Rejsen til den anden verden

Markia bliver tvunget til at forlade alt og alle hun kender for at blive optaget på de lærdes skole, så hun kan hjælpe dem med at genoprette kontakten til den anden verden.

Copyright Emilie Søndergaard

0Likes
0Kommentarer
1333Visninger
AA

22. Kapitel 22

Da Markia vågnede næste morgen, gik der et par minutter, inden hun kom i tanke om, hvad der var sket dagen før.

Det virkede stadig uvirkeligt, at Nete og Rosa var væk. Og at de i dag skulle holde en mindehøjtidelighed for dem. Det efterlod en tom følelse indeni hende, når hun tænkte på de to glade lærlinge, som havde taget så pænt imod hende. Markia håbede, at de var kommet et godt sted hen efter dødens indtruffen.

Markia strakte sig i sengen, inden hun stod op. Udenfor blæste det og regnede. Efteråret var for alvor ankommet til Skolen. Og det triste vejr markerede starten på en trist dag.

Hun fandt noget rent tøj frem og begav sig ned til badefaciliteterne. Et varmt bad måtte kunne hjælpe på anspændtheden i hendes krop. Måske endda også hjælpe på humøret. Det var så tidligt på morgenen, at Markkia havde badefaciliteterne for sig selv. Hun gav sig derfor god tid til at få vasket og plejet hendes lange hår. Det var vist ved at være på tide, at hun fik klippet spidserne. Men hvem skulle hun få til at gøre det? Derhjemme havde det altid været hendes mor, som havde stået for at klippe alle børnene, da de ikke havde råd til at gå til en frisør. Det havde hun nu. Men hun vidste ikke, om der fandtes en inde i byen. Faktisk var der meget, som hun ikke vidste om det område, som hun nu boede i. Og det var vist på tide, at hun begyndte at finde ud af det. Markia blev enig med sig selv om, at hun ville gå på biblioteket i eftermiddag efter mindehøjtideligheden og låne bøger om Skolen og området.

Hendes mave knurrede. Hvorfor ikke lige så godt gå ned og spise morgenmad med det samme? Der var jo ingen, som sagde, at hun skulle gå direkte op til hr. Zander bagefter, selvom de havde aftalt at mødes efter morgenmaden.

Spisesalen var ikke helt tom, da Markia kom derned. Hun var åbenbart ikke den eneste, som ikke havde kunne sove længe. Hun tog noget mad på buffeten og satte sig ned til de andre lærlinge, som alle sammen havde vagt at sætte sig ved samme bord.

”God morgen,” sagde Markia, idet hun satte sig ned på den ledige plads ved siden af Silje.

”God morgen,” mumlede et par af lærlingene som svar, inden de fortsatte med at spise deres morgenmad i tavshed. Ingen havde lyst til at bryde tavsheden. Alle sad de hver især og spekulerede på, hvad der ville komme til at ske i fremtiden.

Midt i Markias morgenmad ringede klokken, der signalerede, at det var tid til at stå op. Der gik ikke længe, inden spisesalen blev fyldt, og småsnakken udbrød i små grupper rundt omkring.

Markia spejdede jævnligt hen mod døren i håb om at få øje på Saphira, så hun kunne høre, hvordan det gik med hende, og om det havde hjulpet at få sovet lidt. Men hun kunne ikke få øje på hende. Til gengæld hilste hun på Aidan, som var en af de sidste, der ankom.

Klokken ringede igen og markerede, at skoledagen skulle til at begynde. Markia og Aidan fulgtes op til hr. Zanders kontor, hvor Markia bankede på døren. Marcio åbnede døren for dem og viste dem ind i hr. Zanders kontor. Hr. Zander sad som sædvanlig bag sit skrivebord, hvor han var i færd med at skrive et afsnit af fra en bog.

”God morgen Markia og Aidan. Sæt jer bare ned.”

”Tak hr. Zander. Og god morgen til dig også,” svarede Aidan, hvorefter ham og Markia satte sig ned i lænestolene overfor hr. Zander.

”Har I fået sovet i nat?” spurgte hr. Zander og kiggede først på Aidan og derefter på Markia.

”Jo tak. Jeg har sovet udmærket, selvom jeg har brugt lang tid på at spekulere på, hvem der kan have interesse i at slå to lærlinge ihjel,” svarede Aidan.

”Og hvad med dig Markia?”

”Jeg har sovet okay. Tror jeg nok. Jeg føler mig lidt træt og anspændt, men det går nok ikke over igen lige med det samme. Og så har jeg spekuleret på, hvordan jeg bedst kan hjælpe Saphira igennem dette.”

”Godt nok. Det var som forventet. Jeg har til gengæld ikke sovet i nat, da jeg har brugt det meste af natten på at diskutere sagen med de andre lærde,” sagde hr. Zander og undertrykte en gaben. ”Efter mindehøjtideligheden i dag bliver jeg nok nødt til at rejse Salisbury, hvor jeg skal mødes med en række lærde for at diskutere sagen nærmere. Jeg ved ikke, hvor lang tid jeg kommer til at være væk. Og derfor ønsker jeg, at I fortsætter jeres studier uden mig de kommende par uger.”

Hr. Zander kiggede på Aidan og sagde: ”Aidan, du er nået så langt i dine studier, at du overtager undervisningen af Markia de næste par uger. Hvis du får brug for eliksirer eller andet til undervisningen, så giver du bare Marcio besked, og så skal han nok købe det til jer. I kan selvfølgelig bare bruge mit kontor og værksted i forbindelse med undervisningen, så I ikke behøver sidde på biblioteket hele tiden. Udover at undervise Markia, så vil jeg gerne have dig til at læse op på den anden verden, og hvad vi ved om deres brug af magi. Forstået?”

”Ja hr. Zander.”

”Godt. Markia, som du lige har hørt, så vil Aidan overtage din undervisning det næste stykke tid. Jeg forventer, at du fortsætter de gode takter og øger både din beherskelse af kraften samt dine læse- og skrivefærdigheder til jeg kommer tilbage igen. Desuden skal du assistere Aidan i hans research af den anden verden. Forstået?”

”Ja hr. Zander,” svarede Markia.

”Og for resten Aidan, så giver jeg fru Tatiana besked på, at du må låne bøger fra de lærdes bibliotek med min tilladelse, selvom jeg ikke er her.”

”Tak hr. Zander.”

”Med hensyn til Aidans research så vil jeg gerne have, at I ikke taler for meget om den, når der er nogen, som kan risikere at overhøre jeres samtale. Nogen ting er bedst at holde for sig selv, hvis I forstår?”

”Selvfølgelig hr. Zander,” svarede Aidan straks.

Markia sad tilbage og undrede sig over, hvor Aidans research skulle være en hemmelighed. Hvad kunne to lærlinge støve frem fra et bibliotek, som de lærde ikke vidste i forvejen?

”Hvis I får brug for at kommunikere med mig, mens jeg er væk, så skriv et brev til mig og giv det til Marcio, for så skal han nok sørge for, at jeg får det. Og mind mig om, at jeg skal have lært jer tankeoverførsel, når jeg kommer retur igen.”

”Det skal vi nok huske,” svarede Aidan.

”Godt. Så vil jeg bruge resten af formiddagen på at pakke. Imens foreslår jeg, at I går op på biblioteket og begynder at finde de bøger, som I skal bruge til Aidans research. Og hvis nogen spørger, så fortæller I dem bare en del af sandheden ligesom du plejer Aidan.”

”Ja hr. Zander,” svarede Aidan prompte.

Aidan og Markia rejste sig op og bukkede for hr. Zander, inden de forlod hans kontor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...