Emma - en helt almindelig pige, eller?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 nov. 2016
  • Opdateret: 16 jan. 2017
  • Status: Igang
Kan man overhoved kalde mennesker for forkerte? Det tror jeg ikke, men må ærligt indrømme at de her mennesker, i min verden, er 'forkerte', eller måske bare uvidende? Måske forstår de mig bare ikke? Eller måske kan de bare ikke 'rumme' mig? Uanset hvad, så har de trådt på mig for sidste gang! På et eller andet tidspunkt er vi alle nød til at sætte en grænse, og nu er min nået! Jeg tænker tit over hvad meningen med livet er. Meget kliché agtigt, jeg ved det. Men jeg tænker ikke "hvorfor er mennesket her?" "Hvad skal vi udrette?" "Hvad skal vi lære?" Jeg er ikke god til at tænke i kollektiver. Jeg tænker meget på individer, altså eks. "Hvad skal JEG lære af det her?"

0Likes
0Kommentarer
1817Visninger
AA

1. Hvor skal jeg starte?

Jeg kan starte med at fortælle om mig selv. Mit navn er Emma, og jeg går i 2.g på nuværende tidspunkt. Jeg ville gerne sige jeg er en helt almindelig pige, ligesom alle andre, men hvad er almindelig? Hvad er normalt? Ja, det kan jeg ikke svare på, og derfor vil jeg ikke kalde mig selv for hverken almindelig eller normal, men jeg oplever alligevel meget de samme ting som alle andre. Jeg går i skole, har mine kampe og diskutioner med mor og far, har to ældre søskende som jeg den ene dag har lyst til at slå lige i hoved, og den anden kan jeg slet ikke leve uden dem! Jeg har min hobby, som så mange andre også har. Jeg har et arbejde, hvor jeg ikke altid kan med alle mine kollegaer. Er det ikke 'normalt'? Er det ikke helt 'almindeligt' at have kampe og diskutioner der hjemme? Jo det ville jeg mene, men det er også bare at sætte det hele i en bås når man kalder noget 'almindeligt' eller 'normalt', for hvad så hvis man ikke har det sådan? Er man så 'unormal'? Gør man noget forkert? Skal man gå og tænke "hvorfor har jeg det ikke sådan? Det har alle andre jo?"? Nej det mener jeg ikke man skal. Selvfølgelig er der ting som mange oplever og som på nogle punkter er meget ens, det vil der altid være, men det gør det ikke 'almindeligt'. Det ord lyder i min verden helt forkert og trist. Hvorfor skal man være 'almindelig'? Hvorfor skal man ligne alle andre? Det er et spørgsmål jeg ikke kan svare på. Jeg har mange spørgsmål som jeg søger svar på, og for nogle er jeg måske mærkelig? Men det har jeg det faktisk helt okay med. Jeg har lært meget de sidste 4 år. Jeg har fået øjenene op for 'en ny verden', en ny måde at se tingene på. Dengang jeg var mindre kunne jeg godt lide at stille 'mærkelige' spørgsmål, som eks. "Hvorfor er vi her?", meget hvorfor dit og hvorfor dat. Det gør jeg stadig, men dengang var det meget generelle spørgsmål jeg søgte svar på. Nu er det mere personlige ting jeg søger svar på.

I sommerferien eks. Mødte jeg en masse nye mennesker. Nogle har være gode for mig, men andre har været dårlige. Måske på sin vis 'forkerte'? Kan man overhoved kalde mennesker for forkerte? Det tror jeg ikke, men må ærligt indrømme at de her mennesker, i min verden, er 'forkerte', eller måske bare uvidende? Måske forstår de mig bare ikke? Eller måske kan de bare ikke 'rumme' mig? Uanset hvad, så har de trådt på mig for sidste gang! På et eller andet tidspunkt er vi alle nød til at sætte en grænse, og nu er min nået. Jeg tænker tit over hvad meningen med livet er. Meget kliché agtigt, jeg ved det. Men jeg tænker ikke "hvorfor er mennesket her?" "Hvad skal vi udrette?" "Hvad skal vi lære?" Jeg er ikke god til at tænke i kollektiver. Jeg tænker meget på individer, altså som "Hvad skal JEG lære af det her?" Giver det her bare lidt mening? Det håber jeg, ellers så sig til, så finder jeg en anden måde at forklare det på.

Der er sket mange ting som har ændret mit syn på mange måder, og én af de ting vil jeg gerne fortælle jer om i næste kapitel, tror det her bliver alt for langt hvis jeg starter nu. Det her kapitel kom slet ikke til at handle om det som var meningen, men jeg kommer tit på 'afveje'. Jeg starter gerne på at forklare noget midt i det hele, og lige pludselig er jeg havnet i et helt andet emne, haha ups. Håber I kan bære over med mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...