Din Sandwich

"Din sandwich" er en kort historie om det endelige argument mod mandschauvinisme.

1Likes
0Kommentarer
136Visninger

1. Din Sandwich

Det var det. Det var dråben. Den sidste kommentar. Når du ikke lytter til mine ord, så må du lytte til min tekst. Så jeg hører til i køkkenet, hva’? Med knivene, gaflerne, symbolerne på de våben, vi engang brugte? Okay – du vil vel sikkert også have, at jeg laver dig en sandwich? Men hvis du vir-kelig er så dum, at du har brug for, at jeg laver mad til dig, så tror jeg slet ikke, du kan bruge hjerne-celler nok til at tykke din sandwich.
    Men jeg ved da, hvad der skal i – der skal spinat i, til at starte med, for spinat er fuld af proteiner, og hvis du spiser nok af det, bliver du måske en dag stor og stærk nok til, at du kan udholde år med din egen jammer og hånlige fornærmelser mod det køn, jeg til min dødsdag vil kæmpe for. Så bliver du måske stærk nok til, at du kan føde børn, at du kan udholde presset af skønhedsstandarder – og sig nu ikke, at I har dem som os, du ved ikke halvdelen af, hvad der foregår!
    I din sandwich skal der også spegepølse i – den skal være fem centimeter i diameter, og det er nok større end noget, du er vandt til at håndtere. Oven på pølsen skal der sød sennep, for det kan måske fylde det lille, mørke hul, ingen kvinde vil fylde for dig, fordi du frastøder os.
    I din sandwich skal der også løj. Måske græder du, når du bider ned i det og får saften i øjnene, men bare rolig, jeg ved, at det er fordi du er usikker, og fordi du ved, at jeg har måtte sprede løgrin-gene ud på sandwichen, og det er mere spredning end du kommer til at opleve – det forstår jeg, for hvis du har brug for en sølle kvinde som mig til at lave din sandwich, så har du nok ikke meget ta-lent, og det tiltrækker ikke mange kvinder.
    Til sidst kommer din ynkelige, patetiske opførsel over for børn – jeg ved, at det er grundlagt af din egen malplacering som barn, at du altid blev lukket ude og mobbet, fordi du var anderledes. Men ved du hvad? Jeg var der selv. Jeg var selv anderledes. Jeg var det barn, der var lidt udenfor, jeg er stadig lidt udenfor. Men jeg gør i det mindste mit bedste for at være rar. Jeg gør mit bedste for at være et anstændigt menneske. Og skulle jeg prøve at leve op til de standarder, du hentyder til, jah, så går der ikke længe, før jeg sammen med hundredevis af kvinder, du har fornærmet, brænder min BH og slår ihjel for mit køns navn, stiller op som regent, vinder OL-medaljer, blive skudt i kampen for, at mine søstre kan komme i skole, og skulle jeg vende tilbage til køkkenet, skulle det være som talentfuld konditor, der nemt kunne underminere dig i et TV-show, i interviews eller i min næste biografi. Og hvor vil du være? Derhjemme foran TV’et, uden en sandwich. Samtidig, ved du så hvad? Jeg dobbelt så meget en mand som du

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...