Ting gør underværker


0Likes
0Kommentarer
63Visninger
AA

1. Kærestersorger og frygt for at miste

Vi spoler lige tiden tilbage til Maj 2014.
Det hele startede i klubben på min daværende skole, jeg var der hele tiden, for at være sammen med mine venner. Det var eksamenstid og vi var i gang med de skriftlige eksaminer. Jeg var en aften i klubben, hvor jeg pludselig fik øjnene op for en meget sød dreng, han havde mørkebrunt hår og de flotteste øjne, han var lige en type for mig.

Hans navn var “P” (Vil helst holde alle navne anonymt).
Han spillede meget fodbold og jeg sad på sidelinjen, og kiggede med observerende øjne på ham. Min veninde “J” kendte ham i forvejen og vi drillede ham sammen, for at få hans opmærksomhed.

Efter en uges tid  havde “P” og jeg allerede snakket, og skrevet en del sammen. Han var virkelig sød, men jeg havde allerede noget kørende med en anden. Jeg var jo ikke forelskede i “P”, men syntes bare han virkede som en sød dreng og en type jeg normalt ville falde for. Men altså, vi snakkede rigtig godt sammen og havde det pisse sjovt. 

Efter noget tid tog han fat i mig over telefonen, (Vi havde højest kendt hinanden i 2 1/2 uge). Men han tog ihvertfald fat i mig, og ville gerne snakke med mig face2face, så hurtig som muligt.

Han begyndte at skrive til mig nogle mærkelig ting til mig. Han skrev f.eks. at jeg ikke skulle blive for glad for mig, hvilket undrede mig en del, fordi det virkede til, at han rigtig gerne ville have mig.
 Vi fik så langt om længe lavet en aftale. Vi mødtes tæt ved skolen, vi havde begge næsten lige fået fri. Det første han sagde til mig var, at det var svært for ham at forklare, og at han helst ikke ville sige det, da han var bange for at jeg skulle se anderledes på ham. Det gjorde mig selvfølgelig ked af det, men jeg fortalte ham, at jeg ville være der for ham 100%, og at han altid kunne komme til mig, hvis han skulle have brug for det.

Jeg fik senere på dagen denne besked, hvilket var hårdt for mig.

.

Jeg syntes selv, at jeg tog det meget pænt, da jeg modtog beskeden. Men om aftenen fik tårerne frit løb. Han betød allerede en helt masse for mig og ja, jeg elskede ham allerede.
 Brugte de fleste aftner på, at ligge i sengen og græde. For hvad hvis jeg mistede ham? Det var forfærdelige tanker der kom til mig. Men kræft skulle ikke holde mig fra, at bygge et forhold op til “P”

Vi så hinanden 2-3 gange om ugen og han var en super sød dreng. Jeg begyndte også så småt, at få en smule følelser for ham. 

Jeg var i tvivl og totalt splittede omkring “L” (Ham jeg havde noget kørende med) og så “P”. Jeg syntes “L” var pisse flot, men vi havde ikke så meget at snakke om, og vores forhold var en del akavet, da der jo næsten ingen samtale var. Jeg valgte at droppe “L”, han var heldigvis enig i den beslutning, da han godt kunne se hvad jeg mente.

En dag mødes jeg med “P” hjemme hos mig. Vi hyggede os meget i hinandens selvskab, vi snakkede en del og kom rigtig godt ud af det med hinanden. 

”L” blev en del sur, over at jeg kom så godt ud af det med “P”, men hvad kunne jeg gøre ved det?
Jeg ville ikke være uvenner med “L” men sådan endte det altså, og “S” en af mine bedstevenner røg med i faldet og vi var ikke på talefod i over 2 måneder derefter.
 Alligevel var “P” stadig det hele værd.

Jeg var jo så blevet glad for “P” og var måske også blevet en lille smule forelsket i ham. Vi passede bare sammen og han var bare så sød mod mig.  Vi havde set hinanden i 2 måneder ca, før “P” tog sig sammen, om at spørge om vi skulle være kærester. Jeg var ikke et sekundt i tvivl.

Jeg lærte “P”at kende rigtig hurtigt, på mange punkter. Han var meget into alkohol og fest, jeg tog det med og tænkte ikke over det, da jeg var så forelsket. Jeg ville mene, at dette var det bedste forhold, jeg nogensinde havde haft.
Han var bare virkelig min type, sådan virkelig. Han var ikke den der flødefyr, der bare skrev lange romaner om mig og ham sammen for evigt og altid. Men han var flødefyren på de rigtig tidspunkter.

 Han var en dreng, som jeg dedikerede alt min tid til og det var ham der fik mit humør i top, når det var i bund. Han var der bare altid, som i altid.

Dagene gik og han begyndte at ændre sig. Han begyndte at ryge hash og ville senere hen også til, at tage kokain.
Mange tanker fløj igennem mit hoved, og havde faktisk ikke lyst til at være sammen med ham af de grunde.
Havde mange lange samtalere med min mor om det, hun var ikke så begejstret for, at jeg skulle have en fyr i mit liv, som ham.
Men nej, det var mig og ham for altid og det skulle intet ændre. Vi havde et perfekt forhold og selvom han gjorde mig ked af det, vidste jeg bare at det skulle være os to. Vores forhold var meget oppe og vende på ask, der var mange der var interesseret i hvad der skete og hvordan forholdet gik.

 Jeg blev introduceret for hans familie, og de var virkelig de flinkeste mennsker. De ville både kører mig hjem, ha´ jeg skulle spise hos dem og endda også sove hos dem, pisse søde mennsker altså. Hans lillebror er seriøst det sødeste barn, han kom med det sødeste kram første dag, han mødte mig, og det smeltede virkelig mit hjerte.

“P” og jeg har siden da haft mange super skønne oplevelser sammen, f.eks da han blev rask for kræften, det var seriøst det mest lykkelige øjeblik i mit liv. Da han kom ned til bussen, da jeg var på vej til Østrig, og ønskede mig en fantastisk tur. Vi er gået hjem fra skole sammen, som har været det hyggeligste nogensinde. Vi har sovet sammen, hvilket også har været super skønt. Vi har skullet passe hans lillebror, og været ude for nogle sjove, men pinlige ting derudover.

“P” og jeg havde nu været sammen længe, vi skændes tit, da vi var 2 vidt forskellige personer. Vi havde hver vores mening om alt. Det med at han røg hash og tog alle mulige stoffer gjorde mig sur. Jeg prøvede ihærdigt på at få ham ud af det miljø, men det var umuligt, han var bare så stædig.  Vi kunne ikke enes og var næsten sure på hinanden hver dag. Vi droppede vores forhold d. 20/12-14. Jeg var så ked af det, og var det i laaaang tid.
Men alt i alt, har dette været en fantastisk periode af mit liv, som jeg ikke har villet være for uden.

En dag var jeg nede på skolen med min bedsteveninde “S”. Vi havde været der en time tid, og derefter dukkede “P” op, med nogle af hans venner. Kunne ikke holde synet ud af ham., vi havde dagen før, været oppe at skændes omkring nogle ting, i vores forhold. Da ham så mig, standsede han op, men jeg fortsatte, da jeg var så sur. Jeg kunne godt se, at han ventede på at snakke med mig, men jeg gik ikke hen til ham. Jeg så ham så senere på aftenen, med hans venner.
De var så lige blevet taget af en voksen, i at have en joints på sig og blev derefter smidt væk fra skolen ellers ville hun tilkalde politiet. Jeg var så indebrændt på mig selv, over at jeg ikke havde snakket med ham endnu.

Da jeg skulle hjem, råbte han mit navn, han ville gerne snakke med mig. Jeg gik over til ham, og vi fik snakket en smule om tingene. Det eneste jeg tænkte over, mens jeg stod der var, at jeg virkelig ville have ham tilbage, alligevel var jeg rasende over de valg han havde taget. Han stod der med sit skønne smil, de flotte øjne og bare kiggede på mig. Han fortalte, at han virkelig var ked af det og det tog hårdt på mig og fik derfor vand i øjnene. Jeg kyssede ham på kinden og den endte så også ud med et kys på munden.

Der er så meget at sige, og tanken om at alt er forbi, får mig i perioder til at græde. Ved det var mit eget valg, men jo, jeg fortryder det sommetider.
Ved ikke, var meget forvirret i den tid og troede følelserne var væk. Han gjorde mange ting, som jeg var i mod, som nok var grunden til, at vi ikke er sammen den dag i dag.
Vi er stadig rigtig godevenner, og taler tit om problemer sammen. Så måske er vi bare bedst som venner 


- Husk at jeg stadig elsker dig “P”.
*13. 05. 14 – 20.12.14*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...