Emma - en helt almindelig pige, eller?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 nov. 2016
  • Opdateret: 16 jan. 2017
  • Status: Igang
Kan man overhoved kalde mennesker for forkerte? Det tror jeg ikke, men må ærligt indrømme at de her mennesker, i min verden, er 'forkerte', eller måske bare uvidende? Måske forstår de mig bare ikke? Eller måske kan de bare ikke 'rumme' mig? Uanset hvad, så har de trådt på mig for sidste gang! På et eller andet tidspunkt er vi alle nød til at sætte en grænse, og nu er min nået! Jeg tænker tit over hvad meningen med livet er. Meget kliché agtigt, jeg ved det. Men jeg tænker ikke "hvorfor er mennesket her?" "Hvad skal vi udrette?" "Hvad skal vi lære?" Jeg er ikke god til at tænke i kollektiver. Jeg tænker meget på individer, altså eks. "Hvad skal JEG lære af det her?"

0Likes
0Kommentarer
1812Visninger
AA

7. Bare lige lidt

Jeg skulle i 1.G skrive en kort tekst om følelse. En følelse som fylder meget i mig, og jeg går ofte tilbage til den tekst jeg skrev og læser den. Jeg elsker den, og håber I synes den er okay, for jeg har fået lyst til at dele den med jer. Tror teksten taler for sig selv selvom den er kort. 

 

Jeg er så glad for du blev en del af mit liv for nogle år siden. Jeg glæder mig til at skulle ud til dig hver dag. Du lytter altid til mig hvis jeg har en dårlig dag, du kommer ikke med dumme kommentarer, men tværtimod et kærligt puf. Jeg er så glad for dig, du går min hverdag meget nemmere.

Der er ingen andre som forstår mig lige så godt som du gør. Jeg føler mig fri i dit selvskab. Jeg føler jeg kan være mig, uden at tænke på om jeg gør noget forkert. Jeg savner den tid vi havde sammen. Alle de glade og sjove minder vi har. Ja, jeg savner endda de gange du har sendt mig en tur på skadestuen. Du har altid formået at få smilet frem på mine læber, uanset hvor dum du har været eller hvor dårlig en dag jeg har haft. Når jeg kom grædende ind til dig lagde du dig bare ned med hoved på mine ben. Du er det mest fantastiske væsen jeg nogensinde har mødt. Jeg er så ked af at vores veje skulle skilles, men det var det eneste jeg kunne gøre. Der går ikke en dag hvor jeg ikke tænker på dig. Du fylder så meget i mit hjerte, og jeg har aldrig elsket nogle så meget som jeg elsker dig.

Jeg glæder mig til at kunne se dig igen, hvis jeg altså får chancen for det. Du må aldrig være i tvivl om at jeg altid vil være der for dig når du har brug for. Der går ikke en dag hvor jeg ikke ønsker at tage ud til, men jeg kan bare ikke. Jeg kan ikke få mig selv til at se dem i øjnene igen, efter det de har gjort mod dig. Jeg ønsker inderligt for dig at du en dag bliver min og kun min.

Du fortjener så meget mere end det du får. Du fortjener ikke at små børn skal være bange for dig, det er jo ikke din skyld. Du kan jo ikke sige til os hvad der er galt, så du viser jo bare dine følelser. Jeg forstår dine frustrationer fuldt ud, og vil så gerne være med dig hver dag. Jeg kæmper en hård kamp for at kunne få dig tilbage, og jeg skal nok vinde en dag, bare lov mig du holder ud så længe.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...