How I met him

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 nov. 2016
  • Opdateret: 6 apr. 2017
  • Status: Igang
Vi Følger en pige der hedder Maria Nielsen. Hun har verdens mest kedelige forældre og liv. Men en dag ændrer hendes liv fuldstændig da en ny fyr dukker op på skolen.

2Likes
1Kommentarer
980Visninger
AA

4. Hvordan kan det værre?

Han lænder sig tættere hen til mig. Hvorfor mig? Han kan jo få hvem som helst. Jeg trak været dybt. Han sad helt op af mig. Jeg kunne mærke han åndedræt og han kunne mærke mit. Han kunne mærke at jeg var nervøs. Der skete ikke mere. Vi sad bare helt tæt og trak været. "Sjovt nok trak i jo været." Klokken ringede ind til time. Vi kiggede hinden i øjnene, og rejste os op på samme tid. Det føltes som om vi var en person, vi trak været i takt, gik i takt, alt i takt.

Vi sad i klassen. Jeg hørte ikke en skid af hvad læren sange. Jeg havde travlt i at kigge på han, og han på mig. "Kig dog væk det ligner du skal til at æde ham eller noget." Jeg kiggede ned i bordet i et par sekunder da jeg kiggede op sad han stadig og kiggede på mig. "Hvordan kan det værre?" "Du er jo ikke noget vær." Min verden gik i stå. Pludselig ringede klokken og vi gik ud af klassen. Vi havde fri. Jeg gik, men jeg viste ikke hvor jeg gik hen, jeg gik bare. Jeg var et stad jeg aldrig havde været før. Jeg havde aldrig set noget lindene. Det var en stor bygning. Smuk. Mørkt men lyst. Det er svært at forklare men det var alt og intet. Det var i det hele taget var det en bygning fuld af modsætninger. Den var mystisk og magisk. Jeg følte mig hjemme på en sær måde. Jeg nærmede mig døren, da jeg pludselig hørte en lyd bag ved mig. Jeg vente mig hurtigt om, men det stod ikke nogen. Jeg tog i håndtaget. Lyden var der igen jeg vente mig jeg så en mørk skygge stiger på mig med lysende øjne. Jeg kiggede væk i 2 sek, da jeg kiggede igen var skyggen væk. Jeg åbnede døren de lød som en mus der peb. Jeg skulle lige til at gå ind, da han dukkede op. "Caleb hvad laver du her?" "Jeg bor her i nabolaget og så så jeg dig og tænkte jeg ville snakke lidt med dig." Hvor er han sød. Hvor er du bare nem. Fat det nu han kan ikke lide dig. Der er noget andet han vil havde fra dig. Vi gik en tur i skoven og snakkede. Vi snakkede i time hvis. Der er noget med ham. Han er ikke som de andre drenge. Sødere, mere modig, smukkere alle poseaktive adjektiver. Pludselig faldt jeg over en gran. Han grab mig. Jeg lå i hans arme. Vi kiggede hinanden i øjnende. Vi var tæt på hindanden. Mit hjerte bankede hurtigere. "Hvordan kan det værre?" Jeg tror jeg elsker ham. "Du elsker ham ikke, du kender ham jo ikke."                 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...