Rejsen til den anden verden

Markia bliver tvunget til at forlade alt og alle hun kender for at blive optaget på de lærdes skole, så hun kan hjælpe dem med at genoprette kontakten til den anden verden.

Copyright Emilie Søndergaard

0Likes
0Kommentarer
1442Visninger
AA

9. Kapitel 9

Markia vågnede med et sæt, da klokken ringede. Hun så sig forskrækket om, inden hun kom i tanke om, hvor hun befandt sig. Hun tog en dyb indånding og satte sig op i sengen, så hun kunne kigge ud af vinduet, da hun ikke havde trukket gardinerne for i går, inden hun lagde sig til at sove.

Det så mørkt og koldt ud udenfor og hun gættede på, at efteråret hurtigere slog igennem her på Skolen, da den lå længere mod nord i forhold til hendes hjemby.

Hendes indre ur fortalte hende, at det var samme tid, som hun normalt stod op, så derfor burde hun være frisk. Men hendes muskler var ømme efter gårsdagens ridetur og kroppen var ikke helt udhvilet, selvom søvnen havde gjort hende godt.

Hun stod op og besluttede sig for at tage et varmt bad for at løsne de ømme muskler inden hendes undervisning. Hun vidste ikke, hvor lang tid hun havde indtil morgenmaden, men hun gik ud fra, at der burde være tid til et morgenbad. Hun fandt en af de grå kjoler frem samt tilbehøret og begav sig ned til badefaciliteterne. Hun kunne høre det rumstere inde fra flere af værelserne, hvilket tydede på, at de andre lærlinge også var ved at stå op.

Da Markia trådte indenfor i baderummet, opdagede hun, at flere af pigerne allerede havde været i bad og nu var ved at sætte hår, mens de snakkede, men de holdt alle samme op med det, de havde gang i, da de fik øje på hende.

”Hej. Jeg hedder Sarafina,” sagde en af de ældste piger i lokalet. Hun var et hoved højere end Markia og havde det smukkeste lange sorte hår, der indrammede hendes fine ansigtstræk. ”Hvem er du?”

Markia kiggede rundt på dem alle sammen. De kiggede nysgerrigt på hende og de fleste smilte. En enkelt rødhåret pige skilte sig ud. Hun var på højde med Markia men sandsynligvis et år eller to ældre. Hun så vurderende og lidt nedladende på Markia, hvilket fik Markia til at krympe sig lidt. Hun var ikke vant til at blive behandlet med fjendtlighed. Normalt så folk bare forbi hende pga. hendes lave status i samfundet som tjenestepige, men der var aldrig nogen, som behandlede hende fjendtligt. Markia vendte sin opmærksomhed til Sarafina.

”Hej. Jeg hedder Markia og ankom i går aftes for at blive lærling hos hr. Zander.”

En af de mindre piger kiggede nysgerrigt på hende og spurgte:

”Hvor gammel er du? Er du ikke for gammel til at være en ny lærling?”

”Jeg er 13 år, så jo jeg er nok lidt gammel af en ny lærling at være,” svarede Markia stille.

”Hvorfor starter du først nu?”

”Det ved jeg ikke. Det blev først for nyligt bestemt, at jeg skulle optages her.”

”Underligt. De fleste plejer at være meget yngre, når de starter.”

”Ja, det har jeg fået fortalt,” svarede Markia den nysgerrige lille pige.

”Hvordan tror du, at du kommer til at klare det?”

”Silje, giv lige Markia en chance. Jeg tror ikke hun har lyst til at starte morgenen med et krydsforhør,” sagde Sarafina venligt til Silje.

”Sikkert ikke. Men jeg kan også bare hende på et andet tidspunkt,” sagde Silje og vente tilbage til hendes morgen sysler.

Sarafina undskyldte for Siljes nysgerrighed og samlede sine ting sammen, inden hun forlod baderummet. Markia åndede lettet op. Mødet med de andre piger kunne have været meget værre. De lod til at være nogle søde og flinke piger, som hun sikkert kunne få et godt forhold til.

Hun gik hen til at af badekarrene og sank ned i det varme vand. Efter lidt tid begyndte hendes ømme muskler at slappe af og hun følte sig klar til dagens udfordringer. Efter badet gik Markia hen på hendes værelse med sin natkjole, da klokken lød. Morgenmaden var klar. Hun gik ud på gangen og låste døren efter sig, inden hun fulgte efter de andre piger ned til i spisesalen.

Spisesalen blev hurtigt fyldt med lærlinge og mange stemmer summede. Markia lagde mærke til, at flere af de andre lærlinge pegede på hende og snakkede om hende. De vidste ikke hvem hun var, og som Silje havde nævnt, så var hun gammel af en ny lærling at være.

Fra morgenbordet tog hun noget frugt, ost og brød, for det vidste hun da hvad var. Der var flere ting på bordet, som hun aldrig havde set før, og som hun derfor ikke turde give sig i kast med. Hun øste også et krus te op til sig selv, inden hun vendte sig om mod bordene. Hun lod blikket glide henover dem og fik øje på Sarafina, der vinkede hende hen til det bord, hun sad ved.

Markia satte sig ved siden af Sarafina og begyndte at spise sin morgenmad. Lidt efter kom Silje og satte sig overfor Markia. Silje havde en skål med noget tykt flydende masse og frugt i. Markia kiggede nysgerrigt på Siljes morgenmad. Hvad mon det var? Hun overvejede lidt om hun skulle spørge eller om det bare ville få de andre til at tro, at hun var en dum bypige. Til sidste overvandt hendes nysgerrighed hende.

”Hvad er det, du spiser Silje?” spurgte Markia forsigtigt.

”Det er yoghurt.”

”Yoghurt?”

I det samme kom den rødhåret pige fra badet gående forbi sammen med nogle af hendes veninder, og Markia kunne ikke undgå at høre hende hviske til sine kammerater, at det var for dårligt, at de lærde optog så gammel og uvidende en lærling. Hun ville kontakte hendes forældre og få dem til at klage.

Markia rødmede og kiggede ned på sin tallerken. Hvorfor havde hun dog også spurgt?!

”Tag dig ikke af Alaine. Hun kan godt virke strid, men hun har det kun i munden. Desværre vil hun nok aldrig blive ret glad for dig,” svarede Sarafina.

”Hvorfor ikke? Hvad har jeg gjort hende?” spurgte Markia undrende.

”Du er en køn ung pige, som kommer til at arbejde tæt sammen med hr. Zanders anden lærling Darvin, og Alaine har et godt øje til Darvin. Hun vil nok prøve at skabe nogle småkonflikter mellem dig og Darvin, så hun selv kommer til at fremstå bedre.”

”Men jeg kender ham jo nærmest ikke. Og jeg kender slet ikke hende.”

”Nej, og hvis jeg var dig, så ville jeg ikke bekymre mig om, hvad Alaine går og siger. Hun går altid og starter rygter, der får hende til at virke bedre end andre. Alaine er den type person, som altid prøver at gøre vigtig over for de lærde og os lærlinge, men i virkeligheden er hun bare en gennemsnitlig lærling som de fleste af os. Op med humøret Markia. Lad ikke Alaine ødelægge din første dag her.”

Markia forsøgte at smile til Sarafina, men følte sig dårlig tilpas. Hvorfor havde Alaine noget imod hende på grund af noget, hun ikke havde nogen indflydelse på. Hun havde ikke tænkt sig at stjæle Darvin fra Alaine. Hvorfor skulle hun dog det, når hendes liv det kommende stykke tid blev bygget på en løgn.

Hun kiggede ned på hendes mad, men havde mistet appetitten. Hun tvang sig dog til at spise noget mere og drikke sin te, da hun vidste, at hun ville få brug for alt sin energi i dag.

Rundt om hende snakkede de andre piger lystigt, og Markia lyttede på, hvordan de sammenlignede undervisningstimer, læremester og drenge. De fleste lød dog til at have et rigtig godt forhold til deres læremester, hvilket var betryggende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...