I tidens favn

Året er 1849. Overalt i den bristiske landsby, Green Hallow, gør beboerne sig klar til at fejre det nye år. Byens hattemager, Jack Lowers skal selv til at lukke sin forretning, for at deltage i festlighederne, da en uventet kunde dukker op.

Selvom Jack har boet hele sit liv i Green Hallow, har han aldrig set kunden før.
Og da den fremmed fortæller, at han ingen pegne kan give for at få repareret sin ødelagte hat, går Jack straks ud fra at den fremmed må være en tyvagtig sigøjner.

Dog har den fremmed noget andet at betale med. Et smukt lommeur, hvor der på dets bagside står indgraveret ordet, "tidsrøveren".

Jack tager imod lommeuret som betaling. Helt udvidede om at "Tidsrøveren" ikke bare vil skabe problemer for ham selv, men også få alle i Green Hallow...



18Likes
12Kommentarer
778Visninger
AA

2. kapitel 1. Jack Lowers og dødsrigets kat.


Mørket havde langsomt sænket sig, da de første snefnug begyndte at dale ned fra den mørke himmel. Imens skyndte de travle beboere i den lille engelske landsby, Green Hallow dem igennem byens snaskede brostensgader.

Det var dette travle syn der mødte byens hattemager, Jack Lowers, da han kiggede ud igennem vinduet i sin forretning. Imens han gjorde dette, spankuleret hans grå kat skiftevis rundt imellem hans ben.

"Det ser ud til at folk er ved at gøre dem klar til, at det nye år slutter. Så kommer der sikkert ikke flere kunder i dag, vel Adaddon? Som svar gav katten sig til at gnide sig op ad Jacks venstre ben.     

Jack kiggede bagud imod  de mange hylder med hatte i alverdens farver og størrelser. Han havde ikke lagt mærke til det før, måske skyldes det netop at hattene fyldte så meget i rummet, men pludselig følte han sig enorm alene. Eller det gjorde han lige indtil Adaddon besluttede sig for, at vække Jack fra sin døs, ved at sætte sine klør i hans ben.

"For fa-...Adadon!" Jack tog med det samme katten væk fra sig.

Imens Jack tog en hånd for sit ømme ben, spankuleret Adaddon tilfredsstillende.

"Og så undrer folk i byen sig over at, jeg har navngivet dig efter et underjordisk dødsrige?"  Et lille smil undslap Jacks læber, ved mindet om den første gang nogle fra byen hørte om kattens specielle navn.

Jack havde aldrig haft planer om at anskaffe sig en kat. Faktisk havde han aldrig før haft et husdyr. Men så var det at der en dag, kom en grå kat ind i hans liv.

Det var for omkring syv år siden at det var sket. Byens tidligere borgmester, Philip Johanson havde bestilt en ny hat hos Jack.

Jack havde allerede dengang lavet hatte i mange år, men han havde aldrig før lavet en hat til en person i så højtstående et embede. Hvilket han også kunne mærke, da han gik i gang med arbejdet. Den ene hat efter den anden blev skrottet. Han var tæt på at opgive, men besluttede sig for at gå en lille tur, for at få at få hjernen på andre tanker. Med alle de hatte han allerede havde kasserede kunne det i hvert fald ikke skade.

Men det var da han gik ud ad sin forretning, at det skete. På en af sine hatte, som han havde smidt ud, lå der en lille grå killing og kiggede op på ham.

Jack kunne ikke lade være med at smile over synet."Sidder du godt, lille ven?"

Da var det, at den unge kat rejste sig fra sin plads, og gik over og gned sig op ad Jacks ben. Hvor efter den satte sine klør i.

"Din lille satan.." Jack tog katten op, og pludselig var det at inspirationen kom som sendt fra himmelen.

Han skyndte sig med katten i armene ind i sin forretning og begyndte på at lave en ny hat.

Han arbejdede natten ud, og gav også killingen noget vand, og et stykke fisk på to gamle te underkopper.

Den næste eftermiddag kunne han udmattet se sit vellykket resultat. Borgermesterens nye hat var høj i toppen og havde rundt om sig et smukt  gråt silkebånd.

Borgermesteren var yderst tilfreds, og Jack blev anbefalet til byens finere kredse.

Dog stoppede de fine herrer at komme, da rygterne i byen blev delt vidt og bredt, om hvad hattemageren havde valgt at kalde sin nye kat.

"Abadadon! Kære Lowers, det mener De vel ikke?" spurgte  byens vognmand, Felix Sanham, da han som den første hørte navnet.

Jack rystede smilende på hovedet over minderne. Hvis han kunne rejse tilbage i tiden, havde han med glæde, rejst tilbage til den tid, så han en gang til kunne se Sanhams overraskede ansigtudtryk igen.  

Jack så på Ababadon og smilede. "Nå, min gamle satan. Jeg må vel hellere lukke for i dag, og se at komme hen til rådhuspladsen og deltage i festlighederne."

Han tog sin hat på, og svingede sit brune halstørklæde om halsen. "Nej, Ababadon. Dette arrangement, bliver uden dig. Hele byen kommer til fejringen af det nye år, hvilket også vil sige at præstens kone kommer, og hun har stadigvæk ikke tilgivet, at jeg navngav dig dit navn. Så du må desværre blive."  

Jack gik hen imod døren og åbnede den. Og til sin store forbløffelse stod der en kunde udenfor hans dør. Men selvom Jack havde boet hele sit liv i Green Hallows, havde han aldrig set manden før.

"Hvad kan jeg gøre for Dem?"  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...