Rejsen til den anden verden

Markia bliver tvunget til at forlade alt og alle hun kender for at blive optaget på de lærdes skole, så hun kan hjælpe dem med at genoprette kontakten til den anden verden.

Copyright Emilie Søndergaard

0Likes
0Kommentarer
1283Visninger
AA

25. Kapitel 25

Markia sad og kiggede på hendes hænder, mens hun mindedes den korte tid, hun havde kendt Nete og Rosa. Hun havde ikke oplevet den ændring af Nete, som alle snakkede om. Den Nete, hun havde kendt, havde altid været rar og klar til at hjælpe andre. Og det samme galt Rosa, der altid havde et smil og en kæk bemærkning på læben. Markia ville komme til at savne dem begge og den glæde, de spredte. Hun blev derfor enig med sig selv om, at hun nok skulle gøre sit for at hjælpe med at opklare forbrydelserne. Hvordan hun kunne hjælpe, vidste hun ikke, men hun var fastbesluttet på at skulle hjælpe.

”Tak for jeres tid,” sagde rektor Jeronimus og forlod talerstolen.

Hele salen klappede af rektor Jeronimus’ tale. Og Markia kunne høre et par lærde foran hende snakke om, hvilken god tale det havde været. Da rektor Jeronimus var kommet ned af talerstolen, gik adminstrator Danileus op på den.

”Vær venlige at rejse jer for kong Theos og dronning Erika,” sagde administrator Danileus, hvorefter hele salen rejste sig op bukkede og nejede for regentparret, mens de forlod kongesalen igen.

Da døren bag dem var lukket, sagde administrator Danileus: ”I har alle sammen fri resten af dagen, så I har mulighed for at sige et sidste farvel eller bruge tiden sammen med jeres venner til at bearbejde sorgen. Som sagt finder I frøken Nete og frøken Rosa i det tilstødende lokale, og jeg vil gerne bede om god ro og orden, når I besøger dem. Tak for i dag.”

Administrator Danileus gik ned fra talerstolen og hen til rektor Jeronimus. De fleste i salen faldt i snak, hvor de i smågrupper diskuterede rektor Jeronimus’ tale og det faktum, at selve regentparret var mødt op til mindehøjtideligheden. Andre rejste sig også og forlod kongesalen.

Markia, Saphira og Aidan sad blot og kiggede på den megen bevægelse omkring dem. Da kongesalen var ved at være tømt for mennesker, rejste Markia, Saphira og Aidan sig og gik ind i det tilstødende lokale, hvor Nete og Rosa lå. I rummet stod de to kister forhøjet op – en i hver side. Levende fakler brændte og gav rummet en lidt dyster stemning. Markia og Aidan fulgte efter Saphira over til Rosas kiste først.

Markia og Aidan holdte sig lidt på afstand af Saphira, så hun kunne sige farvel i fred. Saphira stod der et par minutter, hvor hun snakkede lavmælt til Rosas kiste.

Markia kunne ikke høre, hvad hun sagde, men hun kunne fornemme, at Saphira græd imens. Da Saphira fortsatte over til Netes kiste, gik Markia frem til Rosas kiste.

”Farvel Rosa. Jeg er glad for, at jeg nåede at lære dig at kende, inden du blev revet bort. Jeg lover dig, at vi nok skal få opklaret, hvad der skete og straffe vedkommende. Hvil i fred,” sagde Markia lavt.

Da hun vendte sig om mod Netes grav, kunne hun se, at Saphira stadig stod og snakkede til kisten. Mens Markia ventede på, at Saphira blev færdig, kom Aidan op til kisten og sagde sit farvel til Rosa.

Saphira gik over og satte sig på en af stolene, som stod langs væggene.

Markia gik over til Netes kiste og sagde: ”Farvel Nete. Tak for dit venskab, selvom det ikke varede så længe. Jeg lover at finde ud af, hvad der skete og rense dit navn, så folk ikke tror, at du er skyldig. Hvil i fred.”

Markia gik over til Saphira og log Aidan sige sit farvel i fred. Markia gav Saphira et kram. Da Aidan kom over til Markia og Saphira, sagde Saphira: ”Tak fordi I gik med mig herind.”

”Det var da så lidt,” svarede Markia. ”Hvad regner du med, at du skal nu?”

”Det ved jeg ikke. Jeg har ikke rigtig lyst til at lave noget,” svarede Saphira og tørrede øjnene med ærmekjolen. ”Men jeg har heller ikke lyst til at være alene på mit værelse. Vil I lavet sammen med mig?”

”Selvfølgelig. Det vil jeg gerne,” svarede Markia.

”Jeg tror, at jeg springer over, hvis det er i orden med jer piger. For så vil jeg gå op til mig selv og studere lidt,” svarede Aidan.

”Ok,” sagde Saphira.

”Det er i orden,” sagde Markia. ”Vi snakkes ved i morgen efter morgenmaden, hvis vi ikke snakkes ved senere i dag.”

”Det gør vi. Hyg jer piger,” sagde Aidan og gav Saphiras hånd et lille klem, inden han forlod rummet.

”Lad os gå ind i spisesalen efter en kop te og så sætte os ind i opholdsstuen. Så kan vi tage et slag skak eller måske er der et andet spil, som du kan lære mig,” foreslog Markia.

Saphira nikkede.

De to piger kastede et sidste blik på de to kister, inden de forlod rummet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...