Ágrios

I Féngari stammen, bliver der født en ung ulv, Og på hans 18 års fødselsdag, bliver han mærket med gudindens Selénés tegn.

Hans skæbne er bestemt, men vil han tage imod den?…

Samtidig falder flere og flere stjerner. Så Astéri må til jorden for at finde den mærkede så han kan hjælpe hende.

Men finder hun ham?…

Og hvis hun gør vil han hjælpe hende?...

Følg med i historien om: Kærlighed, Magi, pligt, skæbne, ulve og guder.

3Likes
4Kommentarer
828Visninger
AA

4. Kapitel 1:

Damon

Det var nogle dage siden det var fuldmåne, månen var halvt fyldt. Damon lå og så op på himlen, gennem krattet i skoven. En kølig brise fløj drillesygt omkring, og fik hans mørke hår til at falde ned foran hans øjne. Nattehimlen var klar, selv gennem krattet kunne Damon se stjernerne lyse op, og skabe de kendte stjernebilleder. Karlsvognen, Cassiopeia, Orionsbælte og klarest af stjernebillderne Lupos også kaldet Ulven. Damon havde altid elsket det stjernebillede, det fik ham altid til at føle en vis stolthed. Han kunne nogle klare nætter, bruge flere timer undersøge hver eneste stjerne i stjernebilledet. Så da Alfa Lupi, den største og mest lysende stjerne i stjernebilledet, pludselig begyndte underligt at blinke og flimre, satte Damon sig op. Han sad og prøvede at fokusere på den blinkende stjerne, der blev længere og længere tid om at lyse op igen nå den forsvandt. Det løb Damon koldt ned af ryggen, og panikken begyndte at sprede sig gennem hans krop. Der var noget galt. Han gispede og mærkede sit hjerte hopper og et slag, da den blinkende stjerne der var forsvundet eksploderede i lys, og kort efter løsrev sig fra sin plads på himlen. Damon stivnede, og en kun en tanke fløj gennem hans hoved, da han fløj op. "FORKERT". Damon fulgte stjernen, hen over himlen. Han skreg da han så hvor den var på vej hen. Stammen. Damon begyndte at løbe, han løb så hurtigt hans ben kunne bære ham, selvom mælkesyren syrede i dem. Og med et spring hoppede Damon fremad, og en brændende varme bredte sig i kroppen på ham, det var ikke en ubehagelig følelse, det føltes som når man kommer hjem efter en rejse, beroligende, trygt og hjemligt. For sine indre øje så han en sort ulv, den knurrede og stirrede ham lige ind i øjnene, som sagde den ”du er tilbage… godt at se dig”. Damon smilte og lod sin krop falde ned mod jorden igen. Han landede på sine fire ben, og kunne ikke lade vær med at kiggede ned over sin ulve krop, det var rart at være tilbage i sin rigtige form. Men længe stod han ikke og beundret sit ulve jeg, for han vidste hvor stjernen var på vej hen. Og den her gang var der ingen mælkesyre der stoppede ham.

Da Damon nåede tilbage til stammen, forvandlede han sig til sin menneskeskikkelse igen, og helt modsat fra da han blev til en ulv, bredte en kulde sig i kroppen på ham, og fik ham til at føle sig nervøs, utryg og fremmed. Han skubbede følelserne fra sig, og løb ind i sin mosters hytte. Hun så op fra maden, da hun hørte ham komme ind. Hun så forvirret ud, som om hun lige skulle huske, hvad Damon lavede her og hvorfor han ikke var hjemme hos sine forældre. Og da det gik op for hende hvorfor, kunne han se en skygge falde hen over hendes ansigt. ”Moster der er en stjerne der er ved at falde, og den flyver den her vej”. Hans moster frøs. Og Damon kunne se hvordan tusind tanker fløj igennem hendes hoved. Men før han kunne gøre noget, sprang hun op og skubbede ham hårdt til side, og lænede hoved ud at døren. Hun så på ham med vildt blik i øjnene. ”Damon tag alle folkene med ud i skoven, så langt væk fra stammen som muligt den”. Damon rystede på hovedet ”men moster hvad med di... ” Hans moster afbrød ham ”det var ikke et spørgsmål! ” Damon kunne mærke frygten vokse indeni ham, og en gammel følelse af angst og sorg fyldte ham, da han sukkede og løb udenfor. Men Damon skubbede det til side og løb ud på torvet, hvor han med sine lungers fulde kraft råbte, ”alarm!! alle ud i skoven nu, følg mig! ” Og før han vidste af det, løb hele hans folk bag ham. Det var længe siden hele hans stamme, havde været ulve på sammen tid, en følelse af stolthed bredte sig i dem alle. Damon smilede, selv da han så sin moster, komme løbende bag ham. Og med hyl fløj de ud i skoven, som en enhed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...