Little Girl Lost

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 nov. 2016
  • Opdateret: 30 nov. 2016
  • Status: Igang
Den kun 19 år gamle, Davina Bryanna Cavanagh, har levet hele sit liv som tredje hjul, bange for at sige fra sig og usikker på sig selv. Da hun for fem år siden mistede sin mor og søster i en bilulykke, som kun hun overlevede flyttede hun sammen med sin far i Galway, Irland.
En ny fyr flytter til byen og fanger hurtigt Davina's interesse. Efterfølgende kommer kun dårligt til Davina's hverdag, og da hun en kold novembernat bliver kidnappet, bliver alt anderledes.

3Likes
12Kommentarer
572Visninger

1. 1

Der var mørkt. Jeg kunne intet se. Jeg vidste ikke hvor jeg var, eller hvordan jeg var havnet der. Det eneste jeg vidste med sikkerhed var at jeg måtte væk derfra. Og det skulle gå stærkt…

***

Skolen var lige startet. Jeg var ikke særlig begejstret for at komme tilbage. Det var mit sidste år. Sidste år inden jeg for alvor skulle begynde på voksenlivet. Jeg havde indtil videre sovet gennem skolen, og kom faktisk kun fordi min far tvang mig og fordi jeg vidste at Maeve ville blive rasende hvis jeg ikke længere dukkede op.

Gangen så død ud. Jeg kom som altid for sent, så alle var allerede til timen. Maeve havde allerede sent mig tre beskeder siden jeg forlod hjemmet. Jeg boede på Lower Newcastle med min far. Siden ulykken i 2011 havde det bare været min far og jeg.

Jeg stoppede op et øjeblik på gangen og huskede tilbage på den dag for snart 5 år siden. Dagen hvor jeg mistede både min mor og min lillesøster, Darcy. Darcy var kun 11 år gammel.

Jeg tog en dyb indånding og rystede mindet af mig, selvom det var svært.

Jeg gik med hastige skridt hen til lokalet jeg havde min første time og åbnede forsigtigt døren. Alle kiggede op på mig, som om jeg var ved at blive anholdt. Alle undtagen én.

Jeg gik hurtigt ned og satte mig ved siden af Maeve, som kiggede bebrejdende på mig. Jeg tog en dyb indånding og sank ned i sædet.

”Har du set ham?” Spurgte Maeve om efter vores professor var gået i gang med undervisningen. Jeg kiggede undrende på hende, men kom så i tanke om den mystiske fyr, jeg så sidde nede i hjørnet. Den eneste person, der ikke kiggede op.

”Hvem er han?” Spurgte jeg og kiggede tilbage. Jeg havde ikke lagt mærke til hvor attraktiv han var, da jeg først kom ind af døren.

’’Aiden. Han er lige blevet overflyttet hertil. Det siges at han brugt meget af sin tid i ungdomsfængslet.” Sagde Maeve og smilede skævt, da jeg kiggede tilbage på hende. ”Han er sååå lækker.” Sagde hun så, med en meget overdreven stemme. Jeg trak på skulderne.

”Han er vel okay.” Sagde jeg tøvende. Jeg havde aldrig anerkendt overfor Maeve hvis jeg synes en fyr var pæn. Hun endte alligevel altid med at få dem i sidste ende.

Maeve var en pæn pige. Høj, slank, rødhåret. Maeve har altid sagt at fyrene var vilde med hendes lange, røde hår. Sammenlignet med Maeve, var jeg slet ikke lige så attraktiv. Jo, jeg var pæn. Slank også. Men fyrene var bare altid mere vild med Maeve. Maeve havde det flirtende look, mens jeg mere lignede et såret dådyr.

Jeg kiggede endnu engang tilbage på den nye fyr, Aiden. Markeret ansigt. Buskede store øjenbryn, der fremhævede hans øjne. Brune øjne. En lille smule skæg på hagen og langs kæben. Uden tvivl flot. Det gik slet ikke op for mig at han kiggede på mig. Jeg blev taget direkte i at observere ham. Jeg kunne mærke varmen stige til mine kinder og jeg skyndte mig at kigge væk og skyde opmærksomheden op på vores professor. Resten af timen kiggede jeg ud af vinduet. Tænkende på Aiden.

***

”Jeg tænkte at vi mødes hjemme hos mig. Mine forældre er ude af byen. Du kan bare fortælle din far at du sover hos mig. Han behøver ikke vide det,” det gik op for mig at Maeve var i gang med en af hendes store fest planer, og jeg hørte, som altid, ikke efter. Hun kiggede irriteret på mig, da det gik op for hende, at jeg endnu en gang ikke hørte efter.

”Undskyld” var det eneste jeg kunne sige. Nogle gange forstod jeg ikke Maeve. Hun var smuk, velhavende og populær, men alligevel hænger hun ud med mig. En, der aldrig lytter eller interesserer sig for de ting hun gør.

”Festen Davi… Vi skal til den store ’Back to school’ fest i aften husker du vel nok?” Sagde hun og jeg sukkede dybt. Jeg havde helt glemt, at jeg var gået med til at skulle med til den åndssvage fest. Men jeg havde lovet hende at tage med. Jeg kunne ikke bakke ud nu.

”Jeg stikker min far en løgn om at vi skal lave et projekt…” Sagde jeg tøvende. Jeg hadede at lyve overfor min far, men efter min mors og søsters død, lod han mig aldrig gøre noget selv. Medmindre det havde noget med skolen at gøre.

”Det bliver så sjovt Davi. Alle kommer. Alle.” Maeve sagde det med en sult i sin stemme og jeg fulgte hendes øjne hen på den nye fyr, Aiden. Han var hendes næste offer.

”Er du sikker på at han også kommer?” Sagde jeg og puffede drillende til Maeve. Hun rullede flirtende med øjnene og slikkede sig om munden.

”Davi, alle kommer. Hvorfor skulle han ikke komme?” Spurgte hun og stoppede pludselig helt op. ”Jeg har en ide! Vi går bare hen og sikre os at han kommer.” Hun blinkede til mig, tog fat i min arm, og trak mig med hen til Aiden.

”Aiden ikke? Jeg er Maeve og det her er Davina. Vi har historie sammen.” Sagde Maeve, mens hun flirtende spandt og slog håret væk fra ansigtet og blottede et smil, bag hendes fyldige læber.

”Davina? Det var dig, der kom for sent i morges ikke?” Spurgte Aiden og tog straks blikket væk fra Maeve og over på mig. Jeg nikkede usikkert, ikke vant til at drenge så mig, når Maeve var i nærheden. Jeg kunne også tydeligt mærke overraskelsen på Maeve. Hun var ikke glad for den manglende opmærksomhed. Aiden blev ved med at kigge på mig. Jeg kunne mærke jeg var begyndt at blive utilpas. Maeve hostede, ikke særlig diskret, og fik Aidens opmærksomhed.

”Men grunden til vi ville snakke med dig, var at der bliver holdt en stor fest i aften. Alle kommer. Du kommer vel ikke?” Spurgte Maeve insisterende. Aiden tog endnu en gang opmærksomheden væk fra Maeve og hen til mig.

”Kommer du?” Spurgte han, med et glimt i øjet. Jeg nikkede endnu engang. Usikker over situationen og ude af stand til at frem mane et ord. ”Så ses vi i aften.” Var det sidste han sagde inden han vendte om og gik videre.

”Hvad er der i vejen med dig Davi? Han snakkede til dig og du gjorde ingenting?” Sagde Maeve, tydeligt irriteret over, at det ikke var hende der fik den store opmærksomhed, fra den mystiske nye fyr. Jeg trak på skuldrende, stadig rystet over det, der lige var sket. Det var første gang jeg fik opmærksomheden, når Maeve var i nærheden. Og jeg kunne faktisk lide den. 

 

 

***

Det her er min første historie. Jeg vil meget gerne høre hvad i synes, både ros og kritik, alt der hjælper mig med at blive bedre. Også gerne hvor mange af jer, der faktisk læser med.
Håber på en masse feedback, så jeg kun kan udvikle mig som 'forfatter'

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...