Rejsen til den anden verden

Markia bliver tvunget til at forlade alt og alle hun kender for at blive optaget på de lærdes skole, så hun kan hjælpe dem med at genoprette kontakten til den anden verden.

Copyright Emilie Søndergaard

0Likes
0Kommentarer
1187Visninger
AA

19. Kapitel 19

Da Aidan bankede på døren, gik der lidt tid, inden Marcio åbnede døren.

”Hvad kan jeg hjælpe jer med?” spurgte Marcio, da han så de tre lærlinge.

”Vi vil gerne snakke med hr. Zander, hvis han har tid,” svarede Aidan.

”Naturligvis. Nu skal jeg lige høre ham ad.”

Marcio åbnede døren og lod dem vente i gangen, mens han gik ind til hr. Zander i arbejdsværelset.

”Kom bare ind,” sagde Marcio, da han åbnede døren igen.

Markia, Aidan og Saphira gik ind til hr. Zander, som sad bag sit skrivebord.

”Hvad kan jeg hjælpe jer med?”

”Vi ville høre, om du kunne fortælle os noget mere om det, der er sket,” startede Aidan.

”Jeg ved ikke så meget mere end jer. To lærlinge er blevet dræbt i, hvad der ligner en kamp. Om det er en fjende udefra eller to lærlinge, som har forsøgt at slå hinanden ihjel. Det ved jeg ikke.”

”Hvorfor skulle to gode veninder finde på at dræbe hinanden?” spurgte Markia.

”Det kan der være mange grunde til. Hvis den ene var jaloux over noget, som den anden havde,” svarede hr. Zander.

”Det tror jeg ikke på. De virkede altid glade sammen,” sagde Markia forsvarsberedt.

”Nete var begyndt at opføre sig lidt underligt på det seneste,” sagde Saphira stille.

”Hvordan underligt?” spurgte hr. Zander og kiggede intenst på Saphira.

”Hun var begyndt at glemme ting og hun blev forskrækket ved de mindste pludselige lyde.”

”Fortalte hun, om der var sket hende noget?”

”Nej. Jeg ikke engang sige præcis, hvornår det er startet.”

”Det vil sige, at det er startet i det små, og at det kun er fordi, at har kendt hende så godt, at du har kunne se og mærke forskel?”

”Ja. Rosa og jeg snakkede med hende om det for et par uger siden. Men hun slog det hen med, at hun bare var stresset, fordi hendes læremester snart ville holde en prøve for dem.”

”Det kunne være, at jeg skulle snakke med Netes læremester om, hvad han har bemærket.”

”Tror du virkelig, at de kan have fundet på at angribe hinanden hr. Zander?” afbrød Aidan.

”Jeg ved det ikke Aidan. Det kan være et tilfælde, at Nete er begyndt at opføre sig underligt op til hendes død. Men det kan også være, at det er den direkte årsag til hendes død. Vi bliver nødt til at undersøge det nærmere.”

”Er der noget, vi kan gøre?”

”Nej. I skal passe på jer selv, som rektor Jeronimus sagde. Og derudover er det vigtigt at holde øjne og øre åbne og sige til, hvis I lægger mærke til noget underligt.”

”Hvad med vores undervisning,” spurgte Markia.

”Jeg synes, at vi skal mødes her hos mig i morgen efter morgenmaden, og så lægger vi en plan for, hvad vi gør i den nærmeste fremtid. Det kan være, at jeg bliver nødt til at rejse væk et par uger. Normalt ville I bare kunne tage med, men efter denne episode, hvis det er en udefrakommende fjende, så er det nok sikrest, at I bliver her.”

”Hvem skal så undervise os?”

”Det finder jeg ud af. Men nu ser vi lige tiden an.”

”Selvfølgelig hr. Zander.”

”Godt. Jeg foreslår, at I går ned i opholdsstuen til de andre, så I udelukker alle former for mistanke om, at I har noget med det at gøre, når I nu forlod spisesalen for at opsøge mig.”

”Tror du virkelig, at der er nogen, som kan finde på at mistænke os?” spurgte Markia forundret.

”Ja. Markia, du er den sidst ankomne lærling, og da der aldrig har været problemer, før du kom, så vil du helt naturligt blive genstand for mistanke.”

”Men jeg har ikke gjort det.”

”Det ved jeg godt. Du har brugt dagen sammen med mig først og derefter sammen med Aidan i biblioteket. Så du kan ikke have gjort det. Men det forhindrer ikke folk i at tro, at du kan have været indblandet.”

”Men…” begyndte Markia og opgav. Hun havde ikke spor lyst til at være på skolen, hvis de andre ville mistænke hende for at være indblandet i mordet på to lærlinge.

”Markia. Husk på, at ingen af os ønsker at tro, at en fremmed fjende har været så snu, at vedkommende har kunne snige sig ind på skolen og slå to lærlingen ihjel ubemærket. Så vil vi hellere tro, at det er nogle lærlinge, som har været oppe at slås.”

”Men Nete og Rosa kunne aldrig finde på at slås på den måde,” sagde Saphira.

”Det tror jeg heller ikke, at de kunne Saphira. Men ikke alle kender dem lige så godt som dig,” sagde hr. Zander.

Saphira studerede hr. Zander.

”Som sagt så synes jeg, at I skal gå ned til de andre igen, ” sagde hr. Zander. ”Det gælder også dig Saphira. Du vil blive nødt til at se de andre lærlinge i øjnene igen før eller siden, og du kan lige så godt gøre det med det samme.”

”Ja hr. Zander,” svarede Saphira stille.

”Godt. Så vil jeg blot ønske jer en god aften.”

”Tak og i lige måde,” svarede Aidan.

Markia, Aidan og Saphira bukkede for hr. Zander, inden de forlod hans kontor og begav sig ned i opholdsstuen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...