, men jeg tvivler ærlig talt på, at han skulle ville noget specielt med mig. Så kan folk sige, hvad de vil med, at det ikke passer, og at jeg benægter alt muligt. Men lad os lige være realistiske her. Jeg har intet at byde på, og jeg lever det mest kedelige liv, man kunne ønske sig. Hvad ville en som Niall med en som mig? Det er virkelig et spørgsmål, jeg har brudt mit hoved med her til morgen.” jeg holdt et sekunds pause for at få vejret og fortsatte så min hektiske strøm af ord.
”Og derfor forstår jeg ikke, hvorfor han valgte at kysse mig i går, for nu er jeg så meget i tvivl om, hvad det er han vil med mig, og det gør mig både frustreret og smigret på samme tid!” Jeg havde slået mig ned ved spisebordet og hældte mit hjertes følelser ud på bordet til skue for Tori og Sophie. Jeg så op og så at mine veninder stod og måbede igen.
”Har. Du. Kysset. Niall. Horan?” Tori stammede af bare iver.
”Og du sidder der i ramme alvor og siger, at han ikke er interesseret i dig? Hvad er det for noget pjat? Hvor er det bare sødt!” nærmest skreg Sophie og klappede begejstret i hænderne. Hun trak Tori og jeg med ind i stuen, hvor vi satte os mageligt til rette, og den allerede lange samtale var på ingen måde færdig. Der blev hentet brownies, som blev spist med is til. Der blev diskuteret kærlighed og forhold til den helt store guldmedalje.

***

Tiden var fløjet af sted. Det føltes som så kort tid siden, at de var kommet, og så skulle de allerede af sted igen. Jeg havde også en sen aften at se frem til. Endnu et stort selskab hvor jeg skulle være tjener. Hvad man dog ikke gjorde for penge. Der blev krammet farvel og på gensyn i gangen, og jeg stod i døren og vinkede til dem, indtil de forsvandt ned ad trappens næste sving. Jeg gik ind igen og skiftede til mit arbejdstøj, så det var gjort. Det var egentlig ret nemt. Et par sorte bukser og en sort skjorte. Sværere var det ikke. Jeg brugte lidt tid på at rydde lidt småting op efter dagens lille selskab. Min telefon summede i min lomme. Jeg havde fået en sms, der viste sig at være fra Niall.

Niall: Jeg tænkte på om du skulle noget her i aften? (:

Jeg smilede, da jeg havde læst beskeden. Prøvede knægtede at invitere mig over? Eller prøvede han måske at invitere mig ud? Jeg kunne med største lethed forestille mig ham sige det på den helt korrekte og søde måde. Han var af natur en lille gentleman. Jeg blev dog rimelig hurtigt trukket tilbage til virkeligheden, da det gik op for mig, at jeg jo rent faktisk skulle noget. Jeg skulle arbejde. Pokkers! Jeg måtte skuffet skrive tilbage til Niall.

Ella: Jeg skal desværre arbejde. Jeg er ikke hjemme før 24 ):

Jeg fik helt dårlig samvittighed ved at afvise ham, den første gang han prøvede at arrangere noget. Hans svar kom hurtigt tilbage, og det lettede heldigvis den dårlig samvittighed en smule.

Niall: Det går nok, det var jo også rimelig kort varsel. Jeg må have det til gode til en anden gang så (;

Også denne besked kunne jeg med lethed forestille mig ham sige. Jeg smilte lidt fjoget og lod fingrene danse lidt hen over tasterne, mens jeg tænkte på et passende svar.

Ella: Så må jeg jo hellere snart komme forbi, så jeg ikke kommer til at stå i gæld til dig (:

Jeg efterlod telefonen på køkkenbordet for at hente min skuldertaske, og da jeg kom tilbage, havde Niall svaret på min besked.

Niall: Bordet fanger! Jeg kunne godt finde på at tage dig på ordet for det. God arbejdslyst (;

Jeg skrev et hurtigt tak tilbage og lagde så telefonen ned i tasken. Jeg fik overtøj og sko på i gangen og gik ellers ud i den tidligere, men allerede mørke, aften. Sneen faldt tyndt, men lidt var bedre end ingenting. Jeg rakte hånden frem for at gribe et par snefnug i min håndflade, og mindedes med sommerfugle i maven den foregående dag. Jeg havde allerede tænkt scenariet igennem omkring 1000 gange den dag, men der var vel ingen, der tog skade af, at jeg lige gjorde det igen. Jeg måtte bide mig let i læben for ikke at smile. Det blev til en lidt sjov grimasse, som jeg hurtigt fik styr på igen. Jeg nåede busstoppestedet, et par sekunder før bussen kom. Den holdt ind til siden, og jeg stod på. Jeg satte mig bagerst og gjorde mig mentalt klar til en lang aften.

****

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...