Zantaya

Vogterne. De evige beskyttere. Det er dem der beskytter verdens mystiske væsner, selvom de selv har elverblod i årene. Med elverblodet løbende i deres åre besider de store evner. Hver eneste vogter behersker et af de fem store elementer, luft, ild, vand, jord og ånd. Sammen med elementerne har de evner inden for magi. Magien er lige så stor en del af vogteren som deres element. Har du en vogter, har du en frygtløs kriger der vil gøre alt for at beskytte sin familie.

1Likes
0Kommentarer
283Visninger
AA

2. razarka

Vogterne. De evige beskyttere. Det er dem der beskytter verdens mystiske væsner, selvom de selv har elverblod i årene. Med elverblodet løbende i deres åre besider de store evner. Hver eneste vogter behersker et af de fem store elementer, luft, ild, vand, jord og ånd. Sammen med elementerne har de evner inden for magi. Magien er lige så stor en del af vogteren som deres element. Har du en vogter, har du en frygtløs kriger der vil gøre alt for at beskytte sin familie.

  Sankt Curatrix Akademi. 
  Det sidste skridt mod at blive en vogter. Det sidste skridt mod den beskytter vi altid har drømt om at være. Det er her mange vil fejle. En lille fejl og det vil koste dig livet eller din chance for at blive vogter. Det er her jeg er nu. Det min sidste chance for at bevise at jeg er stærk nok, modig nok til at kunne klare det. 
  Jeg er Zantaya. Jeg er novice her på Sankt Curatrix Akademi.  
  Mange vil nok mene at jeg er en irriterende, forkælet møgunge der ikke fortjener at være her. Jeg mener derimod at jeg er en viljestærk pige der ikke er bange for at sige sin mening. Og ligemeget hvad de andre tror og tænker så har jeg kæmpet lige så hårdt som alle andre for at nå hertil, hvis ikke endnu hårdere.
  Lige siden vi var børn har vi måttet kæmpe for at komme videre i systemet. Vi har skullet kæmpe for at overleve, for   ikke at ydmyge vores familie og ødelægge familiens ære. 
Jeg har måttet kæmpet endnu mere for min families ære end nogen anden her på akademiet. Min mor er en af de bedste vogtere der findes. Med hendes kølige ubarmhjertige angreb afspejler hendes handlinger sig i hendes element, vand. Min far er en fuldblods elver. Han er nok en af de stærkeste væsner der findes i den overnaturlige verden. Det vil sige at jeg har endnu større evner for magi end mange af de andre novicer. For de andre novicer er ikke ligesom mig. De er halvt elver og halvt menneske. De har en mor eller far der er menneske og ikke en der selv er vogter ligesom jeg har. Fordi at min mor er vogter løber magi tykkere i mit blod end hos nogen af de andre. Magi har altid været mere naturligt for mig. 
   Lærerne forventer altid mere af mig. De forventer at jeg kan besværgelserne før jeg har lært dem, men ligesom alle andre er jeg nødt til at lære hvordan jeg kontrolere magien, hvordan jeg holder den fast, hvordan jeg ikke lader den ødelægge mig. 

  Det er mit sidste år på akademiet. Et år endnu og jeg vil være fri for den her skole. 
  Jeg går ned af den lange koridor der fører ud til svalegangen. Fra svalegangen kan jeg se træningspladsen. Herfra ser den ikke særlig imponerende ud. I den oplyste plet ude på græsset kan du se at der er en forhindringsbane. Der bliver altid ændret på den fra gang til gang. De lader os aldrig øve på den samme bane to gange. Det er for at lære os at forhindringer aldrig vil være den samme, der vil altid være noget anderledes om end det kun er en lille detalje. Det er der jeg er på vej hen. 
  Jeg går længere ned af svalegangen og ud på græsset der føre ud til træningspladsen. Med mig har jeg min taske med mit trænings udstyr. I tasken har jeg mine våben, både rigtige og falske våben. Det er ikke ofte de lader os træne med de rigtige våben, så det meste af tiden træner vi med trædolke og stave. Personligt kan jeg ikke fordrage at træne med trævåbene. Selvom jeg godt kan se fordelen med at træne med de andre dolke vil jeg hellere træne med de rigtige knive. For så ved man bedre om man ramte rigtig eller ej.   
  I aften er alle der kan betvinge ild eller vand blevet kladt ned på træningspladsen. Jeg ved ikke hvad vi skal for de ville ikke fortælle os hvad der skulle ske, men jeg regner med at vi skal træne med vores element. Hvorfor skulle de ellers kalde ild og vand til træning? 
  Da jeg når op til pladsen ser jeg at de fleste er kommet. Både første og andet års elever er samlet på pladsen, klar med deres udstyr. 
  “Zaya! Der var du. Det var ligefør jeg troede at du ikke ville komme,” sagde min veninde Alisa og kom over til det sted jeg stod.
  “Hey! Selvfølgelig kom jeg. Ved du hvad det er vi skal?” spurgte jeg. 
  “Ingen ide. Månen er fremme i aften så jeg håber vi skal betvinge vand. Jeg har så meget lyst til at sparke røv,” det sidste sagde hun med et stort smil på læben mens hun næsten hoppede op og ned af begejstring over tanken.
  “Det håber jeg også, men hvis ild og vand skal duallere kommer I helt klart til at have en fordel. Jeg er ikke sikker på at jeg ville kunne sparke røv I aften når månen er fremme,” sagde jeg. 
  “Oh Zaya. Det kan godt være at du er stærkest når solen er fremme, men du kan uden tvivl sparke røv om månen er oppe eller ej,” sagde hun med et grin. 
  Jeg kunne ikke lade være med at grine med hende. Alisa er altid positiv og kan altid få en til at grine. Det var noget af det jeg elskede mest ved hende. Ligesom Alisa er alle vandbetvinger stærkest når månen er fremme. Deres evner inden for vandbetvingning forstærkes af månen ligesom at jeg og alle ildbetvingere er stærkest når solen er fremme, men vi er ikke afhængige af solen eller månen I den forstand. Vi vil altid kunne styre vores element ligemeget hvor vi er. 
  Lige så snart lærene kom til syne blev der helt stille. Ingen ønskede at være respektløs overfor lærene så var man ved at sige noget stoppede man og lukkede munden. Det er det første man lære på vejen til at være vogter. Respekter mesterne og lyt. 
  Rektor Ferro tog et skridt frem og så ud over forsamlingen af novicer. 
  “Godaften novicer, godt at I alle sammen er mødt op. Vi har planlagt en speciel aften for jer. I aften vil I blive testet på det højeste indenfor jeres element. I aften finder vi ud af hvem der er de svage, hvem der er de stærkeste,” rektor Ferro holdt en pause. “ Jeres lære vil fortælle jer mere om det når I er delt op I jeres klasser,” sagde rektor Ferro og gik tilbage til de andre lære.
  Alle blev stående uden sige noget eller bevæge sig. Vi ventede på at få vores ordre. 
  Første års eleverne gik med deres lære. Alisa og hendes klasse gik med vandmester Elaisa og min klasse gik med ildmester Slora. Slora er den bedste ildmester der underviser her. Ligesom alle andre lære på skolerne er han elver. Elverne ønsker ikke selv at være vogtere, men det er deres opgave at træne os. Han er en barsk lære men man kan ikke andet end at blive bedre I hans undervisning. 
  Ildmester Slora førte os hen til en ild arena. Jeg tror vi alle havde regnet ud hvad der skulle ske i aften.
“Godt novicer, som i nok kan regne ud skal i duallere i en Razarka. I kender reglerne man kæmper til den ene giver op. Vinder man skal man kæmpe videre mod de andre vindere og til sidst vil vi se hvem af jer der er den stærkeste ildbetvinger. Denne kamp kommer til at tælle stort for den kommende bedømmelse af jeres evner. Ira, krishan i starter,” sagde ildmester Slora. 
  Razarka, ildduel. Den klassiske måde for ildbetvingere at udfordre hinanden. Alle kan udfordre hinanden om man er vogter eller ej for at udfordre ens position eller ens evner. I aften udfordre vi hinandens evne samt om vi kan kæmpe mod vores venner hvis det blev nødvendigt. Netop I en Razarka er der mange der fejler fordi de er for svage til at angribe deres venner. Den svaghed kan koste en livet for I en Razarka kæmper man enten til den ene giver op eller hvis ingen giver op, til døden. 
  Vi stod alle sammen og så på mens ira og Krishan gik ind I arenaen og ned I hver sin ende. Da de nåede ned til deres ende satte de sig ned på et knæ med rykken til den anden for at vise at de accepterede kampen og var klar til at starte. Langsomt rejste de sig op og vendte sig om og stillede sig klar I den stilling de synes var bedst. 
Vi stod spændt og så på mens vi ventede på hvem der ville starte duellen. Krishan startede med et klassisk trick. En søjle af ild skød ud fra hans knoer og ned mod det stod hvor Ira stod. Ira hoppede hurtigt til siden men kom kun med et lille modangreb I form af en ildkugle der kom flyvende mod Krishan. Han fik hurtigt afviget ildkuglen og angreb igen. 
  Sådan forsatte det. Krishan blev ved med at angribe mens Ira kun hoppede rundt på banen uden rigtigt at angribe. Ingen af dem er særlig dygtige betvinger. Krishan bruger for simple tricks mens Ira ikke ved hvad hun skal gøre. 
Det endte med at Krishan vandt da det lykkedes ham at ramme Ira med sin ildsøjle og derved give hende en forbrædning. 
  Langsomt kom vi videre med kampene og da det endelig blev min tur vandt jeg hurtigt ved at bruge et par finter og kom ind med et ordentligt angreb der skramte min modstander nok til at give op. Sådan forsatte det med de andre dueller. Mine næste kampe vandt jeg også hurtigt uden det helt store besvær. Da vi nåede til finalen var det mig mod Zadine. Zadine og jeg er helt klart de bedste betvingere på anden årgang, men jeg er sikker på at det ikke bliver noget problem at vinde over ham.
  Med ret ryg gik jeg med selvsikre skridt ind I arenaen. Da jeg nåede ned I mit hjørne knælede jeg ned på det ene knæ og ventede på at vi skulle begynde. Da det var tid rejste jeg mig langsomt op og vendte mig om. Jeg kunne mærke varmen fra ilden der flød I mine åre. Mærke hvordan ilden satte mine hænder I brand uden at brænde mig. Ilden var overalt. Klar til at blive sluppet løs. Jeg var klar. 
  Jeg satte mine hænder op, klar til at angribe. Ved at vride mit håndled en smule og slå ilden ned mod jorden skabte jeg en gigantisk ildtornado der brasede from mod Zadine. Overrasket over mit angreb sprang han til siden, men kom flyvende frem mod mig båret af ilden. Han fløj rundt I cirkler om mig og prøvede at ramme mig på den måde. Lige meget hvad han gjorde blev jeg stående på stedet og kom det ene modangreb efter det andet. En ild søjle kom imod mig fra en uvendtet vinkel. Jeg drejde hurtigt om mig selv og ved at skubbe hænderne ud til siden skabte jeg to mure der delte søjle I to. Zadine forsatte med at angribe fra alle vinkler og blev bare mere og mere frustreret over den manglende effekt hans angreb havde på mig. Hurtigt blev hans angreb vildere og han tænkte ikke længere taktisk. Jeg fik hurtigt sent nogle ordenlige ildkugler mod ham, men det lykkedes ham at undgå dem. Da han forsatte rundt om mig satte jeg mig ned og drejde rundt med et ben strakt ud som en leder for ilden. Ved at skabe en ildring lykkedes det mig at vælte ham på hans rundte. Zadine faldt hårdt til jorden. Frustreret over hvad der lige var sket rejste han sig op og gik til angreb, men denne gang ikke med ild. Han løb direkte mod mig, klar til at slå mig ud. Det lykkedes mig at dukke under hans svingende arm og skubbe ham væk. Han kom hurtigt med flere slag og jeg dukkede og parerede hver gang. Jeg satte aldrig et slag ind. Jeg ønskede at vinde ærefuldt og ikke på denne måde. Da han kom med endnu et slag mod mit ansigt dukkede jeg mig og sprang frem mod ham og med en hånd på hans bryst vælte jeg ham. Luften blev slået ud af ham da han landte på ryggen. Jeg rejste mig op da ildmester Slora kom løbende mod os. Lige så snart han var fremme tog han fat I Zadine og trak ham hurtigt ud af arenaen. 
Jeg havde vundet. Jeg var officielt min årgangs stærkeste ildbetvingere. 
Da jeg gik ud af arenaen så jeg at alle stod og så på. Både ild og vand betvinger havde set vores kamp og jublede nu da jeg gik ud til dem. 
  “Zaya! Er du  okay? Er du sindsyg du var bare for sej derude!” sagde Alisa og var helt oppe og køre. 
  “Jeg er okay, men nu vil jeg bare gerne tilbage og få noget søvn,” svarede jeg. Jeg var blevet så underligt træt efter Razarka’en. Jeg plejede ellers at være fyldt med energi efter en duel, men ikke I aften. 
Alisa tog min taske og sammen arm I arm gik vi tilbage mod akadamiet.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...