Ágrios

I Féngari stammen, bliver der født en ung ulv, Og på hans 18 års fødselsdag, bliver han mærket med gudindens Selénés tegn.

Hans skæbne er bestemt, men vil han tage imod den?…

Samtidig falder flere og flere stjerner. Så Astéri må til jorden for at finde den mærkede så han kan hjælpe hende.

Men finder hun ham?…

Og hvis hun gør vil han hjælpe hende?...

Følg med i historien om: Kærlighed, Magi, pligt, skæbne, ulve og guder.

3Likes
4Kommentarer
845Visninger
AA

5. kapitel 2:

Seléné

Lang Tid efter Fengári Lýkos mødte gudinden Seléné. 2dage før stjernens fald. Et sted langt, langt væk fra Fengári stammen.

Acamar løb med vindens kraft gennem de lysende korridorer, og stoppede op foran en stor port der lyste med et gråligt skær. Hun bankede hektisk, på den store gyldne port. Og råbte af sine lungers fulde kraft. ”Kære gudinde, luk mig ind jeg har forfærdelige nyheder..” Porten åbnede sig langsomt og et strøm af lys mødte Acamar, rummet var kæmpestort, og havde ingen vække men glasruder hele vejen rundt. Så det var muligt at se hele universet, fra start til slut. Acamar smilede ved synet men skyndte sig videre hen over det lysende gulv, så snart hun var i nærheden af gudinden, kunne hun ikke holde det tilbage, ”kære gudinde, hvad skal vi gøre! en anden stjerne er faldet ” Stjernen Acamar stod med sine øjnene naglet direkte på gudinden. Seléné rystede på hovedet, så hendes strålende hvide lokker faldt blødt ned foran hendes gyldne øjne. Gudinden sukkede stjernernes bekymringer, fyldte hende med sorg.

Enhver stjerne var født med en lys side og en mørk side, når en stjerne var glad og sund kom dens lysende side frem og fik stjernen til at lyse med det glødende skær, som man havde set i flere milliarder år. Hvis den mørke side skulle komme frem krævede det ikke kun de blev vrede eller syge, det hjerteskærende ved den mørke side, var at hvis de lod den tage over så sagde de farvel til lyset for evigt. Derfor havde ingen af stjernerne nogensinde mødt deres mørke side. Indtil for ikke så længe siden hvor den første stjerne mødte sin. Det startede med at stjernen, var gået fra at lyse, til at gløde. Og den havde mistet sit strålende glans, både i øjnene men også i personligheden. Stjernen virkede syg, så ingen havde tænkt nærmere over det. Det var først da den begyndte at blive aggressiv, og værst af alt forsøgte at dræbe gudinden. Stjernen havde i løbet af dagen, sneget sig ind på gudindens værelse og taget Thanatos machaírí. En lang dolk med en fortryllelse, der gør at enhver gud som menneske kan falde for dens blad. Stjernen havde så ventet på at gudinderne Nyx og Seléné gik i seng. Men før Stjernen kunne nå at slå til, havde stjernen Astéri advaret gudinderne, da hun så stjernen tage machaíríen. Seléné var blevet tvunget til at tage stjernens magi og forvise den fra gudernes land. Der gik rygter om at den faldne stjernes mørke side, var kommet frem fordi gudinden Seléné var blevet syg og hendes kræfter var blevet svækket, så hun derfor ikke kunne beskytte stjernerne fra deres mørke side.

Seléné vendte sig væk fra den bedrøvede stjerne, der så op på hende. Og viftede hendes bekymrede blik af sig. 

”Vi må bare vente, han kommer snart. Og den dag han kommer vil vi være klar til at tage imod ham ”

Acamar rystede på hovedet af irritation, ”kære gudinde, han kommer jo aldrig, lad os gøre noget i stedet for bare at vente”. Seléné vendte sig om mod stjernen Acamar og en voldsomt kraftstød fløj ud fra hendes krop, så stjernen faldt til jorden. Seléné trådte frem mod stjernen og talte med en så kraftfuld en stemme ingen, havde hørt før i universet, rummet hun stod i rystede af ærefrygt.

”I en profeti så jeg ham, jeg lovede hans folk ham. Jeg er månegudinden og jeg siger som jeg sagde dengang ” han vil redde naturens balance” og som din gudinde må DU tro på mig, når jeg siger at han vil komme”.

Stjernen rejste sig i en fart og mens kroppen stadig rystede at frygt, stjernen nikkede med et anspændt smil og forsvandt grædende ud af rummet. Seléné rystede sørgmodigt på hoved.

”Acamar forstår det ikke, men det kommer hun til”.

Seléné vendte sig om og kiggede ud over universet, der hang de. Hendes smukke stjerner, de havde aldrig følt frygt og de havde altid regnet med at Seléné kunne beskytte dem, og nu viste det sig det kunne hun ikke, hun mærkede en kulde i sit bryst, den lå som en klump i hendes bryst, og tyngede hende ned, det eneste der gjorde at hun stadig havde humøret højt, var hun vidste at han snart ville være klar til sit ansvar som den nye Fengári Lýkos. Hun stod lidt da en tanke pludselig slog ned i hende, ”Chara sig til Astéri at hun straks må komme, jeg har en opgave til hende... ”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...