Zantaya

Vogterne. De evige beskyttere. Det er dem der beskytter verdens mystiske væsner, selvom de selv har elverblod i årene. Med elverblodet løbende i deres åre besider de store evner. Hver eneste vogter behersker et af de fem store elementer, luft, ild, vand, jord og ånd. Sammen med elementerne har de evner inden for magi. Magien er lige så stor en del af vogteren som deres element. Har du en vogter, har du en frygtløs kriger der vil gøre alt for at beskytte sin familie.

1Likes
0Kommentarer
287Visninger
AA

3. Sankt Curatrix

Jeg hader morgner. Det har jeg altid gjort. Det er så forfærdelig kedeligt at stå tideligt op når man kan ligge I sin seng og sove. Det sker sjælendt at vi får lov til at sove længe, men selvom jeg ville ønske jeg kunne sove længe er jeg alligevel vandt til at stå tideligt op. Alle skal nemlig ud på den sædvanlige løbetur som vi har hver morgen kl06:00. 
Jeg kravler ud af sengen og går hen til mit skab for at finde mit løbetøj. Hurtigt får jeg taget noget tøj på og ser mig selv I spejlet. Mit lange, rødbrune bøljede hår ligger som en manke rundt om mit blege ansigt. De skæve katteagtige øjne gør mit ansigt mere eksotisk. Jeg er smuk, ingen tvivl om det, men jeg ville ønske at der nogle gange var nogen der anerkendte det. 
    Jeg vendte mig væk fra spejlet og gik ud af døren. Mange af alle de andre elever var også på vej ud døren. På vej ned af trappen der førte ned til stueetagen fandt jeg Alisa. 
    “Godmorgen, Alisa,” sagde jeg mens jeg stod bag hende og fniste da hun blev forskrækket over at jeg stod bag hende. 
    “Godmorgen, Zaya,” sagde hun tilbage. “Klar til at løbe?”spurgte hun bagefter. 
    “Selvfølgelig,” svarede jeg. 
     Alisa nikkede til svar. Så gik vi udenfor og ud til skolens port. Da vi stod ved indgangen kiggede vi hurtigt til hinanden og smilede. Så løb vi så hurtigt vi kunne. Vi løb gennem skoven gennem den rute vi havde løbet så mange gange før, en lille rute på godt og vel 10km. På en morgen som I dag hvor vi løb om kap kunne vi hurtigt få løbet den på fem minutter. Vi dukkede os hver gang der kom en gren I vejen eller sprang over en væltet træstub. Vi overhælede samtlige elever på vejen, så stod jeg pludselig ved porten igen og hoppede op og ned over at jeg havde vundet igen. Det var ikke ofte at Alisa havde en chance for at vinde over mig, for jeg er hurtigere end de fleste.
Jeg blev ramt I ryggen af noget hårdt og faldt til jorden. Noget tungt lå ovenpå mig og jeg havde svært ved at trække vejret, men jeg grinede alligevel. 
    “Flyt dig, Alisa, jeg kan ikke trække vejret!” grinede jeg mens jeg prøvede på at rulle ud under hende. 
    “Hvem er det nu der har vundet? Var Zaya!” hun grinede også. “Du kan ikke engang komme fri af en takling,” hun grinede stadig. 
    “Pas nu bare på med hvad du siger Alisa,” sagde jeg. Hurtigt fik jeg vendt mig om og fik fat I hendes skuldre så jeg kunne vælte hende, så sad jeg ovenpå hende og holdte hende nede mens jeg grinede. 
    “Hvad var det du sagde jeg ikke kunne,” grinede jeg igen. 
    “Okay, okay du vinder,” grinende kom vi begge to på benene og gik tilbage mod vores værelse. 
    Jeg bor på 4 etage. Ligesom alle andre har jeg et privat badeværelse inde på værelset. Lige nu bor jeg alene så der er en tom seng inde på mit værelse hvor min tideligere roommate Jazie havde sovet. Jeg ved ikke hvad der skete med Jazie. En dag var hun der ikke mere. Skolen fortalte mig aldrig hvad der var sket med hende, om hun var blevet smidt ud eller om der var sket noget med hende, hun var pludselig bare væk. Jazie var nok den bedste roommate jeg har haft siden jeg startede på den første skole. Jazie var ildbetvinger ligesom jeg var, ligesom mig havde hun også et stort temperament. så på den måde mindede vi meget om hinanden. Yeah vi kom op og skændes en gang I mellem som man nu gør når man bor sammen, men aldrig over noget der skadede vores venskab. 
     Der var så underligt tomt inde på værelset uden hende. Jeg er ikke vandt til at bo alene, men skolen arbejder på at finde en ny roommate til mig. Jeg har ingen ide om hvem det kunne være, men jeg håber det er en der ikke lade mit ry ødelægge det venskab vi kunne få.   
     Klokken var ikke meget mere end halv syv så jeg gav mig selv tid til at nyde et langt varm bad inden jeg skulle videre. Jeg gik først ud af badet da jeg havde fået sveskehud og badeværelset var fyldt med damp. Kun med håndklædet rundt om mig gik jeg ud og hen til mit skab. Det endte med at jeg tog et par sorte jeans og en sort top på. Jeg ved ikke hvad der er med vogtere og deres farvevalg I tøj. Jeg har aldrig set en vogter I andet end sort. Det er ikke fordi at mit farvevalg er meget bedre, der er stort set ikke andet en sort. 
    Jeg tænkte ikke mere over det og tog hurtigt tøjet på og gik ud af døren med min taske. Jeg greb et æble som jeg gik gennem spisesalen og videre ud I den anden ende. Der var stadig en time til at undervisningen ville starte så jeg gik udenfor. Jeg gik på svalegangen som jeg havde gået på aftenen før, men I stedet for at gå ud til træningspladsen gik jeg ud på gårdspladsen. Jeg satte mig I solen på kanten af springvandet der stod midt I gården og trak min notesbog op af tasken. Jeg åbnede notesbogen og så på alle mine magiske noter. Mine noter består ikke af andet end magiske ord og besværgelser som jeg er ved at lære. De snirklede bogstaver der danner magiens sprog er vanskeligt at læse for de fleste og endnu svære at skrive. 
     Min far har lært mig elvernes og magiens sprog siden jeg var lille så jeg har ikke helt så svært ved det end som nogle af de andre har. De fleste der har en mor som er elver lære også sproget fra de små, så vi ikke skal have så svært ved det når vi kommer ud på de forskellige akademier. Det jeg sad og så på var den nyeste besværgelse vi skulle lære, men det var også en simpel en. Det var en besværgelse der skal kunne hjælpe os med at spore en fjende eller en ven. Alt efter situationen. Denne besværgelse vil få naturen rundt om os til at fortælle hvilken vej personen er forsvundet I. 
     Jeg sad og udtalte ordene for mig selv da klokken ringte ind til time. Jeg rejste mig op, greb min taske og begyndte at løbe ind på akademiet igen og hen til mit klasseværelse. Jeg nåede lige ind af døren inden mester Glidior kom ind af døren. Glidior underviser I brugen af magi, men også lige så meget I hvordan ordene staves og udtales. Hvis du laver en fejl I udtalelsen af besværgelsen kan du ende med at ændre hele besværgelsen. 
    “Godmorgen pilati. Jeg håber at I har lavet jeres lektier for vi skal udenfor I dag,” sagde mester Glidior. “I skal ud og se om I kan finde en person ved hjælp fra den besværgelse som I alle sammen forhåbentligt har læst op på,” han sagde ikke mere. Han vente sig om og gik ud af døren mens vi fulgte efter ham udenfor. 
    Mester Glidior er ikke den type lære der siger så forfærdelig meget. Han vil helst sige så lidt som muligt så vi selv kan tænke over hvad det er vi skal, men han lader os aldrig udtale en besværgelse forkert. Han sikre sig altid at vi kan sige alle ordene før vi får lov til at bruge en besværgelse. 
    Vi var nået ud på den anden side af skolens port da han stoppede op. 
    “Ira, Aien gå ud og gem jer I skoven, når I bliver fundet bytter I med den der finder jer. Er det forstået?” spurgte han. 
    “Ja mester,” sagde Ira og Aien I kor og løb hver deres vej ud I skoven.  
    “Zantaya hvad siger du til at starte,” sagde mester Glidior.
    “Selvfølgelig, mester,” sagde jeg og gik frem mod mester Glidior. Han forhørte først om jeg kunne den rigtige sætning. Da han godkendte min udtale af besværgelsen gik jeg frem mod skoven foran mig. Da jeg nåede udkanten af skoven satte jeg mig ned på et knæ og satte en hånd I jorden. Jeg tog en dyb indånding og tog kontakt til magien der flyder I mine åre. Jeg lod magien flyde ud I jorden under min hånd. Jeg kunne mærke hvordan jeg kom I kontakt med jorden og følte hver eneste form for energi der løb I jorden. Jeg tog endnu en dyb indånding og holdt den inde et stykke tid før jeg pustede luften ud igen.
    “Ertha ekka ir, trals vik ware Aien misgei,” langsomt udtalte jeg ordene så jeg var sikker på at de fik den ønskede virkning. Jeg så ned på skovbunden og så at den svagt lyste op der hvor Aien havde løbet. Jeg rejste mig op så jeg kunne følge Aiens spor, men jeg ventede på hvad Gildior ville sige. 
    “Udmærket, Zantaya. Du kan følge sporet og sende Aien tilbage,” sagde mester Gildior da jeg rejste mig op. 
Jeg nikkede en enkelt gang og så løb jeg. Jeg løb langt. Aien havde vaglt at løbe på en forvirrende måde for at gøre det svære at finde ham, men det trick skulle ikke stoppe mig. Hurtigt fik jeg løbet hans snogede rute og fandt ham siddende på en træstub. 
    “Så kan du bare løbe tilbage Aien. Så skal jeg nok overtage din plads,” sagde jeg da jeg gik hen til ham. Aien som havde siddet og kigget ned I jorden så op på mig da jeg kom helt hen til ham. 
    “Det var hurtigt du fandt mig Zantaya. Du kan umuligt havde fundet mig så hurtigt uden at snyde,” sagde han mens han rejste sig op så vi så på hinanden I øjenhøjde. 
    “Hvorfor skulle jeg snyde Aien? Hvad skulle jeg kunne få ud af det?” spurgte jeg irriteret. Bare fordi at jeg løber hurtige end de fleste tror de at jeg snyder. Jeg forstår ikke hvorfor de tror det. Jeg kan ikke se hvordan jeg skulle kunne få noget godt ud af at snyde på nogen som helst måde. 
    “Det ved jeg ikke Zantaya. Det er kun dig der kan svare på det,” sagde han mens han vendte ryggen til mig og løb tilbage mod skolen. 
     Frustreret over hans ord satte jeg ild til træstubben han havde siddet på for få sekunder siden. Der er mange der er ligesom Aien på skolen. De tror alle sammen at jeg snyder og bedrager. Der har engang været rygter om at min mor skulle havde betalt skolen for at jeg ikke skulle blive smidt ud, men intet af det de siger passer. Jeg kæmper hver dag for at blive bedre og stærkere. 
    Jeg satte mig på jorden ved siden af den brændende træstub og så ned på jorden der hvor Aien havde siddet og kigget før. Jeg kunne ikke få øje på noget spændende han kunne havde set på. Jeg så ikke andet end jord, grene og insekter. Hvad end det var han havde kigget på kunne jeg ikke se det, men han er også jordbetvinger. Han kan altid finde et eller andet specielt ved jorden rundt om ham. 
     Jeg sukkede og slukkede ilden så jeg kunne side på den forbrændte træstub. Jeg kiggede ind mellem skovens træer og tænkte på hvor lang tid der måske ville gå før den næste kom og overtog min plads. Jeg ved ikke længe hvor længe jeg havde siddet der før der endelig kom nogen. Det havde følt som timer men det har nok ikke være mere end en halv time. Det er det kedelige ved at øve besværgelser. Man ender altid med at sidde og kigge ud I luften hvis man allerede har klaret det ellers er det bare om at følge med hvis man ikke har. 
    Jeg så op da jeg hørte skridt komme mod det sted jeg sad. Jeg sukkede da jeg så hvem det var der var kommet. Det sidste jeg havde lyst til lige nu var en ny Razarka eller bare en slåskamp. Ved nærmere eftertanke kunne det være sjovt. Jeg rejste mig op da personen kom nærmere.
    Zadine. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...