How I met him

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 nov. 2016
  • Opdateret: 6 apr. 2017
  • Status: Igang
Vi Følger en pige der hedder Maria Nielsen. Hun har verdens mest kedelige forældre og liv. Men en dag ændrer hendes liv fuldstændig da en ny fyr dukker op på skolen.

3Likes
1Kommentarer
1107Visninger
AA

2. Hvem er han?

Jeg vågnede ligesom altid, stod op og tog tøj på, samme kedelige rutine. Da jeg endelig var klar til idag tog jeg i skole. Jeg cyklede over til min lorte skole, jeg tænkte på hvad vi mon skulle lave den dag, og om der endelig sker noget nyt, men alt det jeg kunne forstille mig var, at vi skulle havde de samme kedelige lære til de samme kedelige fag, med de dumme og kedelige elever. Jeg er ved at få nok af alt den kedsomhed hvis der ikke snart sker noget så dør jeg sikkert af kedsomhed.

Men da jeg kom i skole skete noget ganske andet.

Vi havde fået en ny dreng på skolen. Han var høj, havde smukt brunt hår som sad på den rigtige måde, smukke brune øjne som funklende som stjernerne og ideteletaget var han bare smuk, han var nok den lækreste på hele skolen, men igen det siger ikke så meget når det er mig det kommer fra. Der var noget mystisk over ham, noget jeg ikke kunne forklar. Det var som om han ikke var fra denne verden. Jeg ved ikke hvordan, men det gjorde ham mere attraktiv.

Hvad snakker jeg dog om? Han er alt for pæn til mig, jeg er jo ingenting, han fortjener en af de flotte piger, en der kan gøre ham populær, en der har massere penge, en der ikke kommer fra verden kedeligste familie og har verdens kedeligste liv.

Men hvem er denne nye dreng? Hvor kommer han fra? Hvad hedder han? Og alle de andre Hv-ord.

Jeg ville så gerne hvide hvem han er. Men det finder jeg nok aldrig ud af." Jeg gik ind til time, "hvad skulle jeg ellers havde gjordt?" En ny dag med de samme kedelige fag med de samme kedelige lære, og dumme elever. Hov ikke helt de samme kedelige elever den nye dreng var har, han skulle vist gå i min klasse. Han var sikkert lige så dum som alle de andre og ikke kunne finde ud af de mest simple opgaver.

Læren gav os en opgave i engelsk vi skulle skrive en stil på 200 ord, easy det kan jeg godt. Men så kom det, det skulle selvfølgelig laves i en gruppe, som læren valgte. FUCK! bare skyd mig nu, jeg overlever aldrig en gruppeopgave. Jeg hørte vært et enkelt lille dumme navn blive råbt op. Jeg var selvfølgelig den sidste der blev råbt op, men hvem skulle jeg dog i gruppe med der var jo ikke nogen tilbage, eller var der? Den ny dreng var ikke blevet råbt op. Han blev råbt op. Vi skulle være på samme hold. Han hed Caleb. Et smukt navn til en endnu smukkere dreng. Stop nu! Han vil aldrig falde for dig! Han lavere sikkert ikke noget af det og lade det hele hænge på dig.

Han satte sig over til mig og så på mig. "Hej" sagde han med en fløjlsblød stemme. Jeg kunne mærke at jeg rødmede en lille smule, ikke så meget, bare lidt, ikke så man kunne se det tydeligt, men jeg kunne mærke det. Jeg svarede ham tilbage med et "hej." Jeg følte mig så glad, at jeg kunne flyve helt til solen og tilbage igen bare på min glæde. "Hvad var jeg dog så glad over? han sagde jo bare hej, som om det betyder noget."  

Vi begyndte på opgaven. Vi snakkede og arbejdede på opgaven på samme tid. Det var både hyggeligt og arbejde. Vi snakkede om vores privat liv, som om du har et liv," "ssssshh han behøver da ikke høre om mit kedelige liv, jeg pyntende måske lidt på sandheden, så mit liv ikke skulle lyde så kedeligt. Vi klarede opgaven godt følte jeg, og jeg tror han syntes det samme. Nej du gør jo ej, du ved jo lige så godt som jeg at han aldrig ville blive interesseret i dig, at du ikke er noget får ham, han gjorde det kun for at få en god karakter, og kunne gøre grin med dig sendere.

Der faldt en lille tåre ned fra min kind, jeg skyndte mig at fjerne den. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...